31999R0618

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 618/1999 af 23. marts 1999 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af tråd af rustfrit stål af diameter 1 mm og derover med oprindelse i Indien og Republikken Korea

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 12,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Kommissionen offentliggjorde i juni 1998 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i De Europæiske Fællesskabers Tidende (2) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af tråd af rustfrit stål af diameter 1 mm og derover med oprindelse i Indien og Republikken Korea (i det følgende benævnt »Korea«) og iværksatte en undersøgelse.

(2) Proceduren indledtes på grundlag af en klage indgivet af EUROFER (Foreningen af Europæiske Stålproducenter) på vegne af EF-producenter, der tegner sig for en betydelig del af produktionen af tråd af rustfrit stål i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at nævnte vare subsidieredes, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 9, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 (i det følgende benævnt »grundforordningen«) underrettede Kommissionen Indiens og Koreas regeringer om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Korea forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Begge regeringer blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Den koreanske regering modtog tilbuddet om konsultationer, som blev ført med de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen den 12. juni 1998 i Bruxelles. Der blev taget behørigt hensyn til de bemærkninger, der blev fremsat af den koreanske regering med hensyn til påstandene i klagen om subsidieret import og om den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(3) Kommissionen underrettede officielt de EF-producenter, eksporterende producenter og importører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene og klageren om indledningen af proceduren; de berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

Den indiske og den koreanske regering, en række eksporterende producenter i Indien og Korea såvel som flere producenter, importører og leverandører i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede om at blive hørt inden for den fastsatte frist i indledningsmeddelelsen, blev hørt.

(4) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og modtog besvarelser fra den indiske og den koreanske regering og mange selskaber i Fællesskabet, Indien og Korea.

(5) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse af, om der var tale om subsidier og skade, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) Producenter i Fællesskabet

- AB Sandvik Steel, Sandviken, Sverige

- Bekaert N.V., Zwevegem, Belgien

- Bridon Wire Special Steel Division, Sheffield, Det Forenede Kongerige

- Fagersta Stainless AB, Fagersta, Sverige

- Gusab Stainless, Mjolby, Sverige

- Sprint-Metal, Paris, Frankrig

- Sprint Metal Edelstahlzieherein GmbH, Hemer, Tyskland

- Rigby-Maryland Stainless Ltd, Sheffield, Det Forenede Kongerige

- Rodacciai S.p.a og Rodasider S.r.l, Bosisio Parrini, Italien

- Societa Italiana Kanthal S.p.A, Cinisello Balsamo, Italien

b) Den indiske regering

- Handelsministeriet, New Delhi

- Tolddepartementet, New Delhi

- Finansministeriet, New Delhi

c) Eksporterende producenter i Indien

- Bhansali Bright Bars Pvt. Ltd, Mumbai

- Devidayal Industries Ltd, Mumbai

- Indore Wire Company Ltd, Indore

- Isibars Limited, Mumbai

- Isinox Steels Ltd, Mumbai

- Kei Industries Limited, New Delhi

- Macro Bars and Wires Pvt. Ltd, Mumbai

- Mukand Ltd, Mumbai

- Raajratna Metal Industries Ltd, Ahmedabad

- Triveni Shinton International Ltd, Indore

- Venus Wire Ltd, Mumbai

d) Den koreanske regering

- Udenrigs- og Handelsministeriet

- Finans- og Økonomiministeriet

- Korea Asset Management Corporation

- Small and Medium Business Administration

- Small and Medium Industry Promotion Corporation

- Office of National Budget

- Søfarts- og Fiskeriministeriet

- Bank of Korea

- The Export-Import Bank of Korea

- The Korea Development Bank

- Industrial Bank of Korea

- Korea Technology Finance Corporation

- The Commercial Bank of Korea, Ltd.

- Pusan Bank

- Korea Electric Power Corporation

e) Eksporterende producenter i Korea

- Korea Welding Electrode Co. Ltd, Seoul

- Shine Metal Co. Ltd, Pusan

- Dae Sung Rope Mfg. Co. Ltd, Pusan

- Korea Sangsa Co. Ltd, Seoul/Pusan

- Mjung Jin Co. Ltd, Pusan (virksomhed forbundet med Korea Sangsa Co. Ltd)

- Kowel Speciel Steel Wire Co., Pusan

- SeAH Metal Products Co. Ltd, Chang Won

f) Importører i Fællesskabet, der er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende indiske producenter

- Isibars GmbH, Düsseldorf, Tyskland

- Mukand International Ltd, London, Det Forenede Kongerige

g) Importører i Fællesskabet, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter

- Trio Handels GmbH, Eppstein, Tyskland

- Bodo Trading GmbH, Dreieich, Tyskland.

(6) Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 1997 til 31. marts 1998 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1994 til udløbet af undersøgelsesperioden. Den periode, der især benyttedes i forbindelse med konklusionerne om underbud, er ovennævnte undersøgelsesperiode.

(7) Den 25. juni 1998 indledte Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af samme vare med oprindelse i Indien og Korea (3). Denne undersøgelse løber stadig; der er indført en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Indien ved Kommissionens forordning (EF) nr. 617/1999 (4).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(8) Den pågældende vare er tråd af rustfrit stål, med indhold af nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen med indhold af nikkel på 28 vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af chrom på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent, af diameter 1 mm og derover (i det følgende benævnt »tråd af rustfrit stål«). Denne vare tariferes i øjeblikket under KN-kode 7223 00 19.

(9) Denne vare defineres grundlæggende ved sin fysiske fremtræden som koldtbehandlet tråd og sin tarifering i en specifik gruppe af kvaliteter af rustfrit stål. Tråd af rustfrit stål fremstilles ved at forme valsetråd ved operationer, der mindsker valsetrådens tværsnit. Det endelige tværsnit for tråd af rustfrit stål er sædvanligvis rundt, men kan også være kvadratisk, triangulært eller rektangulært. Der anvendes flere processer til at omdanne valsetråd til tråd af rustfrit stål. Afhængigt af kundens behov har tråd af rustfrit stål specifikke mekaniske egenskaber (diameter, trækstyrke, stålkvalitet) og overfladeudseende (blank, mat, overtrukket), hvilket fører til et stort antal varetyper (i det følgende også benævnt »referencer« eller »modeller«).

(10) Trods disse forskelle anses alle typer tråd af rustfrit stål for at være én og samme vare. Tråd af rustfrit stål forarbejdes yderligere af brugere, der fremstiller f.eks. filtreringselementer, armeringselementer, antivibrationspuder, fjedre, kabler og stålwirer. Disse halvfabrikata anvendes derefter i sektorer såsom automobilsektoren, den elektromekaniske industri, fiber- og tekstilindustrien, byggeindustrien osv.

(11) Under undersøgelsen blev det foreløbigt konstateret, at der er forskelle i fysiske egenskaber og anvendelsesformål mellem tråd af rustfrit stål af diameter på 1 mm og derover på den ene side og af diameter under 1 mm (dvs. fin tråd) på den anden side. Disse fysiske forskelle vedrører især trækstyrke, belægning og smidighed. Desuden er brugen af fin tråd hovedsagelig koncentreret på området for ultrafine anvendelsesformål, såsom medicinsk og kirurgisk udstyr, fine filtre osv., mens tyk tråd hovedsagelig anvendes til bygge- og anlægsformål, i automobilindustrien og i visse former for mekanisk og husholdningsmæssigt udstyr. Der er derfor tilsyneladende ingen eller kun meget begrænset udskiftelighed mellem tykke og fine trådes anvendelsesformål. Spørgsmålet om, hvorvidt der kan drages en klar skillelinje mellem disse to varer, vil dog blive undersøgt yderligere.

2. Samme vare

(12) Ved undersøgelsen konstateredes det, at tråd af rustfrit stål, som produceredes og solgtes i Indien og Korea eller til eksport til Fællesskabet, og tråd af rustfrit stål, som produceredes og solgtes i Fællesskabet af de klagende EF-producenter faktisk havde samme fysiske egenskaber og anvendelsesformål og således var samme vare, jf. artikel 1, stk. 5, i grundforordningen.

C. SUBSIDIER

I. INDIEN

1. Indledning

(13) På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, gennemgik Kommissionen følgende fem ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes eksportsubsidier:

- »Passbook Scheme«

- »Duty Entitlement Passbook Scheme« (toldgodtgørelsesordning)

- »Export Promotion Capital Goods Scheme« (eksportfremmeordning for investeringsgoder)

- »Export Processing Zones/Export Oriented Units« (eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder)

- »Income Tax Scheme« (indkomstskatteordning)

Grundlaget for førstnævnte fire ordninger er »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992« (udenrigshandelsloven) (med virkning fra den 7. august 1992), hvorved »Imports and Exports Control Act of 1947« ophævedes. Ved Foreign Trade Act bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Export and Import Policy«-dokumenter, der udstedes hvert femte år og ajourføres hvert år. To af disse dokumenter er relevante for undersøgelsesperioden for den foreliggende sag, dvs. femårsplanerne for årene 1992-1997 og 1997-2002.

Grundlaget for sidstnævnte ordning, indkomstskatteordningen, er »Income Tax Act of 1961« (indkomstskatteloven af 1961), som ændres årligt ved »Finance Act« (finansloven).

2. »Passbook Scheme« (PBS)

(14) Et af instrumenterne under »Export and Import Policy« (eksport- og importpolitikken), som indebærer eksportrelateret bistand, er PBS, der trådte i kraft den 30. maj 1995.

a) Støtteberettigelse

(15) PBS står åben for visse kategorier af eksportører, nemlig eksportører, der producerer varer i Indien og derefter udfører dem (»producenter/eksportører«), og eksportører, uanset om de er producenter eller blot handlende, som har fået tildelt et såkaldt »Export House/Trading House/Star Trading House/Super Star Trading House«-certifikat. Sidstnævnte kategori, som er defineret i eksport- og importpolitikdokumentet, skal bl.a. fremlægge dokumentation for tidligere eksportresultater.

b) Praktisk gennemførelse

(16) En støtteberettiget eksportør kan ansøge om en »Passbook«. Dette er en bog, hvori der bogføres kredit- og debitposter vedrørende told. Bogen udstedes automatisk, hvis selskabet er en anerkendt producent/eksportør eller et anerkendt eksporthandelshus.

(17) Ved udførsel af færdigvarer kan eksportøren anmode om en kredit, som kan anvendes til betaling af told på senere indførsel. Der tages hensyn til forskellige faktorer ved beregningen af størrelsen af den kredit, der skal indrømmes i henhold til »Standard Input/Output norms«, som udstedes af den indiske regering for udførte varer. I disse Standard Input/Output-normer fastsættes mængderne af de råmaterialer, der normalt skal indføres til fremstilling af en enhed af færdigvaren. Normerne fastsættes af et særligt udvalg for forhåndsudstedelse af licenser (»Special Advance Licensing Committee«) på grundlag af en teknisk analyse af produktionsprocessen og globale statistiske oplysninger. Ved anvendelse af nævnte Standard Input/Output-normer indrømmes der en kredit på et beløb, som svarer til den grundlæggende told, der skal betales på de råmaterialer, som den indiske industri normalt indfører til fremstilling af den pågældende udførte vare. En anden faktor er den såkaldte »minimum value addition« (MVA). Dette er den mindsteværdi, hvormed den indiske producent ved fremstillingen af færdigvaren skal øge værdien (dvs. ved hjælp af indenlandske råmaterialer/arbejdskraft) af de indførte råmaterialer.

(18) Den kredit, der indrømmes, bogføres i nævnte Passbook og kan anvendes til udligning af told, der skal betales på fremtidig indførsel af varer (f.eks. råmaterialer, investeringsgoder osv.) undtagen varer, der er anført i den såkaldte »Negative List of Imports«, som er indeholdt i den gældende »Export and Import Policy«. I denne liste er anført varer, som enten ikke må indføres eller som først må indføres, når de indiske regeringsmyndigheder har udstedt en særlig licens til importøren. De indførte varer skal ikke nødvendigvis have nogen tilknytning til eksportørens faktiske produktion og kan sælges på det indiske marked.

(19) Passbook-kreditter er ikke omsættelige. En Passbook er gyldig i en periode på to år fra udstedelsesdagen. Tilbageværende kredit ved udgangen af toårs perioden kan anvendes i løbet af en periode på 12 måneder derefter. Ved udgangen af det tredje år bortfalder uudnyttede kreditter. Inden for denne generelle tidsramme foreligger der ikke nogen frist for at indgive anmodning om kredit for en bestemt eksporttransaktion.

(20) Når alle kreditter i en Passbook er udnyttet, lukkes den, og Passbook-indehaveren skal betale et gebyr til de pågældende myndigheder.

(21) Det er blevet fremført, at Passbook-ordningen ikke er udligningsberettiget, fordi den er en autoriseret toldgodtgørelsesordning. Det fastsættes således i artikel 2, stk. 1, nr. ii), i grundforordningen, at fritagelse af en eksportvare for afgifter eller skatter ikke anses for at være subsidier, forudsat at fritagelsen indrømmes i henhold til bilag I, II og III til grundforordningen. I bilag I, punkt i), (liste over eksempler på eksportsubsidier) i nævnte forordning anføres, at eftergivelse eller godtgørelse af importafgifter ud over dem, der opkræves på indførte råmaterialer, der forbruges ved produktionen af den udførte vare, er eksportsubsidier. For at afgøre, om indførte råmaterialer forbruges som led i produktionsprocessen, skal undersøgelsesmyndighederne desuden ifølge bilag II til grundforordningen fastslå, om eksportlandets regering opretholder en ordning eller en procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved produktionen af den udførte vare. I det foreliggende tilfælde findes der ikke en sådan ordning. De fordele, der i Indien indrømmes eksportører af den pågældende vare i form af Passbook-kreditter, beregnes således automatisk på grundlag af nævnte Standard Input/Output-normer uafhængigt af, om råmaterialerne er indført, om der er betalt told af dem, eller om de faktisk er forbrugt ved produktionen af eksportvarer.

Endvidere er eksportøren ifølge PBS hverken forpligtet til at indføre de pågældende råmaterialer eller til at forbruge de indførte varer i produktionsprocessen. Det, der faktisk sker i PBS, er, at en eksportør ved udførsel af en færdigvare indrømmes et kreditbeløb, som fastsættes på grundlag af den told, der anses for at være betalt på normalt indførte råmaterialer, som forbruges ved fremstillingen af færdigvaren. Dette kreditbeløb kan anvendes til at udligne told, der skal betales på fremtidig indførsel af en hvilken som helst vare. Eksportøren opnår en fordel i form af ikke-betalt told på indførsel af varer (uanset om der er tale om råmaterialer eller investeringsgoder). Denne ordning gør det derfor muligt for en eksportør at indføre varer uden at betale told, når den pågældende tidligere har udført varer.

c) Konklusion om PBS

(22) PBS er ikke en tilladt eftergivelses-/godtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning som omhandlet i grundforordningen, eftersom Passbook-kreditten ikke beregnes i forhold til de råmaterialer, der faktisk forbruges i produktionsprocessen. Endvidere er eksportøren ikke forpligtet til at indføre toldfri varer, som skal forbruges i produktionsprocessen.

Det skal anføres, at selv om det antages, at den pågældende ordning udgør en eftergivelses-/godtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, foreligger der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved produktionen af den udførte vare, jf. bilag I, punkt i), bilag II og bilag III til grundforordningen. I bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til nævnte forordning fastsættes, at hvis det fastslås, at eksportlandets regering ikke opretholder en sådan ordning, vil det normalt være påkrævet, at eksportlandet foretager en yderligere undersøgelse på grundlag af henholdsvis de faktiske råmaterialer, der indgår, eller de faktiske transaktioner, med henblik på at fastslå, om der har været tale om for store betalinger. Den indiske regering foretog ikke en sådan undersøgelse. Kommissionen undersøgte derfor ikke, om der rent faktisk var tale om for store godtgørelser af importafgifter på råmaterialer, der forbrugtes ved produktionen af den udførte vare.

