32001D0235

Rådets afgørelse

af 8. marts 2001

om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet

(2001/235/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 390/2001 af 26. februar 2001 om ydelse af bistand til Tyrkiet inden for rammerne af førtiltrædelsesstrategien, særlig om etablering af et tiltrædelsespartnerskab(1), særlig artikel 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors blev der fastslået følgende: "Tyrkiet er et kandidatland, der vil kunne tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som dem, der gælder i forhold til de andre kandidatlande. Med udgangspunkt i den eksisterende Europastrategi vil Tyrkiet, ligesom de øvrige kandidatlande, nyde godt af en førtiltrædelsesstrategi til at stimulere og understøtte dets reformer". Et centralt element i en sådan strategi er, at der skal etableres et tiltrædelsespartnerskab på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råds foregående møde.

(2) I forordning (EF) nr. 390/2001 fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal træffer afgørelse om principperne, prioriteterne, de mellemliggende mål og betingelserne for de enkelte tiltrædelsespartnerskaber, således som det bliver forelagt Tyrkiet, samt om væsentlige senere ændringer heraf.

(3) Bistand fra Fællesskabet er betinget af, at visse væsentlige forudsætninger er opfyldt, og herunder at der er fremskridt med hensyn til opfyldelsen af Københavnskriterierne. Opfyldes en væsentlig forudsætning ikke, kan Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal træffe passende foranstaltninger vedrørende førtiltrædelsesbistanden i alle dens former.

(4) Associeringsrådet EF-Tyrkiet har besluttet, at gennemførelsen af Tyrkiets tiltrædelsespartnerskab skal overvåges af de relevante instanser i associeringsaftalen.

(5) I Kommissionens periodiske rapport fra 2000 gives der en objektiv analyse af Tyrkiets forberedelse af medlemskabet, og der peges på en række prioriteringsområder, hvor der kræves en yderligere indsats.

(6) Tyrkiet bør forberede sig på medlemskabet ved at opstille et nationalt program for overtagelse af EU's regelværk. Et sådant program bør indeholde en tidsplan for, hvornår de prioriteter og mellemliggende målsætninger, der fastlægges i tiltrædelsespartnerskabet, skal realiseres -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det er fastsat i bilaget, som udgør en integrerende del af denne afgørelse, hvilke principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet skal indeholde, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 390/2001.

Artikel 2

Gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet overvåges af de relevante associeringsaftaleinstanser og de relevante rådsorganer, hvortil Kommissionen regelmæssigt aflægger rapport.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2001.

På Rådets vegne

K. Larsson

Formand

(1) EFT L 58 af 28.2.2001, s. 1.

BILAG

TYRKIET: 2000-TILTRÆDELSESPARTNERSKABET

1. INDLEDNING

Den positive udvikling i Tyrkiet og landets planer om at fortsætte reformerne med henblik på overholdelse af Københavnskriterierne blev hilst velkommen på Det Europæiske Råds møde i Helsingfors den 10.-11. december 1999. Tyrkiet er et ansøgerland, der kan tiltræde Den Europæiske Union på grundlag af de samme kriterier som de øvrige ansøgerlande.

På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors blev det fastsat, at udformningen af et sådant tiltrædelsespartnerskab bør tage udgangspunkt i Det Europæiske Råds tidligere konklusioner. Det skal fremgå af et sådant tiltrædelsespartnerskab, hvor der skal gøres en indsats i forberedelsen af tiltrædelsen for at overholde de politiske og økonomiske kriterier, hvilke forpligtelser der påhviler en medlemsstat, og hvordan der skal gennemføres et nationalt program for overtagelsen af EU's regelværk.

Det blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i december 1997, at kernen i den udbyggede førtiltrædelsesstrategi skulle være et tiltrædelsespartnerskab, der kan fungere som den overordnede ramme om formidlingen af alle de forskellige former for bistand til ansøgerlandene. Dette er den måde, hvorpå EU yder de enkelte ansøgerlande målrettet bistand for at hjælpe dem til at løse specifikke problemer i forbindelse med tiltrædelsen.

Med udgangspunkt i denne strategi fremsatte Kommissionen den 26. juli 2000 et forordningsforslag om oprettelse af en samlet ordning til koordinering af EU's finansielle bistand til Tyrkiet med henblik på forberedelsen af tiltrædelsen, og herunder etablering af et tiltrædelsespartnerskab. Denne rammeforordning for Tyrkiet tager udgangspunkt i den forordning, der gælder for de ti central- og østeuropæiske lande (Rådets forordning (EF) nr. 622/98 (EFT L 85 af 20.3.1998, s. 1)).

