EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999L0078

Kommissionens direktiv 1999/78/EF af 27. juli 1999 om ændring af direktiv 95/10/EF (EØS-relevant tekst)

EFT L 209 af 7.8.1999, p. 22–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/03/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1999/78/oj

31999L0078

Kommissionens direktiv 1999/78/EF af 27. juli 1999 om ændring af direktiv 95/10/EF (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 209 af 07/08/1999 s. 0022 - 0022


KOMMISSIONENS DIREKTIV 1999/78/EF

af 27. juli 1999

om ændring af direktiv 95/10/EF

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/61/EF(2), særlig artikel 10, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens direktiv 94/39/EF af 25. juli 1994 om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål(3), ændret ved direktiv 95/9/EF(4), foreskriver, at energiindholdet i hunde- og kattefoder med særlige ernæringsformål skal angives, beregnet efter EF-metoden;

(2) i Kommissionens direktiv 95/10/EF af 7. april 1995 om metoden til beregning af energiindholdet i hunde- og kattefoder med særlige ernæringsformål(5) fastsættes en metode til beregning af energiindholdet;

(3) denne metode er ikke tilstrækkeligt præcis og blev derfor kun vedtaget midlertidigt, indtil der kunne findes en tilfredsstillende metode;

(4) skønt der er gjort nogle fremskridt med hensyn til at forbedre de gældende ligninger, er der stadig ikke tale om nogen statistisk signifikant forbedring; det er derfor nødvendigt at fortsætte den igangværende forskning;

(5) i mellemtiden bør gyldigheden af de ligninger, der er fastsat i direktiv 95/10/EF, forlænges for en nærmere fastsat periode;

(6) de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Foderstofkomité -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I artikel 2 i direktiv 95/10/EF ændres "30. juni 1998" til "30. marts 2002".

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. november 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisninger fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 86 af 6.4.1979, s. 30.

(2) EFT L 162 af 26.6.1999, s. 67.

(3) EFT L 207 af 10.8.1994, s. 20.

(4) EFT L 91 af 22.4.1995, s. 35.

(5) EFT L 91 af 22.4.1995, s. 39.

Top