32000R2313

Rådets forordning (EF) nr. 2313/2000

af 17. oktober 2000

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse katodestrålerør til farvefjernsyn med oprindelse i Indien og Republikken Korea og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen med oprindelse i Litauen, Malaysia og Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Midlertidige foranstaltninger

(1) Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 837/2000(2) ("forordningen om midlertidig told") en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af katodestrålerør til farvefjernsyn med diagonalmål af billedskærm (dvs. den aktive del af billedrøret målt i ret linje) på over 33 cm, men højst 38 cm, med et forhold mellem billedskærmsbredde og -højde under 1,5 og med afstand mellem to bånd af samme farve, midt på skærmen, på 0,4 mm eller derover ("farvebilledrør"), med oprindelse i Indien, Malaysia, Folkerepublikken Kina ("Kina") og Republikken Korea ("Korea"), som tariferes under KN-kode ex85401111 (Taric-kode 8540 11 11 94).

(2) Da dumpingmargenen for Litauen lå under den grænse på 2 %, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 ("grundforordningen"), blev der ikke indført midlertidige foranstaltninger over for dette land.

2. Efterfølgende procedure

(3) Efter indførelsen af den midlertidige antidumpingtold blev parterne underrettet om de kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for forordningen om midlertidig told. Nogle parter indgav skriftlige bemærkninger. Alle interesserede parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt af Kommissionen. Parterne blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told, med et beløb svarende til den endelige told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(4) Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra interesserede parter, og i påkommende tilfælde blev den endelige afgørelse ændret i overensstemmelse hermed.

(5) Kommissionen fortsatte med at indhente alle de oplysninger, den anså for nødvendige med henblik på at træffe en endelig afgørelse.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(6) Den eneste bemærkning, der blev modtaget til dette punkt efter offentliggørelsen af de midlertidige undersøgelsesresultater, vedrørte den vare, der fremstilles af den kinesiske eksporterende producent, og da det anses for hensigtsmæssigt at afslutte proceduren med hensyn til dette land (jf. betragtning 85), bekræftes indholdet og konklusionerne i betragtning 7-10 i forordningen om midlertidig told.

C. DUMPING

1. Litauen

1.1. Normal værdi

(7) Klageren hævdede, at den eneste litauiske eksporterende producent havde angivet for lave af-skrivnings- og F & U-omkostninger, men forelagde imidlertid ingen beviser til støtte for denne påstand. De angivne omkostninger blev ikke desto mindre gennemgået, og det konstateredes, at de ikke var for lavt sat. Klagerens påstand blev derfor afvist, og undersøgelsesresultaterne i betragtning 35 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

1.2. Eksportpris og sammenligning

(8) Der blev ikke fremsat bemærkninger til disse punkter. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 36 og 37 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

1.3. Dumpingmargen

(9) Det bekræftes derfor, at den dumpingmargen (1,3 %), der fastsattes i betragtning 38 i forordningen om midlertidig told, er minimal.

2. Malaysia

2.1. Normal værdi og eksportpris

(10) Da der ikke blev forelagt nye oplysninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 11-13 i forordningen om midlertidig told.

2.2. Sammenligning

(11) Den ene af de to malaysiske eksporterende producenter hævdede, at den normale værdi burde justeres med hensyn til omkostninger efter salg. Denne påstand blev undersøgt, og det blev anset for hensigtsmæssigt at indrømme en sådan justering. For at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for den ene eksporterende producent blev det endvidere anset for mere hensigtsmæssigt at anvende den samme metode (dvs. månedlige gennemsnitlige vekselkurser) som den, der blev anvendt for den anden eksporterende producent på det midlertidige trin.

(12) Med undtagelse af ovenstående bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told.

2.3. Dumpingmargen

(13) Som følge af de ændringer, der er omtalt i betragtning 11, fastsattes dumpingmargenerne endeligt til følgende:

- Samsung Electron Devices (M) SDN.BHD: 0,7 %

- Chungwha Picture Tubes (M) SDN.BHD: 4,5 %.