Dette første tiltrædelsespartnerskab etableres ved en rådsforordning om oprettelse af et tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet. Kommissionen har efter høring af Tyrkiet fremsat et forslag til afgørelse om dette tiltrædelsespartnerskab på grundlag af de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der er fastsat af Rådet. I denne forbindelse er der taget hensyn til analysen i den periodiske rapport fra 2000 om, hvor store fremskridt Tyrkiet har gjort med henblik på medlemskab.

2. MÅL

Formålet med tiltrædelsespartnerskabet er inden for én samlet ramme at fastlægge, hvilke områder der skal prioriteres med henblik på en yderligere indsats på baggrund af Kommissionens periodiske rapport fra 2000 om Tyrkiets fremskridt med henblik på medlemskab af Den Europæiske Union, hvilke finansielle ordninger Tyrkiet kan gøre brug af ved indsatsen på disse områder, og hvilke betingelser der er knyttet til denne bistand. Tiltrædelsespartnerskabet danner grundlag for en række ordninger, der skal tjene til at hjælpe ansøgerlandene i deres forberedelse af medlemskabet. Det forventes, at Tyrkiet med udgangspunkt i dette tiltrædelsespartnerskab inden årets udgang vedtager et nationalt program for overtagelse af EU's regelværk. Programmet udgør ikke nogen integrerende del af partnerskabet, men dets prioriteter skal være forenelige med partnerskabet.

3. PRINCIPPER

De vigtigste prioriteringsområder for de enkelte ansøgerlande vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det pågældende land kan opfylde de forpligtelser, der følger af Københavnskriterierne, hvori det hedder, at medlemskab forudsætter:

- at kandidatlandet har etableret stabile institutioner, der garanterer demokrati, retsstat, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal

- at kandidatlandet har en velfungerende markedsøkonomi og kan klare sig i konkurrencepresset og over for markedskræfterne i Den Europæiske Union

- at kandidatlandet er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskabet, og herunder at den kan tilslutte sig sigtet med en politisk, økonomisk og monetær union.

På Det Europæiske Råds møde i Madrid blev det fremhævet, hvor vigtigt det er, at kandidatlandene tilpasser deres forvaltningsstruktur, således at Fællesskabets politik på de enkelte områder kan fungere harmonisk efter disse landes tiltrædelse. På Det Europæiske Råds møde i Luxembourg blev det understreget, at det er en nødvendig - men ikke i sig selv tilstrækkelig - forudsætning, at Den Europæiske Unions regelværk omsættes i national lovgivning. Det er også et krav, at det finder faktisk anvendelse.

På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors blev det igen fastslået, at tiltrædelsesprocessen favner vidt, idet den omfatter 13 ansøgerlande inden for én overordnet ramme. Kandidatlandene deltager i tiltrædelsesprocessen på lige fod. Det Europæiske Råd fastslog, at de nødvendigvis må dele Den Europæiske Unions værdier og målsætninger, som disse er knæsat i traktaterne. I den sammenhæng fremhævede Det Europæiske Råd princippet om fredelig tvistbilæggelse i henhold til De Forenede Nationers pagt og opfordrede kandidatlandene til at gøre deres yderste for at løse eventuelle udestående grænsekonflikter og andre problemer i forbindelse hermed. Hvis dette ikke lykkes, bør de inden for en rimelig tid forelægge konflikten for Den Internationale Domstol.

Det Europæiske Råd drog også den konklusion, at det vil senest ved udgangen af 2004 gennemgå situationen med hensyn til eventuelle uløste konflikter, navnlig for så vidt angår deres indvirkning på tiltrædelsesprocessen, og med henblik på at fremme en løsning heraf gennem Den Internationale Domstol.

Desuden understregede Det Europæiske Råd, at Tyrkiet vil nyde godt af en førtiltrædelsesstrategi, som skal stimulere og støtte landets reformer, herunder en forstærket politisk dialog, med hovedvægten lagt på fremskridt hen imod opfyldelsen af de politiske kriterier for tiltrædelse med særlig reference til menneskerettigheder samt de anliggender, der er omhandlet i punkt 4 og 9a) i konklusionerne fra Helsingfors; i denne ånd ansporer Den Europæiske Union Tyrkiet og alle øvrige parter til at vedblive med at støtte FN's generalsekretærs bestræbelser på at bringe den proces, som har til formål at finde en samlet løsning på Cypern-problemet, til en vellykket afslutning.

