Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R1887

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1887/2000 af 6. september 2000 om midlertidig godkendelse af et nyt tilsætningsstof til foderstoffer (EØS-relevant tekst)

    EFT L 227 af 7.9.2000, p. 13–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/1887/oj

    32000R1887

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1887/2000 af 6. september 2000 om midlertidig godkendelse af et nyt tilsætningsstof til foderstoffer (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 227 af 07/09/2000 s. 0013 - 0014


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1887/2000

    af 6. september 2000

    om midlertidig godkendelse af et nyt tilsætningsstof til foderstoffer

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1353/2000(2), særlig artikel 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ifølge direktiv 70/524/EØF godkendes nye tilsætningsstoffer under hensyntagen til den videnskabelige og tekniske udvikling.

    (2) Et nyt tilsætningsstof kan godkendes foreløbigt, hvis det i betragtning af anvendelsesbetingelserne ikke har nogen uheldig indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed eller på miljøet og ikke skader forbrugeren ved at ændre de animalske produkters egenskaber, hvis dets forekomst i foderstoffer kan kontrolleres, og hvis det på grundlag af de foreliggende resultater er rimeligt at antage, at betingelsen i artikel 3a, litra a), i direktiv 70/524/EØF, dvs. med hensyn til virkningen, er opfyldt.

    (3) Ud fra de data, der er fremlagt i sagen og undersøgt af medlemsstaterne, tyder det på, at betingelserne for en foreløbig godkendelse af "clinoptilolit af sedimentær oprindelse", der tilhører gruppen "bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler", er opfyldt.

    (4) "Clinoptilolit af sedimentær oprindelse" bør endvidere medtages i det overvågningsprogram vedrørende eventuel tilstedeværelse af dioxiner, der gælder for de øvrige godkendte tilsætningsstoffer, som tilhører samme gruppe. Der er nemlig fastsat et sådant program for de godkendte bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler i Kommissionens forordning (EF) nr. 2439/1999(3), ændret ved forordning (EF) nr. 739/2000(4). Efter den 15. oktober 2000, der er den dato, hvor overvågningsprogrammets samlede resultater forventes at foreligge, vil dioxinanalysemetodens påvisningsgrænse i givet fald blive anvendt, hvis et eventuelt krav om fastsættelse af et maksimalt dioxinindhold baseret på tilstrækkelige data fra overvågningsprogrammet ikke er opfyldt.

    (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Foderstofkomité -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    "Clinoptilolit af sedimentær oprindelse", der tilhører gruppen "bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler", godkendes efter direktiv 70/524/EØF foreløbigt som tilsætningsstof til foderstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget til denne forordning.

    Kommissionen vil inden den 15. oktober 2000 tage bestemmelserne i denne forordning op til revision på baggrund af resultaterne af overvågningsprogrammet for tilstedeværelsen af dioxiner i dette nye tilsætningsstof.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. september 2000.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1.

    (2) EFT L 155 af 28.6.2000, s. 15.

    (3) EFT L 297 af 18.11.1999, s. 8.

    (4) EFT L 87 af 8.4.2000, s. 14.

    BILAG

    Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler

    >TABELPOSITION>

    Top