32000R1629

Kommissionens forordning (EF) nr. 1629/2000

af 25. juli 2000

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Polen og Ukraine

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98(2), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Den 29. oktober 1999 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) ("indledningsmeddelelsen") om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af ammoniumnitrat med oprindelse i Litauen, Polen og Ukraine.

(2) Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet af European Fertiliser Manufacturers Association (EFMA) på vegne af selskaber, der tegner sig for en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den pågældende vare, og at der som følge heraf forvoldtes væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

(3) Kommissionen underrettede officielt de klagende EF-producenter, eksporterende producenter og importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, og de berørte sammenslutninger og repræsentanter for eksportlandene samt Associeringsrådet EU-Litauen og EU-Polen om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste var berørt af sagen. Der blev modtaget besvarelser fra ti klagende EF-producenter, fem eksporterende producenter, en eksportør, en sammenslutning af importører og syv importører i Fællesskabet (hvoraf de tre er forretningsmæssigt forbundet med eksportørerne).

(5) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig fastlæggelse af dumping, skade og Fællesskabets interesser, og den aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) Klagende EF-producenter

1. BASF AG, Limburgerhof, Tyskland

2. Fertiberia SA, Madrid, Spanien

3. Grande Paroisse SA, Paris, Frankrig

4. Hydro Agri France, Nanterre, Frankrig

5. Hydro Agri UK Ltd, Immingham, Det Forenede Kongerige

6. Hydro Agri Sluiskil BV, Sluiskil, Nederlandene

7. Kemira Ince Ltd, Chester, Det Forenede Kongerige

8. Kemira SA, Wavre, Belgien

9. Sefanitro SA, Barakaldo, Spanien

10. Terra Nitrogen (UK) Ltd, Stockton on Tees, Det Forenede Kongerige

b) Eksportører/eksporterende producenter fra de berørte lande

1. JSC Achema, Jonava, Litauen

2. Anwil SA, Wloclawek, Polen

3. CIECH SA, Warszawa, Polen

4. Zaklady Azotowe Pulawy SA, Pulawy, Polen

c) Importører

a) med forretningsmæssige forbindelser til eksporterende producenter

1. Litfert SARL, St Malo, Frankrig

2. Scandinavian Chemicals and Fertilisers Malmø, Sverige

3. Daltrade Ltd, London, Det Forenede Kongerige

b) uden forretningsmæssige forbindelser til eksporterende producenter

1. Helm Düngemittel GmbH, Hamburg, Tyskland

2. UNCAA, Paris, Frankrig.

(6) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 1998 til den 30. september 1999 ("undersøgelsesperioden"). Denne periode er på mere end et år for at kunne dække to produktionsår og dermed give et mere repræsentativt billede af markedet og for at tage højde for eventuelle ændringer på markedet efter indførelsen af en særlig told i 1998, der tog sigte på at forstærke de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, der indførtes i 1995. Undersøgelsen af den udvikling, der blev lagt til grund for skadesvurderingen, omfattede perioden fra 1995 til udgangen af undersøgelsesperioden.

B. PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Pågældende vare

(7) Den pågældende vare er ammoniumnitrat, et nitrogenholdigt gødningsstof i fast form, der er almindeligt anvendt i landbruget. Det fremstilles af ammoniak og salpetersyre og har et indhold af nitrogen på over 28 vægtprocent. Den vare, der importeres til Fællesskabet, sælges i almindelighed i sække på 50 kg og 500 kg. Den pågældende vare henhører under KN-kode 3102 30 90 (ammoniumnitrat, ikke i vandig opløsning) og 3102 40 90 (blandinger af ammoniumnitrat med calciumcarbonat eller andre uorganiske stoffer uden gødningsværdi, med indhold af nitrogen på over 28 vægtprocent).

2. Samme vare

(8) Ammoniumnitrat er en råvare, hvis kemiske egenskaber er sammenlignelige uanset oprindelsesland. Der er to former for ammoniumnitrat: i granulatform og i pilleform. Ammoniumnitrat i granulatform har en større diameter og dermed bedre spredningsegenskaber. Det fremgik af undersøgelsen, at alle importerede varer er i pilleform, og at størstedelen af det ammoniumnitrat, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, er i granulatform. Da ammoniumnitrat i granulatform og i pilleform har de samme kemiske egenskaber og anvendelsesformål, og brugerne anser dem for at kunne erstatte hinanden, kan de betragtes som to forskellige former for den samme vare.

Det konstateredes derfor, at den vare, der fremstilles i Fællesskabet, og den vare, der importeres fra de berørte lande, er samme vare i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 ("grundforordningen"). Den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra de berørte lande, og de varer, der fremstilles og sælges på henholdsvis det polske og det litauiske marked, betragtes endvidere som samme vare.

C. DUMPING

1. Litauen

a) Normal værdi

(9) Den eneste producent af ammoniumnitrat i Litauen samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Producenten solgte kun én slags ammoniumnitrat, nemlig i pilleform. Salget på hjemmemarkedet var repræsentativt i undersøgelsesperioden, da det tegnede sig for mere end 5 % af eksportsalget (artikel 2, stk. 2, i grundforordningen).