4. PRIORITETER OG MELLEMLIGGENDE MÅL

Det fremgår af Kommissionens periodiske rapporter, hvor stor en indsats ansøgerlandene stadig må gøre på visse felter for at forberede sig på tiltrædelsen. Dette betyder, at der må opstilles prioriteter opdelt i forskellige faser, hver især med præcise mål, der skal fastsættes i samarbejde med de enkelte lande; hvor godt disse mål indfries, er bestemmende for, hvor stor en bistand der ydes, og for hvordan de igangværende forhandlinger afvikles, og om der skal indledes forhandlinger med et givet land. Prioriteterne og de mellemliggende mål er opdelt i to grupper, alt efter om der er tale om foranstaltninger på kort sigt eller mellemlang sigt. Den kortsigtede gruppe omfatter foranstaltninger, der er udvalgt på grundlag af, hvad man mener, at Tyrkiet har realistisk mulighed for helt - eller i væsentlig grad - at indfri inden udgangen af 2001. Det forventes, at foranstaltningerne i den mellemsigtede gruppe ikke kan fuldføres i løbet af et enkelt år, omend gennemførelsen heraf så vidt muligt bør igangsættes allerede i 2001.

Det fremgår af tiltrædelsespartnerskabet, hvilke foranstaltninger der skal prioriteres i Tyrkiets forberedelse af medlemskabet. Tyrkiet vil imidlertid skulle tage fat på samtlige de punkter, der er påpeget i den periodiske rapport. Det er endvidere vigtigt, at Tyrkiet indfrier sit tilsagn om at ville tilpasse sin lovgivning og indføre Den Europæiske Unions regelværk, jf. de forpligtelser, landet har indgået som led i associeringsaftalen, toldunionen og hertil knyttede beslutninger vedtaget af Associeringsrådet EF-Tyrkiet, f.eks. med hensyn til samhandelsordningen for landbrugsprodukter. Der erindres om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at Den Europæiske Unions regelværk omsættes i landets lovgivning. Det er samtidig et krav, at regelværket anvendes efter samme standarder som i Den Europæiske Union. På samtlige nedenstående områder er der behov for en troværdig og effektiv anvendelse og håndhævelse af regelværket.

Med udgangspunkt i analysen i Kommissionens periodiske rapport opstilles følgende kort- og mellemsigtede prioriteringsområder og mellemliggende mål for Tyrkiet:

4.1. På kort sigt (2001)

Forstærket politisk dialog og politiske kriterier

- kraftig støtte i overensstemmelse med konklusionerne fra Helsingfors og i sammenhæng med den politiske dialog til FN's generalsekretærs bestræbelser på at bringe processen til en vellykket afslutning og finde en samlet løsning på Cypern-problemet, som nævnt i punkt 9a) i konklusionerne fra Helsingfors

- styrkelse af de retlige og forfatningsmæssige garantier for ytringsfriheden, som fastsat i artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention; i denne forbindelse skal der tages fat på problemet med personer, der er fængslet for meningsytringer uden at have opfordret til vold

- styrkelse af den retlige og forfatningsmæssige garanti for foreningsfriheden og retten til at deltage i fredelige forsamlinger, samt fremme af udbygningen af civilsamfundet

- styrkelse af retsforskrifterne og iværksættelse af de fornødne foranstaltninger for en kraftigere bekæmpelse af tortur samt sikring af at den europæiske konvention til forebyggelse af tortur overholdes

- yderligere tilpasning af retsprocedurerne for varetægtsfængsling til bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention og de anbefalinger, der er fremsat af komitéen til forebyggelse af tortur

- styrkelse af mulighederne for domstolsprøvelse af alle former for krænkelser af menneskerettighederne

- forbedring af den uddannelse, som de retshåndhævende myndigheders personale modtager på menneskerettighedsområdet, i gensidigt samarbejde med individuelle lande og internationale organisationer

- forbedring af retsvæsenets - og herunder også statssikkerhedsrådets - funktion og effektivitet, i overensstemmelse med international praksis; herunder bedre uddannelse af dommere og anklagere i Den Europæiske Unions lovgivning, bl.a. på menneskerettighedsområdet

- opretholdelse af det de facto gældende moratorium for dødsstraf

- ophævelse af alle retsforskrifter, der forbyder tyrkiske borgere at anvende deres modersmål i tv/radio-udsendelser

- udarbejdelse af en overordnet plan med det formål at mindske regionale forskelle, og herunder forbedre forholdene i landets sydøstlige del, med sigte på at give alle borgere bedre økonomiske, sociale og kulturelle forhold.

Økonomiske kriterier

- gennemførelse af det igangværende inflationsbekæmpelses- og strukturreformsprogram, der er aftalt med Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, og herunder sikring af kontrollen med de offentlige udgifter

- hurtig gennemførelse af finanssektorreformen med henblik på større gennemskuelighed og overvågning

- fastlæggelse af en procedure for overvågning af statsfinanserne forud for tiltrædelsen, med årlig indberetning af de statsfinansielle positioner som i EU's procedurer, samt forelæggelse af et økonomisk program til forberedelse af medlemskabet. Formålet med et sådant økonomisk program er at forberede landet på optagelse

- gennemførelse af landbrugsreformerne

- videreførelse af privatiseringen af statsejede virksomheder, under hensyntagen til de sociale aspekter.