(23) Ordningen indebærer ydelse af subsidier, eftersom det finansielle bidrag fra den indiske regering i form af ikke opkrævet told på indførsel giver Passbook-indehaveren en fordel, idet han kan indføre varer toldfrit ved anvendelse af de kreditbeløb, der er optjent ved udførsel. Der er tale om subsidier, som retligt er betinget af eksportresultater, og de anses derfor for specifikke i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen. Hertil kommer, at MVA-bestemmelsen anses for at foreskrive, at der anvendes indenlandske varer frem for indførte varer. PBS er i så henseende også en specifik subsidieordning i henhold til artikel 3, stk. 4, litra b), i grundforordningen.

(24) I begyndelsen af 1997 bekendtgjorde den indiske regering, at PBS ikke længere var i kraft, og at der ikke kunne opnås kredit for eksporttransaktioner, der fandt sted efter den 31. marts 1997. En eksportør kan imidlertid fortsat anvende en allerede udstedt Passbook i en periode på tre år efter udstedelsesdatoen. Endvidere er der ikke fastsat nogen frist, inden hvilken der skal indgives anmodning om kredit for eksporttransaktioner, der har fundet sted inden den 31. marts 1997. Ordningen i den foreliggende form er således bortfaldet, men eksportørerne kan fortsat udnytte den ved at indføre varer toldfrit, indtil alle kreditter er opbrugt, eller senest indtil den 31. marts 2000. Under disse omstændigheder anses ordningen for at være en udligningsberettiget subsidieordning.

Det skal også understreges, at PBS blev afløst af DEPB (se betragtning 26 til 35). DEPB trådte i kraft, da PBS blev bragt til ophør. Selv om DEPB er en revideret version af PBS, var det muligt at opnå fordele efter begge programmer i undersøgelsesperioden.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(25) Fordelen for eksportørerne er beregnet på grundlag af størrelsen af den told, der normalt skulle erlægges på indførsel i undersøgelsesperioden, men som ikke betaltes i henhold til PBS. For at fastlægge den fulde fordel af ordningen for modtageren er dette beløb blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden. Eftersom fordelene ved fritagelsen for importafgifter opnås regelmæssigt i løbet af undersøgelsesperioden, svarer de til en række tilskud. Det er normal praksis at beregne de fordele, som modtageren opnår i form af éngangstilskud, ved at lægge den årlige markedsrente til den nominelle værdi af tilskuddet ud fra den antagelse, at tilskuddet anses for at være ydet på den første dag i undersøgelsesperioden. I den foreliggende sag er det imidlertid klart, at individuelle tilskud kan ydes på et hvilket som helst tidspunkt mellem den første og den sidste dag i undersøgelsesperioden. I stedet for at lægge den årlige rente til det fulde beløb anses det derfor for rimeligt at antage, at tilskuddene i gennemsnit vil være modtaget i midten af undersøgelsesperioden, og at renten derfor bør dække en periode på seks måneder, svarende til halvdelen af den årlige markedsrente i Indien i undersøgelsesperioden, dvs. 7 %. Dette beløb (dvs. ikke betalt told plus renter) er blevet fordelt over hele udførslen i undersøgelsesperioden.

Syv selskaber opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på mellem 4,1 % og 23,3 %.

3. »Duty Entitlement Passbook Scheme« (DEPB) (toldgodtgørelsesordningen)

(26) Et andet instrument under eksport- og importpolitikken, som indebærer eksportrelateret bistand, er DEPB, der trådte i kraft den 7. april 1997. DEPB er en ordning, der afløser PSB, som ophørte den 31. marts 1997. Der er to varianter af DEPB:

- DEPB på før-eksportbasis

- DEPB på efter-eksportbasis

a) DEPB på for-eksportbasis

(27) DEPB på før-eksportbasis står åben for producenter/eksportører (dvs. alle producenter i Indien, som udfører varer) eller handelsselskaber/eksportører (dvs. handlende), som er knyttet til producenter. For at blive støtteberettiget under denne ordning skal selskabet have udført varer i den treårs periode, der går forud for indgivelse af anmodning om kredit.

Imidlertid ansøgte ingen producenter/eksportører af den pågældende vare om eller anvendte DEPB på før-eksportbasis. Det er derfor ikke nødvendigt, at Kommissionen vurderer denne del af ordningen i forbindelse med undersøgelsen.

b) Støtteberettigelse til DEPB på efter-eksportbasis

(28) DEPB på efter-eksportbasis er stort set identisk med PBS, som er beskrevet ovenfor. Som forklaret ovenfor har ordningen afløst PBS og er reelt et erstatningsprogram. Ordningen står åben for producenter/eksportører (dvs. alle producenter i Indien, som udfører varer) eller handelsselskaber/eksportører (dvs. handlende).

c) Praktisk gennemførelse af DEPB på efter-eksportbasis

(29) I henhold til denne ordning kan enhver støtteberettiget eksportør anmode om kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de udførte færdigvarer. Sådanne DEPB-procentsatser er fastsat af de indiske myndigheder for de fleste varer, herunder de pågældende varer, på grundlag af gældende Standard Input/Output-normer. En licens med angivelse af det bevilgede kreditbeløb udstedes automatisk.

DEPB på efter-eksportbasis åbner mulighed for at anvende sådanne kreditter i forbindelse med senere indførsel af varer, som ikke er anført på tidligere nævnte »Negative List of Imports«. Sådanne indførte varer kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

DEPB-kreditter er frit omsættelige. DEPB-licensen er gyldig i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdagen.

(30) Når alle kreditter er opbrugt, skal selskabet betale et gebyr til de pågældende myndigheder.

d) Konklusion om DEPB på efter-eksportbasis

(31) Denne ordning er ganske klart betinget af eksportresultater. Når et selskab udfører varer, bevilges det en kredit, som kan anvendes til udligning af told på fremtidig indførsel af alle varer. Ligesom PBS er det ikke en tilladt eftergivelses-/godtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning af de samme grunde, som er anført i betragtning 22. Ordningen indebærer ydelse af subsidier, eftersom det finansielle bidrag fra den indiske regering i form af ikke opkrævet told på indførsel giver et selskab en fordel, idet det kan indføre varer toldfrit. Der er tale om subsidier, som retligt er betinget af eksportresultater, og de anses derfor for specifikke i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

e) Beregning af subsidiebeløbet for DEPB på efter-eksportbasis

(32) Fordelene for eksportørerne er blevet beregnet på to særskilte måder, alt efter hvorledes selskabet har gjort brug af DEPB-licenserne.

(33) Hvor selskabet benyttede licenserne til at foretage toldfri import, beregnedes fordelen på grundlag af den told, der normalt skulle betales for import foretaget i undersøgelsesperioden, men som forblev ubetalt i henhold til DEPB.

(34) Hvor selskabet solgte sine licenser, beregnedes fordelen på grundlag af den kredit, der blev ydet i licensen, uanset licensens salgspris. Nogle selskaber hævdede, at fordelen burde begrænses til licensens reelle salgspris, der ofte er mindre end den pålydende værdi af kreditterne i licensen. Dette kan imidlertid ikke imødekommes, da salget af en licens til en pris, der ligger under den pålydende værdi, er en rent kommerciel afgørelse, der ikke ændrer størrelsen af den fordel, der opnås af ordningen.

(35) For at fastlægge den fulde fordel af ordningen for modtageren er dette beløb blevet justeret ved tillæg af renter på 7 % i undersøgelsesperioden; rentesatsen beregnes som beskrevet i betragtning 25. Det fremkomne subsidiebeløb er derefter fordelt på hele udførslen i undersøgelsesperioden.

Otte selskaber opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på mellem 5,7 % og 18,4 %.

4. »Export Promotion Capital Goods Scheme« (EPCGS) (Eksportfremmeordning for investeringsgoder)

(36) Et andet instrument under eksport- og importpolitikken, som indebærer eksportrelateret bistand, er EPCGS, som indførtes den 1. april 1990 og ændredes den 5. juni 1995.

a) Støtteberettigelse

(37) EPCGS står åben for producenter/eksportører (dvs. alle producenter i Indien, som udfører varer) eller handelsselskaber/eksportører (dvs. handlende). Siden den 1. april 1997 har producenter, der er knyttet til handelsselskaber/eksportører, også kunnet udnytte ordningen.

b) Praktisk gennemførelse

(38) For at opnå støtte under denne ordning skal et selskab fremlægge oplysninger for de pågældende myndigheder om arten og værdien af de investeringsgoder, som skal indføres. Afhængig af de eksportforpligtelser, som selskabet er rede til at påtage sig, vil det få bevilling til at indføre investeringsgoder enten til nul-told eller til nedsat told. Der udstedes automatisk en licens, som giver tilladelse til indførsel til præferencesatser.

For at opfylde eksportforpligtelsen skal de udførte varer være fremstillet ved brug af de indførte investeringsgoder.

(39) Der betales et ansøgningsgebyr for udstedelse af licensen.

c) Konklusion om EPCGS

(40) EPCGS er en udligningsberettiget subsidieordning, eftersom en eksportørs betaling af nedsat told eller nul-told udgør et finansielt bidrag fra den indiske regering, idet der gives afkald på indtægter, der ellers ville være indgået, og modtageren opnår en fordel i form af nedsat told eller fuldstændig fritagelse for betaling af importafgifter.

(41) Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom den ikke kan opnås uden forpligtelse til at udføre varer, og den anses derfor for specifik.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(42) Fordelen for eksportørerne er beregnet på grundlag af størrelsen af den ikke betalte skyldige told på indførte investeringsgoder ved at fordele dette beløb over en periode, der afspejler den normale afskrivning på sådanne investeringsgoder i den pågældende industri. Denne periode er fastsat ved anvendelse af det vejede gennemsnit (på grundlag af de producerede mængder af den pågældende vare) af afskrivningsperioderne for investeringsgoder, som hvert selskab faktisk har indført under EPCGS, og resultatet heraf er en normal afskrivningsperiode på 15,5 år. Det således beregnede beløb, som skal henføres til undersøgelsesperioden, er blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden for dermed at fastlægge den fulde støtte, som modtageren opnår under denne ordning. I betragtning af arten af disse subsidier, som svarer til et éngangstilskud, ansås markedsrenten i Indien i undersøgelsesperioden, dvs. 14 %, for rimelig. Det fremkomne subsidiebeløb er derefter fordelt på hele udførslen i undersøgelsesperioden.

To selskaber opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på mellem 0,9 % og 1,2 %.

5. »Export Processing Zones (EPZ)/Export Oriented Units« (EOU) (eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder)

(43) Et andet instrument under eksport og importpolitikken, som indebærer eksportrelateret bistand, er ordningen om eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder (EPZ/EOU), som indførtes den 22. juni 1994.

Kommissionen fastslog, at ingen producenter af den pågældende vare var beliggende i en EPZ eller var en EOU. Det er derfor ikke nødvendigt, at Kommissionen vurderer ordningen i forbindelse med undersøgelsen.

6. »Income Tax Exemption Scheme« (ITES) (indkomstskatteordningen)

(44) Retsgrundlaget for ITES er Income Tax Act of 1961. I denne lov, som ændres årligt ved Finance Act, fastlægges grundlaget for skatteopkrævningen samt for forskellige fritagelses-/fradragsordninger, der kan gøres krav på. Blandt de fritagelser, som firmaer kan gøre krav på, findes nogle i nævnte lovs Section 10A, 10B og 80HHC.

a) Støtteberettigelse

(45) Fritagelse i henhold til Section 10A kan opnås af firmaer, der er beliggende i frihandelszoner. Fritagelse i henhold til Section 10B kan opnås af såkaldte »Export Oriented Units«, eksportorienterede virksomheder. Fritagelse i henhold til Section 80HHC kan opnås af alle firmaer, der udfører varer.

b) Praktisk gennemførelse

(46) For at opnå ovennævnte fradrag/fritagelser i forbindelse med skattebetalingen skal et selskab anmode herom, når det indsender selvangivelse til skattemyndighederne ved udgangen af hvert skatteår. Skatteåret løber fra den 1. april til den 31. marts. Selvangivelsen skal forelægges for myndighederne senest den 30. november samme år. Det kan vare indtil tre år fra indsendelse af selvangivelsen, inden myndighederne har foretaget den endelige skatteligning. Et selskab kan kun anmode om én af de nedsættelser, der kan indrømmes i henhold til ovennævnte tre Sections.

Selskaberne kan i henhold til Sections 10A, 10B og 80HHC anmode om fritagelse for betaling af skat af skattepligtig indkomst hidrørende fra fortjeneste på eksportsalg. Selskaberne anmodede kun om fritagelse for betaling af indkomstskat i henhold til Section 80HHC i undersøgelsesperioden.

c) Konklusion om ITES

(47) I punkt e) i listen over eksempler på eksportsubsidier (bilag I til grundforordningen) henvises der til »hel eller delvis fritagelse . . . for direkte skatter . . . af eksporthensyn« som værende eksportsubsidier. Under ITES yder den indiske regering det pågældende selskab et finansielt bidrag ved at give afkald på statsindtægter i form af direkte skatter, der ellers skulle betales, hvis selskabet ikke opnåede fritagelse for betaling af indkomstskat. Dette finansielle bidrag udgør en fordel for modtageren, hvis indkomstskattepligt mindskes.

(48) Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom der indrømmes fritagelse for fortjeneste på eksportsalg, og den anses derfor for specifik.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(49) Anmodning om støtte i henhold til Sections 10A, 10B og 80HHC indgives ved indsendelse af selvangivelse ved udgangen af hvert skatteår. Da skatteåret i Indien (1. april til 31. marts) svarer til undersøgelsesperioden, beregnedes fordelen ved den effektive indkomstskattefritagelse i denne periode. Fordelen for eksportørerne er derfor beregnet på grundlag af forskellen mellem de skatter, der normalt skulle betales henholdsvis med og uden nævnte fritagelse. Der er taget hensyn til, at nogle selskaber er omfattet af den såkaldte »Minimum Alternate Tax«, som er en alternativ metode til beregning af skat, der skal betales i henhold til nævnte Income Tax Act. Selskabsskatteprocenten var det pågældende år 35 %. For at fastlægge den fulde fordel for modtageren er dette beløb blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden. I betragtning af arten af disse subsidier, som svarer til et éngangstilskud, ansås markedsrenten i Indien i undersøgelsesperioden, dvs. 14 %, for rimelig. Subsidiebeløbet er fordelt over hele udførslen i skatteåret 1997/98.

(50) I skatteåret 1997/98 udnyttede tre selskaber ordningen i henhold til section 80HHC og opnåede subsidier på mellem 1,3 % og 5,9 %. Et selskab, Bhansali Bright Bars, fremlagde ikke en genpart af sin selvangivelse inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat. Da dette selskab ansås for at udvise manglende samarbejdsvilje i forbindelse med ITES, anvendte Kommissionen derfor i henhold til artikel 28 i grundforordningen de foreliggende kendsgerninger for at beregne det beløb, der var ydet selskabet i subsidier i henhold til denne ordning. På dette grundlag og for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje fandtes subsidiebeløbet for Bhansali Bright Bars at svare til den højeste sats, der konstateredes for de samarbejdsvillige selskaber, nemlig 5,9 %.

7. Udligningsberettigede subsidier

(51) Det udligningsberettigede subsidiebeløb for hver af de undersøgte eksportører udgør:

>TABELPOSITION>

II. KOREA

1. Indledning

(52) På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, gennemgik Kommissionens tjenestegrene følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes udligningsberettigede subsidier:

- Låneprogrammer

- »Policy-lån« (dvs. offentligt finansierede lån)

- Statsstyring af lån på markedsvilkår

- Statsstyring af lån i udenlandsk valuta

- Eksportfinansieringslån ydet af Export-Import Bank of Korea (i det følgende benævnt »EXIM«)

- Skatteordninger

- Duty Drawback Scheme (toldgodtgørelsesordning)

- Levering af elektricitet uden dækkende betaling

- Ad hoc-subsidier og indskydelse af aktiekapital

- Gældsafskrivning

Der gives nærmere oplysninger om disse ordninger herunder.

