Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0236

2000/236/EF: Kommissionens beslutning af 22. marts 2000 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF om opstilling af en liste over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kvæg, svin, enhovede husdyr, får og geder samt fersk kød og kødprodukter (meddelt under nummer K(2000) 815)

EFT L 74 af 23.3.2000, p. 19–20 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/04/2010; stiltiende ophævelse ved 32010D0477

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/236/oj

32000D0236

2000/236/EF: Kommissionens beslutning af 22. marts 2000 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF om opstilling af en liste over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kvæg, svin, enhovede husdyr, får og geder samt fersk kød og kødprodukter (meddelt under nummer K(2000) 815)

EF-Tidende nr. L 074 af 23/03/2000 s. 0019 - 0020


Kommissionens beslutning

af 22. marts 2000

om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF om opstilling af en liste over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kvæg, svin, enhovede husdyr, får og geder samt fersk kød og kødprodukter

(meddelt under nummer K(2000) 815)

(2000/236/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 3, stk. 1,

under henvisning til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF(3), særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Medlemsstaterne kan kun indføre fersk kød inklusive affald fra tredjelande eller dele af tredjelande, der figurerer på en liste, som Rådet udarbejder på forslag af Kommissionen.

(2) Listen over disse tredjelande eller dele deraf findes i Rådets beslutning 79/542/EØF(4), senest ændret ved Kommissionens beslutning 2000/162/EF(5).

(3) Optagelsen og opretholdelsen af et tredjeland på de lister over tredjelande, der er fastsat i EF-lovgivningen, og hvorfra medlemsstaterne kan indføre animalske produkter omfattet af direktiv 96/23/EF, er betinget af, at det pågældende tredjeland forelægger en plan med angivelse af de garantier, det giver med hensyn til overvågningen af de grupper af restkoncentrationer og stoffer, der er anført i bilag I til nævnte direktiv. Planen skal ajourføres på anmodning af Kommissionen, navnlig når den i artikel 29, stk. 3 i ovennævnte direktiv omhandlede kontrol gør det nødvendigt.

(4) Hvis kravene i artikel 29, stk. 1, i direktiv 96/23/EF ikke overholdes, kan optagelsen af et tredjeland på de lister over tredjelande, der er fastsat i EF-lovgivningen, suspenderes efter proceduren i artikel 33 i nævnte direktiv.

(5) Anvendelsen af overvågningsplaner for restkoncentrationer og opfølgningen af beviser på brug af ikke tilladte stoffer eller på forekomst af restkoncentrationer, der overstiger EF-maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer, er nødvendig for at beskytte folkesundheden.

(6) Efter at Kommissionen under kontrolbesøg i USA i november 1999 og januar/februar 2000 havde påvist mangler med hensyn til gennemførelsen af overvågningen af restkoncentrationer, har USA truffet foranstaltninger til afhjælpning af de påviste mangler. Kommissionen har fået meddelelse om disse foranstaltninger.

(7) På baggrund af de af USA meddelte foranstaltninger har Kommissionen foretaget en evaluering af de pågældende foranstaltningers hensigtsmæssighed og effektivitet.

(8) Kommissionens evaluering viste, at de afhjælpningsforanstaltninger, som USA havde truffet, generelt var tilfredsstillende.

(9) Det er derfor med virkning fra 15. marts 2000 ikke længere nødvendigt at suspendere USA fra den liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan importere fersk kød og kødprodukter til konsum.

(10) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I del I i bilaget til beslutning 79/542/EØF foretages følgende ændringer:

1) Linjen

">TABELPOSITION>"

ændres til:

">TABELPOSITION>".

2) Fodnoten "s = suspenderet for udførsel af fersk kød og kødprodukter til konsum" udgår.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 15. marts 2000.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(3) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

(4) EFT L 146 af 14.6.1979, s. 15.

(5) EFT L 51 af 24.2.2000, s. 41.

Top