Det indre marked

- intellektuel og industriel ejendomsret: videre tilpasning af lovgivningen vedrørende den intellektuelle ejendomsret samt kraftigere bekæmpelse af piratvirksomhed

- fri omsætning af varer: hurtigere tilpasning til EU's standarder, certificering, overensstemmelsesprøvning og mærkning; igangsættelse af arbejdet på at styrke markedstilsyn og overensstemmelsesprøvningsinstanser med udstyr og uddannelse; fremskyndelse af arbejdet inden for specifikke sektorer (levnedsmidler, lægemidler, kosmetik samt tekstiler) og vedtagelsen af en rammelovgivning for indførelse af principperne for den nye globale metode samt etablering af en sammenlignelig administrativ infrastruktur; fjernelse af tekniske handelshindringer

- konkurrence: ændring af lovgivningens bestemmelser for, hvem der er ansvarlig for statsstøttekontrol, med henblik på større klarhed på området og bedre statsstøtteovervågning

- offentlige indkøb: påbegyndelse af arbejdet på at tilpasse landets lovgivning til Den Europæiske Unions regelværk med henblik på at skabe større klarhed og mere gennemskuelige ansvarsforhold inden for offentlige indkøb.

Beskatning

- påbegyndelse af arbejdet på at tilpasse landets punktafgifter og moms med hensyn til takster, omfanget af fritagne transaktioner, afgiftsgrundlag samt afgiftsstruktur; sikring af at de nye afgiftsbestemmelser overholder principperne i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, og at de ikke omfatter diskriminerende bestemmelser.

Landbrug

- indførelse af et jordregister samt dyreidentificerings- og plantepassystemer, forbedring af den administrative overvågning af landbrugsmarkedet, gennemførelse af miljø-, strukturforbedrings- og landdistriktsudviklingsforanstaltninger

- fastlæggelse af en passende politik for tilpasning af plante- og dyresundhedsbestemmelserne til Fællesskabets lovgivning, i første række med sigte på harmonisering af lovgivningen om bekæmpelse af dyre- og plantesygdomme, samt forbedring af kontrollen hermed, bl.a. ved hjælp af laboratorieprøvning, og forbedring af inspektionsordninger og -instanser.

Fiskeri

- oprettelse af et forvaltningsorgan til overvågning af udnyttelsen af fiskeressourcerne, fiskerimarkedet og strukturudviklingen ved fastlæggelse af en politik for ressourceforvaltning, inspektions- og kontrolforanstaltninger, og forbedring af fiskerfartøjsregistret.

Transport

- vedtagelse af et program for overtagelse af EU's regelværk på transportområdet

- påbegyndelse af tilpasningen af lovgivningen om sikkerhed til søs; gennemførelse og håndhævelse af bestemmelserne om sikkerhedsstandarder

- vedtagelse af en handlingsplan for søfarten med henblik på overvågning af klassifikationsselskaber og forbedring af det tyrkiske flagregisters funktion

- påbegyndelse af arbejdet på at styrke søfartsadministrationen, og herunder af kontrollen med flagstaten.

Statistik

- vedtagelse af en politik for yderligere forbedring af statistikkerne, bl.a. over befolkningen, sociale forhold, regioner, erhvervsliv, udenrigshandel og landbrug

- foranstaltninger til at bringe registret over erhvervslivet op på EU-standard.

Beskæftigelse og sociale anliggender

- vedtagelse af en plan og et detaljeret program for tilpasning af lovgivningen til Den Europæiske Unions regelværk

- yderligere intensivering af bestræbelserne på at løse problemet med børnearbejde

- sikring af at bestemmelserne tillader en aktiv og autonom dialog mellem arbejdsmarkedets parter, og herunder at fagforeningernes rettigheder overholdes, og at restriktionerne for fagforeningsaktivitet afskaffes

- støtte til arbejdsmarkedsparternes bestræbelser på at skaffe sig kapacitet til at udvikle og gennemføre Den Europæiske Unions regelværk.

Energi

- vedtagelse af et program for indførelse af Den Europæiske Unions regelværk på energiområdet

- oprettelse af en uafhængig tilsynsmyndighed for el- og gassektoren; sikring af at denne har de fornødne beføjelser og midler til at varetage opgaven effektivt

- forberedelse af oprettelsen af et internt energimarked, herunder indførelse af el- og gasdirektiverne, og liberalisering af markedet.

Telekommunikation

- tilpasning af lovgivningen til EU's regelværk for så vidt angår tildeling af licenser, sammenkobling og den almene forsyningspligt; nærmere indkredsning af liberaliseringsbehovet

- styrkelse af den uafhængige tilsynsmyndigheds kapacitet, dvs. dens evne til at føre forordningerne ud i livet.