(10) Mere end 20 % af salget på hjemmemarkedet af den pågældende vare fandt sted til priser, der var lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed (faste og variable) plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger. Dette tabsgivende salg på hjemmemarkedet blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen anset for ikke at have fundet sted i normal handel. Den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige pris af det salg, der ikke var tabsgivende, eftersom dette salg tegnede sig for mere end 10 % af det samlede salg på hjemmemarkedet.

b) Eksportpris

(11) For det salg, der fandt sted til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Fællesskabet. Eksportprisen på salg via forretningsmæssigt forbundne importører blev beregnet på grundlag af prisen ved videresalg til uafhængige kunder. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem indførsel og videresalg for disse importører, samt for den fortjenstmargen, der i undersøgelsen blev konstateret for uafhængige importører af den pågældende vare, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen.

c) Sammenligning

(12) Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet ab fabrik. Med henblik herpå blev der foretaget justeringer for forskelle i transport-, forsikrings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger i henhold til artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

d) Dumpingmargen

(13) Dumpingmargenen for den pågældende eksporterende producent blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen. Sammenligningen viste, at selskabet ikke eksporterede ammoniumnitrat til dumpingpriser i undersøgelsesperioden. Den foreløbige dumpingmargen er derfor 0,0 %.

Da den eneste samarbejdsvillige litauiske producent tegnede sig for den samlede litauiske eksport af den pågældende vare til Fællesskabet, gælder den dumpingmargen, der blev foreløbigt fastsat for dette selskab, for hele landet.

2. Polen

a) Samarbejde

(14) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de fem selskaber (en eksportør og fire eksporterende producenter), der var nævnt i klagen. En eksportør og to eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet inden for den fastsatte frist, en tredje eksporterende producent nægtede at samarbejde, og en fjerde svarede ikke. På grundlag af importdata fra Eurostat blev det imidlertid fastlagt, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for mere end 90 % af den samlede import med oprindelse i Polen.

b) Normal værdi

(15) Begge samarbejdsvillige eksporterende producenter solgte kun én type ammoniumnitrat, nemlig i pilleform. Begge selskabers salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, da det tegnede sig for mere end 5 % af deres respektive eksportsalg (artikel 2, stk. 2, i grundforordningen).

(16) Mere end 20 % af de to producenters salg på hjemmemarkedet af den pågældende vare fandt sted til priser, der var lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed (faste og variable) plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger. Dette tabsgivende salg på hjemmemarkedet blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen anset for ikke at have fundet sted i normal handel. Den normale værdi for begge producenter blev derfor fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige pris af det salg, der ikke var tabsgivende, eftersom dette salg tegnede sig for mere end 10 % af det samlede salg på hjemmemarkedet.

c) Eksportpris

(17) En af de polske producenter solgte ammoniumnitrat til Fællesskabet via to salgskanaler:

- direkte til uafhængige importører i Fællesskabet, og

- indirekte via en eksportør i Polen.

For både den direkte og indirekte eksport blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for varen ved eksportsalg fra Polen til Fællesskabet.

(18) Den anden polske producent solgte kun ammoniumnitrat til uafhængige importører i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

d) Sammenligning

(19) Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet ab fabrik. Med henblik herpå blev der foretaget justeringer for forskelle i provision og transport-, forsikrings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger i henhold til artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

e) Dumpingmargen

(20) Dumpingmargenen for hver af de to berørte eksporterende producenter blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

Der blev fastsat følgende dumpingmargener beregnet som et vejet gennemsnit og udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Fællesskabets grænse, for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter:

>TABELPOSITION>

For de eksporterende producenter, der ikke besvarede Kommissionens spørgeskema eller ikke på anden vis gav sig til kende, blev dumpingen fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til artikel 18 i grundforordningen. Da mindst én af de eksporterende producenter ikke udviste samarbejdsvilje, blev der beregnet en restdumpingmargen på grundlag af den højeste dumpingmargen, der var fastsat for en af de samarbejdsvillige eksporterende producenters repræsentative transaktioner i Polen. Dette blev gjort for ikke at belønne manglende samarbejde og for at undgå omgåelse.

Der blev således fastsat en restdumpingmargen for Polen på 43,4 %, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Fællesskabets grænse.

3. Ukraine

a) Samarbejde

(21) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de fem selskaber, der var nævnt i klagen. To selskaber besvarede spørgeskemaet inden for den fastsatte frist og anførte, at de ikke havde eksporteret til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Et selskab svarede efter denne frist og blev underrettet om, at det ville blive behandlet som en ikke-samarbejdsvillig part. Der blev ikke modtaget besvarelser fra de andre to selskaber.

b) Referenceland

(22) I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen måtte den normale værdi for Ukraine fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. I indledningsmeddelelsen blev Polen foreslået som et egnet referenceland.

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger fra de interesserede parter. Undersøgelsen viste endvidere, at:

- der var et betydeligt hjemmemarked for den pågældende vare i Polen, som er repræsentativt i forhold til eksporten til Fællesskabet af ammoniumnitrat med oprindelse i Ukraine

- der mindst var to (samarbejdsvillige) indenlandske producenter af en betydelig størrelse

- Polen havde en betydelig import af ammoniumnitrat fra tredjeblande

- de regnskabsmæssige oplysninger fra de samarbejdsvillige selskaber var pålidelige.