(14) Hvad angår importen med oprindelse i Malaysia skal det bemærkes, at de to ovennævnte eksporterende producenter tegner sig for den samlede eksport med oprindelse i dette land. For at vurdere om dumpingmargenen for landet som helhed var minimal, blev der fastsat en landsdækkende vejet gennemsnitlig dumpingmargen. På grundlag af Samsungs store andel af eksporten i forhold til Chungwhas andel konstateredes det, at denne margen var minimal. På baggrund af den landsdækkende minimale dumpingmargen, Chungwhas lave dumpingmargen og de generelt set begrænsede virkninger af importen fra Malaysia, blev det konkluderet, at undersøgelsen bør afsluttes uden vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger hvad angår importen med oprindelse i Malaysia, jf. artikel 9, stk. 3, i grundforordningen.

3. Kina

(15) En undersøgelse af bemærkningerne fra de interesserede parter bekræfter, at der forekommer betydelig dumping fra Kina. Da det i betragtning 35 konkluderes, at omfanget af importen med oprindelse i Kina er minimal, og proceduren afsluttes for Kinas vedkommende (jf. betragtning 85), blev det imidlertid ikke anset for nødvendigt at fastsætte en dumpingmargen for landet.

4. Indien

(16) Ingen af de eksporterende producenter fra Indien samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og undersøgelsesresultaterne måtte derfor fastlægges på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

4.1. Normal værdi

(17) Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette punkt. Beregningen af den normale værdi blev revideret for at tage hensyn til de ændringer, der er anført i betragtning 11.

4.2. Eksportpris og sammenligning

(18) Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette punkt. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 18 og 19 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

4.3. Dumpingmargen

(19) Som følge af de ændringer af den normale værdi, der er anført i betragtning 17, blev dumpingmargenen endelig fastsat til følgende:

- alle selskaber: 20,5 %.

5. Korea

(20) Ingen af de eksporterende producenter fra Korea samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og undersøgelsesresultaterne måtte derfor fastlægges på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

5.1. Normal værdi

(21) Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette punkt. Beregningen af den normale værdi blev revideret for at tage hensyn til de ændringer, der er anført i betragtning 11.

5.2. Eksportpris og sammenligning

(22) Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette punkt. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 23 og 24 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

5.3. Dumpingmargen

(23) Som følge af de ændringer af den normale værdi, der er anført i betragtning 21, blev dumpingmargenen endelig fastsat til følgende:

- alle selskaber: 19,7 %.

D. DEFINITION AF ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

(24) I mangel af bemærkninger til definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet bekræftes konklusionerne i betragtning 39 og 40 i forordningen om midlertidig told.

E. SKADE

1. Forbrug af farvebilledrør i Fællesskabet

(25) Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger måtte de oplysninger om forbruget, der er anført i forordningen om midlertidig told, ændres for navnlig at inddrage de foreliggende oplysninger om selskaber i Fællesskabet, der er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter i de berørte lande. De nye undersøgelsesresultater bekræftede, at forbruget af farvebilledrør i Fællesskabet var faldet (jf. betragtning 45 i forordningen om midlertidig told):

Tabel 1: Forbrug af farvebilledrør i Fællesskabet

>TABELPOSITION>

(26) Samlet set faldt forbruget på fællesskabsmarkedet med 30 % udtrykt i mængde i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at der især var en nedgang i perioden fra 1995 til 1997 (- 26 %). Som det ligeledes fremgår af ovenstående tabel, blev forbruget i Fællesskabet imidlertid stabiliseret fra og med 1997. Forbruget forblev således uforandret i 1997 og 1998, hvorefter der var en lille nedgang på 5 % i undersøgelsesperioden.

(27) Faldet i forbruget i Fællesskabet skyldes hovedsagelig, at en del af produktionen af 14-tommers farvefjernsynsapparater i Fællesskabet i den første del af den betragtede periode blev flyttet til visse central- og østeuropæiske lande (jf. betragtning 46 i forordningen om midlertidig told). Virkningerne af denne udflytning er beskrevet i betragtning 63-65.

2. Importen til Fællesskabet af farvebilledrør fra de pågældende lande

2.1. Litauen og Malaysia: minimal dumpingmargen

(28) Undersøgelsen bekræftede, at dumpingmargenen for Litauen var minimal. Som beskrevet i betragtning 14 blev det konstateret, at den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for Malaysia også lå under minimumsværdien på det endelige trin.