Regionalpolitik og koordinering af strukturordningerne

- udarbejdelse af en NUTS-klassificering i overensstemmelse med Fællesskabets regler

- fastlæggelse af en plan for udarbejdelse af en effektiv regionalpolitik

- igangsættelse af indførelsen af regionalpolitiske kriterier i forbindelse med udvælgelsen af projekter i Tyrkiets planlægningsproces.

Kultur- og av-politik

- igangsættelse af tilpasningen af lovgivningen specielt på radio- og fjernsynsområdet, bl.a. under hensyntagen til direktivet om fjernsyn uden grænser.

Miljø

- vedtagelse af et detaljeret direktiv-specifikt program for indførelse af Den Europæiske Unions regelværk

- gennemførelse af direktivet om miljøvirkningsundersøgelser

- fastlæggelse af en plan for finansiering af investeringer (direktiv-specifik), baseret på skøn over omkostningerne i forbindelse med tilpasning af lovgivningen og årlige skøn over offentlige og private finansieringskilder.

Retsvæsen og indre anliggender

- tilrettelæggelse af informationsprogrammer og opmærksomhedsskabende programmer om EU's lovgivning og praksis inden for retsvæsen og indre anliggender

- intensiveret bekæmpelse af organiseret kriminalitet, narkotikahandel og korruption, samt forbedring af landets kapacitet til at bekæmpe hvidvask af penge.

Toldvæsenet

- fortsat harmonisering af lovgivningen vedrørende frizoner, samt håndhævelse af den nye toldkodeks og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Styrkelse af administrationens og retsvæsenets kapacitet

- forbedring af den offentlige forvaltnings kapacitet til at indføre, anvende og håndhæve regelværket, gennem kurser og passende koordination mellem ministerierne, og herunder iværksættelse af en effektiv grænsekontrol for at hindre ulovlig indvandring samt menneske- og narkotikasmugleri

- hurtigere modernisering af den offentlige forvaltning, og herunder styrkelse af administrationsinstanserne

- styrkelse af finanskontrollen, effektivisering af toldvæsenet, modernisering af skatteadministrationen, samt forbedring af bedrageribekæmpelseskapaciteten; skærpelse af plante- og dyresundhedskontrollen, herunder også ved grænserne, omstrukturering og forbedring af fødevarekontrollen, forbedring af retsvæsenets funktion, samt bedre uddannelse af dommerne i EF-lovgivning og håndhævelse heraf

- fastlæggelse af de retlige, administrative og budgetmæssige rammer (revisionshåndbog og revisionsrute) for programgennemførelsen.

4.2. På mellemlang sigt

Forstærket politisk dialog og politiske kriterier

- kraftig indsats for i overensstemmelse med konklusionerne fra Helsingfors, i forbindelse med den politiske dialog og ud fra princippet om fredelig tvistbilæggelse i henhold til De Forenede Nationers pagt at løse eventuelle udestående grænsekonflikter og andre problemer i forbindelse hermed, som nævnt i punkt 4 i konklusionerne fra Helsingfors

- garanti for at alle, uden forskelsbehandling og uanset sprog, race, hudfarve, køn, politiske synspunkter, filosofiske anskuelser og religion, kan udøve samtlige menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden indskrænkninger; yderligere forbedring af vilkårene for udøvelse af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed

- fornyet gennemgang af den tyrkiske forfatning og anden relevant lovgivning med henblik på at sikre alle tyrkiske borgere rettighederne og frihederne i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention; sikring af sådanne retlige reformer og overensstemmelsen med EU-medlemsstaternes praksis

- afskaffelse af dødsstraf samt undertegnelse og ratificering af 6. protokol til den europæiske menneskerettighedskonvention

- ratificering af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, dennes valgfrie protokol, og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

- forbedring af afsoningsforholdene i fængslerne, således at de bringes i overensstemmelse med de af De Forenede Nationer anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede, samt andre internationale standarder

- omdannelse af statssikkerhedsrådet til rådgivende instans for regeringen, i lighed med EU-medlemsstaternes praksis

- ophævelse af undtagelsestilstanden i landets sydøstlige del

- sikring af kulturel mangfoldighed og de kulturelle rettigheder for alle borgere uanset oprindelse; alle retsforskrifter, der hindrer udøvelsen af disse rettigheder, herunder også på uddannelsesområdet, skal afskaffes.

Økonomiske kriterier

- fuldførelse af privatiseringsprocessen

- fuldførelse af reformen inden for landbrug og finanssektor

- sikring af et forsvarligt og bæredygtigt pensions- og socialsikringssystem

- forbedring af det almene uddannelses- og sundhedsniveau, med fokus på den yngre generation og ugunstigt stillede områder.