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Polen ville være et rimeligt valg af tredjeland med markedsøkonomi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen.

c) Normal værdi

(23) Den normale værdi blev fastsat på grundlag af det vejede gennemsnit af den normale værdi, der var fastsat for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter i Polen. Måden, hvorpå den normale værdi blev fastsat, er nærmere beskrevet i betragtning 15 og 16.

d) Eksportpris

(24) I mangel af oplysninger fra eksportørerne måtte der træffes foreløbig afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. tal fra Eurostat og oplysninger i klagen om søtransportomkostningerne, jf. artikel 18 i grundforordningen.

e) Sammenligning

(25) Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet fob (ab eksportlandets grænse). Med henblik herpå blev der foretaget justeringer for, forskelle i transport-, forsikrings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

f) Dumpingmargen

(26) Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen. Den foreløbige landsdækkende dumpingmargen for Ukraine er 67,4 %, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Fællesskabets grænse.

D. SKADE

(27) Udviklingen i EF-erhvervsgrenens generelle situation var positiv mellem 1995 og 1996, hvorefter den blev kraftigt forværret. Denne udvikling bør ses i lyset af virkningerne af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i august 1995 (mindsteimportpris), og som blev forstærket i marts 1998 (særlig told på 26,3 ECU/ton).

1. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(28) To af de 11 klagende EF-producenter blev anset for ikke-samarbejdsvillige, da de indgav utilstrækkelige oplysninger. Disse producenter blev derfor ikke betragtet som en del af EF-erhvervsgrenen. De ni samarbejdsvillige EF-producenter tegner sig for mere end 85 % af produktionen af ammoniumnitrat i Fællesskabet og udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

2. Forbruget i Fællesskabet

(29) Det synlige forbrug i Fællesskabet fastsattes på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg på Fællesskabets marked, oplysningerne i klagen om de øvrige EF-producenters salg på Fællesskabets marked, oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og tal fra Eurostat vedrørende importens omfang.

På dette grundlag faldt forbruget i Fællesskabet med 16,7 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden og med endnu mere mellem 1996 og undersøgelsesperioden. Mellem 1998 og undersøgelsesperioden faldt det også betydeligt, men dette skal ses i lyset af, at oplysningerne for undersøgelsesperioden er beregnet på årsbasis, medens markedet for ammoniumnitrat har et udpræget sæsonbetinget mønster.

3. Importen fra de berørte lande(4)

a) Kumulativ vurdering af dumpingimportens virkninger

(30) Det blev først undersøgt, om importen fra de berørte lande skulle vurderes kumulativt i medfør af artikel 3, stk. 4, i grundforordningen. På baggrund af ovenstående undersøgelsesresultater vedrørende dumpingimporten med oprindelse i Litauen blev denne import, ikke betragtet som import fra de berørte lande ved vurderingen af skade og årsagssammenhæng, men blev vurderet i forbindelse med importen fra andre tredjelande. Hvad angår Polen og Ukraine er de fastlagte dumpingmargener højere end minimumsværdien, de indførte mængder er ikke ubetydelige, og det blev endvidere anset for hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering på baggrund af de tilsvarende konkurrencevilkår både mellem de indførte varer og mellem de indførte varer og den i Fællesskabet fremstillede samme vare. Dette underbygges af, at de indførte mængder var betydelige, og at deres markedsandele er steget støt siden 1995. Deres priser er desuden faldet betydeligt siden 1996. Alle eksporterende producenter underbød endvidere EF-erhvervsgrenens salgspriser, samtidig med at de anvendte de samme eller lignende salgskanaler. Derfor konkluderes det foreløbigt, at importen med oprindelse i Polen og Ukraine bør vurderes kumulativt.

b) Dumpingimportens størrelse og markedsandel(5)

(31) De indførte mængder af ammoniumnitrat med oprindelse i de to berørte lande steg mellem 1995 og 1996. I 1997 faldt importen til 1995-niveauet, hvorefter den igen steg kraftigt. I undersøgelsesperioden var den 176,5 % større end i 1995, medens forbruget i Fællesskabet faldt med 16,7 % i den samme periode. Markedsandelen for importen fra de to berørte lande steg fra 2,6 % i 1995 til 3,1 % i 1996, hvorefter den faldt til 1995-niveauet i 1997 og derefter steg kraftigt til 8,7 % i undersøgelsesperioden. Der var tale om en stigning på 235 % i forhold til 1995.

c) Dumpingimportens priser

i) Prisudvikling(6)

(32) Den vejede gennemsnitlige importpris for importen med oprindelse i de to berørte lande faldt med 23,9 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden. Nærmere bestemt nåede priserne et højdepunkt i 1996, hvorefter de faldt betydeligt, dvs. med 31,4 %.

ii) Underbud

(33) Det blev undersøgt, om de eksporterende producenter i de berørte lande underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Med henblik herpå blev de eksporterende producenters cif-priser justeret til priserne Fællesskabets grænse, leveret ab kaj, told betalt, og sammenlignet i samme handelsled med EF-producenternes priser ab fabrik. I begge tilfælde blev der anvendt varer i sække, hvilket skyldes, at de indførte varer altid var i sække, hvorimod EF-erhvervsgrenen både solgte varer i sække og i løs vægt. Der blev således foretaget de nødvendige justeringer.