2. Låneprogrammer

a) Generelt

(53) I sin besvarelse af spørgeskemaet erklærede den koreanske regering, at de besvarende selskaber og de forbundne selskaber mellem 1980 og marts 1998 havde benyttet kort- og langfristede policy-lån, lån i udenlandsk valuta og eksportfinansieringslån. Ifølge den koreanske regering modtog selskaberne policy-lån i henhold til følgende programmer:

- »Basic Structuring Loans for Small and Medium Enterprises«

- »Technology Development Business Loan«

- »Fishing Net Production Operation (Facility) Loan«

- »Environment Pollution Prevention Loan«

- »Science and Technology Promotion Fund«

- »National Investment Fund«

- »National Housing Fund«

- »SMEs Start-up and Promotion Fund«

- »Industrial Accident Prevention Fund«

- »Agricultural and Fishery Products Price Stabilisation Fund«

- »Informationalization Promotion Fund Loan«

- »Technology Innovation Special Loan«

- »Special Facility Loans«

- »Export Industry Facility Loans«

- »Industrial Development Fund Loan«.

(54) For så vidt angår statslig styring af lån i udenlandsk valuta erklærede den koreanske regering, at koreanske selskaber har tre muligheder for at opnå lån i udenlandsk valuta:

- indenlandske lån i udenlandsk valuta fra indenlandske finansielle institutioner

- direkte lån i udenlandsk valuta fra finansielle institutioner baseret i udlandet

- direkte finansiering fra udenlandske kapitalmarkeder.

(55) Af disse kategorier benyttede de samarbejdsvillige selskaber kun indenlandske lån i udenlandsk valuta. I henhold til den koreanske regering finder Finansministeriets retningslinjer for godkendelse af lån i udenlandsk valuta kun anvendelse på direkte lån i udenlandsk valuta, og det hævdedes, at den koreanske regering ikke havde nogen indflydelse på indenlandske finansieringsinstitutioners långivningsafgørelser (se betragtning 145 til 147).

(56) Med hensyn til den statslige styring af lån på markedsvilkår erklærede den koreanske regering, at finansieringsinstitutionerne havde prioriteret virksomheder i sværindustrien og den kemiske industri ved långivning i perioden fra 1973 til 1982, hvor det såkaldte »Heavy and Chemical Industry Programme« (HCI) var blevet anvendt. Desuden modtog centrale sektorer (herunder stålsektoren) præferentielle rentesatser for indenlandske valutalån. I besvarelsen af spørgeskemaet erklærede den koreanske regering, at den ikke havde været involveret i forretningsbankers långivningsafgørelser siden afskaffelsen af dette program i 1982. Selv reguleringen af rentesatserne, som Bank of Korea (BOK) stod for, var blevet liberaliseret i 1991, og Interest Limitation Act (loven om rentebegrænsning), der fastsatte et renteloft på 25 %, var blevet ophævet den 31. december 1997.

(57) For så vidt angår eksportfinansieringslån fra EXIM erklærede den koreanske regering, at de samarbejdsvillige eksportører benyttede tre typer lån:

- »Export Finance Loans« (eksportfinansieringslån) til fremstilling af eksportvarer

- »Export Loans« (eksportlån) til fremstilling af investeringsgoder til små og mellemstore virksomheder

- »Foreign Investment Credit« (udenlandske investeringskreditter).

(58) Den koreanske regering bekræftede, at alle lån fra EXIM var i overensstemmelse med OECD's arrangement vedrørende offentligt støttede eksportkreditter, og at den koreanske eksportkreditpraksis var i overensstemmelse med internationale forpligtelser, da renten på indenlandske valutalån var baseret på markedsrenten, og udenlandske valutalån var baseret på lånerenten plus et rimeligt tillæg.

b) Beregning af subsidiebeløbet i tilfælde af lån

(59) Subsidiet er forskellen mellem den rente, der er betalt på lånet i undersøgelsesperioden, og den rente, der normalt skulle betales for et sammenligneligt lån på markedsvilkår i samme periode. Det sammenlignelige lån bør være et lån på samme beløb og med samme tilbagebetalingsperiode, der rent faktisk er opnået af modtageren fra en repræsentativ privat bank, som opererer på hjemmemarkedet. I forbindelse med denne undersøgelse blev lån dels opdelt i lån med en hovedstol på op til 200 mio. won, fra 200 til 400 mio. won, fra 400 til 600 mio. won, fra 600 til 800 mio. won samt over 800 mio. won, og dels i kortfristede, mellemfristede og langfristede lån med en løbetid på henholdsvis under et år, mellem et og fire år og over fire år. Hvis der ikke er ydet selskabet et sammenligneligt lån på markedsvilkår i den relevante kategori, fandt Kommissionen, at det passende sammenligningsgrundlag ville være den gennemsnitlige rente, som de øvrige samarbejdsvillige eksportører har betalt på lån ydet på markedsvilkår af tilsvarende størrelse og med samme tilbagebetalingsfrist. Den heraf følgende forskel er selskabets fordel af det præferentielle lån, som udlignes. Hvis der ikke er betalt rente i undersøgelsesperioden, fordi lånet er blevet tilbagebetalt før undersøgelsesperioden, må det først afgøres, om lånet er blevet benyttet til erhvervelse af anlægsaktiver. Hvis dette er tilfældet, skal den samlede fordel fordeles over den gennemsnitlige afskrivningsperiode i stålindustrien, jf. artikel 7, stk. 3, i grundforordningen, som er 7 år for den koreanske erhvervsgren, der fremstiller tråd af rustfrit stål. Det beløb, som vedrører undersøgelsesperioden, er selskabets udligningsberettigede fordel. Hvis lånet kun blev benyttet til driftsformål og blev tilbagebetalt for undersøgelsesperioden, har selskabet ikke haft nogen udligningsberettiget fordel i undersøgelsesperioden.

(60) Hvis den periode, hvor lånet er fritaget for tilbagebetaling af såvel hovedstol som renter, er længere end sådanne henstandsperioder for et sammenligneligt lån på markedsvilkår i undersøgelsesperioden, er der tale om et subsidie, der medfører en fordel for selskabet i form af et rentefrit lån. Det rentefri lån anses for at være ydet for en periode, der svarer til forskellen mellem den faktiske henstandsperiode for det pågældende lån, og henstandsperioden for et sammenligneligt lån på markedsvilkår for det beløb, der normalt skulle have været betalt i renter eller afdrag i perioden. Hvis der ikke er betalt renter eller afdrag i undersøgelsesperioden, fordi lånet var tilbagebetalt inden undersøgelsesperioden, foretages samme analyse som beskrevet i ovenstående betragtning.

(61) Hvis tilbagebetalingen af lånet er blevet udskudt på en måde, der ikke afspejler normal kommerciel praksis, udgør en sådan udsættelse et rentefrit lån, og subsidiebeløbet beregnes som beskrevet ovenfor.

(62) Hvis lånet er blevet eftergivet på en måde, der ikke afspejler normal kommerciel praksis, behandles det eftergivne beløb som et tilskud.

(63) For at indbefatte hele fordelen for selskabet for alle beløb, der er beregnet som ovenfor angivet, blev der tillagt rente med den gennemsnitlige markedsrente i Korea i undersøgelsesperioden, dvs. 13,35 %. Det fulde subsidiebeløb fordeles over det samlede eksportsalg, hvis subsidiet er afhængigt af eksportresultater, mens det i alle andre tilfælde fordeles over den samlede omsætning.

Programmer benyttet af samarbejdsvillige eksportører

c) Policy-lån

Generelle konklusioner om, hvorvidt policy-lån er udligningsberettigede subsidier

(64) Alle policy-lån har to ting til fælles. For det første indebærer policy-lån et finansielt bidrag fra regeringen i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i grundforordningen, da betalingen af lån udgør en direkte overførsel af midler enten fra statsejede banker eller fra det offentlige. Desuden fastsættes støtteberettigelseskrav og procedurer af statslige organer eller statsejede banker. For det andet ydes disse lån til renter, der generelt ligger under de rentesatser, der gælder for sammenlignelige lån på markedsvilkår, og de medfører derfor en fordel for modtageren, jf. artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Medmindre andet er anført, er disse betingelser opfyldt for alle de policy-lån, som er beskrevet nedenfor.

(65) For så vidt angår det i betragtning 60 og 61 omhandlede spørgsmål om henstandsperioder og udsættelse af tilbagebetaling af lån har Kommissionen foreløbigt besluttet, at fordelene som følge heraf er ubetydelige. Endelig fandtes det, at der ikke havde været tale om eftergivelse af policy-lån for de samarbejdsvillige eksportører.

(66) Nogle policy-låneprogrammer var afsluttet før undersøgelsesperioden, men der eksisterede stadig udestående lån i henhold til disse programmer i undersøgelsesperioden. Da de af undersøgelsen omfattede selskaber opnåede fordele i undersøgelsesperioden og fortsat vil opnå fordele i fremtiden, finder Kommissionen, at dette program bør være udligningsberettiget, jf. artikel 17 i grundforordningen.

i) »Basic Structuring Loans for SMEs« (BSL-SME) (grundlæggende struktureringslån til små og mellemstore virksomheder)

(67) Retsgrundlaget for dette låneprogram er den såkaldte »Regulation on Basic Structuring Loans for Small and Medium Enterprises«, som trådte i kraft den 15. marts 1994, og de såkaldte »Operation Plans« for gennemførelsen heraf. Programmet blev afsluttet i 1996, og der opkræves kun renter og afdrag på udestående lån.

a) Støtteberettigelse

(68) Små og mellemstore virksomheder kan få grundlæggende struktureringslån til visse aktiviteter, f.eks. opførelse af produktionsfaciliteter eller køb af indenlandsk fremstillede maskiner til enten produktion af eksportvarer eller produktion af importsubstituerende materialer eller dele.

b) Praktisk gennemførelse

(69) For at få et lån skal et selskab indgive en ansøgning til en forretningsbank, som derefter udbetaler lånet, der tilvejebringes fra midler distribueret af Finans- og Økonomiministeriet gennem Industrial Bank of Korea (IBK).

c) Konklusion om BSL-SME

(70) Lånene er finansielle bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 64.

(71) Et af formålene med låneprogrammet er at tilvejebringe finansiering til produktionsfaciliteter for eksportvarer. Ordningen afhænger derfor at eksportresultater og er derfor specifik i henhold til artikel 3, stk. 4, i grundforordningen. Ordningen er også betinget af, at der anvendes indenlandsk fremstillede varer i stedet for importerede varer, da en af betingelserne er, at lånene kun kan benyttes til køb af indenlandsk fremstillede maskiner og til produktionsfaciliteter for importsubstituerende materialer og dele. Ordningen udgør derfor et importsubstitutionssubsidie og er derfor specifik og udligningsberettiget, jf. artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(72) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. Et selskab opnåede fordele fra dette program og modtog subsidier på 0,06 %.

ii) »Fishing Net Production Loan« (FNPL) (lån til fremstilling af fiskenet)

(73) Denne ordning er baseret på artikel 11 i Special Act on Development of Agricultural and Fishing Villages (særloven om udvikling af landbosamfund og fiskelejer) med tilhørende gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer. Programmet blev etableret i januar 1994.

a) Støtteberettigelse

(74) Selskaber, der fremstiller fiskenet, er berettigede til lån til at finansiere produktionen heraf. Nogle af disse selskaber producerer også den af undersøgelsen omfattede vare.

b) Praktisk gennemførelse

(75) Et selskab indgiver ansøgning til formanden for National Federation Fisheries Cooperative (NFFC) efter henstilling fra formanden for Fishing Net Corporation (FNC), og NFFC udbetaler derefter lånet.

c) Konklusion om FNPL

(76) Lånene er finansielle bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 64. For så vidt angår tildelingen af subsidiet til den pågældende vare gør de billige lån det muligt for de producenter af fiskenet, der også producerer den pågældende vare, at nedbringe deres samlede finansieringsomkostninger, hvilket også medfører fordele i forbindelse med den pågældende vare.

(77) Da lånene desuden er specifikke for fiskenetindustrien, er programmet et udligningsberettiget subsidie, jf. artikel 3, stk. 2, i grundforordningen.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(78) Subsidiet beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. Et selskab opnåede fordele fra dette program og modtog subsidier på 0,14 %.

iii) »SMEs Start-up and Promotion Fund Loans« (SME-SPFL) (lån fra fonden for etablering og fremme af små og mellemstore virksomheder)

(79) Retsgrundlaget for denne ordning er Promotion of Small and Medium Enterprises and Encouragement of Purchase of their Products Act of 22 December 1994 (loven af 22. december 1994 om fremme af små og mellemstore virksomheder og om opmuntring til køb af deres varer), som ændret, med tilhørende gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer. Ordningen blev i sin nuværende form indledt i 1996.

a) Støtteberettigelse

(80) Der er tre støtteberettigelseskategorier:

- Lån til etablering af små og mellemstore virksomheder (lån af type A). De samarbejdsvillige eksportører modtog ikke lån af denne type.

- Lån til strukturel forbedring af små og mellemstore virksomheder (lån af type B). Lån af type B kan ydes til små og mellemstore virksomheder, dog ikke til virksomheder i landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren. Lån kan benyttes til bestemte projekter, f.eks. automatisering, teknisk udvikling og normalisering af operationer.

- Lån til udvikling af lokale små og mellemstore virksomheder (lån af type C). Disse lån kan opnås af små og mellemstore virksomheder i de enkelte lokale forvaltningsområder. De detaljerede retningslinjer for fondens drift fastsættes af de lokale myndigheder. I henhold til Kyung Sang South Province SME Support Fund Establishment and Operation Bylaw (vedtægterne for etablering og drift af den sydlige Kyung Sang-provins' SMV-støttefond) kan sådanne selskaber få tildelt midler til bestemte projekter, f.eks. udskiftning af udstyr og strukturelle forbedringer. I henhold til Pusan Metropolitan City SMEs Support Fund Establishment and Operation Bylaw (vedtægterne for etablering og drift af Pusan Metropolitan City's SMV-støttefond) kan sådanne virksomheder ansøge om lån til bl.a. strukturtilpasning og virksomhedsomlægning.

b) Praktisk gennemførelse

(81) For at få et lån af type B skal et selskab indgive en ansøgning til en forretningsbank, der derefter fremsender ansøgningen til Small and Medium Industry Promotion Corporation med henblik på evaluering og godkendelse. For så vidt angår lån af type C indgiver selskabet en ansøgning direkte til de lokale myndigheder, der godkender ansøgningen, hvis den opfylder berettigelseskriterierne. Efter at have indhentet godkendelse udbetaler forretningsbanken lånet.

c) Konklusion om SME-SPFL

(82) Lånene indebærer finansielle bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 64.

(83) For så vidt angår lån af type B fandtes der ikke bevis for, at ordningen er specifik.

