This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32000R0550
Commission Regulation (EC) No 550/2000 of 14 March 2000 setting the final reference amounts for producers of soya beans, rape or colza seed and sunflower seed for the 1999/2000 marketing year
Kommissionens forordning (EF) nr. 550/2000 af 14. marts 2000 om fastsættelse af de endelige referencebeløb for producenter af sojabønner, raps- og rybsfrø samt solsikkefrø for produktionsåret 1999/2000
Kommissionens forordning (EF) nr. 550/2000 af 14. marts 2000 om fastsættelse af de endelige referencebeløb for producenter af sojabønner, raps- og rybsfrø samt solsikkefrø for produktionsåret 1999/2000
EFT L 67 af 15.3.2000, p. 16–27
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/08/2000
Kommissionens forordning (EF) nr. 550/2000 af 14. marts 2000 om fastsættelse af de endelige referencebeløb for producenter af sojabønner, raps- og rybsfrø samt solsikkefrø for produktionsåret 1999/2000
EF-Tidende nr. L 067 af 15/03/2000 s. 0016 - 0027
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 550/2000 af 14. marts 2000 om fastsættelse af de endelige referencebeløb for producenter af sojabønner, raps- og rybsfrø samt solsikkefrø for produktionsåret 1999/2000 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1624/98(2), særlig artikel 12, og ud fra følgende betragtninger: (1) I artikel 5, stk. 1, litra d), i forordning (EØF) nr. 1765/92 er det fastsat, at Kommissionen beregner et endeligt regionalt referencebeløb baseret på den konstaterede referencepris for oliefrø ved, at den fremskrevne referencepris erstattes med den konstaterede referencepris. Kommissionen fastlagde den konstaterede referencepris på grundlag af data, der blev fremsendt efter Kommissionens forordning (EF) nr. 3405/93(3). (2) I artikel 5, stk. 1, litra e), i forordning (EØF) nr. 1765/92 er det fastsat, at hvis de arealer, for hvilke der er udbetalt godtgørelse for oliefrø, efter artikel 2, stk. 6, overskrider det maksimale garantiareal, skal de endelige regionale referencebeløb nedsættes i henhold til artikel 5, stk. 1, litra f) og g), i forordning (EØF) nr. 1765/92. (3) Det maksimale garantiareal blev overskredet for produktionsåret 1997/98 og 1998/99, og ifølge de af medlemsstaterne meddelte oplysninger, herunder oplysninger meddelt i henhold til artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 658/96(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 610/1999(5), skal der ikke konstateres en overskridelse for produktionsåret 1999/2000. I så fald kan Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 1, litra h), i forordning (EØF) nr. 1765/92 beslutte, at de endelige referencebeløb for det følgende produktionsår ikke skal nedsættes. Det bør fastsættes, at beløbene ikke skal nedsættes for produktionsåret 1999/2000. (4) Producenterne modtog det forskud, der er fastsat i artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1684/1999(6). (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesmødet for Forvaltningskomitéerne for Korn, Fedtstoffer og Tørret Foder - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Bilag I indeholder en kortfattet forklaring af beregningen af de i artikel 5, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1765/92 omhandlede endelige regionale referencebeløb. 2. De endelige regionale referencebeløb for produktionsåret 1999/2000 er anført i bilag II. 3. Ved beregningen af restbeløbet af godtgørelsen til producenterne af oliefrø som omhandlet i artikel 11, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1765/92 tager myndigheden hensyn til: - ethvert forskud, der er udbetalt efter artikel 2 i forordning (EF) nr. 1684/1999 - og i givet fald enhver formindskelse af producentens støtteberettigede areal og godtgørelsens størrelse. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2000. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 12. (2) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 3. (3) EFT L 310 af 14.12.1993, s. 10. (4) EFT L 91 af 12.4.1996, s. 46. (5) EFT L 75 af 20.3.1999, s. 24. (6) EFT L 199 af 30.7.1999, s. 29. BILAG I Kortfattet forklaring af beregningen af det korrigerede endelige regionale referencebeløb for producenter af oliefrø i produktionsåret 1999/2000 I. Justering af støttebetalingerne efter artikel 5, stk. 1, litra d), i forordning (EØF) nr. 1765/92 (pris) 1. Den konstaterede referencepris for oliefrø, der udgør gennemsnitsprisen på markederne i produktionsåret 1999/2000, blev anslået til 188,188 EUR pr. ton. Den konstaterede referencepris blev beregnet på grundlag af de bud og priser, som medlemsstaterne meddelte efter forordning (EF) nr. 3405/93. 2. Den konstaterede referencepris har et sådant niveau, at det efter artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1765/92 ikke er nødvendigt at nedsætte de fremskrevne godtgørelser. II. Justering af støttebetalingerne efter artikel 5, stk. 1, litra e), i forordning (EØF) nr. 1765/92 (areal) 1. Efter anvendelse af artikel 2, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 1765/92 viser det sig, at de arealer, for hvilke der blev udbetalt særlige godtgørelser for oliefrø, ikke overstiger det maksimale garantiareal. 2. I henhold til artikel 5, stk. 1, litra h), i forordning (EØF) nr. 1765/92 nedsættes de endelige referencebeløb derfor ikke. III. Endelige regionale referencebeløb Under hensyn til punkt I og II fastsættes de endelige regionale referencebeløb derfor til samme beløb som de fremskrevne regionale referencebeløb, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1684/1999. BILAG II ENDELIGE REGIONALE REFERENCEBELØB 1999/2000 >TABELPOSITION>