2.2. Kina: ubetydelig import

(29) En producent i Kina hævdede at være den eneste producent i landet og at have solgt en ubetydelig mængde farvebilledrør til eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Selskabet påstod desuden, at forskellen mellem selskabets egne oplysninger om dets eksportsalg til Fællesskabet og importstatistikkerne fra Eurostat skyldtes, at den KN-kode, der anvendes for farvebilledrør i disse statistikker, også omfatter andre farvebilledrør med en størrelse på såvel over som under 14 tommer, dvs. som ikke er omfattet af denne procedure. I den forbindelse påpegede selskabet, at EF-erhvervsgrenen havde et joint venture med et selskab i Kina, og at dette kunne være en del af forklaringen på den ovennævnte forskel.

(30) Selskabet hævdede også, at dets faktiske eksportsalg til Fællesskabet lå under minimumsgrænsen, da det forbrug, som Kommissionen havde fastlagt på det midlertidige trin (jf. betragtning 41-44 i forordningen om midlertidig told), var meget unøjagtigt, og det anmodede om at afslutte undersøgelsen med hensyn til Kina.

(31) For at undersøge disse påstande undersøgte Kommissionen de kinesiske eksportstatistikker, anmodede Den Europæiske Unions delegation i Kina om oplysninger og gennemgik oplysninger fra EF-erhvervsgrenen.

(32) Ifølge de kinesiske statistikker var eksporten til Fællesskabet endnu højere, end det fremgik af statistikkerne fra Eurostat. Dette blev imidlertid forklaret med, at de pågældende statistikker omfattede forskellige typer farvebilledrør, herunder typer, der ikke er omfattet af denne procedure.

(33) EF-erhvervsgrenen indgav oplysninger om dens joint venture i Kina. På dette grundlag blev det konstateret, at dette joint venture ikke producerede de varer, der er omfattet af den pågældende KN-kode, men andre skærmkomponenter. Hvad angår forskellen mellem importstatistikkerne fra Eurostat og importtallene fra den kinesiske eksporterende producent skal det bemærkes, at de foreliggende faktiske oplysninger som nævnt ovenfor ikke udelukker, at andre farvebilledrør end den pågældende vare eksporteredes fra Kina til Fællesskabet.

(34) Det fremgik endvidere ikke af undersøgelsen, at der var andre kinesiske eksportører af den pågældende vare end ovennævnte selskab.

(35) På grundlag af disse betragtninger, og i lyset af at a) importmængden fra Kina faldt betydeligt i den betragtede periode (83 %), b) KN-koden for den pågældende vare også omfatter varer, der ikke er dækket af denne undersøgelse, og importstatistikkerne fra Eurostat derfor ikke nødvendigvis afspejler importen af den pågældende vare fra Kina på korrekt vis, c) den importmængde, som den kinesiske producent angav i sin besvarelse af spørgeskemaet, var under minimumsgrænsen i artikel 5, stk. 7, i grundforordningen, og d) der ikke forelå oplysninger om, at nævnte kinesiske producent ikke var den eneste kinesiske producent, der solgte den pågældende vare med henblik på eksport til Fællesskabet, blev markedsandelen for importen fra Kina anset for at ligge under minimumsgrænsen.

2.3. Indien og Korea

(36) På baggrund af konklusionerne fra betragtning 28 vedrørende Litauen og Malaysia og betragtning 35 vedrørende Kina var det således kun importen fra de andre to lande, Indien og Korea, der blev undersøgt i resten af skadesvurderingen. Denne import benævnes i det følgende importen fra "de pågældende lande".

2.4. Kumulativ vurdering af importen fra de pågældende lande

2.4.1. Den importerede mængde

(37) Importen med oprindelse i de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 2: Importen til Fællesskabet fra de pågældende lande

>TABELPOSITION>

(38) Samlet set faldt den importerede mængde fra de pågældende lande med 39 % i den betragtede periode. Det fremgår af ovennævnte tabel, at dumpingimporten faldt mellem 1995 og 1997 (- 84 %), hvorefter den imidlertid igen steg betydeligt mellem 1997 og undersøgelsesperioden (+ 291 %).

2.4.2. De importerede varers markedsandel

(39) På baggrund af de reviderede tal for forbruget udviklede markedsandelen for dumpingimporten til Fællesskabet fra de pågældende lande sig således:

Tabel 3: Markedsandel for importen til Fællesskabet fra de pågældende lande

>TABELPOSITION>

(40) Tabellen viser, at markedsandelen faldt med 9,5 procentpoint i perioden fra 1995 til 1997, hvorefter den steg med 8 procentpoint mellem 1997 og undersøgelsesperioden.