(84) For så vidt angår lån af type C indeholder hverken de såkaldte Basic Guidelines of Local SME Support (grundlæggende retningslinjer for lokal SMV-støtte), der er udstedt af Office of Small and Medium Enterprises, og som gælder for alle lån af type C, eller Kyung Sang South Province SME Support Fund Establishment and Operation Bylaw, der gælder i den pågældende region, krav i forbindelse med eksport eller importsubstitution. Disse retningslinjer begrænser desuden ikke støtteberettigelsen til visse økonomiske sektorer. Der fandtes ikke bevis for, at lån af type C, der er ydet på grundlag af Basic Guidelines of Local SME Support og Kyung Sang South Province SME Support Fund Establishment and Operation Bylaw, er specifikke. Pusan Metropolitan City SMEs Support Fund Establishment and Operation Bylaw indeholder dog et eksportkrav, idet brugen af lån begrænses til bl.a. »etablering af eksportfremmende erhverv i egne fremfor i lejede fabrikker«. Lån af type C, der er ydet i henhold til nævnte Bylaw, er derfor specifikke, da de er betingede af eksportresultater. Kommissionen finder, at lån af type B og lån af type C, der er ydet i henhold til Kyung Sang South Province SME Support Fund Establishment and Operation Bylaw, ikke er specifikke og derfor ikke er udligningsberettigede. Lån af type C, der er ydet i henhold til Pusan Metropolitan City SMEs Support Fund Establishment and Operation Bylaw, er specifikke og udligningsberettigede.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(85) Subsidiebeløbet for lån af type C, der er ydet i henhold til Pusan Metropolitan City SMEs Support Fund Establishment and Operation Bylaw, beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. Tre selskaber opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på mellem 0,02 % og 0,14 %.

iv) »Special Facility Loans« (SFL) (særlige facilitetslån)

(86) Retsgrundlaget for dette program er den såkaldte »Operation Guideline of Special Facilities Loans« (operationelle retningslinjer for særlige facilitetslån), og programmet indledtes i 1989. I henhold til programmet yder IBK og Korea Development Bank (KDB) lån direkte til selskaber eller tilvejebringer midler til selskaber gennem forretningsbanker.

a) Støtteberettigelse

(87) For så vidt angår lån forvaltet af IBK er kun små og mellemstore virksomheder støtteberettigede. Lån, der forvaltes af KDB, kan også ydes til store selskaber. For at være støtteberettigede skal selskaber tilhøre fremstillingsindustrien (herunder edb-softwareindustrien). Midler kan ikke benyttes til køb af maskiner importeret fra udlandet. Lån kan kun benyttes til formål, der vedrører produktionsfaciliteter for eksportvarer og/eller importsubstituerende materialer eller varer (»udstyrslån til eksportindustrien«), investeringer i forskning og udvikling (»forsknings- og udviklingslån«) samt industrier, der er udpeget af Finansministeriet efter samråd med andre regeringsorganer (»lån fra højteknologifaciliteten«).

b) Praktisk gennemførelse

(88) Selskaber indgiver ansøgning om særlige facilitetslån til IBK, KDB eller en hvilken som helst forretningsbank. Hvis lånet forvaltes af KDB (for visse SMV og store selskaber), skal forretningsbanken indhente KDB's godkendelse. Banken udbetaler derefter lånet til selskabet.

c) Konklusion om SFL

(89) Lånene indebærer finansielle bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 64. Anvendelsesformålene for midlerne er bl.a. begrænset til finansiering af produktionsfaciliteter for varer beregnet til eksport. Ordningen er derfor et eksportsubsidie og er specifik. Den er også begrænset til køb af indenlandske maskiner, og et af de tilladte anvendelsesformål for lånene er finansiering af produktionsfaciliteter, der fremstiller importsubstituerende materialer eller varer. Ordningen er således også betinget af, at der anvendes nationalt fremstillede varer i stedet for importerede varer, og den er derfor specifik. Da støtteberettigelsen er begrænset til fremstillingsindustrien, er programmet under alle omstændigheder specifikt for visse virksomheder, jf. artikel 3, stk. 2, i grundforordningen, og det er derfor udligningsberettiget.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(90) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. Tre selskaber opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på op til 0,32 %.

v) »Export Industry Facility Loans« (EIFL) (lån fra eksporterhvervsfaciliteten)

a) Generelt

(91) Retsgrundlaget for dette program er Bank of Korea Act og Regulation for Administration of Facility Loans for Export Industries and Import Substitution of Basic Materials and Parts Industries, der blev vedtaget den 11. september 1986. Fra og med 1. januar 1991 ydes der ikke længere nye lån til store selskaber og virksomheder, der er dele af koncerner. Programmet blev også afskaffet for små og mellemstore virksomheder i marts 1994. Skønt programmet blev standset i marts 1994, er der stadig udestående lån til en værdi af 115 mio. dollars.

b) Støtteberettigelse

(92) Indtil den 1. januar 1991 kunne alle selskaber, som tilhørte fremstillingsindustrien, ansøge om disse lån med henblik på at investere i udstyr til produktion af varer til eksport eller til produktion af importsubstituerende råvarer og dele. Det støtteberettigede projekt måtte også benyttes til opførelse eller udvidelse af produktionsfaciliteter, køb af indenlandsk fremstillede maskiner samt til teknologiske udviklingsfaciliteter og indførelse af teknologi. Fra og med 1. januar 1991 har kun små og mellemstore virksomheder, der opfyldte ovennævnte betingelser, været støtteberettigede i henhold til programmet.

c) Praktisk gennemførelse

(93) Selskaber kunne indgive ansøgning om lån i henhold til programmet til en hvilken som helst forretningsbank, der ydede lånet efter at have bekræftet, at støtteberettigelseskriterierne var opfyldt. Bank of Korea tilvejebragte de midler, som var nødvendige for at udbetale lånene, gennem en rediskonteringsfacilitet, der anvendtes mellem Bank of Korea og långivningsinstitutionerne i programmet.

d) Konklusion om EIFL

(94) Lånene indebærer finansielle bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 64. Subsidiet er betinget af eksportresultater og af anvendelse af indenlandsk fremstillede varer i stedet for importerede varer, og det er derfor specifikt.

e) Beregning af subsidiebeløbet

(95) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. Fire selskaber opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på op til 0,56 %.

vi) »Industrial Development Fund Loan« (IDFL) (lån fra fonden for industriel udvikling)

(96) Retsgrundlaget for dette program er artikel 17 i Industrial Development Act af 8. januar 1986 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer.

a) Støtteberettigelse

(97) Der kan ydes lån til forbedring af produktiviteten og virksomheder med høj værditilvækst (gennemføres af Handels- og Industriministeriet, Footwear Association, Korea Textiles Industry Federation og Machinery Industry Promotion Association), rationalisering af distributionssektoren (gennemføres af Industrial Advancement Administration) samt Foundation Project of SMEs (gennemføres af visse udpegede forretningsbanker og statsejede banker, især Industrial Bank of Korea). Der kan ydes støtte til nyopførsel eller udvidelse af fabrikker eller til investeringer i indenlandsk udstyr til produktion af varer til eksport eller materialer og dele som meddelt af den koreanske regering.

b) Praktisk gennemførelse

(98) Selskaber kan indgive ansøgning om lån i henhold til dette program til udpegede forretningsbanker eller statsejede banker. For at banken kan yde lånet, kræves der tilladelse fra Handels- og Industriministeriet, undtagen for lån til det såkaldte Foundation Project of SMEs.

c) Konklusion om IDFL

(99) Lånene indebærer finansielle bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 64. For at være støtteberettigede skal projekter anvende indenlandske varer til opførelse af faciliteter til fremstilling af eksportvarer. Subsidiet er derfor betinget af eksportresultater og af anvendelse af indenlandsk fremstillede varer i stedet for importerede varer, og det er derfor specifikt og udligningsberettiget.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(100) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. Et selskab opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på 0,08 %.

vii) »Technology Development Business Loan« (TDBL) (erhvervslån til teknologisk udvikling)

(101) Denne ordning er baseret på Technology Development Promotion Act med tilhørende gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer. Programmet blev afsluttet i 1995, men der opkræves stadig betalinger på udestående lån.

a) Støtteberettigelse

(102) Der kan ydes støtte til projekter om udvikling af grundlæggende industrielle teknologier, teknologiudviklingsstøtte fra Korea Electric Power Corporation (KEPCO), teknologiudviklingsstøtte fra Telekommunikationsministeriet samt udviklingsstøtte fra KDB.

b) Praktisk gennemførelse

(103) Hvis et selskab påtænker at udvikle en produktionsteknologi for visse nærmere angivne anvendelsesformål i hver sektor som meddelt af Handels- og Industriministeriet, kan det ansøge om et lån, der derefter ydes, hvis projektet opfylder kriterierne.

c) Konklusion om TDBL

(104) Lånene er finansielle bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 64. Lån i henhold til dette program kan ydes til erhvervsgrene, der investerer i bestemte projekter. Handels- og Industriministeriet udsteder retningslinjer, hvortil der for de enkelte sektorer tilknyttes detaljerede lister over prioriterede projekter (f.eks. »cold drawing technology development«). Følgelig vil kun selskaber i visse sektorer, som investerer i visse projekter, opnå fordel af dette program. Programmet anses derfor for at være specifikt, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), i grundforordningen.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(105) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. I forbindelse med dette program fandtes det, at et »teknologiudviklingslån«, der var ydet en samarbejdsvillig eksportør, og som ikke kunne klassificeres mere præcist på grundlag af de afgivne oplysninger, faldt inden for rammerne af dette program. Selskabet opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på 0,02 %.

viii) »Science and Technology Promotion Fund« (STPF) (fonden til fremme af videnskab og teknologi)

(106) Dette program er baseret på Science and Technology Promotion Act med det tilhørende Enforcement Decree. Fonden blev etableret i 1992.

a) Støtteberettigelse

(107) Der kan ydes lån i henhold til dette program til alle industrier, som investerer i følgende projekter: projekter om udvikling af avanceret teknologi, opfølgningsprojekter om forskning og udvikling, projekter om forskning i og udvikling af forbedringer samt industriprojekter, der anvender nye teknologiske metoder.

b) Praktisk gennemførelse

(108) Ansøgninger om lån indgives til Korea Technology Banking Corporation (KTBC), som forvalter fonden. KTBC har bemyndigelse til at godkende eller afvise anmodninger om lån. Videnskabs- og Teknologiministeriet fastsætter de rentesatser, hvortil selskaberne tilbagebetaler lån fra fonden.

(109) Ministeriet træffer fra tid til anden beslutning om projekter, der skal prioriteres ved investeringer i forskning og udvikling. Der er ikke fremlagt oplysninger om de kriterier, som ministeriet benytter, når det træffer beslutning om prioriterede projekter.

c) Konklusion om STPF

(110) Lånene indebærer finansielle bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 64.

(111) Lån i henhold til dette program kan ydes til alle erhvervsgrene, der investerer i bestemte projekter. Som anført ovenfor har Videnskabs- og Teknologiministeriet dog et vist råderum til at træffe beslutninger om prioriterede projekter. Følgelig vil kun selskaber, som investerer i visse projekter, opnå fordel af dette program. Programmet anses derfor for at være specifikt, jf. artikel 3, stk. 2, litra c), i grundforordningen.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(112) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. Et selskab opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på 0,15 %.

Policy-lån, der ikke anses for at være udligningsberettigede

ix) »Environment Pollution Prevention Loan« (EPPL) (lån til forebyggelse af miljøforurening)

(113) Da fordelene i henhold til denne ordning anses for ubetydelige, blev det ikke yderligere undersøgt, om programmet var udligningsberettiget.

x) »National Housing Fund« (NHF) (den nationale boligfond)

(114) Der er ikke bevis for, at subsidiet er specifikt for bestemte virksomheder, jf. artikel 3 i grundforordningen. Da subsidiet ikke er specifikt, anses det ikke for at være udligningsberettiget.

xi) »Informationalization Promotion Fund Loan« (IPFL) (lån fra fonden til fremme af informationsprojekter)

(115) Der er ikke bevis for, at subsidiet er specifikt for bestemte virksomheder, jf. artikel 3 i grundforordningen, da det generelt er til rådighed for alle selskaber uden begrænsning. Da subsidiet ikke er specifikt, anses det ikke for at være udligningsberettiget.

xii) »Technology Innovation Special Loan« (TISL) (særlån til teknologisk innovation)

(116) Der er ikke bevis for, at subsidiet er specifikt for bestemte virksomheder, jf. artikel 3 i grundforordningen, da begrænsningen til små og mellemstore virksomheder er baseret på objektive og neutrale kriterier. Da subsidiet ikke er specifikt, anses det ikke for at være udligningsberettiget.

xiii) »Loan Programme for SME Export Promotion Loan Relating to IMF« (SME-EPL-IMF) (låneprogram for SMV-eksportfremmelån, som vedrører IMF)

(117) Renten for disse lån var generelt ikke lavere end renten for tilsvarende lån ydet på markedsvilkår. Da ordningen ikke medførte nogen fordele, blev det ikke undersøgt yderligere, om den var udligningsberettiget.

Policy-lån, der ikke blev benyttet af samarbejdsvillige eksportører i undersøgelsesperioden

xiv) »National Investment Fund« (den nationale investeringsfond)

xv) »Agricultural and Fishery Products Price Stabilisation Fund« (prisstabiliseringsfonden for landbrugs- og fiskeriprodukter)

xvi) »Industrial Accident Prevention Fund« (fonden for forebyggelse af arbejdsulykker)

d) Eksportfinansieringslån

(118) EXIM er en statsejet bank under Finansministeriets tilsyn. EXIM blev oprettet i juli 1976 i henhold til Export-Import Bank of Korea Act for at lette udviklingen af den koreanske økonomi og det økonomiske samarbejde med andre lande gennem tilvejebringelse af mellem- og langfristede lån til eksport- og importtransaktioner, oversøiske investeringer og udnyttelse af naturressourcer i udlandet. De samarbejdsvillige eksportører benyttede følgende ordninger:

- Eksportkredit (EXIM-EC)

- udenlandsk investeringskredit (EXIM-FIC), og

- eksportlån til små og mellemstore virksomheder, som eksporterer investeringsgoder (EXIM-SM).

a) Støtteberettigelse

(119) Generelt er programmerne åbne for alle selskaber, som i øjeblikket eksporterer eller investerer i udlandet. EXIM-EC er til rådighed for alle selskaber, som eksporterer investeringsgoder og andre varer, der klassificeres som »manufactured products« i henhold til artikel 13 i Presidential Enforcement Decree of the Export-Import Bank of Korea Act.

(120) EXIM-FIC er til rådighed for alle selskaber, som foretager investeringer i udlandet.

(121) EXIM-SM er til rådighed for små og mellemstore virksomheder, som eksporterer investeringsgoder »af stor betydning for den nationale økonomi«, som fastsat i artikel 45 i den såkaldte Internal Loan Regulation (disse varer er de samme som de varer, der defineres som »manufactured products« i EXIM-EC).

b) Praktisk gennemførelse

EXIM-EC

(122) EXIM behandler ansøgninger om eksportkredit fra sag til sag. Ansøgere skal eksportere varer eller fremstille varer bestemt for eksport, og det er et krav for at opnå et eksportlån, at de har et Master Letter of Credit (LC) (rembursbrev) fra en udenlandsk køber eller en kontrakt med et koreansk selskab, som har et rembursbrev. Eksportkreditter ydes enten på før-forsendelsesbasis eller på efter-forsendelsesbasis.

(123) Eksportkreditter på før-forsendelsesbasis ydes i form af et lån til at finansiere fremstillingen af »manufactured products« bestemt for eksport. Renten for et lån i udenlandsk valuta er variabel med London interbankrenten (LIBOR). Renten for et lån med pålydende i won er variabel og svinger med forretningsbankernes basisrente. Der skal betales renter månedligt, idet den første betaling sker en måned efter modtagelsen af lånet. Hovedstolen skal være tilbagebetalt senest to år fra datoen for modtagelsen af lånet.

(124) Eksportkreditter på efter-forsendelsesbasis er lån til at finansiere den udskudte betaling af eksporterede »manufactured products«. Disse lån anses for at være langfristede lån (over 2 år) og skal derfor følge OECD-retningslinjerne fra og med januar 1997. OECD skelner mellem kategori 1-lande og kategori 2-lande. Sidstnævnte kategori er udviklingslande. Renten er fast og skal mindst svare til den laveste sats, der er fastsat i OECD-retningslinjerne. Der skal betales rente ved udgangen af hver sjette måned efter modtagelsen af lånet. Hovedstolen af et kategori 1-lån skal tilbagebetales senest otte et halvt år fra datoen for modtagelsen af lånet, og hovedstolen af et kategori 2-lån skal tilbagebetales inden for ti år.

EXIM-FIC

(125) Ansøgere skal indgive en forretningsplan for den planlagte udenlandske investering til EXIM. Hvis ansøgningen imødekommes, kan ansøgeren opnå en udenlandsk investeringskredit på op til 90 % af den samlede investering. Renten på lån til investeringer i udlandet kan enten være fast i forhold til swap-satsen (dvs. satsen for midler i udenlandsk valuta på det internationale finansmarked) plus en overrente (bestående af en risikopræmie og et beløb betinget af lånets løbetid) eller variabel i forhold til LIBOR plus en overrente.

