EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R0757

Kommissionens forordning (EF) nr. 757/1999 af 12. april 1999 om udstedelse af importlicenser for bananer inden for toldkontingenterne og for traditionelle AVS-bananer for andet kvartal af 1999 (anden periode) (EØS-relevant tekst)

EFT L 98 af 13.4.1999, p. 12–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1999

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/757/oj

31999R0757

Kommissionens forordning (EF) nr. 757/1999 af 12. april 1999 om udstedelse af importlicenser for bananer inden for toldkontingenterne og for traditionelle AVS-bananer for andet kvartal af 1999 (anden periode) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 098 af 13/04/1999 s. 0012 - 0012


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 757/1999

af 12. april 1999

om udstedelse af importlicenser for bananer inden for toldkontingenterne og for traditionelle AVS-bananer for andet kvartal af 1999 (anden periode)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1637/98(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2362/98 af 28. oktober 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet(3), særlig artikel 18, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 2 og i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 608/1999(4) er det for andet kvartal af 1999 fastsat, hvilke mængder der er til rådighed for den anden periode for indgivelse af ansøgninger, der er fastsat i artikel 18 i forordning (EF) nr. 2362/98;

på grundlag af de i anden periode indgivne ansøgninger bør det i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2362/98 straks fastsættes, for hvilke mængder der kan udstedes licenser for de pågældende oprindelser;

bestemmelserne i denne forordning skal have øjeblikkelig virkning, så at licenserne kan udstedes så hurtigt som muligt -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I henhold til ordningen for indførsel af bananer, toldkontingenter og traditionelle AVS-bananer udstedes der, for så vidt angår de i artikel 18 i forordning (EF) nr. 2362/98 fastsatte nye ansøgninger, importlicenser for anden periode af andet kvartal af 1999:

1) for den i licensansøgningen anførte mængde, justeret med nedsættelseskoefficienten 0,8082 for oprindelsen "panama" og med 0,0871 for oprindelsen "Andre"

2) for den i licensansøgningen anførte mængde for andre oprindelser end de i nr. 1 nævnte.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 28.

(3) EFT L 293 af 31.10.1998, s. 32.

(4) EFT L 75 af 20.3.1999, s. 18.

Top