2.4.3. De importerede varers gennemsnitspris

(41) Ifølge konklusionerne i betragtning 55 i forordningen om midlertidig told var der en nedadgående udvikling i den gennemsnitlige importpris på farvebilledrør med oprindelse i Indien, Malaysia, Kina og Korea (- 11 % i den betragtede periode og - 19 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden). Efter udelukkelsen af Malaysia og Kina blev denne prisudvikling mere udtalt:

Tabel 4: Gennemsnitspriser på importen til Fællesskabet fra de pågældende lande

>TABELPOSITION>

Mellem 1995 og undersøgelsesperioden faldt de pågældende eksporterende producenters salgspriser på fællesskabsmarkedet med 19 %. Denne nedadgående udvikling var endnu mere udtalt mellem 1997 og undersøgelsesperioden, hvor de importerede varers gennemsnitspris faldt med 30 %. Dette faldt sammen med, at importmængden steg med 291 %.

Dertil kommer, at de importerede varers gennemsnitspris mellem 1997 og undersøgelsesperioden faldt med betydeligt mere (- 30 %) end EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris (- 19 %).

2.5. Prisunderbud

(42) Den ovennævnte undersøgelse af den pågældende import påvirker ikke konklusionerne vedrørende prisunderbuddet, og derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 59 i forordningen om midlertidig told med hensyn til Indien og Korea. Det fremgik af sammenligningen, at den gennemsnitlige prisunderbudsmargen udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser var 14,7 % for Indien og 10,8 % for Korea.

2.6. Konklusion

(43) På grundlag af ovennævnte kendsgerninger og betragtninger blev det konstateret, at dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande udviklede sig i to trin. Mellem 1995 og 1997 faldt importen betydeligt, men i perioden mellem 1997 og undersøgelsesperioden rettede den sig og steg med 291 %. Der konstateredes en lignende udvikling hvad angår markedsandele. Markedsandelen for importen fra de pågældende lande faldt med 9,5 procentpoint i perioden fra 1995 til 1997, men steg igen med 8 procentpoint mellem 1997 og undersøgelsesperioden. Importpriserne, der steg med 15 % indtil 1997, faldt derefter tilsvarende med 30 %.

3. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(44) Der blev ikke modtaget bemærkninger til den midlertidige skadesvurdering, hvoraf det fremgik, at der var en betydelig negativ udvikling i de fleste af de økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen (betragtning 60-69 og 72-79 i forordningen om midlertidig told). Undersøgelsesresultaterne vedrørende EF-erhvervsgrenens situation angives ikke desto mindre i store træk nedenfor, især på baggrund af det ændrede forbrug i Fællesskabet.

Det skal bemærkes, at den nedadgående udvikling i de økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen var særlig udtalt mellem 1997 og undersøgelsesperioden.

Da EF-erhvervsgrenen kun består af en enkelt producent, er oplysningerne vedrørende EF-erhvervsgrenen som nævnt i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told blevet indekseret af fortrolighedshensyn, jf. artikel 19 i grundforordningen. Det skal også bemærkes, at alle de indikatorer, der er udtrykkeligt anført i artikel 3, stk. 5, i grundforordningen, blev undersøgt. De indikatorer, der konstateredes at være relevante, er angivet nedenfor.

3.1. Produktion

(45) EF-erhvervsgrenens produktion af farvebilledrør steg med 9 % i den betragtede periode (jf. betragtning 64 i forordningen om midlertidig told). Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenen opretholdt sin produktion af farvebilledrør i Fællesskabet, samtidig med at produktionen af farvefjernsyn blev udflyttet til visse central- og østeuropæiske lande.

3.2. Salgsmængde, gennemsnitlige salgspriser og rentabilitet i Fællesskabet

(46) EF-erhvervsgrenen mistede 55 % af sin salgsmængde i den betragtede periode og 26 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden (jf. betragtning 66 i forordningen om midlertidig told). I den samme periode faldt forbruget med henholdsvis 30 % og 6 %. Det skal understreges, at det største fald i forbruget fandt sted i perioden fra 1995 til 1997 (- 26 %), hvor produktionen af farvefjernsyn delvis blev flyttet til visse lande i Central- og Østeuropa, mens forbruget forblev relativt stabilt mellem 1997 og undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens salg faldt således betydeligt mere end forbruget.