EXIM-SM

(126) EXIM bedømmer ikke ansøgere på deres nuværende eksportresultater (som for EXIM-EC), men på deres eksportresultater gennem de seneste to år. Hvis en ansøgning godkendes af EXIM, kan små og mellemstore virksomheder få en kredit på op til 90 % af den samlede investering, som er nødvendig for at producere og eksportere de varer, der forventes udført i låneperioden. Det største kreditbeløb, som en lille eller mellemstor virksomhed kan få fra EXIM, er en tredjedel af det samlede eksportsalg i det foregående år. Renten er variabel og svarer til basisrenten plus en overrente bestående af en risikopræmie og et beløb betinget af lånets løbetid. Basisrenten er forretningsbankernes basisrente, mens risikopræmien og det af lånenes løbetid betingede beløb beregnes individuelt af EXIM for hver enkelt lille eller mellemstor virksomhed. Hovedstolen skal tilbagebetales i sin helhed ved udgangen af låneperioden (finanslån uden afdrag).

c) Konklusion om eksportfinansieringslån

(127) Der er tale om et finansielt bidrag fra regeringen, da EXIM er en statsejet bank.

(128) For lån benyttet af de samarbejdsvillige eksportører er rentesatserne beregnet enten på grundlag af LIBOR, swap eller forretningsbankers basisrente justeret med risikopræmier og beløb, der betinges af lånenes løbetid. Ifølge oplysninger fra de samarbejdsvillige eksportører blev der ikke gjort brug af EXIM-EC lån på efter-forsendelsesbasis i undersøgelsesperioden. For at undersøge, om de øvrige programmer medførte en fordel, blev der foretaget en sammenligning med tilsvarende lån på markedsvilkår ydet til den pågældende samarbejdsvillige eksportør, eller, hvis der ikke forelå oplysninger herom, med sammenlignelige lån på markedsvilkår ydet til andre samarbejdsvillige eksportører, der anses for at være i samme finansielle situation og i samme sektor. Denne analyse viste, at EXIM-EC lån på før-forsendelsesbasis samt EXIM-FIC og EXIM-SM lån blev ydet til en rente, der generelt var lavere end for sammenlignelige lån på markedsvilkår, og lånemodtagerne derved opnåede en fordel.

(129) EXIM-EC på før-forsendelsesbasis og EXIM-SM er betinget af eksportresultater og er derfor specifikke, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen. EXIM-FIC er kun til rådighed for selskaber, som investerer i udlandet. Dette kriterium anses ikke for at være neutralt, da det begunstiger selskaber, der foretager investeringer i udlandet, fremfor selskaber, der ikke gør dette. Da støtteberettigelsen derfor ikke er baseret på neutrale kriterier, er ordningen specifik for visse virksomheder, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i grundforordningen. EXIM-EC på før-forsendelsesbasis, EXIM-SM og EXIM-FIC anses derfor for specifikke og udligningsberettigede.

(130) Det er desuden foreløbigt fastslået, at EXIM-EC på før-forsendelsesbasis ikke falder ind under punkt k) i bilag I til grundforordningen, eftersom kun eksportfinansiering med en varighed på to år eller derover normalt kan anses for at være »eksportkreditter« i denne bestemmelses forstand, da dette er definitionen i OECD's arrangement vedrørende offentligt støttede eksportkreditter. Denne bestemmelse finder heller ikke anvendelse på EXIM-SM eller EXIM-FIC, da disse lån ikke benyttes til eksporttransaktioner, men til henholdsvis investeringer i faciliteter til produktion af eksportvarer og investeringer i udlandet.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(131) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 59 til 63. Fire selskaber opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på mellem 0,07 % og 2,19 %.

Låneprogrammer, der ikke benyttedes af samarbejdsvillige eksportører

e) Statsstyring af lån på markedsvilkår

(132) Klageren påstod, at selskaber modtager langfristet kreditfinansiering til præferentiel rente fra forretningsbanker, der yder lån som foreskrevet af den koreanske regering.

(133) Der fandtes ingen afgørende beviser for, at regeringen var involveret i forretningsbankers beslutninger om at yde lån på markedsvilkår til de samarbejdsvillige eksportører. Der er forlydender om, at regeringen i hvert fald indtil for nylig spillede en vis rolle med hensyn til at fremskaffe finansiering, især til store koreanske selskaber, såkaldte chaebols. De samarbejdsvillige eksportører er imidlertid alle små og mellemstore virksomheder, og der kunne ikke findes virksomhedsspecifikke beviser for en sådan statslig styring af lån på markedsvilkår. Kommissionen finder derfor, at de samarbejdsvillige eksportører ikke opnåede udligningsberettigede fordele fra lån på markedsvilkår, som blev ydet af forretningsbanker.

f) Statsstyring af lån i udenlandsk valuta

(134) I klagen hævdedes det, at den koreanske regering gav udvalgte industrier præferentiel adgang til lavtforrentede lån i udenlandsk valuta. I løbet af undersøgelsen blev det verificeret, at de samarbejdsvillige eksportørers eneste kilde til finansiering i udenlandsk valuta var lån i udenlandsk valuta ydet af koreanske banker.

(135) Reglerne for sådanne lån i udenlandsk valuta tyder på, at der for så vidt angår lån i udenlandsk valuta ydet af forretningsbanker ikke er tale om noget finansielt bidrag fra regeringen, da lånene er privat finansieret, og regeringen ikke spiller nogen formel rolle i forretningsbankernes låneafgørelser eller fastsættelsen af rentesatser. Der fandtes heller ikke bevis for, at statslige embedsmænd uofficielt var involveret i bankernes låneafgørelser om lån i udenlandsk valuta, i det mindste ikke for så vidt angår de samarbejdsvillige eksportører.

(136) Kommissionen finder derfor, at de samarbejdsvillige eksportører ikke opnåede udligningsberettigede fordele fra lån i udenlandsk valuta.

3. Skatteprogrammer

a) Generelt

(137) I sin besvarelse af Kommissionens spørgeskema i denne procedure beskrev den koreanske regering detaljerne i de forskellige bestemmelser i skattelovgivningen, som koreanske producenter/eksportører kan drage fordel af. Disse bestemmelser beskrives nedenfor i en analyse i to dele, der vedrører dels de bestemmelser, der er benyttet af de samarbejdsvillige producenter/eksportører af rustfrit stål i denne procedure, og dels de bestemmelser, som de ikke har benyttet. Medmindre andet er angivet, er retsgrundlaget for alle skatteudskydelser og -fradrag Tax Exemption and Reduction Control Law (TERCL) (loven om kontrol med skattefritagelser og nedsættelser). Denne lov blev vedtaget i 1964. For at opnå skatteudskydelser og -fradrag skal der fremsættes krav herom på selvangivelsen, og der skal fremlægges dokumentation for kravet. Der er ingen separat ansøgnings- eller godkendelsesproces for at opnå fordele i henhold til nogen bestemmelse i TERCL. Et selskab har pligt til at betale selskabsskat af dets indkomst i finansåret.

(138) I Korea gælder et »minimumsskattesystem«, hvorved et selskab, der har skattepligtige indtægter, skal betale en minimumsskat på enten 12 % (10 % for små og mellemstore virksomheder) af den skattepligtige indkomst før fratrækning af skattebegunstigelser eller den normale skat, der er skyldig efter fradraget af begunstigelserne, alt efter hvilket beløb der er størst. Disse satser er blevet forhøjet til henholdsvis 15 % og 12 % med virkning fra 1. januar 1998.

b) Beregning af subsidiebeløbene i tilfælde af skatter

(139) For så vidt angår skattereservefonde beregnes subsidiet således: en reservefond fungerer som et skatteudskydelsessystem, og en sådan udskydelse må betragtes som et rentefrit lån. Subsidiebeløbet skal derfor beregnes som den rente, som selskabet skulle have betalt på et sammenligneligt lån på markedsvilkår i undersøgelsesperioden, dvs. et beløb svarende til den udskudte skat. Dette ville reelt betyde, at skattebeløb, der er udskudt i skatteår før det år, der falder inden for undersøgelsesperioden, også burde inkluderes i lånebeløbet, hvis de ikke er fuldt tilbagebetalt.

(140) For så vidt angår skattefradrag beregnes subsidiebeløbet som et tilskud af samme størrelse som det skattebeløb, der forbliver ubetalt.

(141) For at indbefatte hele fordelen for selskabet for alle beløb, der er beregnet som ovenfor angivet, blev der tillagt rente med den gennemsnitlige markedsrente i Korea i undersøgelsesperioden, dvs. 13,35 %. Det fulde subsidiebeløb fordeles over det samlede eksportsalg, hvis subsidiet er afhængigt af eksportresultater, mens det i alle andre tilfælde fordeles over den samlede omsætning.

Skatteprogrammer benyttet af samarbejdsvillige eksportører

i) Generelle konklusioner om skatteprogrammers udligningsberettigelse

(142) For alle nedenfor omhandlede skatteprogrammer gælder følgende: i tilfælde af reservefonde kan programmet anses for at være et skatteudskydelsessystem, da et vist beløb fratrækkes den skattepligtige indkomst og igen tillægges den skattepligtige indkomst efter en henstandsperiode på to eller tre år i lige store rater over tre år. Der er tale om et finansielt bidrag fra den koreanske regering i form af udskudte skatter, og modtageren (dvs. den pågældende eksporterende producent) opnår en fordel ved ikke at skulle betale et vist beløb i skat før senere. Fra modtagerens synsvinkel er udskydelsen et rentefrit lån. For så vidt angår skattefradrag er der tale om et finansielt bidrag fra den koreanske regering i form af skatter, som den har givet afkald på, og modtageren (dvs. den pågældende eksporterende producent) opnår en fordel ved ikke at skulle betale et vist beløb i skat.

ii) Artikel 8 (Reserve for Technology Development)

(143) I henhold til artikel 8 i TERCL kan visse selskaber etablere en »Reserve for Technology Development« (reserve til teknologisk udvikling). I henhold til artikel 8 kan der oprettes en reservefond på 3 % af den samlede indtægt i det gældende skatteår eller på 5 % for så vidt angår selskaber i investeringsgodeindustrien (som omfatter erhvervsgrenen for rustfrit stål) eller teknologiintensive industrier, når sådanne industrier pådrager sig omkostninger til udvikling af ny teknologi. Beløb, der hensættes som reserve i henhold til denne bestemmelse, skal tilbageføres til den skattepligtige indkomst efter en treårig henstandsperiode med lige store beløb over tre år.

a) Støtteberettigelse

(144) Selskaber, der beskæftiger sig med fremstilling, minedrift og visse andre erhverv, såsom bygge- og anlægsbranchen og ingeniørfirmaer, er berettigede til at modtage støtte i henhold til denne ordning.

b) Konklusion om artikel 8

(145) Reservefonden udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. Kun fremstillings- og minedriftsvirksomheder samt visse andre erhverv er berettigede til denne skatteudskydelse, når de har pådraget sig omkostninger til udvikling af ny teknologi. Det er derfor indlysende, at et stort antal koreanske virksomheder ikke er berettigede til at opnå fordele i henhold til denne skatteudskydelse. Bestemmelserne i denne artikel anses derfor for at være specifikke, og ordningen er derfor udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i grundforordningen.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(146) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. Et selskab opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på 0,03 %.

iii) Artikel 16 (Reserve for Export Loss)

(147) I henhold til artikel 16 i TERCL er visse selskaber berettiget til at oprette en »Reserve for Export Loss« (reservefond for tab i forbindelse med eksport) med 1 % af eksportsalgets værdi eller 50 % af den skattepligtige indkomst som følge af eksportsalg, alt efter hvad der er mindst. Beløb, der hensættes som reserve i henhold til denne bestemmelse, skal tilbageføres til den skattepligtige indkomst efter en toårig henstandsperiode med lige store beløb over tre år. Denne bestemmelse ophævedes pr. 1. januar 1999.

a) Støtteberettigelse

(148) Alle eksporterende selskaber, dog med undtagelse af skibsværftsindustrien, er berettiget til at etablere reservefonde i henhold til denne bestemmelse.

b) Konklusion om artikel 16

(149) Reservefonden udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. Da denne reservefond er betinget af eksportresultater, er den specifik i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, og derfor udligningsberettiget.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(150) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. Skønt denne bestemmelse ikke længere er i kraft efter den 1. januar 1999; vil eksportører i en årrække derefter fortsat opnå fordel af ordningen. Under disse omstændigheder finder Kommissionen, at de fordele, der opnås i undersøgelsesperioden i henhold til ordningen, bør udlignes. Tre selskaber opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på mellem 0,05 % og 0,09 %.

iv) Artikel 17 (Reserve for Overseas Market Development)

(151) I henhold til artikel 17 i TERCL kan visse selskaber etablere en »Reserve for Overseas Market Development« (reserve for udvikling af oversøiske markeder). Beløb, der hensættes som reserve i henhold til denne bestemmelse, skal tilbageføres til den skattepligtige indkomst efter en toårig henstandsperiode med lige store beløb over tre år. Denne bestemmelse ophævedes pr. 1. januar 1999.

a) Støtteberettigelse

(152) Alle eksporterende selskaber, dog med undtagelse af selskaber i skibsværftsindustrien, er berettiget til at etablere reservefonde i henhold til denne bestemmelse med 1 % af eksportsalgets værdi. For selskaber, som (i) er små eller mellemstore virksomheder, (ii) eksporterer maskiner, sko eller tekstilvarer, eller (iii) eksporterer til visse lande eller regioner, kan der indrømmes hensættelser på yderligere 1 % af eksportens værdi. Hvis et selskab, der opfylder betingelserne i nr. (i), (ii) eller (iii), eksporterer varer under eget varemærke, kan der tillægges yderligere 1 %, hvilket vil sige, at der er mulighed for en samlet reservefond på op til 3 % af eksportens værdi.

b) Konklusion om artikel 17

(153) Reservefonden udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. For at hensætte reserver i henhold til denne artikel skal et selskab have haft et eksportsalg i det relevante skatteår. Da denne reservefond derfor er betinget af eksportresultater, er den specifik i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen og derfor udligningsberettiget.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(154) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. Skønt denne bestemmelse ikke længere er i kraft efter den 1. januar 1999, vil eksportører i en årrække derefter fortsat opnå fordel af ordningen. Under disse omstændigheder finder Kommissionen, at de fordele, der opnås i undersøgelsesperioden i henhold til ordningen, bør udlignes. Fire selskaber opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på mellem 0,02 % og 0,13 %.

v) Article 7 (Special Reduction and Exemption of Tax Amount for Small and Medium Manufacturing Industry, etc.)

(155) Denne bestemmelse blev ikke nævnt i klagen, men blev opdaget i forbindelse med en kontrol af to samarbejdsvillige eksportører. I henhold til artikel 7 i TERCL kan visse små og mellemstore virksomheder benytte dette skattefradrag, der svarer til 20 % af indkomstskatten eller selskabsskatten på enhver indkomst fra virksomheden.

a) Støtteberettigelse

(156) Alle SMV, der driver virksomhed inden for fremstilling, sekundær kommunikation, forskning og udvikling, ingeniørbranchen, databehandling og edb-operationer samt distribution af varer, kan benytte sig af denne bestemmelse.

b) Konklusion om artikel 7

(157) Dette skattefradrag udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. Kun små og mellemstore virksomheder i overnævnte industrier og erhverv er berettigede til dette skattefradrag. Som følge af disse berettigelseskriteriers karakter er det uundgåeligt, at et begrænset antal selskaber vil opnå fordel af skattefradraget. Bestemmelserne i denne artikel anses derfor for at være specifikke, og ordningen er derfor udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i grundforordningen.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(158) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. To selskaber benyttede sig af denne ordning og opnåede subsidier på 0,09 % og 0,18 %.

vi) Artikel 25 (Tax credit for investment in Facilities for Increasing Productivity)

(159) Artikel 25 i TERCL gør det muligt for en virksomhed at opnå et skattefradrag på 5 % af det beløb, der investeres i visse produktivitetsfremmende faciliteter. Det beløb, som skattefradraget udgør, fratrækkes den samlede selskabsskat, der skal betales. Indtil den 31. december 1996 anvendtes følgende skattefradragssatser: 3 % for importerede produktivitetsfremmende faciliteter, 10 % for produktivitetsfremmende faciliteter tilvejebragt i Korea og 15 % for produktivitetsfremmende faciliteter tilvejebragt i Korea af små og mellemstore virksomheder.

