31999D0171

RÅDETS BESLUTNING af 25. januar 1999 om et særprogram til befæstelse af EF-forskningens internationale rolle (1998-2002) (1999/171/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 I, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentet og Rådet vedtog ved afgørelse nr. 182/1999/EF (4) femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende benævnt »FTU«) for perioden 1998-2002 (i det følgende benævnt »femte rammeprogram«), som fastsætter hovedlinjerne og de videnskabelige og teknologiske mål for de aktioner, der skal gennemføres vedrørende internationalt FTU-samarbejde;

(2) ifølge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktiviteter, som det består af; i hvert særprogram fastlægges de nærmere regler for programmets gennemførelse og varighed samt de midler, der skønnes nødvendige hertil;

(3) ifølge artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1110/94/EF af 26. april 1994 om fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1994-1998) (5) og artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutninger om særprogrammer til gennemførelse af fjerde rammeprogram har Kommissionen sørget for en ekstern evaluering, som den sammen med konklusioner og bemærkninger har fremsendt til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget;

(4) i overensstemmelse med traktatens artikel 130 J finder Rådets afgørelse 1999/65/EF af 22. december 1998 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs femte rammeprogram (1998-2002) (6) (i det følgende benævnt »regler for deltagelse og formidling«) anvendelse på dette særprogram; ifølge disse regler kan Det Fælles Forskningscenter deltage i indirekte aktioner omfattet af dette program;

(5) med henblik på gennemførelsen af dette programs internationale samarbejdsaktiviter ud over det samarbejde, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan det vise sig hensigtsmæssigt at indgå aftaler med tredjelande eller internationale organisationer, særlig på grundlag af traktatens artikel 130 M;

(6) FTU er af særlig betydning med henblik på at opnå forbedret livskvalitet i mange udviklingslande; Fællesskabets aktion bør være af særlig betydning, når der i de berørte lande bidrages til at forbedre borgernes levestandarder, deres sundhed og miljøets tilstand samt til at skabe større velfærd og bæredygtig udvikling;

(7) videnskabelige informationsnet kan have en særlig indvirkning på de forskellige aspekter af internationalt FTU-samarbejde;

(8) gennemførelsen af dette program omfatter også aktiviteter og ordninger, som går ud på at stimulere, formidle og udnytte FTU-resultater, navnlig over for små og mellemstore virksomheder (SMV), samt tilskyndelse til forskeres uddannelse og mobilitet;

(9) der skal tages hensyn til Fællesskabets ligestillingspolitik i forbindelse med gennemførelsen af dette program;

(10) en effektiv og gennemsigtig forvaltning bidrager til et mere effektivt og brugervenligt program;

(11) de administrative udgifter bør indgå i fællesskabsbudgettet i en gennemsigtig form;

(12) der bør foretages en gennemgang af de fremskridt, som gøres inden for dette program, for om nødvendigt at tilpasse det til den videnskabelige og teknologiske udvikling; desuden bør uafhængige eksperter til sin tid foretage en evaluering af programmets fremskridt;

(13) Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning er blevet hørt med hensyn til særprogrammernes videnskabelige og teknologiske indhold -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I medfør af artikel 3, stk. 1, i femte rammeprogram vedtages et særprogram til befæstelse af EF-forskningens internationale rolle (i det følgende benævnt »særprogram«) for perioden 25. januar 1999 til 31. december 2002.

Artikel 2

1. I henhold til bilag III til femte rammeprogram beløber de midler, der skønnes nødvendige til gennemførelsen af særprogrammet, sig til 475 mio. EUR, heraf højst 9,8 % til Kommissionens administrationsomkostninger.

En vejledende fordeling af midlerne er anført i bilag I.

2. Af beløbet i stk. 1 er

- 78 mio. EUR bestemt til perioden 1998-1999

- 397 mio. EUR bestemt til perioden 2000-2002.

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i femte rammeprogram, tilpasser Rådet sidstnævnte beløb efter artikel 2, stk. 1, litra c), andet led, i femte rammeprogram. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, må udgifterne til gennemførelse af særprogrammet ikke overstige det beløb, der er nævnt i første led.

3. Budgetmyndigheden fastsætter, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske mål og prioriteter, der er fastlagt i denne beslutning, bevillingerne for hvert regnskabsår under hensyn til de midler, der er til rådighed inden for de flerårige finansielle overslag.