Undersøgelsen viste desuden, at varer i granulatform i gennemsnit blev solgt til en højere pris end varer i pilleform, hvilket bl.a. skyldes forskellige spredningsegenskaber. Derfor blev der foretaget en justering på 5,8 EUR pr. ton ved beregningen af underbuddet. Dette beløb svarer til den gennemsnitlige prisforskel mellem det ammoniumnitrat i granulatform og i pilleform, som EF-erhvervsgrenen solgte i undersøgelsesperioden.

Endelig skal der ved en vurdering af det konstaterede prisunderbud tages højde for, at EF-erhvervsgrenens priser var under pres i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 36.

Der konstateredes følgende underbudsmargener for hvert land, udtrykt i procent af EF-producenternes priser:

>TABELPOSITION>

4. EF-erhvervsgrenens situation

a) Produktion

(34) EF-erhvervsgrenens produktion faldt med 4,7 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden, dvs. fra 3915 kilotons til 3730 kilotons. Mellem 1995 og 1996 var der en betydelig stigning, hvorefter produktionen faldt med 20,9 % mellem 1996 og undersøgelsesperioden.

b) Kapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad

(35) Det skal bemærkes, at kapacitet og kapacitetsudnyttelse ikke blev anset for betydningsfulde indikatorer for denne form for produktion, da udviklingen i disse indikatorer var påvirket af, at der også fremstilles andre varer med det samme produktionsudstyr. Der kan således fremstilles en række forskellige varer på basis af naturgas omdannet til ammoniak i de samme produktionsanlæg. EF-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet var stort set stabil i den betragtede periode, bortset fra i 1996. Kapacitetsudnyttelsen steg fra 46 % i 1995 til 56 % i 1996 og faldt derefter en smule til under 1995-niveauet i undersøgelsesperioden.

c) Salget i Fællesskabet

(36) EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt fra 3790 kilotons i 1995 til 3396 kilotons i undersøgelsesperioden, dvs. med 10,4 %. Det skal bemærkes, at den i perioden mellem 1996 og undersøgelsesperioden faldt med 19,9 %.

d) Markedsandel

(37) EF-erhvervsgrenens markedsandel var stabil mellem 1995 og 1997, hvorefter den begyndte at stige. I undersøgelsesperioden var den på 71,9 %, sammenlignet med 66,8 % i 1995. Selv om det samlede forbrug faldt efter 1996, var EF-erhvervsgrenen, og i endnu højere grad de berørte lande, i stand til at øge deres markedsandel. Denne udvikling fandt sted på et tidspunkt, hvor der indførtes antidumpingforanstaltninger på importen med oprindelse i Rusland.

e) EF-erhvervsgrenens priser

(38) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige nettosalgspris faldt fra 120,5 ECU/ton i 1995 til 99,3 ECU/ton i undersøgelsesperioden, dvs. med 17,6 %. Denne nedgang var særlig udtalt mellem 1996 og undersøgelsesperioden, hvor priserne faldt støt med 25,4 %.

f) Rentabilitet

(39) EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige rentabilitet faldt med 22 procentpoint mellem 1995 og undersøgelsesperioden, fra 9,6 % til - 12,4 %. Rentabiliteten fulgte prisudviklingen og nåede sit højdepunkt i 1996, hvorefter den faldt støt med 31 procentpoint mellem det pågældende år og undersøgelsesperioden.

g) Beskæftigelse

(40) Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen steg mellem 1995 og 1996, hvorefter den faldt fra 1986 personer til 1693 personer i undersøgelsesperioden, dvs. en nedgang på 14,8 %.

h) Investeringer

(41) EF-erhvervsgrenen øgede sine investeringer mellem 1995 og undersøgelsesperioden. Disse investeringer var bl.a. rettet mod produktionstrin, der lå forud for den egentlige produktion af ammoniumnitrat, og var derfor ikke direkte knyttet til den pågældende vare. De største investeringer mellem 1995 og undersøgelsesperioden fandt sted inden for produktionsfaciliteter til salpetersyre, som er et råmateriale, der anvendes i produktionen af ammoniumnitrat, men som også kan anvendes til andre formål, som f.eks. produktion af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat (UAN).

5. Konklusion om skade

(42) Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenens situation blev forværret i den betragtede periode. Selv om antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland førte til et betydeligt fald i denne import efter 1996, hvilket først medførte en forbedring af den generelle situation, kunne EF-erhvervsgrenen ikke drage fuld nytte af denne udvikling. Selv om den var i stand til at overtage ca. halvdelen af den markedsandel, som Rusland havde mistet siden 1997, overtog de berørte lande den anden halvdel. Desuden voksede importen med oprindelse i de berørte lande med 111 % mellem 1996 og undersøgelsesperioden, medens EF-erhvervsgrenens salg faldt med 19,9 % i den samme periode. Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at den pågældende import i undersøgelsesperioden fandt sted til priser, der underbød EF-erhvervsgrenens priser.