(160) Hvis et investeringsprojekt er indledt før den 31. december 1996, men først afsluttet senere, kan selskaberne vælge, om de vil gøre fordring på begunstigelsen på grundlag af de satser, der var gældende før eller efter denne dato.

(161) I henhold til artikel 25 i TERCL vil dette skattefradrag kun kunne benyttes for investeringer, der er foretaget frem til den 31. december 1998. Den koreanske regering har imidlertid erklæret, at denne og andre bestemmelser i TERCL, der ville være gældende indtil den 31. december 1998, sandsynligvis ville blive forlænget af den koreanske nationalforsamling før denne dato. Der blev ikke givet yderligere oplysninger om dette spørgsmål.

a) Støtteberettigelse

(162) Ethvert selskab, der er involveret i fremstillings- eller minedriftindustrien, er berettiget til skattefradrag for investeringer i følgende produktivitetsfremmende faciliteter: faciliteter til forbedring og automatisering af processer, avanceret teknologisk udstyr, faciliteter til forbedring af forældede faciliteter og rationaliseringsfaciliteter, som fastsat i Industrial Development Act.

b) Konklusion om artikel 25

(163) Dette skattefradrag udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. Kun fremstillings- og minedriftsvirksomheder er berettigede til dette skattefradrag, og kun når de har investeret i visse former for produktivitetsfremmende udstyr. Som følge af disse berettigelseskriteriers karakter er det uundgåeligt, at et begrænset antal selskaber vil opnå fordel af skattefradraget. Bestemmelserne i denne artikel anses derfor for at være specifikke, og ordningen er derfor udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i grundforordningen.

(164) Før ændringerne i begunstigelsessatserne fra den 31. december 1996 var der desuden tale om en større begunstigelse for investeringer i indenlandske faciliteter end for investeringer i importerede faciliteter. Da selskaber for investeringsprojekter indledt før dette tidspunkt kan vælge at benytte sig af de satser, der dengang var gældende, anses bestemmelserne i denne artikel også for at være specifikke og derfor udligningsberettigede i henhold til artikel 3, stk. 4, litra b), i grundforordningen.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(165) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. Et selskab opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på 0,21 %.

vii) Article 23 (Reserve for Overseas Investment Loss)

(166) I henhold til artikel 23 i TERCL kan visse selskaber etablere en »Reserve for Overseas Investment Loss« (reserve for tab på udenlandske investeringer). Beløb, der hensættes som reserve i henhold til denne bestemmelse, skal tilbageføres til den skattepligtige indkomst efter en toårig henstandsperiode med lige store beløb over tre år. Denne bestemmelse ophævedes pr. 1. januar 1998.

a) Støtteberettigelse

(167) Alle koreanske selskaber, som investerer i aktier i et udenlandsk selskab, eller som overfører kapital med henblik på at drive virksomhed i udlandet, kan fratrække 20 % af den udenlandske investering i det pågældende skatteår fra sin skattepligtige indkomst.

b) Konklusion om artikel 23

(168) Reservefonden udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. Da bestemmelserne i denne artikel er begrænset til de koreanske selskaber, som investerer i udlandet, anses bestemmelserne i artiklen for at være specifikke og derfor udligningsberettigede i henhold til artikel 3 i grundforordningen.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(169) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. En samarbejdsvillig eksportør opnåede fordele af denne ordning og modtog subsidier på 0,12 %.

vii) Article 5 (Special Tax Credit for SMEs)

(170) Klageren fremsatte ikke påstande om denne bestemmelse i TERCL. Under kontrolbesøget hos den koreanske regering meddelte myndighederne, at en af de samarbejdsvillige eksportører havde opnået dette skattefradrag. Den pågældende eksportør fremlagde også oplysninger om sin brug af dette skattefradrag. Under disse omstændigheder har Kommissionen undersøgt, om bestemmelsen er udligningsberettiget.

(171) Ifølge artikel 5 i TERCL kan selskaber opnå et skattefradrag på 3 % af værdien af investeringer i importerede maskiner eller 5 % af værdien af indenlandsk producerede maskiner. Siden den 10. april 1998 anvendes en sats på 3 % for investeringer i alle maskiner, uanset om de er importeret eller fremstillet i Korea.

a) Støtteberettigelse

(172) Alle små og mellemstore virksomheder har ret til dette skattefradrag

b) Konklusion om artikel 5

(173) Dette skattefradrag udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. Før ændringen af begunstigelsessatserne fra den 10. april 1998 var der desuden tale om en større begunstigelse for investeringer i indenlandsk fremstillede maskiner end for investeringer i importerede maskiner. Da selskaber for investeringsprojekter indledt før den 10. april 1998 kan vælge at benytte sig af de satser, der var gældende før denne dato, anses bestemmelserne i denne artikel for at være specifikke og derfor udligningsberettigede i henhold til artikel 3, stk. 4, litra b), i grundforordningen.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(174) Subsidiet skal beregnes som det beløb, der forbliver ubetalt i skat ud over standardskattefradraget på 3 % i form af tilskud, og beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. Et selskab opnåede fordele i henhold til denne ordning og modtog subsidier på 0,01 %.

ix) Article 27 (Temporary Investment Tax Credit)

(175) Denne bestemmelse blev ikke nævnt i klagen, men blev opdaget i forbindelse med en kontrol af to samarbejdsvillige eksportører. Under kontrolbesøget hos den koreanske regering meddelte myndighederne ikke, at nogen af de samarbejdsvillige eksportører havde opnået dette skattefradrag. De pågældende eksportører fremlagde imidlertid oplysninger om deres brug af dette skattefradrag. Under disse omstændigheder har Kommissionen undersøgt, om bestemmelsen er udligningsberettiget.

(176) I henhold til artikel 72 i TERCL som gældende i skatteåret 1993/94 kunne virksomheder i fremstillings- eller mineindustrien, som investerede i faciliteter, stille krav om en begunstigelse på 10 % for maskiner indkøbt i Korea eller 3 % for importerede maskiner. I 1994 omnummereredes denne artikel til artikel 27 i TERCL, uden at bestemmelsens karakter blev ændret. De forskellige begunstigelsessatser for importerede og koreanske maskiner blev afskaffet i 1996.

a) Støtteberettigelse

(177) Alle selskaber, der er involveret i fremstillings- eller mineindustri, er berettiget til dette skattefradrag for investeringer i faciliteter.

b) Konklusion om artikel 27

(178) Dette skattefradrag udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. Kun fremstillings- og minedriftsvirksomheder er berettigede til dette skattefradrag, og kun når de har investeret i visse former for produktivitetsfremmende udstyr. Som følge af disse berettigelseskriteriers karakter er det uundgåeligt, at et begrænset antal selskaber vil opnå fordel af skattefradraget. Bestemmelserne i denne artikel anses derfor for at være specifikke, og ordningen er derfor udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i grundforordningen.

(179) Før ændringerne i fradragssatserne i 1996 var der desuden tale om et større fradrag for investeringer i indenlandske faciliteter end for investeringer i importerede faciliteter. Da selskaber for investeringsprojekter indledt før dette tidspunkt kan vælge at benytte sig af de satser, der dengang var gældende, anses bestemmelserne i denne artikel også for at være specifikke og derfor udligningsberettigede i henhold til artikel 3, stk. 4, litra b), i grundforordningen.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(180) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. To selskaber benyttede sig af denne ordning og opnåede subsidier på 0,03 % og 0,19 %.

x) Article 9 (Tax credit for Technology & Manpower Development Expenses)

(181) I henhold til artikel 9 i TERCL kan visse selskaber opnå et skattefradrag for udgifter, som er afholdt i forbindelse med udvikling af teknologi og arbejdskraft. Skattefradraget kan beregnes enten som 5 % af de udgifter, der er afholdt til udvikling af teknologi og arbejdskraft i løbet af skatteåret (15 % for SMV og 10 % for andre selskaber ved teknologioverførsel til en SMV), eller som 50 % af de udgifter, der er afholdt til udvikling af teknologi og arbejdskraft i løbet af skatteåret, og som overstiger de gennemsnitlige afholdte udgifter til disse formål i de to umiddelbart foregående år. Skattefradrag, som er fordret men ikke benyttet i et bestemt skatteår, kan overføres i de syv følgende år.

a) Støtteberettigelse

(182) Dette skattefradrag kan indrømmes virksomheder i følgende sektorer: fremstilling, minedrift, bygge- og anlægsbranchen, ingeniørerhvervet, databehandling og edb-relaterede virksomheder, telekommunikation, oplagring, bortskaffelse af industriaffald, spildevandsrensning og produktdesign.

b) Konklusion om artikel 9

(183) Dette skattefradrag udgør et finansielt bidrag fra regeringen og medfører en fordel for modtageren, jf. betragtning 142. Kun fremstillings- og minedriftsvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder og visse serviceindustrier er berettigede til at opnå dette skattefradrag, og kun hvis de har investeret i udvikling af arbejdskraft og teknologi. Som følge af disse berettigelseskriteriers karakter er det uundgåeligt, at et begrænset antal selskaber vil opnå fordel af skattefradraget. Bestemmelserne i denne artikel anses derfor for at være specifikke, og ordningen er derfor udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i grundforordningen.

c) Beregning af subsidiebeløbet

(184) Subsidiebeløbet beregnes som beskrevet i betragtning 139 til 141. To selskaber benyttede sig af denne ordning og opnåede subsidier på 0,02 % og 0,08 %.

Skatteprogrammer, der ikke anses for udligningsberettigede

xi) Corporation Tax, Article 18-2: entertainment expenses

(185) I henhold til artikel 18-2 i Corporation Tax Act kan et vist beløb fratrækkes den skattepligtige indkomst for repræsentationsomkostninger.

a) Støtteberettigelse

(186) Alle selskaber er berettigede til dette skattefradrag.

b) Konklusion om artikel 18-2

(187) Da alle selskaber er berettigede til at fratrække repræsentationsomkostninger uden forskellige grænser for oversøiske og indenlandske udgifter, anses denne bestemmelse i loven ikke for at være specifik og er således ikke udligningsberettiget.

Skatteprogrammer, der ikke er benyttet af samarbejdsvillige eksportører

xii) Artikel 14 (Reserve for Investment and Financing Loss)

xiii) Artikel 15 (Exemption from Income Tax for Foreign Engineer or Technician)

xiv) Artikel 19 (Reserve for Overseas Business Loss)

xv) Artikel 20 (Deduction Overseas Business)

xvi) Artikel 10 (Tax Credit/Special depreciation for Investment in Facilities for Development of Technology & Manpower)

xvii) Corporation Tax Law, Artikel 24-3 (Double Taxation)

xviii) Artikel 26 (Tax Credit for Investment in Specific Equipment).

(188) Da bestemmelserne i ovennævnte programmer ikke er blevet benyttet af de samarbejdsvillige eksportører, er det ikke undersøgt, om bestemmelserne er udligningsberettigede.

4. Duty Drawback Scheme (toldgodtgørelsesordning)

(189) Retsgrundlaget for denne ordning er »Act on special cases concerning the refund of customs duties, etc. levied on raw materials for export« og tilhørende »enforcement decree«, der begge trådte i kraft den 1. juli 1997.

a) Støtteberettigelse

(190) Toldgodtgørelsesordningen står åben for alle producenter/eksportører i Korea. For at være støtteberettiget i henhold til denne ordning, skal et selskab enten have importeret råvarer direkte og betalt de gældende toldafgifter, eller det skal på det koreanske marked have købt tidligere importerede råvarer (eller råvarer forarbejdet i Korea, men indeholdende importerede produktionsfaktorer), for hvilke leverandøren under toldtilsyn har udstedt et særligt certifikat, der overdrager køberen retten til at opnå fordel af toldgodtgørelsen (disse transaktioner går under betegnelsen »local letter of credit«-køb). Selskabet skal derefter eksportere varer, til hvis fremstilling de importerede råvarer er blevet forbrugt.

b) Praktisk gennemførelse

(191) Ved import af råvarer betaler importøren told. Efter efterfølgende eksport af de forarbejdede varer (fremstillet af udenlandske råvarer direkte importeret af producenten/eksportøren, der har handlet som importør, eller købt på hjemmemarkedet i henhold til en »local letter of credit«) er producenten/eksportøren berettiget til at ansøge toldmyndighederne om toldgodtgørelse. Der gælder to systemer for beregningen af det beløb, der skal refunderes: individuel toldgodtgørelse (disponibel for alle erhvervsdrivende) og refusion af en fast sum, hvilket kun gælder små og mellemstore virksomheder, der har modtaget mindre end 100 mio. won i toldgodtgørelse i det foregående år (dette system gælder også for varer, der har en »ekstraordinær produktionsproces«).

(192) I undersøgelsesperioden benyttede fem af syv samarbejdsvillige producenter/eksportører af tråd af rustfrit stål den individuelle toldgodtgørelsesordning, mens en producent/eksportør benyttede sig af ordningen for refusion af et fast beløb. Inden for rammerne af den individuelle toldgodtgørelsesordning kan producenter/eksportører i teorien beregne deres egen forbrugsrate for råvarer (der bør indregnes genbrugeligt affaldsmetal). I praksis foretrækker producenterne at samarbejde med det koreanske National Institute of Technology & Quality (NITQ) med henblik på at fastsætte ensartede forbrugsrater. Disse ydelsesrater, der indregner genbrugeligt affaldsmetal, undersøges regelmæssigt. Der fastsættes en såkaldt »uniform usage rate« (ensartet brugsrate) for hver råvare, der benyttes til produktionen af de eksporterede færdigvarer, og som består af en formel, der angiver, hvilken mængde af en given råvare der er nødvendig for at fremstille en enhed af en given færdigvare. Den godtgørelsesberettigede told beregnes derefter på grundlag af den told, der faktisk blev betalt for de tilsvarende råvarer. De fem producenter/eksportører af tråd af rustfrit stål, der havde benyttet sig af denne ordning, fandtes at have en faktisk årlig ydelsesrate, der lå meget tæt på den af NITQ fastsatte standardrate.

(193) Refusionssystemet med et fast beløb er af en anden karakter, da det direkte fastsætter det beløb, der skal refunderes. Med henblik herpå beregner toldmyndighederne forholdet mellem den opnåede toldgodtgørelse og den samlede eksportværdi for de producenter/eksportører, som bruger den individuelle toldgodtgørelsesordning. Beregningen sker en gang om året på grundlag af oplysninger fra det foregående år.

c) Konklusion om Duty Drawback Scheme

(194) Der bør i denne forbindelse skelnes mellem den individuelle toldgodtgørelsesordning og ordningen for refusion med et fast beløb. Inden for rammerne af den individuelle toldgodtgørelsesordning fandtes den koreanske regering at have og anvende en procedure til at bekræfte, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder. Det konkluderedes derfor, at den koreanske individuelle toldgodtgørelsesordning, der var gældende i undersøgelsesperioden, ikke medfører en for stor refusion af importafgifter og derfor ikke er et subsidie, jf. punkt i) i bilag I til grundforordningen.

(195) Under ordningen for refusion af et fast beløb beregnes det refunderede importafgiftsbeløb ikke på grundlag af de råmaterialer, der rent faktisk er forbrugt af den pågældende producent/eksportør i produktionsprocessen (men i stedet som en samlet sum baseret på samlede oplysninger). Der findes endvidere ingen ordning eller procedure til at bekræfte, hvilke råmaterialer der forbruges i produktionsprocessen for den eksporterede vare og i hvilke mængder. I bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til grundforordningen fastsættes, at hvis det fastslås, at eksportlandets regering ikke opretholder en sådan ordning, vil det normalt være påkrævet, at eksportlandet foretager en yderligere undersøgelse på grundlag af henholdsvis de faktiske råmaterialer, der indgår, eller de faktiske transaktioner, med henblik på at fastslå, om der har været tale om for store betalinger. Den koreanske regering foretog ikke en sådan undersøgelse. Kommissionen undersøgte derfor ikke, om der rent faktisk var tale om for store godtgørelser af importafgifter på råmaterialer, der forbrugtes ved produktionen af den udførte vare.