(47) Som anført i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told viste undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenens priser for uafhængige kunder faldt med 21 % i den betragtede periode, men at den største nedgang imidlertid fandt sted mellem 1997 og undersøgelsesperioden (- 19 %), eftersom priserne var stabile i perioden fra 1995 til 1997. Det største fald i EF-erhvervsgrenens priser indtraf således samtidig med, at forbruget var relativt stabilt (nedgang på 6 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden), mens EF-erhvervsgrenens priser var stabile, da forbruget faldt betydeligt (- 26 % i perioden fra 1995 til 1997).

(48) Desuden var EF-erhvervsgrenens rentabilitet negativ. Som anført i betragtning 75 i forordningen om midlertidig told faldt fortjenesten med ca. 4 procentpoint i den betragtede periode.

3.3. Markedsandel i Fællesskabet

(49) På grundlag af de reviderede tal for forbruget udviklede EF-erhvervsgrenens markedsandel sig således:

Tabel 5: EF-erhvervsgrenens markedsandel

>TABELPOSITION>

(50) EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 15,5 procentpoint i den betragtede periode i stedet for 6 procentpoint, som det midlertidigt fastsattes (jf. betragtning 71 i forordningen om midlertidig told). Den største nedgang i markedsandelen (- 7,9 procentpoint) fandt sted mellem 1997 og undersøgelsesperioden, hvor dumpingimporten steg kraftigt (+ 291 %) og vandt betydelige markedsandele (+ 8 procentpoint).

4. Konklusion om skade

(51) I den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens salgspriser med 21 %, rentabiliteten var negativ (tab af fortjeneste på ca. 4 procentpoint), salgsmængden faldt med 55 % (jf. betragtning 81 i forordningen om midlertidig told), og dens markedsandel faldt med 15,5 procentpoint. Gennemsnitsprisen på dumpingimporten, som lå under EF-erhvervsgrenens pris i hele den betragtede periode, var ca. 12 % lavere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris i undersøgelsesperioden.

(52) Dumpingimporten faldt betydeligt i perioden fra 1995 til 1997, hvorefter den steg med hele 291 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden. Denne stigning faldt sammen med en nedgang i forbruget på 6 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden. Hvad angår den gennemsnitlige importpris skal det bemærkes, at der for perioden fra 1995 til 1997 konstateredes en stigning på 15 %, mens de gennemsnitlige importpriser faldt med 30 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden.

(53) Den nærmere undersøgelse bekræftede, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation navnlig blev forværret mellem 1997 og undersøgelsesperioden, hvor der var en kraftig stigning i dumpingimporten, og hvor EF-erhvervsgrenens produktion faldt med 15 % (se betragtning 64 i forordningen om midlertidig told), dens salgspriser faldt med 19 %, rentabiliteten ligeledes blev væsentligt mindsket, og beskæftigelsen faldt med 13 %.

(54) I lyset af ovenstående, især nedgangen i salgspriser og rentabilitet, bekræftes konklusionen om, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf artikel 3 i grundforordningen.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(55) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen blev det undersøgt, om dumpingimporten fra de pågældende lande var årsag til den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(56) Virkningerne af andre kendte faktorer end dumpingimporten blev også undersøgt for at sikre, at skade, der forvoldes af disse andre faktorer, ikke fejlagtigt tilskrives dumpingimporten fra de pågældende lande.

2. Dumpingimportens følgevirkninger

(57) Efter udelukkelsen af Malaysia og Kina blev det konstateret, at dumpingimporten steg betydeligt mellem 1997 og undersøgelsesperioden (+ 291 %). Dens markedsandel steg med 8 procentpoint. Importstigningen skete på et tidspunkt, hvor forbruget var stabilt. Samtidig faldt EF-erhvervsgrenens salg (- 26 %) og markedsandel (- 7,9 procentpoint).

(58) De pågældende landes priser på fællesskabsmarkedet faldt med 19 % i den betragtede periode. Den største nedgang fandt sted mellem 1997 og undersøgelsesperioden (- 30 %). EF-erhvervsgrenens priser faldt med 21 % i den betragtede periode, og denne nedgang fandt især sted mellem 1997 og undersøgelsesperioden (- 19 %). Der konstateredes et gennemsnitligt prisunderbud på ca. 12 % i undersøgelsesperioden. Dette førte til en rentabilitetsnedgang for EF-erhvervsgrenen, som havde tab på helt op til 4 % af omsætningen.