Artikel 3

1. Særprogrammets hovedlinjer, videnskabelige og teknologiske mål samt prioriteter er anført i bilag II. De er i overensstemmelse med de principper og de tre kategorier af udvælgelseskriterier, der er anført i bilag I til femte rammeprogram.

2. Efter disse principper og kriterier finder de udvælgelseskriterier, der er omhandlet i artikel 10 i reglerne for deltagelse og formidling, anvendelse på udvælgelsen af de FTU-aktioner, der skal gennemføres.

Ved gennemførelsen af programmet, herunder det arbejdsprogram, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, skal alle disse kriterier overholdes, om end de kan tildeles forskelligt vægt.

3. Reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse på særprogrammet.

4. De nærmere regler for Fællesskabets finansielle deltagelse i særprogrammet er dem, der er omhandlet i artikel 4 i femte rammeprogram.

Særprogrammets indirekte FTU-aktioner er fastlagt i bilag II og IV til femte rammeprogram.

De særlige bestemmelser for særprogrammets gennemførelse er fastlagt i bilag III til denne beslutning.

Artikel 4

På baggrund af de kriterier, der er omhandlet i artikel 3, og de videnskabelige og teknologiske mål samt de prioriteter, der er anført i bilag II, skal Kommissionen:

a) med passende bistand fra uafhængige eksterne eksperter undersøge, hvor langt gennemførelse af særprogrammet er nået, og om nødvendigt forelægge forslag for Rådet om at tilpasse det i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i femte rammeprogram

b) lade den eksterne evaluering foretage, der er nævnt artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram, for så vidt angår de aktiviteter, der gennemføres under særprogrammet.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram med:

a) en mere detaljeret beskrivelse af målene og FTU-prioriteterne i bilag II

b) den vejledende tidsplan for gennemførelse af særprogrammet

c) koordineringsreglerne, som anført i bilag III

d) efter behov, udvælgelseskriterierne samt reglerne for deres anvendelse for hver indirekte FTU-aktion.

2. Arbejdsprogrammet bruges som grundlag for gennemførelsen af de indirekte FTU-aktioner efter procedurerne i reglerne for deltagelse og formidling.

3. Arbejdsprogrammer ajourføres om nødvendigt, og Kommissionen sørger for at stille det til rådighed for alle berørte parter i en brugervenlig form, herunder også i elektronisk form.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for programmets gennemførelse.

2. Proceduren i artikel 7 anvendes ved vedtagelsen af følgende foranstaltninger:

- udarbejdelsen og ajourføringen af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, også med hensyn til indholdet af indkaldelser af forslag

- godkendelsen af FTU-aktioner, der foreslås finansieret, herunder også tredjelandsorganisationers deltagelse, hvis det skønnede beløb for Fællesskabets bidrag i henhold til dette program er på 0,3 mio. EUR eller derover

- udarbejdelsen af mandatet for den eksterne evaluering, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram

- enhver justering af den vejledende fordeling af midlerne som angivet i bilag I.

Artikel 7

1. Kommissionen bistås af et programudvalg, i det følgende benævnt »udvalget«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, forelægger Kommissionens repræsentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på ni uger ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

4. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om den generelle udvikling med hensyn til særsprogrammets gennemførelse, herunder navnlig oplysninger om fremskridtene med alle de FTU-aktioner, der finansieres under dette program.

Artikel 8

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i femte rammeprogram underretter Kommissionen med jævne mellemrum Rådet og Europa-Parlamentet om, hvor langt man er kommet med den samlede gennemførelse af programmet, herunder med hensyn til SMV's deltagelse og forenklingen af de administrative procedurer.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 1999.

På Rådets vegne

J. FISCHER

Formand

(1) EFT C 260 af 18.8.1998, s. 65.

(2) Udtalelse af 15.12.1998 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT C 407 af 28.12.1998, s. 123.

(4) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1.

(5) EFT L 126 af 18.5.1994, s. 1. Afgørelsen er senest ændret ved afgørelse nr. 2535/97/EF (EFT L 347 af 18.12.1997, s. 1).

(6) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 46.