Hvad angår prisudviklingen var EF-erhvervsgrenen i stand til at øge sine gennemsnitspriser mellem 1995 og 1996. Derefter blev dens salgspriser imidlertid trykket betydeligt, hvilket havde store negative følgevirkninger for dens rentabilitet, som blev betydeligt forværret fra og med 1996 og nåede ned på - 12,4 % i undersøgelsesperioden.

EF-erhvervsgrenens situation blev således konstateret at være blevet forværret i så høj en grad, at det foreløbigt må konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i undersøgelsesperioden.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(43) Med henblik på at nå frem til en konklusion om årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, undersøgte Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen virkningerne af alle kendte faktorer og deres konsekvenser for situationen i den pågældende erhvervsgren. Derved blev det sikret, at skade, der forvoldtes af andre faktorer end dumpingimporten, ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Dumpingimportens virkninger

(44) Ammoniumnitrat er en råvare, hvis tekniske, fysiske og kemiske egenskaber samt anvendelsesformål ikke udviser væsentlige forskelle, uanset om varen importeres eller fremstilles i Fællesskabet. Derfor konkurrerer ammoniumnitrat fremstillet i Fællesskabet og ammoniumnitrat importeret fra de berørte lande direkte med hinanden, især hvad angår prisen, på et gennemsigtigt og meget prisfølsomt marked.

(45) Mellem 1995 og undersøgelsesperioden steg importen fra de berørte lande betydeligt, både hvad angår omfang (175 %) og markedsandel (fra 2,6 % til 8,7 %), og den underbød og trykkede EF-erhvervsgrenens priser. Fra 1996 faldt dette sammen med en forværring af EF-erhvervsgrenens situation med hensyn til salg og prisnedsættelser samt faldende rentabilitet.

I august 1995 indførte Rådet endelige foranstaltninger (en variabel told baseret på mindsteimportprisen) vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland. Efter en undersøgelse vedrørende en eventuel overvæltning af foranstaltningerne blev den variable told erstattet med en særlig told på 26,3 ECU/ton i marts 1998. Dumpingimporten fra de berørte lande forhindrede EF-erhvervsgrenen i at drage fordel af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen fra Rusland. De berørte lande overtog over halvdelen af Ruslands tidligere markedsandel, mens EF-erhvervsgrenen kun vandt en begrænset markedsandel, og dens salg faldt i absolutte tal. Den betydelige stigning i dumpingimportens markedsandel mellem 1996 og undersøgelsesperioden faldt endvidere sammen med en negativ udvikling i EF-erhvervsgrenens situation, især hvad angår priser og profit.

Stillet over for lavprisimporten med oprindelse i de berørte lande kunne Fællesskabet enten fastholde sine priser og dermed risikere at miste markedsandele eller følge de lave priser på dumpingimporten. Begge muligheder ville have negative følgevirkninger for rentabiliteten. Fra og med 1997 nedsatte EF-erhvervsgrenen sine salgspriser betydeligt. Dette havde en skadelig indvirkning på rentabiliteten, som blev negativ i 1998. Dette viser tydeligt markedets prisfølsomhed og den store påvirkning fra de berørte eksporterende producenters priser.

3. Virkningerne af andre faktorer

a) Import fra andre tredjelande

(46) Det konstateredes, at dumpingmargenen for importen med oprindelse i Litauen var minimal, og derfor blev denne import betragtet som "import fra andre tredjelande".

De indførte mængder af ammoniumnitrat fra andre tredjelande faldt fra ca. 1636 kilotons i 1995 til ca. 720 kilotons i undersøgelsesperioden, dvs. med 56 %. De største leverandører blandt disse lande i undersøgelsesperioden var Rusland, Litauen, Bulgarien og Egypten. Markedsandelen for importen fra tredjelande faldt fra 28,8 % i 1995 til 15,2 % i undersøgelsesperioden, dvs. en nedgang på 13,6 procentpoint. Denne nedgang skyldes i vid udstrækning den mindskede import med oprindelse i Rusland, medens udviklingen i markedsandelen for importen med oprindelse i Litauen gik i en anden retning og steg fra 3,2 % i 1995 til 5,4 % i 1997, hvorefter den faldt til 4,5 % i undersøgelsesperioden.

På baggrund af den generelle nedgang i omfang og markedsandel for importen med oprindelse i andre tredjelande kan denne import samlet set ikke have bidraget i nævneværdigt omfang til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, selv om det ikke kan udelukkes, at importen fra individuelle lande har bidraget til at påføre EF-erhvervsgrenen skade.

b) Nedgang i det synlige forbrug

(47) Med hensyn til udviklingen i efterspørgslen faldt det synlige forbrug af ammoniumnitrat med 950 kilotons mellem 1995 og undersøgelsesperioden (årlige tal), dvs. med 16,7 %.

Denne nedgang var særlig udtalt mellem 1998 og den årsbaserede undersøgelsesperiode. Som nævnt ovenfor har markedet for ammoniumnitrat et udpræget sæsonbetinget mønster. Størstedelen af salget finder sted mellem oktober og marts hvert år (høj sæson), mens efterspørgslen resten af året er forholdsvis lav (lavsæson). Da undersøgelsesperioden på 18 måneder omfatter to lavsæsoner og kun en enkelt høj sæson, giver det et forkert billede af det synlige forbrug på årsbasis.