(59) På grundlag af ovenstående kan det konstateres, at der er et tydeligt tidsmæssigt sammenfald, især fra og med 1997, mellem forværringen af EF-erhvervsgrenens situation og den kraftige stigning i varer importeret til lave dumpingpriser fra de pågældende lande. Som følge af den store dumpingimport med oprindelse i de pågældende lande mindskedes EF-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel, og den havde derfor ikke andet valg end at følge det prisfald, som dumpingimporten forårsagede.

(60) Det fremgår af ovennævnte kendsgerninger og betragtninger, at den billige dumpingimport havde en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, især hvad angår markedsandel, salgsmængde, salgspriser og rentabilitet, og at den har forvoldt væsentlig skade.

3. Udviklingen i forbruget

(61) Det er blevet fremført, at den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, hovedsagelig skyldes, at forbruget faldt kraftigt som følge af en generelt faldende efterspørgsel på markedet. Det fremgik af undersøgelsen, at forbruget ganske rigtigt faldt i den betragtede periode. Fællesskabsmarkedet mindskedes med 30 % udtrykt i mængde i den betragtede periode og med 6 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden.

(62) Den nærmere undersøgelse har imidlertid vist, at den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, ikke skyldes en generelt faldende efterspørgsel på markedet. Det konstateredes, at det, der tilsyneladende var udtryk for en faldende efterspørgsel på markedet, skyldtes udflytningen af produktionen af farvefjernsyn til visse central- og østeuropæiske lande (jf. betragtning 63-65). Forbruget af farvefjernsyn, dvs. den vare, hvori farvebilledrør indgår, steg endda i Fællesskabet i den betragtede periode (jf. betragtning 66 og 67). Udviklingen i forbruget bør derfor ikke forbindes med de faldende priser. Endelig skal det bemærkes, at de fleste økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen begyndte at udvikle sig i negativ retning på et tidspunkt, hvor forbruget var blevet stabiliseret (jf. betragtning 69-71), dvs. siden 1997.

3.1. Udflytningens følgevirkninger

(63) Ifølge de foreliggende oplysninger skete udflytningen af farvefjernsyn til visse central- og østeuropæiske lande i første del af den betragtede periode. Denne udflytning betød, at der anvendtes færre farvebilledrør i Fællesskabet, og at flere farvebilledrør blev eksporteret for at dække behovet ved disse nye produktionssteder.

(64) Det kan konkluderes af ovenstående, at det faldende forbrug af farvebilledrør i Fællesskabet rent faktisk ikke afspejlede en generelt faldende efterspørgsel på den pågældende vare med en deraf følgende negativ indvirkning på salgspriserne, men blot en ændring i de pågældende brugeres geografiske placering. Udflytningen af produktionen af farvefjernsyn til central- og østeuropæiske lande kan i vid udstrækning forklare faldet i forbruget af farvebilledrør i Fællesskabet, men den har ikke medført en generel nedgang i efterspørgslen på varen.

(65) Det konkluderedes derfor, at den nedgang i salgspriserne på fællesskabsmarkedet, som fremgik af undersøgelsen, særlig fra og med 1997, og forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation ikke kan forklares med en generel svækkelse af det samlede marked for den pågældende vare.

3.2. Forbruget af farvefjernsyn i Fællesskabet

(66) I lyset af ovenstående blev det for at få et fuldt overblik over og en dækkende forklaring på faldet i forbruget af farvebilledrør i Fællesskabet i den betragtede periode undersøgt, hvordan forbruget af farvefjernsyn udviklede sig i perioden fra 1995 til 1998. Eftersom farvebilledrør anvendes i produktionen af farvefjernsyn, bidrager undersøgelsen af forbruget af farvefjernsyn i Fællesskabet til at gøre undersøgelsen af fællesskabsmarkedet for farvebilledrør mere dækkende.

Tabel 6: Forbruget af farvefjernsyn i Fællesskabet

>TABELPOSITION>

(67) Det fremgår tydeligt af tabellen, at efterspørgslen på farvefjernsyn i Fællesskabet steg i den betragtede periode og især i 1997 og 1998.