(196) Den koreanske toldgodtgørelsesordning med et fast beløb er et subsidie, da den koreanske regering yder et finansielt bidrag i form af refunderet told, som medfører en direkte fordel for modtageren. Det er et subsidie, der retligt er betinget af eksportresultater (det er et eksportsubsidie i henhold til bestemmelserne i punkt i) i bilag I til grundforordningen), og det anses derfor for at være specifikt i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(197) Fordelen for eksportørerne er blevet beregnet på grundlag af det toldbeløb, der blev refunderet i undersøgelsesperioden, og er behandlet som et tilbagevendende tilskud. Den koreanske markedslånerente på 13,35 % i undersøgelsesperioden er blevet lagt til tilskuddets pålydende værdi. Det fremkomne subsidiebeløb er derefter fordelt på hele udførslen i undersøgelsesperioden. Et selskab benyttede sig af denne ordning i undersøgelsesperioden og opnåede et subsidie på 1,15 %:

5. Levering af elektricitet uden dækkende betaling

(198) Det fremgik af undersøgelsen, at de samarbejdsvillige producenter/eksportører af tråd af rustfrit stål betalte deres skyldige elektricitetsafgifter i undersøgelsesperioden. Det fandtes hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af betingelserne for levering af elektricitet til disse selskaber, især med henblik på at fastslå om de opnåede fordel af nogen rabat eller begunstigelse.

(199) Det konstateredes, at der i henhold til den af Korea Electric Power Corporation (KEPCO) anvendte taksttabel forelå tre rabattyper i undersøgelsesperioden, nemlig justeringer for:

- effektfaktor

- sommerferie og reparationer, og

- belastningsregulering.

Det konstateredes, at de samarbejdsvillige producenter/eksportører af tråd af rustfrit stål i undersøgelsesperioden kun opnåede fordele af justeringerne for effektfaktor samt sommerferie og reparationer.

i) Justering for effektfaktor

a) Støtteberettigelse

(200) Denne ordning er til rådighed for alle KEPCO-kunder, der har kontrakt om levering af mindst 6 kW.

b) Konklusion om justering for effektfaktor

(201) Effektfaktorjusteringen er ikke begrænset til bestemte virksomheder og er derfor ikke specifik eller udligningsberettiget.

ii) Justering for sommerferie og reparationer

a) Støtteberettigelse

(202) Denne ordning er til rådighed for alle KEPCO-kunder, der har kontrakt om levering af mindst 500 kW.

b) Konklusion om justering for sommerferie og reparationer

(203) Adgangen til at opnå de fordele, der indrømmes i henhold til programmet for justeringer for sommerferie og reparationer, er begrænset til visse virksomheder med et forholdsvis stort forbrug. Programmet er imidlertid åbent for en bred vifte af virksomheder i alle erhvervsgrene, og den indrømmede fordel er betinget af, at der nås et objektivt konstaterbart mål. Det konkluderedes derfor, at det program for justeringer for sommerferie og reparationer, som KEPCO anvendte i undersøgelsesperioden, ikke er et specifikt og udligningsberettiget subsidie.

6. Ad hoc-subsidier og indskydelse af aktiekapital

(204) Kommissionen undersøgte stålproducenternes påståede adgang til ad hoc-subsidier (såsom indskydelse af aktiekapital, lån/kreditter fra statslige institutioner på favorable vilkår og tilvejebringelse af ad-hoc bistand til store selskaber).

(205) Det fandtes, at ingen af de samarbejdsvillige eksportører modtog ovennævnte ad hoc-subsidier.

7. Eftergivelse af gæld af Korea Asset Management Corporation (KAMCO)

(206) Hovedformålet med etableringen af KAMCO var at likvidere misligholdte lån fra finansielle institutioner. KAMCO's tjenesteydelser er som sådan kun tilgængelige for finansielle institutioner. Det konstateredes, at de samarbejdsvillige eksportører havde opfyldt deres lånetilbagebetalingsforpligtelser frem til udgangen af undersøgelsesperioden. KAMCO var følgelig ikke involveret i forbindelse med disse selskaber. Udligningsberettigelsen af KAMCO's operationer blev derfor ikke undersøgt yderligere.

8. Udligningsberettigede subsidier

>TABELPOSITION>

D. SKADE

1. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

Producenter i Fællesskabet

(207) Produktionen i Fællesskabet udgøres i henhold til artikel 9, stk. l, litra a), i grundforordningen af:

- producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet, og som udviste samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen (»de samarbejdsvillige klagere«)

- producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet, og som ikke udviste samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen (»de ikke-samarbejdsvillige klagere«), og

- øvrige producenter i Fællesskabet, som ikke klagede og ikke samarbejdede i forbindelse med proceduren, men som ikke modsatte sig den.

Erhvervsgrenen i Fællesskabet

(208) De samarbejdsvillige klagere opfylder kravet om repræsentativitet i artikel 10, stk. 8, i grundforordningen, da de tegner sig for mere end 65 % af den samlede produktion i EF af den pågældende vare. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 9, stk. 1, i samme forordning.

2. Foreløbig bemærkning: konkurrenceaspekter

(209) I løbet af undersøgelsen har visse eksporterende producenter fremført, at alle de oplysninger, som EF-erhvervsgrenen har afgivet i forbindelse med denne undersøgelse, vil være upålidelige som følge af den ensartede anvendelse af systemet med »legeringstillæg«, og at det derfor ikke vil være muligt at foretage en nøjagtig skadesanalyse i forbindelse med antisubsidieproceduren.

(210) Disse eksporterende producenter baserede deres påstande på konklusionerne i en beslutning truffet af Kommissionen (Sag IV/35.814 - Legeringstillæg) (5), hvori det hedder, at fællesskabsproducenterne af flade produkter af rustfrit stål har ændret »og på samordnet vis anvendt de referenceværdier, de lægger til grund ved beregningen af legeringstillægget, hvilket har haft både til formål og til følge at begrænse og fordreje den normale konkurrence på det fælles marked«.

(211) De eksporterende producenter erkendte, at nævnte beslutning vedrørte flade produkter (i modsætning til lange produkter, som f.eks. tråd af rustfrit stål), men fremførte for det første, at der også fandtes en samordnet praksis for den pågældende vare, og for det andet, at den eksisterende ulovlige praksis for så vidt angår flade varer ville have en indvirkning på den pågældende vare længere fremme i produktionsforløbet, også selv om en sådan praksis ikke kunne konstateres for den pågældende vare.

(212) Da tråd af rustfrit stål af tekniske årsager ikke fremstilles af flade varer, er det tvivlsomt, om den samordnede praksis, der blev konstateret for flade varer af rustfrit stål, vil have nogen indvirkning på tråd af rustfrit stål længere fremme i produktionsforløbet. Producenterne af flade varer og af tråd af rustfrit stål er desuden i vidt omfang ikke identiske, og antallet af producenter af tråd af rustfrit stål er betydeligt højere end antallet af producenter af flade varer af stål.

(213) I denne forbindelse har de pågældende eksporterende producenter indgivet en klage (IV/E-l/37.271) til GD IV den 5. oktober 1998, men dette generaldirektorat har ikke indledt nogen undersøgelse af den påståede overtrædelse af EF-traktatens artikel 85 for så vidt angår den pågældende vare. Denne klage er faktisk en forlængelse af den klage vedrørende stænger af rustfrit stål (der også tilhører kategorien af lange varer), der blev indgivet til GD IV den 3. februar 1998 (IV/E-1/36.930), artikel 6, i Kommissionens forordning nr. 99/63/EØF (6), og hvorom der er sendt en afvisningsskrivelse til klagerne den 28. oktober 1998, skønt der endnu ikke er truffet en endelig beslutning.

(214) I overensstemmelse med ovennævnte beslutning kan anvendelsen af et system med legeringstillæg kun være ulovlig, hvis systemet anvendes samordnet. Nærværende undersøgelse har imidlertid vist, at EF-erhvervsgrenen ikke foretager en ensartet anvendelse af legeringstillægget: nogle selskaber anvender det for alle deres kunder eller kun for nogle kunder, mens selskaber slet ikke anvender det.

(215) Det bemærkedes desuden ved en indbyrdes sammenligning mellem EF-erhvervsgrenens medlemmers salgspriser, at salgspriserne varierede for identiske varetyper. Endelig udgør legeringstillægget, selv hvis det anvendes, kun en lille procentdel af den samlede pris for den pågældende vare.

(216) Kommissionen konkluderer derfor, at der ikke er bevis for, at de indsamlede oplysninger om skade er upålidelige som følge af anvendelsen af »legeringstillægget«.

3. Forbrug i Fællesskabet

(217) Med henblik på at vurdere det åbenbare forbrug i Fællesskabet af tråd af rustfrit stål benyttede Kommissionen oplysninger fra EF-erhvervsgrenen og EUROFER om salget af den pågældende vare i Fællesskabet. Disse tal er blevet lagt til de tal for importen, der er fastsat på grundlag af oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter fra de pågældende lande samt fra Eurostat.

(218) I perioden 1994 til undersøgelsesperioden udgjorde det åbenbare forbrug i Fællesskabet af tråd af rustfrit stål 69 212 tons i 1994, 80 539 tons i 1995, 70 489 tons i 1996, 78 576 tons i 1997 og 82 772 tons i undersøgelsesperioden. Det steg således med 20 % mellem 1994 og undersøgelsesperioden.

4. Kumulering

(219) Det er blevet fremført, at tråd af rustfrit stål importeret fra Korea ikke burde kumuleres med varen fra Indien, da betingelserne i artikel 8, stk. 4, i grundforordningen ikke var opfyldt. Det fremførtes, at den importerede mængde af den pågældende vare var ubetydelig, og at konkurrenceforholdene var stærkt forskellige for importen fra Korea og Indien med hensyn til markedsandel og priser.

(220) For det første ligger de udligningsberettigede subsidier, der er konstateret for begge de pågældende lande, over minimumsgrænsen, og importmængden fra de to lande er heller ikke ubetydelig, jf. artikel 10, stk. 11, og artikel 14, stk. 4, i grundforordningen.

(221) For det andet er de importerede varer identiske i enhver forstand, og de er indbyrdes udskiftelige og markedsføres efter sammenlignelige handels- og prispolitikker. For så vidt angår de importerede varer og de varer, der er fremstillet i Fællesskabet fremgår det ligeledes af undersøgelsen, at de er identiske i enhver forstand samt at de er indbyrdes udskiftelige og markedsføres i Fællesskabet på samme vilkår.

(222) Da alle betingelser i artikel 8, stk. 4, er opfyldt, konkluderes det således foreløbigt, at importen fra Korea skal vurderes kumulativt med importen fra Indien i forbindelse med analysen af skade.

5. Importmængde og den subsidierede imports markedsandel

(223) Den subsidierede import udviklede sig således: 1 203 tons i 1994, 5 016 tons i 1995, 7 648 tons i 1996, 9 599 tons i 1997 og 10 384 tons i undersøgelsesperioden. Der har derfor været tale om en betydelig og støt stigning i løbet af den af undersøgelsen omfattede periode, nemlig med 763 %.

(224) Den subsidierede imports markedsandel steg konstant, nemlig fra 1,7 % i 1994 til 6,2 % i 1995, 10,8 % i 1996, 12,2 % i 1997 og 12,5 % i undersøgelsesperioden.

6. Den subsidierede imports priser

a) Prisudvikling

(225) Den subsidierede imports gennemsnitlige salgspris pr. kg steg mellem 1994 og 1995 (fra 2,11 ECU til 2,55 ECU), men faldt støt fra og med dette år (2,37 ECU i 1996, 2,18 ECU i 1997 og 2,16 ECU i undersøgelsesperioden).

b) Prisunderbud

Metode

(226) For undersøgelsesperioden er der foretaget en sammenligning af EF-erhvervsgrenens og de eksporterende producenters salgspriser for tilsvarende modeller, leveret hos kunden. Eksportpriserne for varen leveret hos kunden er blevet beregnet ved, at der til cif-eksportprisen er tillagt en rimelig procentsats til dækning af forsikrings- og fragtomkostninger fra Fællesskabets grænse til den endelige kunde.

(227) Eksportlandenes landsdækkende underbudsmargener er blevet beregnet på grundlag af et vejet gennemsnit af de underbudsmargener, der konstateredes for de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

Underbudsmargener

(228) Der konstateredes følgende gennemsnitlige underbudsmargener:

- Indien: et vejet gennemsnit på 22 % (fra 13 % til 36 %)

- Korea: et vejet gennemsnit på 13 % (fra 2 % til 30 %).

7. EF-erhvervsgrenens situation

a) Produktion

(229) Da producenterne ikke opretholder betydelige lagerbeholdninger svarer udviklingen i produktionen til den nedenfor omhandlede udvikling i salgsmængden. Den samlede produktion af den pågældende vare fulgte indtil 1996 markedsudviklingen, idet den steg fra 54 380 tons i 1994 til 59 052 tons i 1995 og derefter faldt til 48 196 tons i 1996. Fra og med 1997 var produktionen mere eller mindre stabil (54 316 tons i 1997, 55 539 tons i undersøgelsesperioden), mens markedets samlede størrelse voksede, hvilket viste, at EF-erhvervsgrenen ikke opnåede fordel af fremgangen for markedet.

b) Kapacitetsudnyttelse

(230) Kapacitetsudnyttelsen nåede et højdepunkt i 1995 (86 %), men faldt betydeligt i 1996 (65 %). Skønt den langsomt voksede hen imod undersøgelsesperioden (75 %), nåede den ikke det tidligere niveau.

c) Investeringer

(231) Investeringerne er steget svagt mellem 1994 og undersøgelsesperioden, nemlig fra 3 098 000 ECU i 1994 til 3 591 000 ECU i undersøgelsesperioden.

d) Beskæftigelse

(232) For så vidt angår beskæftigelse har EF-erhvervsgrenens arbejdsstyrke været støt faldende fra 1995 (798 ansatte i 1995, 727 ansatte i undersøgelsesperioden).

e) Salgsmængde

(233) EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt mellem 1995 (46 278 tons) og 1996 (37 997 tons), men er siden da steget til 45 766 tons i undersøgelsesperioden.

f) Markedsandel

(234) Fællesskabserhvervsgrenens markedsandel faldt betydeligt fra 1994 til 1996 (fra 63 % til 53,9 %), hvorefter den først steg en smule (56,2 % i 1997) og derefter igen faldt (55,3 % i undersøgelsesperioden).

g) Priser

(235) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser nåede et højdepunkt i 1995 (3,71 ECU/kg) og faldt stærkt fra og med 1996 (3,61 ECU/kg i 1996, 3,19 ECU/kg i 1997) og 3,19 ECU/kg i undersøgelsesperioden). Udover dette prisfald har EF-erhvervsgrenen lidt under pristryk. Fællesskabserhvervsgrenen havde som reaktion på stigningen i lavprisimporten intet andet valg end at stoppe produktionen og salget af visse modeller af standardvarer og i stedet begunstige nogle markedsnicher, hvor priserne (men også produktionsomkostningerne) var højere og den direkte konkurrence fra importen fra de pågældende lande mindre udtalt. Det kan derfor antages, at prisfaldet ville have været endnu større, hvis fællesskabserhvervsgrenen havde beholdt samme varesortiment i hele den periode, der er omfattet af undersøgelsen.

h) Rentabilitet

(236) Fællesskabserhvervsgrenens rentabilitet forværredes mellem 1994 og undersøgelsesperioden (fra 6,4 % i 1994 til 1,1 % i undersøgelsesperioden). Det kan antages, at udviklingen ville have været endnu værre, hvis erhvervsgrenen i Fællesskabet var vedblevet med at fremstille og sælge de modeller, der er genstand for den mest aggressive prispolitik fra de eksporterende producenter i de pågældende lande.

8. Konklusion om skade

(237) Indtil 1996 fulgte EF-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklingen på markedet. Fra og med dette år drog EF-erhvervsgrenen imidlertid ikke længere fordel af markedets væksttendens. Fællesskabserhvervsgrenen klarede dog at holde sin salgsmængde stabil, men på bekostning af sin rentabilitet, der faldt stærkt på baggrund af en situation med faldende salgspriser. Desuden genvandt den ikke sin tidligere markedsandel.