Det kan desuden ikke udelukkes, at nedgangen i efterspørgslen (selv om tallene herfor er sat for højt i undersøgelsesperioden) skyldes visse substitutionsvirkninger mellem forskellige nitrogenholdige gødningsstoffer. I en sag vedrørende UAN-opløsninger blev det for nylig fastslået, at det synlige forbrug af UAN-opløsninger er steget i de senere år (jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2000(7). Denne udvikling fortsatte i anden halvdel af 1999.

Selv om den mindskede efterspørgsel helt klart førte til øget konkurrence og et vist prisfald, hvilket bidrog til at forvolde EF-erhvervsgrenen skade, havde EF-erhvervsgrenen imidlertid forudset et fald i efterspørgslen og er ved at tilpasse sig hertil, hvilket fremgår af den nylige bekendtgørelse af en række lukninger af produktionsanlæg. Uden pristrykket fra dumpingimporten ville nedgangen i EF-erhvervsgrenens priser og rentabilitet endvidere have været meget mindre udtalt.

c) Yderligere faktorer

(48) Det blev også undersøgt, om andre faktorer end de ovennævnte kan have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

Hvad angår udviklingen i udbuddet er det gjort gældende, at der på verdensplan er en overkapacitet med hensyn til nitrogenholdige gødningsstoffer, som har ført til faldende priser på disse gødningsstoffer og derved været årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. EF-erhvervsgrenen har imidlertid ikke opbygget nogen overskudskapacitet i undersøgelsesperioden og har således ikke bidraget til stigningen i den globale overkapacitet. Denne overkapacitet kan meget vel være årsagen til, at de berørte lande eksporterede til Fællesskabet, men det er ikke nogen begrundelse for den skadelige dumping.

Udviklingen i EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger pr. enhed var forholdsvis stabil mellem 1995 og undersøgelsesperioden og havde ingen indflydelse på rentabiliteten.

Hvad angår EF-erhvervsgrenens teknologiske og produktivitetsmæssige udvikling blev det konstateret, at den har foretaget betydelige investeringer for at fastholde sin konkurrenceevne.

4. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(49) I lyset af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at selv om det mindskede synlige forbrug og importen fra visse tredjelande kan have bidraget til at forvolde EF-erhvervsgrenen skade, især hvad angår faldende produktions- og salgsmængder, er dumpingimporten stadig en væsentlig faktor, især med hensyn til udviklingen i EF-erhvervsgrenens priser og fortjeneste. På baggrund af sammenfaldet mellem på den ene side det prisfald og det underbud, der blev konstateret for den pågældende import, og den betydeligt voksende markedsandel for dumpingimporten i de berørte lande og på den anden side nedgangen i EF-erhvervsgrenens salg samt dens mindskede salgspriser og rentabilitet konkluderes det foreløbigt, at den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, skyldes dumpingimporten med oprindelse i de berørte lande. Det konkluderedes således, at virkningen af andre faktorer end dumpingimporten ikke var af et omfang, der bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen som følge heraf.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemærkning

(50) I overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen blev det undersøgt, om det ville være i strid med Fællesskabets interesser som helhed at indføre antidumpingforanstaltninger. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenen samt importørerne, forhandlerne og brugerne af den pågældende vare, i det omfang at disse parter indgav de nødvendige oplysninger herom.

For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der henholdsvis indførtes og ikke indførtes foranstaltninger, blev alle interesserede parter anmodet om at indgive oplysninger. Der blev sendt spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, to andre producenter i Fællesskabet, 51 importører/forhandlere, en importørsammenslutning og to sammenslutninger af brugere af den pågældende vare. Fem importører/forhandlere (hvoraf den ene er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent) samt importørsammenslutningen besvarede spørgeskemaet. Ingen af brugersammenslutningerne indgav besvarelser eller nogen anden form for oplysninger.

På dette grundlag blev det undersøgt, om der på trods af konklusionerne om dumping, EF-erhvervsgrenens situation og årsagssammenhæng forelå tvingende grunde til, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

2. EF-erhvervsgrenens situation

(51) EF-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren, som er i stand til at tilpasse sig til de skiftende vilkår på markedet. Dette fremgår især af dens positive udvikling, efter at den effektive konkurrence var blevet genetableret som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger vedrørende importen med oprindelse i Rusland, og af dens investeringer i moderne produktionskapacitet. På grund af pristrykket fra dumpingimporten har den imidlertid navnlig siden 1996 ikke kunnet drage fuld fordel af de indførte antidumpingforanstaltninger på importen med oprindelse i Rusland.

En gruppe af klagende selskaber har allerede bekendtgjort den planlagte lukning, med det deraf følgende tab af arbejdspladser, af produktionskapacitet svarende til ca. 1 mio. tons nitrat, der hidtil bl.a. er blevet anvendt til at fremstille ammoniumnitrat. På trods af det ovennævnte strukturelt set levedygtige grundlag kan det ikke udelukkes, at nogle selskaber inden for denne erhvervsgren yderligere vil reducere eller endda standse deres fremstilling af den pågældende vare i Fællesskabet, hvis der ikke træffes foranstaltninger mod den skadelige dumping. Denne konklusion er berettiget i betragtning af de langvarige og omfattende økonomiske tab, som dumpingimporten har forårsaget (mellem 1998 og undersøgelsesperioden har EF-erhvervsgrenens tab være stigende). Uden foranstaltninger vil pristrykket fra dumpingimporten fortsat gøre alle EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at genvinde en tilfredsstillende fortjenstmargen virkningsløse.