BILAG I

VEJLEDENDE FORDELING AF DE MIDLER, DER SKØNNES NØDVENDIGE

>TABELPOSITION>

BILAG II

HOVEDLINJER, VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL SAMT PRIORITETER

INDLEDNING

Dette tværgående temas hovedformål er at fremme videnskabeligt og teknologisk samarbejde på internationalt plan, at udbygge Fællesskabets kapacitet inden for videnskab og teknologi, at yde generel støtte til opnåelse af et højt videnskabeligt niveau i en bredere international sammenhæng og at medvirke til gennemførelse af Fællesskabets udenrigspolitik også med henblik på nye medlemsstaters tiltrædelse.

Programmets strategiske mål og tilgang

- at fremme videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem virksomheder, organisationer og forskere fra henholdsvis tredjelande og Fællesskabet, når et sådant samarbejde kan give et væsentligt, gensidigt og afbalanceret udbytte under hensyntagen til de enkelte landegruppers eller regioners forskellige behov og omstændigheder og under iagttagelse af den intellektuelle ejendomsrets beskyttelse

- at lette adgangen for laboratorier og virksomheder med hjemsted i Fællesskabet til videnskabelig og teknologisk viden, som forefindes uden for Fællesskabet og er af værdi for dettes interesser

- at styrke EF-forskningens plads og rolle i det internationale videnskabelige og teknologiske miljø og fremme en videnskabelig og teknologisk kultur i Europa under hensyn til de sociale og kulturelle behov i de lande, der samarbejdes med

- at forberede tiltrædelsen af nye medlemsstater, f.eks. ved at tilskynde til fuld associering til rammeprogrammet; at bidrage til en stabilisering af FTU-potentiellet i de central- og østeuropæiske lande (CØE-landene) i almindelighed og de nye uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen (NUS); at støtte og udvikle Euro-Middelhavs-partnerskabet og at bidrage til en bæredygtig økonomisk, social og videnskabelig udvikling i udviklingslandene

- at hjælpe aktørerne i europæisk forskning med at skaffe sig oplysninger om og få erfaring med forskningsmæssig kapacitet, aktivitet og prioritering i industrialiserede tredjelande og i de nye vækstlande for derved at gøre EF-industrien mere konkurrencedygtig og øge dens tilstedeværelse på nye markeder.

Det internationale FTU-samarbejde vil under femte rammeprogram antage to former: for det første på basis af dette særprogram og for det andet på basis af de andre særprogrammer og nøje samordnet med dem.

De specifikke aktioner inden for dette program er som følger:

- at iværksætte aktiviteter af strategiske betydning med sigte på de lande, der har ansøgt om tiltrædelse, andre lande i Central- og Østeuropa, nye uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen (NUS) (undtagen de baltiske lande) og Mongoliet, Middelhavspartnerlandene og udviklingslandene. Programmet skal også bidrage til at lette samarbejdet med visse industrialiserede lande og vækstøkonomier for at udnytte samarbejdsmulighederne bedst muligt og sikre den største ekstra fordel på europæisk plan

- at udvide mulighederne for forskeruddannelse

- at sikre koordination med andre af rammeprogrammets programmer, med andre EF-initiativer og -politikker, navnlig udenrigspolitikken, samt med medlemsstaternes politikker og programmer og med internationale organisationer og instanser for samarbejde som f.eks. Cost og Eureka.

Den anden form for internationalt samarbejde, der kan blive tale om, er deltagelse af partnere uden for Unionen (uden finansiering fra dette særprogram) i de andre programmers projekter ifølge reglerne for deltagelse og formidling af forskningsresultater.

1. SPECIFIKKE AKTIVITETER UNDER PROGRAMMET

Via programmet finansieres kun specifikke FTU-aktiviteter, som er relevante for visse tredjelande eller regioner, som ikke er omfattet af de andre dele af rammeprogrammet. De prioriterede forskningsemner fastlægges ved udvidet dialog og samarbejde med de interesserede regioner under hensyn til alle samarbejdsaftaler samt de forskellige økonomiske og sociokulturelle situationer og behov. Støtten vil blive rettet mod samarbejde om forskning og teknologisk udvikling snarere end faglig bistand eller teknologioverførsel, som er mål, der lettere kan realiseres inden for rammerne af Fællesskabets programmer for de eksterne forbindelser. Der vil blive taget hensyn til industriens ønsker i forbindelse med gennemførelsen af programmet, særlig små og mellemstore virksomheders.

