Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0438

    1999/438/EF: Rådets afgørelse af 20. maj 1999 om den fælles tilsynsmyndighed, der indføres ved artikel 115 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 19. juni 1990

    EFT L 176 af 10.7.1999, p. 34–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/09/2000; ophævet ved 32000D0641

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/438/oj

    31999D0438

    1999/438/EF: Rådets afgørelse af 20. maj 1999 om den fælles tilsynsmyndighed, der indføres ved artikel 115 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 19. juni 1990

    EF-Tidende nr. L 176 af 10/07/1999 s. 0034 - 0034


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 20. maj 1999

    om den fælles tilsynsmyndighed, der indføres ved artikel 115 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 19. juni 1990

    (1999/438/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, særlig artikel 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved artikel 115 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, der blev undertegnet den 19. juni 1990, indføres der en fælles tilsynsmyndighed, der skal føre tilsyn med Schengen-informationssystemets ("SIS") tekniske støttefunktion og undersøge andre spørgsmål vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne om SIS samt om beskyttelse af personoplysninger;

    (2) der er tale om en uafhængig myndighed, der ikke kan sidestilles med Rådets komitéer, udvalg og arbejdsgrupper som defineret i artikel 19 i Rådets forretningsorden;

    (3) den fælles tilsynsmyndighed vedtog sin forretningsorden den 2. februar 1996; denne blev senest ændret den 27. april 1998 og skal tilpasses igen som følge af Schengen-reglernes integraton i Den Europæiske Union;

    (4) den fælles tilsynsmyndigheds forretningsorden skal endvidere anerkendes som en del af Schengen-reglerne i videste forstand, og det skal sikres, at den fortsat kan fungere i Den Europæiske Union både logistisk og finansielt;

    (5) denne afgørelse har til formål at sikre, at den fælles tilsynsmyndighed kan fungere gnidningsløst under Amsterdam-traktatens ikrafttræden;

    (6) der tages hensyn til den fælles tilsynsmyndigheds helt specifikke status;

    (7) og efter at have givet den fælles tilsynsmyndighed lejlighed til at udtale sig -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    1. Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union stiller faciliteter til rådighed for den fælles tilsynsmyndigheds møder og yder samme assistance hertil som til møderne i Rådets arbejdsgrupper.

    2. Generalsekretariatet for Rådet varetager den fælles tilsynsmyndigheds sekretariatsfunktion. Sekretariatet står til rådighed for formanden for den fælles tilsynsmyndighed.

    3. Formanden for den fælles tilsynsmyndighed fastlægger efter forudgående aftale med formandskabet for Rådet en tidsplan for tilsynsmyndighedens møder i Rådsbygningen i Bruxelles.

    4. Rejseudgifter til møder i Bruxelles og udførelse af kontrolaktioner i CESIS afholdes over Rådets budget og udbetales ifølge generalsekretærens afgørelse af 21. maj 1997.

    5. Følgende kan få refunderet rejseudgifter:

    - To repræsentanter for den nationale myndighed, som nævnt i artikel 2, stk. 1, i den fælles tilsynsmyndigheds forretningsorden for hver medlemsstat i artikel 1 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union og for enhver anden medlemsstat, der deltager i Schengen-reglernes bestemmelser vedrørende SIS, ved den fælles tilsynsmyndigheds møder;

    - de eksperter, der er nævnt i artikel 2, stk. 5, i den fælles tilsynsmyndigheds forretningsorden.

    6. De udgifter, som denne afgørelse vedrører, afholdes over konto 2501 i sektion II (Rådet) i det almindelige budget.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 1999.

    På Rådets vegne

    E. BULMAHN

    Formand

    Top