På den anden side vil en indførelse af foranstaltninger gøre det muligt for erhvervsgrenen at genskabe og opretholde sine aktiviteter i Fællesskabet.

3. Importørers/forhandleres interesser

(52) Der blev modtaget besvarelser og oplysninger fra European Fertilizer Import Association (EFIA) og fire uafhængige importører, og der blev foretaget to kontrolbesøg. Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at importører/forhandlere generelt set ikke kun handler med ammoniumnitrat, men også i vid udstrækning med andre gødningsstoffer. Derfor vil foranstaltningerne få begrænsede virkninger for deres samlede virksomhed. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil få negative følgevirkninger for visse importører.

4. Brugernes interesser

(53) Brugerne af den pågældende vare er landbrugere i Fællesskabet. Efterspørgslen på nitrogenholdige gødningsstoffer synes at være forholdsvis uelastisk, og landbrugerne køber i almindelighed fra de billigste leverandører. Landbrugerne har derfor draget fordel af de lave priser på ammoniumnitrat i sæsonerne 1998 og 1999. På baggrund af den manglende samarbejdsvilje fra brugersammenslutningerne kan der imidlertid drages den foreløbige konklusion, at eventuelle antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil få nogen afgørende virkning for brugerne. Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, vil landbrugernes udgifter til ammoniumnitrat højst sandsynligt stige. Gødningsstoffer udgør imidlertid kun en lille del af de samlede produktionsomkostninger, og de eventuelle negative følgevirkninger for landbrugerne i Fællesskabet skønnes at blive opvejet af de positive virkninger for EF-erhvervsgrenen ved indførelsen af foranstaltninger mod den skadelige dumping.

5. Konkurrence og handelsdrejende virkninger

(54) Hvad angår virkningerne af eventuelle foranstaltninger for konkurrencen i Fællesskabet har nogle interesserede parter fremført, at en told vil medføre, at de berørte eksporterende producenter forsvinder fra Fællesskabets marked, hvilket vil svække konkurrencen betydeligt, samt prisstigninger på ammoniumnitrat.

Nogle af de berørte eksporterende producenter vil imidlertid sikkert fortsætte med at sælge deres varer, men til ikke-skadevoldende priser over dumpingniveau, da de indtager en stadig stærkere stilling på markedet. Indførelsen af antidumpingtold over for disse eksporterende producenter, for hvem der fastsattes højere dumping- og skadesmargener, vil sandsynligvis medføre, at deres salgsmængder og markedsandele mindskes. Endelig kan det ikke udelukkes, at importen fra andre tredjelande vil blive rettet mod Fællesskabets marked, når priserne kommer op på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe virkningerne af den skadelige dumping. Det er derfor sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen stadig vil have et betydeligt antal konkurrenter på markedet, og at brugerne på baggrund af det store antal producenter i Fællesskabet og markedets gennemsigtighed fortsat vil kunne vælge mellem forskellige leverandører af den pågældende vare.

Indførelsen af antidumpingtold anses således ikke for at begrænse forbrugernes valgmuligheder eller svække konkurrencen i nævneværdigt omfang.

6. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(55) Af ovennævnte årsager konkluderes det foreløbigt, at der ikke foreligger tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger.

H. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(56) På grundlag af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der træffes midlertidige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten påfører EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

Ved fastsættelse af tolden er der taget hensyn til de dumpingmargener, der er fastlagt, og den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

Med henblik på at fastsætte den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, der er forvoldt af dumpingimporten, blev der beregnet skadesmargener. Den nødvendige prisstigning blev fastsat på grundlag af en sammenligning i samme handelsled mellem den vejede gennemsnitlige importpris og den ikke-skadevoldende pris på ammoniumnitrat, der sælges af EF-erhvervsgrenen på Fællesskabets marked.

Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at lægge den fortjenstmargen, der med rimelighed vil kunne opnås uden skadelig dumping, til produktionsomkostningerne pr. enhed, idet der er taget hensyn til den justering for forskellen mellem ammoniumnitrat i granulatform og i pilleform, der allerede blev foretaget i forbindelse med underbudsberegningerne. Der anvendtes en fortjenstmargen på 8 % ved denne beregning.

Klageren havde fremført, at en fortjenstmargen på 10-15 % ville være passende, eftersom EF-erhvervsgrenen i 1995 og 1996 havde opnået en fortjeneste på henholdsvis 9,6 % og 18,6 %, og at der var behov for at omlægge de langfristede investeringer og sikre aktieejerne en tilstrækkelig forrentning.