Det indre marked

- fri omsætning af varer: fuldførelse af tilpasningen af lovgivningen til Den Europæiske Unions regelværk; fuldførelse af tilpasningen til europæiske standarder; fuldførelse af bestræbelserne på at styrke de eksisterende certificerings-, markedsovervågnings- og overensstemmelsesprøvningsinstanser

- selskabslovgivning: fuldførelse af tilpasningen af lovgivningen til Den Europæiske Unions regelværk

- databeskyttelse: fuldførelse af harmoniseringen og gennemførelsen af lovgivningen

- frie kapitalbevægelser: fuldførelse af harmoniseringen, og herunder fjernelse af restriktionerne for udenlandske investorer

- konkurrence: fuldførelse af tilpasningen af lovgivningen til Den Europæiske Unions regelværk for så vidt angår statsstøtte og regionalstøtteordninger, samt tilpasning af lovgivningen vedrørende monopoler og virksomheder med særlige rettigheder

- offentlige indkøb: fuldførelse af tilpasningen af lovgivningen til Den Europæiske Unions regelværk; sikring af en effektiv gennemførelse og håndhævelse.

Beskatning

- fuldførelse af tilpasningen af lovgivningen til Den Europæiske Unions regelværk.

Landbrug

- fuldførelse af arbejdet på at indføre Den Europæiske Unions regelværk i landbrugs- og landdistriktsudviklingspolitikken

- modernisering af fødevarevirksomheder (kød/mejeriproduktionsvirksomheder), så de opfylder EU's krav med hensyn til hygiejne og offentlig sundhed, samt oprettelse af prøvnings- og diagnosticeringsanlæg.

Fiskeri

- fuldførelse af arbejdet på at give fiskeriet bedre kapacitet til at indføre og håndhæve den fælles fiskeripolitik

- videreførelse af arbejdet på at højne tyrkiske fiskerivarers almene kvalitets- og sundhedsstandard.

Transport

- fuldførelse af harmoniseringen af lovgivningen inden for vejtransport (markedsadgang, trafiksikkerhed, bestemmelser for farlige stoffer og beskatning), jernbaner, luftfragt (og herunder luftfartssikkerhed og luftfartsforvaltning) samt transport ad indre vandveje (tekniske krav til fartøjer)

- effektivisering af gennemførelsen og håndhævelsen af transportlovgivningen, bl.a. vedrørende søfartssikkerhed

- forberedelse af den tyrkiske transportflåde (i første række søfart og vejtransport) på de tekniske standarder, der skal opfyldes inden en komplet integrering i det indre marked.

Økonomisk og monetær union

- ændring af centralbanklovgivningen, således at den tillader deltagelse i det europæiske centralbanksystem

- fuldførelse af arbejdet på at sikre, at centralbanken er uafhængig af regeringen.

Statistik

- indførelse af en praksis og metoder der er forenelig med EU's statistikker, bl.a. med hensyn til vurderingen af BNP, harmoniserede forbrugerprisindekser, korttidsindikatorer, socialstatistikker, erhvervsregister og betalingsbalance

- yderligere tilpasning af de makroøkonomiske statistikker til statistikbestemmelserne i regelværket

- passende uddannelse af personale samt forbedring af administrationskapaciteten.

Beskæftigelse og sociale anliggender

- fjernelse af de sidste former for forskelsbehandling af kvinder og alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion/tro, handicap, alder samt seksuel orientering

- overtagelse af EU's lovgivning vedrørende arbejdsmarkedsforhold, ligestilling mellem mænd og kvinder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt folkesundhed; styrkelse af de administrationsinstanser, der kræves hertil og til koordinering af det sociale sikkerhedsnet

- sikring af at regelværkets bestemmelser om socialpolitikken og beskæftigelsen implementeres og håndhæves

- tilrettelæggelse af en national beskæftigelsespolitik med henblik på senere deltagelse i EU's beskæftigelsespolitik, bl.a. ved gennemførelse af en fælles undersøgelse af beskæftigelsesforholdene, og herunder tilvejebringelse af den fornødne kapacitet til at overvåge arbejdsmarkedet og den sociale udvikling, i første række virkningerne af de igangværende og stadig hurtigere fortløbende strukturændringer

- yderligere styrkelse af socialsikringen, bl.a. ved at konsolidere reformen af socialsikringssystemet således at det bliver finansielt bæredygtigt, samtidig med at det sociale sikkerhedsnet styrkes.

Energi

- omstrukturering af de offentlige værker og yderligere liberalisering af de forskellige sektorer; styrkelse af administrations- og tilsynsinstanser

- fuldførelse af harmoniseringen af lovgivningen med energibestemmelserne i Den Europæiske Unions regelværk.

Telekommunikation

- fuldførelse af overtagelsen af Fællesskabets lovgivning

- fastlæggelse af en samlet politik for hele kommunikationssektoren.