(68) På baggrund af ovenstående konkluderes det, at den negative udvikling i forbruget af farvebilledrør i Fællesskabet ikke skyldes en generelt faldende efterspørgsel på farvefjernsyn, da efterspørgslen steg med ca. 11 % fra 1995 til 1998. Udflytningen dækker derfor ikke over den kendsgerning, at efterspørgslen på farvefjernsyn fortsatte med at vokse i Fællesskabet, og at den pågældende vare således ikke er forældet.

3.3. Udviklingen i forbruget fra og med 1997

(69) Som det fremgår af tabel 1 og betragtning 26, fandt det største fald i forbruget af farvebilledrør i Fællesskabet sted i perioden fra 1995 til 1997 (- 26 %). Derefter var udviklingen i forbruget imidlertid forholdsvis stabil.

(70) Det fremgik af den nærmere undersøgelse, at EF-erhvervsgrenens priser var stabile, da forbruget faldt kraftigt (- 26 % i perioden fra 1995 til 1997), og at det største prisfald for EF-erhvervsgrenen skete på et tidspunkt, hvor forbruget var relativt stabilt (en nedgang på 6 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden). Endvidere blev EF-erhvervsgrenens økonomiske situation navnlig forværret mellem 1997 og undersøgelsesperioden, da dumpingimporten steg kraftigt (importmængden steg med 291 % og importens markedsandel med 8 procentpoint), EF-erhvervsgrenens salg faldt med 26 %, og den mistede 7,9 procentpoint af sin markedsandel. Som vist ovenfor faldt den gennemsnitlige enhedspris for farvebilledrør, som EF-erhvervsgrenen solgte til uafhængige kunder, i denne periode med 19 %, produktionen med 15 % og rentabiliteten med ca. 4 procentpoint. Endelig skal det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ikke steg i perioden med det faldende salg. Tværtimod blev produktionsomkostningerne nedbragt med over 10 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden.

(71) På baggrund af ovenstående konkluderes det, at udviklingen i forbruget af farvebilledrør i Fællesskabet ikke kan forklare forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation og den betydelige stigning i importen af farvebilledrør fra de pågældende lande udtrykt i såvel mængde som markedsandel, især mellem 1997 og undersøgelsesperioden.

4. Importen til Fællesskabet fra andre tredjelande

(72) Det samlede tal i tabellen nedenfor omfatter importen fra alle andre lande end Indien og Korea:

Tabel 7: Importen fra andre tredjelande

>TABELPOSITION>

I undersøgelsesperioden var Litauen, Malaysia og Singapore de største eksportører til Fællesskabet i denne gruppe. Som anført i betragtning 35, lå importen fra Kina under minimumsgrænsen.

(73) Den samlede import fra andre tredjelande faldt med 37 % i den betragtede periode, mens forbruget faldt med 30 %. I perioden mellem 1997 og undersøgelsesperioden faldt denne import med 29 %, mens forbruget kun faldt med 6 %.

(74) Det fremgik af undersøgelsen, at de priser, som de fleste erhvervsdrivende i andre tredjelande tog på fællesskabsmarkedet, var højere end de pågældende landes priser på fællesskabsmarkedet. Ifølge Eurostat udviklede disse priser sig således:

Tabel 8: Importpriser

>TABELPOSITION>

(75) Det fremgår af ovenstående tabel, at priserne på importen fra Singapore var højere end EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, og at priserne på farvebilledrør varierede betydeligt blandt andre tredjelande. Priserne på importen fra Malaysia var sammenlignelige med EF-erhvervsgrenens priser, men de priser, som eksporterende producenter i Litauen tog, var lavere. På dette grundlag kan det ikke udelukkes helt, at importen fra visse tredjelande har haft negative følgevirkninger for den økonomiske situation i Fællesskabet.

5. Konklusion om årsagssammenhæng

(76) Det konkluderes, at det ikke kan udelukkes, at andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande, især importen fra Litauen, kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Disse faktorer kan imidlertid ikke bryde årsagssammenhængen mellem den konstaterede skade og følgevirkningerne af den pågældende dumpingimport, især i betragtning af dens markedsandel.

(77) Dette fremgår tydeligt af den meget negative udvikling i EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, især mellem 1997 og undersøgelsesperioden. På samme tidspunkt indtraf den kraftige stigning i importen fra de pågældende lande (+ 291 %), og EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 26 %. I denne periode mistede EF-erhvervsgrenen 7,9 procentpoint af sin markedsandel (de pågældende lande vandt 8 procentpoint), dens gennemsnitspris faldt med 19 %, produktionen med 15 % og rentabiliteten med ca. 4 procentpoint. Der konstateredes endvidere et betydeligt prisunderbud i undersøgelsesperioden.