(238) Det konkluderes derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade med hensyn til tab af markedsandel, prisfald og pristryk samt stærkt faldende rentabilitet og faldende beskæftigelse.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Virkningerne af den subsidierede import

(239) Den betydelige stigning i den subsidierede imports mængde (fra 1 203 tons til 10 384 tons) og markedsandel (fra 1,7 % til 12,5 %) mellem 1994 og undersøgelsesperioden samt det anseelige underbud, der konstateredes, faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation for så vidt angår tab af markedsandel, pristryk og faldende rentabilitet.

(240) På baggrund af det generelt faldende marked i 1996, der fulgte den stærke vækst i 1995, påvirkedes EF-erhvervsgrenen negativt af den fortsatte stigning i den subsidierede import. Importen fra de pågældende lande var rent faktisk den eneste import, der øgedes i dette år.

(241) Fra og med 1997 var væksten på markedet hovedsagelig til fordel for den subsidierede import. EF-erhvervsgrenens salgsmængde fulgte ikke den positive markedsudvikling, og salgspriserne nåede ikke deres tidligere niveau. Tværtimod led EF-erhvervsgrenen under pristryk og et kraftigt prisfald, således som det fremgår af det konstaterede underbud. Denne situation afspejles i en situation med forværret rentabilitet og faldende beskæftigelse.

2. Virkninger af andre faktorer

(242) I overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, i grundforordningen har Kommissionen undersøgt, om andre faktorer end den subsidierede import fra de pågældende lande kan have indvirkning på fællesskabserhvervsgrenens situation, navnlig med hensyn til den rolle, der er spillet af andre EF-producenter, der ikke udviste samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen, samt import fra andre lande.

a) Andre EF-producenter

(243) Det er blevet påstået af visse interesserede parter, at andre producenter i Fællesskabet i betragtning af deres betydelige markedsandel kan have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. I denne forbindelse skal det nævnes, at disse øvrige EF-producenters salgsmængde har været forholdsvis stabil mellem 1994 og undersøgelsesperioden, og at deres markedsandel faldt brat fra 1996 (fra 27,2 % til 23,1 % i undersøgelsesperioden). Samlet set er disse øvrige fællesskabsproducenters situation ikke forskellig fra EF-erhvervsgrenens situation. For så vidt angår de øvrige EF-producenters salgspriser blev der ikke i forbindelse med undersøgelsen fundet tegn på, at priserne var lavere end EF-erhvervsgrenens salgspriser. Argumentet bør derfor afvises.

b) Import fra tredjelande

(244) De samme interesserede parter har fremhævet den rolle, der påstås spillet af importen fra andre tredjelande, især Schweiz, i forbindelse med den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(245) Importen fra Schweiz steg med 25 % mellem 1994 og undersøgelsesperioden, men dens markedsandel var relativt stabil i hele den af undersøgelsen omfattede periode (6,6 % i 1994, 6,9 % i undersøgelsesperioden), hvilket derfor tyder på, at importen fra Schweiz til Fællesskabet blot fulgte udviklingen på markedet. Hvis situationen for importen fra Schweiz sammenlignes med situationen for den subsidierede import mellem 1994 og undersøgelsesperioden, ligger den samlet betydeligt under det niveau, der blev nået af den subsidierede import både med hensyn til mængde og markedsandel. For så vidt angår priser blev der ikke i forbindelse med undersøgelsen fundet tegn på, at priserne var lavere end EF-erhvervsgrenens salgspriser. Argumentet bør derfor afvises.

(246) For så vidt angår importen fra andre tredjelande er den af ubetydeligt omfang, og skønt dens markedsandel svingede en smule mellem 1994 og undersøgelsesperioden (fra 1,4 % til 2,2 %), var den fortsat af begrænset omfang. For så vidt angår priser blev der ikke i forbindelse med undersøgelsen fundet tegn på, at priserne var lavere end EF-erhvervsgrenens salgspriser. Argumentet bør derfor afvises.

c) Andet

(247) Kommissionen undersøgte også, om andre faktorer end de ovennævnte kan have bidraget til den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Fællesskabet, navnlig faldende efterspørgsel eller ændringerne i forbrugsmønstret, den teknologiske udvikling samt EF-erhvervsgrenens eksportresultater og produktivitet.

(248) Med hensyn til udviklingen i efterspørgslen og ændringerne i forbrugsmønstret er det tidligere blevet fastslået, at markedet for tråd af rustfrit stål er vokset mellem 1994 og undersøgelsesperioden. Samtidig er det konstateret, at EF-erhvervsgrenen ikke opnåede fordel af denne vækst på markedet, mens de eksporterende producenter øgede deres salgsmængde og markedsandel betydeligt.

(249) I forbindelse med den teknologiske udvikling og fællesskabserhvervsgrenens produktivitet er det konstateret, at EF-erhvervsgrenen forsøgte at opretholde sit produktions- og investeringsniveau mellem 1994 og undersøgelsesperioden for ikke at miste sin konkurrenceevne. Desuden har EF-erhvervsgrenens eksport været stabil i løbet af den undersøgte periode, og dens salg har vist sig at være mere rentabelt på eksportmarkederne end på fællesskabsmarkedet.

(250) Det kan derfor konkluderes, at andre faktorer end den subsidierede import ikke har brudt årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den væsentlige skade, der er forvoldt fællesskabserhvervsgrenen som følge heraf.

3. Konklusion om skade

(251) Det konkluderes derfor foreløbigt, at den subsidierede import fra Indien og Korea har forvoldt erhvervsgrenen i Fællesskabet væsentlig skade.

F. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Generel bemærkning

(252) For at klarlægge Fællesskabets interesser undersøgte Kommissionen to scenarier, nemlig de mest sandsynlige virkninger af at indføre antisubsidieforanstaltninger samt de mest sandsynlige virkninger af ikke at indføre sådanne foranstaltninger. I denne forbindelse blev der lagt særlig vægt på den virkning, som en eventuel antisubsidietold ville have på erhvervsgrenen i Fællesskabet, på leverandørerne af råvaren samt på de endelige brugere af den pågældende vare.

2. Erhvervsgrenen i Fællesskabet og andre EF-producenter

a) Generelt

(253) Erhvervsgrenen i Fællesskabet har vist sig at være strukturelt levedygtig og i stand til at tilpasse sit varesortiment til de skiftende konkurrencevilkår på markedet samt koncentrere sig om markedsnicher, hvor der var mindre konkurrence fra den subsidierede import fra de pågældende lande.

(254) Trods denne strukturelle levedygtighed kan det imidlertid ikke udelukkes, at erhvervsgrenen vil mindske sine fremstillingsaktiviteter i Fællesskabet i forbindelse med den pågældende vare, hvis der ikke træffes foranstaltninger mod den subsidierede import. Denne konklusion er berettiget i betragtning af varigheden af den situation med forværret rentabilitet, der er forårsaget af den subsidierede import. Uden foranstaltninger vil det pristryk, der er forårsaget af den subsidierede import, fortsat gøre alle EF-erhvervsgrenens bestræbelser for at genvinde en tilfredsstillende fortjenstmargen virkningsløse.

b) Beskæftigelse

(255) Fællesskabserhvervsgrenens situation er gradvist forværret siden 1995. Hvis denne udvikling fortsætter, vil EF-erhvervsgrenen måske blive tvunget til at indstille produktionen i Fællesskabet, og omkring 700 arbejdspladser i EF, som er direkte knyttet til den pågældende vare, kan blive bragt i fare. På den anden side vil en indførelse af foranstaltninger gøre det muligt for erhvervsgrenen at opretholde og yderligere udvikle sine aktiviteter i Fællesskabet.

c) Forskning og udvikling

(256) Den pågældende vare kræver løbende investeringer i forskning og udvikling, hovedsagelig i forbindelse med produktionsprocessen, dvs. til udvikling af miljøvenlige og energibesparende produktionsteknologier. I denne forbindelse kan det ikke udelukkes, at EF-erhvervsgrenen vil være nødt til at reducere sine investeringer betydeligt, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

3. Ikke forbundne importører

(257) Der blev ydet begrænset samarbejde fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare i Fællesskabet. For de samarbejdsvillige selskaber var hverken beskæftigelse eller store investeringer direkte forbundet med den pågældende vare.

(258) Dette berettiger den foreløbige konklusion, at en eventuel udligningstold sandsynligvis ikke vil have afgørende indvirkning på de ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

4. Leverandører

(259) Følgende 6 leverandører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og de oplysninger, som de afgav, blev kontrolleret af Kommissionen:

- Acciaierie Valbruna s.r.l, Vicenza, Italien

- Acciaierie Bolzano s.r.l, Bolzano, Italien

- Cogne Acciai Speciali, Aosta, Italien

- Fagersta Stainless AB, Fagersta, Sverige

- Roldan SA, Madrid, Spanien

- Ugine Savoie Imphy, Ugine, Frankrig.

Der blev modtaget besvarelser fra to andre leverandører til EF-erhvervsgrenen, nemlig Avesta Sheffield Ltd (Sheffield, Det Forenede Kongerige) og Krupp Edelstahlprofile (Siegen, Tyskland).

(260) Disse leverandører fremførte, at de led under såvel direkte konkurrence fra importen af valsetråd fra tredjelande, som var steget betydeligt i de seneste år, og virkningerne af den subsidierede import af den pågældende vare i leverandørsektoren. Da konkurrencen vedrørende tråd af rustfrit stål var skarp, havde EF-erhvervsgrenen forsøgt at finde billigere råvareleverandører og derfor købt varer i lande uden for Fællesskabet, nemlig Korea, Indien og Taiwan, og den havde udøvet pristryk på sine leverandører for at sikre lave råvarepriser.

(261) En udligningstold på den pågældende vare vil bistå EF-leverandørerne af valsetråd af rustfrit stål med at forbedre deres forværrede økonomiske situation og genoprette rentabiliteten, hvilket vil sætte dem i stand til at foretage de nødvendige investeringer.

5. Brugere

(262) Brugerne er forarbejdere af tråd, hvis halvfabrikata derefter benyttes i bygge- og anlægsarbejder, i automobilindustrien, til husholdningsapparater, til medicinske formål osv. Kun fire af de 60 udsendte spørgeskemaer blev besvaret, nemlig af:

- Bever GmbH, Kirchhunden, Tyskland

- Tucai SA, Barcelona, Spanien

- Tubiflex, Orbassano, Italien

- Max Rhodius GmbH, Weissenburg, Tyskland.

(263) Den begrænsede samarbejdsvilje gør det berettiget at drage den foreløbige konklusion, at en eventuel udligningstold højst sandsynligt ikke vil have en afgørende indvirkning på brugerindustrien, enten fordi denne råvare ikke er en væsentlig omkostningsfaktor for virksomhederne i brugerindustrien, eller fordi deres produktion af mere forarbejdede varer med forbindelse til tråd af rustfrit stål kun tegner sig for en mindre del af deres samlede produktion. I betragtning af de forholdsvis beskedne toldsatser, der er foreslået for de pågældende eksportører, det store antal konkurrerende producenter i Fællesskabet samt tilstedeværelsen af import fra andre tredjelande forventes det desuden, at foranstaltningerne sandsynligvis ikke vil føre til samlede større prisstigninger på tråd af rustfrit stål i Fællesskabet.

6. Konkurrence og handelsforvridende virkninger

(264) For så vidt angår handelsmæssige virkninger af en eventuel udligningstold eksporteres den pågældende vare ikke til de pågældende lande, bl.a. på grund af den høje told på tråd af rustfrit stål i disse lande, omend den pågældende vare eksporteres af EF-erhvervsgrenen til andre tredjelande. På grund af den nuværende internationale situation er fællesskabsmarkedet desuden et af de få åbne markeder, hvor der stadig er stor efterspørgsel efter stål.

(265) For så vidt angår virkningerne af eventuelle foranstaltninger på konkurrencen i Fællesskabet har nogle interesserede parter fremført, at told vil føre til, at de pågældende eksporterende producenter vil forsvinde fra EF-markedet og derved mindske konkurrencen betydeligt, samt til prisstigninger på tråd af rustfrit stål.

(266) I betragtning af de eksporterende producenters ovenfor omhandlede markedsposition, den forholdsvis beskedne foreslåede told, det store antal producenter i Fællesskabet samt markedets gennemsigtighed kan det konkluderes, at EF-producenterne fortsat vil have et betydeligt antal stærke konkurrenter på fællesskabsmarkedet. Brugerne vil således også i fremtiden have mulighed for at vælge mellem flere leverandører af den pågældende vare.

(267) Endelig fremførte visse interesserede parter, at det ikke kunne være i Fællesskabets interesse at træffe foranstaltninger på grund af ovennævnte påståede praksis ved beregningen af legeringstillæg. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne i betragtning 209 ff.

7. Konklusion om Fællesskabets interesser

(268) Af ovennævnte årsager konkluderes det foreløbigt, at der ikke foreligger tvingende grunde til ikke at indføre udligningstold.

G. MIDLERTIDIG TOLD

(269) På grundlag af konklusionerne vedrørende subsidier, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser finder Kommissionen, at det er nødvendigt at indføre midlertidige udligningsforanstaltninger.

(270) Med henblik på fastsættelse af niveauet for disse foranstaltninger tog Kommissionen hensyn til de konstaterede subsidiemargener og størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen.

(271) Kommissionen fastslog, at det var nødvendigt at hæve priserne på den subsidierede import til et niveau, som ikke forvoldte skade. Den nødvendige prisstigning blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris, der anvendtes til at fastslå prisunderbuddet som beskrevet i betragtning 226 ff., og den ikke-skadelige pris på forskellige af EF-erhvervsgrenens referencer eller modeller. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at trække fællesskabserhvervsgrenens gennemsnitlige faktiske fortjenstmargen fra dens salgspris samt tillægge en fortjenstmargen på 5 %. Denne fortjenstmargen svarer til det, der i tidligere sager vedrørende erhvervsgrene af denne type er fundet at være et nødvendigt minimum. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, udtryktes derefter i procent af den samlede cif-importværdi.

(272) Tolden bør i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i grundforordningen fastsættes svarende til subsidiebeløbet, medmindre skadesmargenen er lavere. Der blev derfor fastsat følgende told for samarbejdsvillige producenter:

a) Indien

>TABELPOSITION>

b) Korea

>TABELPOSITION>

(273) For ikke at belønne manglende samarbejdsvilje fandtes det passende at fastsætte tolden for de ikke-samarbejdsvillige selskaber til summen af den højeste sats, der konstateredes for hvert enkelt subsidieprogram for de samarbejdsvillige selskaber, dvs. 48,9 % for indiske producenter og 6 % for koreanske producenter, da begge disse satser er lavere end den højeste skadesmargin, der konstateredes for en samarbejdsvillig eksportør i det respektive land.

H. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(274) Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den tidsfrist, der er anført i indledningsmeddelelsen, kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Endvidere bør det fastslås, at alle afgørelser, der træffes med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på en endelig told -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig udligningstold på importen af tråd af rustfrit stål, med indhold af nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen med indhold af nikkel på 28 vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af chrom på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent, af diameter 1 mm og derover, henhørende under KN-kode 7223 00 19 (Taric-kode 7223 00 19.90) og med oprindelse i Indien og Korea.

2. Tolden fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

4. De i stk. 1 omhandlede varers overgang til fri omsætning i Fællesskabet er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er anført i indledningsmeddelelsen, kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en frist på 15 dage fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 30 i forordning (EF) nr. 2026/97.

De berørte parter kan inden for en frist på en måned fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse, jf. artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2026/97.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på fire måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 1999.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT L 288 af 21. 10. 1997, s. 1.

(2) EFT C 199 af 25. 6. 1998, s. 5.

(3) EFT C 199 af 25. 6. 1998, s. 7.

(4) Se side 13 i denne Tidende.

(5) Kommissionens beslutning 98/247/EKSF (EFT L 100 af 1. 4. 1998, s. 55).

(6) EFT 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.