EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R0655

Rådets forordning (EF) nr. 655/2000 af 27. marts 2000 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer

EFT L 80 af 31.3.2000, p. 1–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2000

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/655/oj

32000R0655

Rådets forordning (EF) nr. 655/2000 af 27. marts 2000 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer

EF-Tidende nr. L 080 af 31/03/2000 s. 0001 - 0004


Rådets forordning (EF) nr. 655/2000

af 27. marts 2000

om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabets forsyning med visse fiskerivarer er i øjeblikket afhængig af indførsler fra tredjelande. Det er i Fællesskabets interesse helt eller delvis at suspendere toldsatserne for de pågældende varer inden for fællesskabstoldkontingenter af passende størrelser. For ikke at skade mulighederne for at udvikle produktionen af disse varer i Fællesskabet, samtidig med at forarbejdningsindustrien sikres tilstrækkelige forsyninger, bør der åbnes toldkontingenter med varierende satser afhængigt af de forskellige varers følsomhed på fællesskabsmarkedet.

(2) Der bør navnlig skabes sikkerhed for, at alle Fællesskabets importører har lige og vedvarende adgang til nævnte kontingenter og for, at de for disse kontingenter fastsatte satser ved enhver indførsel af de pågældende varer kan anvendes uafbrudt i samtlige medlemsstater, indtil kontingenterne er opbrugt.

(3) Det påhviler Fællesskabet at åbne autonome toldkontingenter. For at sikre en effektiv fællesskabsforvaltning af disse kontingenter er intet til hinder for at tillade medlemsstaterne at trække de mængder på kontingentmængderne, der svarer til deres faktiske indførsler. Denne form for forvaltning kræver dog et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, som især skal kunne følge udnyttelsesgraden af de samlede kontingenter og holde medlemsstaterne underrettet herom.

(4) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(1), har kodificeret forvaltningsreglerne for toldkontingenter bestemt til anvendelse i kronologisk rækkefølge efter datoerne på toldangivelserne.

(5) Som følge af denne forordnings økonomiske betydning bør sagens hastende karakter som omhandlet i punkt I, nr. 3, i tillægsprotokollen til Amsterdam-traktaten, om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, gøres gældende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Toldsatserne ved indførsel af de varer, som er opført i bilaget, suspenderes til det niveau i de perioder og inden for de fællesskabstoldkontingenter, som er fastsat for de enkelte varer.

2. Indførsler af de pågældende varer er kun omfattet af de i stk. 1 nævnte kontingenter, hvis den pris franko grænse, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter(2), mindst er lig med den referencepris, som Fællesskabet har fastsat eller skal fastsætte for de pågældende varer eller varekategorier.

Artikel 2

De i artikel 1 omhandlede toldkontingenter forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a til 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Medlemsstaterne og Kommissionen arbejder nært sammen for at sikre, at denne forordning overholdes.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. april 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2000.

På Rådets vegne

F. Gomes

Formand

(1) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1662/1999 (EFT L 197 af 29.7.1999, s. 25).

(2) EFT L 388 af 31.12.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3318/94 (EFT L 350 af 31.12.1994, s. 15).

BILAG

>TABELPOSITION>

Top