Efter at have overvejet klagernes forskellige synspunkter på dette spørgsmål konkluderede Kommissionen foreløbigt, at en fortjenstmargen på 8 % ville give EF-erhvervsgrenen det rentabilitetsniveau, som den med rimelighed kunne have forventet i undersøgelsesperioden uden dumpingimporten. I den forbindelse kan den fortjeneste, der blev opnået i 1995, anses for en fortjeneste, der er opnået uden skadelig dumping, da EF-erhvervsgrenen i det pågældende år kunne drage fordel af virkningerne af de foranstaltninger, der var indført over for dumpingimporten af ammoniumnitrat fra Rusland, om end på et ekspanderende marked. I 1996 fortsatte den positive udvikling i rentabiliteten, og efterspørgslen voksede endda endnu mere, hvilket førte til en usædvanlig gunstig markedssituation med gode resultater for alle økonomiske aktører. I modsætning til i 1995/1996 var markedssituationen trykket i undersøgelsesperioden. Ved fastlæggelsen af den profit, der rimeligvis kunne have været opnået i undersøgelsesperioden uden den skadelige dumping, blev der taget hensyn til EF-erhvervsgrenens tidligere situation, såvel som den generelle markedssituation i undersøgelsesperioden, hvilket førte til den konklusion, at 8 % kunne anses for at være en passende ikke-skadevoldende fortjenstmargen.

Den forskel, der fulgte af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige importpris og EF-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende pris, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

2. Midlertidige foranstaltninger

(57) Klageren gjorde gældende, at der var tegn på, at der var kommet nye former for ammoniumnitrat, nemlig blandinger af ammoniumnitrat med andre varer, hvis eneste formål var at omgå eventuelle antidumpingforanstaltninger vedrørende ammoniumnitrat. Toldmyndighederne vil blive gjort opmærksomme på dette problem.

På baggrund af ovenstående er det Kommissionens opfattelse, at der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen bør indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Polen og Ukraine, som bør svare til de konstaterede skadesmargener, da de er lavere end dumpingmargenerne.

For at sikre foranstaltningernes effektivitet og forhindre den prismanipulation, der er blevet konstateret i tidligere procedurer vedrørende samme generelle varekategori, dvs. gødningsstoffer, bør tolden indføres i form af et særligt beløb pr. ton.

Hvad angår grundlaget for den resttold, der skal finde anvendelse for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, anvendtes de højeste margener, der blev fastlagt for en af de samarbejdsvillige producenters repræsentative transaktioner.

På grundlag af ovenstående fastsættes den midlertidige told til følgende:

>TABELPOSITION>

I lyset af undersøgelsesresultaterne vedrørende Litauen og i betragtning af den minimale dumpingmargen bør der ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for dette land. Kommissionen vil imidlertid fortsætte sin undersøgelse af sagen og tage hensyn til eventuelle yderligere beviser, der forelægges, med henblik på at nå frem til en endelig afgørelse.

(58) En af de polske eksporterende producenter afgav et tilsagn. Tilsagnet kunne imidlertid ikke godtages, da en betydelig importmængde derved ville være blevet fritaget for de midlertidige foranstaltninger, og det ville derfor ikke have været tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(59) De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder således (i modsætning til den landsomfattende told, der gælder for "alle andre selskaber") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af de nævnte selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer fremstillet af alle andre selskaber, der ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i den relevante del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af satsen for "alle andre selskaber".

(60) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af det pågældende selskabs navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen(8) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

3. Afsluttende bestemmelse

(61) Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken de interesserede parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Det bør også bemærkes, at alle afgørelser, der træffes angående denne forordning, er foreløbige og eventuelt kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på en endelig told -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat, ikke i vandig opløsning, og blandinger af ammoniumnitrat med calciumcarbonat eller andre uorganiske stoffer uden gødningsværdi, med indhold af nitrogen på over 28 vægtprocent, henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Polen og Ukraine.

2. Tolden svarer til nedenstående faste beløb i EUR pr. ton ammoniumnitrat for de varer, der fremstilles af følgende selskaber:

>TABELPOSITION>

3. I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93(9), nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af ovennævnte beløb, med en procentdel, der svarer til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.

5. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Interesserede parrer kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 384/96.

I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 kan de berørte parter inden for en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden anmode om at blive hørt vedrørende analysen af Fællesskabets interesser og fremsætte bemærkninger til anvendelsen af forordningen.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18.

(3) EFT C 311 af 29.10.1999, s. 3.

(4) Da der i nogle af de berørte lande kun er én eksporterende producent, vil tallene i denne forordning af fortrolighedshensyn blive indekseret eller kun blive angivet tilnærmelsesvis.

(5) Til vurderingen af udviklingen i importens størrelse og markedsandel blev der for at sammenligne ensartede oplysninger kun anvendt oplysninger fra Eurostat.

(6) Til vurderingen af prisudviklingen blev der for at sammenligne sammenhængende oplysninger kun anvendt oplysninger fra Eurostat, medens der til beregningen af prisunderbud og skadesmargener i undersøgelsesperioden anvendtes oplysninger fra eksporterende producenter, hvor sådanne forelå.

(7) EFT L 75 af 24.3.2000, s. 3.

(8) Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Handel

Direktorat C

DM 24-8/38

Rue de la Loi/Wetstraat 200 B - 1049 Bruxelles/Brussel .

(9) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 40.