(78) De pågældende landes eksporterende producenters adfærd havde store negative følgevirkninger for EF-erhvervsgrenens situation. Det bekræftes derfor, at denne import isoleret set har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. EF-erhvervsgrenens interesser

(79) Det skal bemærkes, at der stadig er en betydelig produktion af farvebilledrør i Fællesskabet på trods af den ovennævnte udflytning af produktionen af farvefjernsyn. Den øgede efterspørgsel på farvefjernsyn tyder på, at den pågældende vare ikke er forældet. Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenen er levedygtig, hvilket også fremgår af den rationaliseringsproces, som den har gennemgået. EF-erhvervsgrenen har gennemført rationaliseringer og forbedret sin produktivitet i de senere år i et vellykket forsøg på at mindske sine produktionsomkostninger og øge sin konkurrenceevne på markedet. Hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens priser falde yderligere. Dette vil kunne medføre, at produktionen af farvebilledrør i Fællesskabet nedlægges, og at beskæftigelsen i Fællesskabet således reduceres.

2. Virkningen på importører og brugere

(80) Da der ikke blev modtaget bemærkninger efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told vedrørende antidumpingforanstaltningernes eventuelle negative følgevirkninger for importørers og brugeres virksomhed, bekræftes konklusionerne i betragtning 108-110 i forordningen om midlertidig told.

3. Konklusion

(81) På grundlag af ovenstående kendsgerninger konkluderedes det, at der ikke var tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Indien og Korea.

H. ENDELIGE FORANSTALTNINGER

(82) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at dumpingimporten fra Indien og Korea forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

1. Skadestærskel

(83) Skadestærsklen blev beregnet ved hjælp af den samme metode som beskrevet i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told. Der blev fastsat et ikke-skadevoldende prisniveau, der vil tillade EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og få en rimelig fortjeneste, når der ikke længere forekommer dumpingimport fra de pågældende lande.

2. Den endelige tolds form og størrelse

(84) Da skadesmargenerne var højere end dumpingmargenerne for alle de berørte eksporterende producenter, bør den endelige antidumpingtold fastsættes til samme niveau som dumpingmargenerne, jf. artikel 9, stk. 4, i grundforordningen.

3. Afslutning af proceduren

(85) På baggrund af undersøgelsesresultaterne vedrørende importen med oprindelse i Litauen, Malaysia (minimal dumpingmargen) og Kina (minimal markedsandel) afsluttes proceduren med hensyn til disse lande.

I. OPKRÆVNING OG FRIGIVELSE AF MIDLERTIDIG TOLD

(86) I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret for de eksporterende producenter i Indien og Korea, og omfanget af den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, anses det for at være nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EF) nr. 837/2000, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told.

(87) Med henblik på at afslutte proceduren vedrørende importen med oprindelse i Malaysia og Kina frigives de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i disse lande i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 837/2000 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af katodestrålerør til farvefjernsyn med diagonalmål af billedskærm (dvs. den aktive del af billedrøret målt i ret linje) på over 33 cm, men højst 38 cm, med et forhold mellem billedskærmsbredde og -højde under 1,5 og med afstand mellem to bånd af samme farve, midt på skærmen, på 0,4 mm eller derover, med oprindelse i Indien og Republikken Korea, som tariferes under KN-kode ex85401111 (Taric-kode 8540 11 11 94).

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

>TABELPOSITION>

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Proceduren vedrørende importen af katodestrålerør til farvefjernsyn, som defineret i artikel 1, stk. 1, med oprindelse i Litauen, Malaysia og Folkerepublikken Kina afsluttes.

Artikel 3

1. De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Indien og Republikken Korea i henhold til forordning (EF) nr. 837/2000, opkræves med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning. Beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

2. De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Malaysia og Folkerepublikken Kina i henhold til forordning (EF) nr. 837/2000, frigives.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 17. oktober 2000.

På Rådets vegne

L. Fabius

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98 (EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 837/2000 af 19. april 2000 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse katodestrålerør til farvefjernsyn med oprindelse i Indien, Malaysia, Folkerepublikken Kina og Republikken Korea (EFT L 102 af 27.4.2000, s. 15).