Regionalpolitik og koordinering af strukturordningerne

- udarbejdelse af en landsdækkende politik for økonomisk og social samhørighed med henblik på at mindske interne forskelle, og herunder indførelse af en flerårig budgetplanlægning, og oprettelse af overvågnings- og evalueringsinstanser.

Kultur- og av-politik

- fuldførelse af harmoniseringen af av-lovgivningen, samt styrkelse af den uafhængige radio/fjernsynstilsynsmyndighed.

Miljø

- indførelse og håndhævelse af miljøbestemmelserne i Den Europæiske Unions regelværk, bl.a. gennem fastlæggelse af ramme- og sektorlovgivning, og styrkelse af institutionernes kapacitet, administrationens kapacitet og overvågningskapaciteten med henblik på en bedre miljøbeskyttelse

- implementering af Den Europæiske Unions regelværk, bl.a. med hensyn til rammelovgivning, tværgående lovgivning, samt lovgivningen om naturbeskyttelse, vandkvalitet og affaldsforvaltning; implementering af en affaldsforvaltningsplanlægning

- oprettelse af overvågningssystemer og autorisationsprocedurer, og herunder etablering af miljøinspektorater, samt indsamling af data

- sikring af at princippet om en bæredygtig udvikling tilgodeses ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af foranstaltninger inden for alle andre sektorer

- gennemførelse og håndhævelse af direktivet om miljøvirkningsundersøgelser.

Toldvæsenet

- fuldførelse af harmoniseringen af lovgivningen, bl.a. vedrørende frizoner, varer/teknologi med dobbelt anvendelsesformål, prækursorstoffer, samt varemærkeforfalskede og piratkopierede varer.

Retsvæsen og indre anliggender

- tilrettelæggelse af uddannelsesprogrammer vedrørende EU's lovgivning og implementeringen af bestemmelserne i EU's regelværk om retsvæsen og indre anliggender

- yderligere udvikling og styrkelse af de instanser, der varetager retsvæsen og indre anliggender, bl.a. med henblik på sikring af politiets ansvarlighed

- overtagelse af EU's regelværk på databeskyttelsesområdet med henblik på fuld deltagelse i Schengen-ordningens informationssystem og i Europol

- igangsættelse af arbejdet på at tilpasse landets visalovgivning og -praksis til det i EU gældende

- overtagelse og implementering af EU's regelværk og praksis vedrørende indvandring (indrejsetilladelse, tilbagetagelse og udvisning) med henblik på bekæmpelse af ulovlig indvandring

- videreførelse af arbejdet på at styrke grænsekontrollen og forberede en fuld implementering af Schengen-aftalen

- ophævelse af landes geografiske forbehold over for Genève-konventionen af 1951 vedrørende asylsøgere og tilvejebringelse af indkvarteringsfaciliteter og social støtte til flygtninge

- overtagelse og implementering af EU's regelværk vedrørende bekæmpelse af korruption, narkotikahandel, organiseret kriminalitet og hvidvask af penge, samt retligt samarbejde i straffe- og civilretlige sager; yderligere udbygning af det internationale samarbejde på nævnte felter.

Styrkelse af administrationens og retsvæsenets kapacitet

- fuldførelse af moderniseringen af den offentlige administration med henblik på en effektiv forvaltning af EF's politik på de forskellige områder, og herunder styrkelse af grænsekontrollen og forberedelse af en fuld implementering af Schengen-aftalen

- færdiggørelse af lovgivningen for intern og ekstern finanskontrol; fuldførelse af oprettelsen af en central statsinstans til harmonisering af intern revision/kontrolfunktioner; fuldførelse af oprettelsen af afdelinger for intern revision/kontrol i de udbetalende instanser; sikring af at landets personale for intern kontrol/revision kan udøve sine funktioner i fuld uafhængighed på både centralt og decentralt plan, samt indførelse af finansiel forhåndskontrol; udgivelse af en revisionshåndbog og indførelse af en revisionsrute i forbindelse med kontrol af EU-midler

- fuldførelse af reformen af landets geografiske inddeling og opstilling af en plan for regions- og kommuneforvaltning

- oprettelse af regionalforvaltning samt styrkelse af de eksisterende regionaludviklingsinstanser.

5. PROGRAMPLANLÆGNING

I tidsrummet 1996-1999 modtog Tyrkiet 376 mio. EUR i gavebistand, dvs. lidt over 90 mio. EUR om året. Fra 2000 og fremefter er den årlige bevilling til Tyrkiet fastsat til 15 % af de bilaterale Meda-midler ud over de midler, der ydes som led i de to forordninger, der indgår i den europæiske strategi/førtiltrædelsesstrategien. I henhold til den første af disse forordninger, der blev vedtaget i april 2000, skal der over en treårs periode årligt ydes 5 mio. EUR til gennemførelsen af foranstaltninger, der tager sigte på uddybelse af toldunionen mellem EF og Tyrkiet. Den anden af disse forordninger, der er under vedtagelse, tager sigte på gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af den økonomiske og sociale udvikling i Tyrkiet, og indebærer, at der over tre år ydes et årligt tilskud på 45 mio. EUR.

Disse midler tager alle sigte på forberedelsen af landets optagelse. Midlerne fordeler sig således i 2000:

- 50 % af midlerne er øremærket til reform af strukturer og sektorer, først og fremmest med det formål at bringe Tyrkiets lovgivning og praksis i overensstemmelse med Den Europæiske Unions regelværk. Reformen understøttes med strukturtilpasningsordninger; formålet er at hjælpe Tyrkiet med at gennemføre disse store strukturreformer, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions regelværk og i nært samarbejde med Den Internationale Valutafond og Verdensbanken

- 50 % af bevillingerne anvendes til finansiering af andre foranstaltninger, der tager sigte på at integrere Tyrkiet i EU, dvs. hjælpe Tyrkiets administration og institutioner til at tilvejebringe den kapacitet, der er nødvendigt for at gennemføre Fællesskabets regelværk, dvs. gennem en styrkelse af institutionerne; hjælpe Tyrkiet med at fremskaffe de investeringsmidler, der er nødvendige for at bringe industrien og infrastrukturerne op på Fællesskabets niveau (investeringsstøtte og regions-/landdistriktsudvikling). Tyrkiet kan også anvende denne bevilling til at finansiere sin deltagelse i Fællesskabets programmer og instanser, bl.a. femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1) og programmerne vedrørende uddannelse og små og mellemstore virksomheder.

5.1. De internationale finansieringsinstitutioners rolle

Tiltrædelsespartnerskabet betyder, at samarbejdet mellem Tyrkiet og de internationale finansieringsinstitutioner uddybes og får et nyt fokus. Den gavebistand, der stilles til rådighed som led i tiltrædelsespartnerskabet, tjener som igangsætterkapital og katalysator for yderligere udviklingsfinansiering fra de internationale finansieringsinstitutioner. Denne proces er tilrettelagt af Kommissionen i samarbejde med ansøgerlandene, Den Europæiske Investeringsbank og de internationale finansieringsinstitutioner, og ikke mindst Verdensbanken, med henblik på at gøre det lettere at finansiere tiltrædelsesforberedende projekter ved hjælp af midler fra forskellige kilder. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at der er et nært samarbejde med andre donorer (medlemsstater og tredjelande) og disses programmer.

6. FORUDSÆTNINGER

EF-bistand til finansiering af projekter inden for rammerne af ordningerne for forberedelse af Tyrkiets tiltrædelse forudsætter, at Tyrkiet indfrier de forpligtelser, der følger af associeringsaftalen, toldunionen og hertil knyttede beslutninger, der er vedtaget af Associeringsrådet EF-Tyrkiet, f.eks. med hensyn til samhandelsordningen for landbrugsprodukter. Det er også en forudsætning, at der træffes yderligere foranstaltninger til opfyldelse af Københavnskriterierne, og herunder at der gøres fremskridt med hensyn til realisering af de punkter, der prioriteres i dette tiltrædelsespartnerskab i 2001. Opfyldes disse generelle krav ikke, kan Rådet beslutte at suspendere den finansielle bistand på grundlag af artikel 4 i den foreslåede overordnede rammeforordning.

7. TILSYN

Associeringsaftalen danner grundlaget for tilsynet med, hvordan tiltrædelsespartnerskabet føres ud i livet. Som det blev understreget på Det Europæiske Råds møde i Helsingfors, er det vigtigt for Tyrkiet, at vedtagelsen af regelværket kan overvåges inden for rammerne af de institutioner, der allerede er blevet oprettet ved associeringsaftalen, og på grundlag af de samme ordninger, uanset om der indledes forhandlinger eller ej.

De forskellige dele af tiltrædelsespartnerskabet behandles i de herfor relevante underudvalg. Spørgsmål vedrørende udviklingen generelt, og herunder landets fremskridt og problemer med at overholde prioriteringen og realisere de mellemliggende mål, samt mere specifikke spørgsmål, der bringes op af underudvalgene, behandles i associeringsudvalget.

Det er i første omgang Meda-forvaltningsudvalget, der drager omsorg for, at finansieringsbeslutninger, der træffes på grundlag af de tre ordninger (Meda samt de to finansieringsforordninger, der indgår i den europæiske strategi) er både indbyrdes forenelige og forenelige med tiltrædelsespartnerskabet.

Kommissionen er i færd med at tilrettelægge en ny samlet forordning for iværksættelsen af den nye budgetkonto for førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet (PDB 2001). Efter vedtagelsen af nævnte forordning kommer Phare-forvaltningsudvalget til at forestå tilsynet med tiltrædelsespartnerskabet.