A. SAMARBEJDE MED VISSE KATEGORIER AF TREDJELANDE

A.1. Lande i førtiltrædelsesfasen

Begrundelse og mål

Femte rammeprograms løbetid falder for ansøgerlandenes vedkommende sammen med forberedelserne til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union. Programmets mål er således inden for rammerne af Agenda 2000 at hjælpe med at fremskynde reformen af disse landes videnskabelige strukturer og samtidig fastholde de højt kvalificerede forskerressourcer og forstærke deres FTU-potentiel. Disse mål kan realiseres ved at anspore landene til at blive tilknyttet særprogrammerne og til at deltage i projekter på samme vilkår som medlemsstaterne. Med udsigt til den styrkelse af førtiltrædelsesstrategien, der foreslås i Agenda 2000, vil denne tilknytning til rammeprogrammet kunne lettes ved kun at kræve et begrænset, men gradvist stigende finansielt bidrag fra disse lande (1), og under anvendelse af andre relevante fællesskabsinstrumenter, hvis det besluttes.

Aktiviteter

- Der vil blive iværksat specifikke aktiviteter til at fremme eksisterende videncentre i disse lande, således at deres forskningskapacitet kan tjene økonomiske og sociale behov i deres region og i overensstemmelse med Unionens interesser som helhed. De videncentre, der vil kunne opnå støtte, skal beskæftige sig med teoretisk og anvendt forskning inden for natur- og samfundsvidenskab og økonomisk videnskab, helst efter en tværfaglig tilgang. De skal kombinere lokal ekspertise med international viden og desuden tjene som uddannelsescentre for unge forskere. Der kan ydes støtte til projekter, der sigter på at oprette netværk, afholde konferencer og workshopper og forskerbesøg. Det vil muliggøre samarbejde in situ med vestlige videnskabsfolk og udarbejdelse af programmer og tilrettelæggelse af arrangementer, der tydeliggør centrenes »supraregionale« relevans og dermed gør dem mere tiltrækkende for nabolandene.

- Der vil desuden blive taget skridt til ledsageforanstaltninger til at inddrage disse lande nærmere i andre programmer under rammeprogrammet (f.eks. ved formidling af information om muligheder, som sidstnævnte byder på), idet der samtidig gøres brug af samarbejdsnet.

A.2. De NUS- og CØE-lande, som ikke befinder sig i førtiltrædelsesfasen

Begrundelse og mål

Nærmere forbindelser mellem disse lande og Unionen inden for videnskab og teknologi vil hjælpe til at opretholde og stimulere deres økonomiske udvikling. Flere lande har gjort en vældig indsats for at konsolidere deres videnskabelige potentiel og for at skabe nye administrative strukturer, der passer bedre til deres forskningsbehov. For Den Europæiske Union er målet med det videnskabelige samarbejde med disse lande at støtte bestræbelserne på at udvikle et pluralistisk videnskabeligt og teknologisk system og at bevare og udvikle deres viden inden for forskning med støtte i deres aktuelle ekspertiseniveau for at hjælpe dem med at løse deres største økonomiske og sociale problemer.

Aktiviteter

Som led i dette program vil der på følgende to måder blive gennemført fælles forskningsprojekter og samordnede aktioner på områder, der ikke indgår i de andre særprogrammer:

- Støtte til deres forsknings- og teknologiske udviklingspotentiel og fremme af samarbejdet med det europæiske forskersamfund, bl.a. gennem Intas og NUS, hvis der indgås en ny aftale mellem medlemsstaterne om en fortsættelse heraf. Disse aktiviteter vil blive udført på områder, hvor disse lande har en anerkendt ekspertise og betydelige samarbejdsmuligheder. Intas vil i den sammenhæng under hensyn til sin juridiske status også, hvor dette er hensigtsmæssigt, undersøge mulighederne for udnyttelse af projektresultaterne.

- Samarbejdet inden for områder af gensidig interesse fortsættes både med disse CØE-lande og med NUS, idet man støtter sig på tidligere erfaringer fra Copernicus-programmet. Forskningen skal dække følgende områder: Regionale problemer i forbindelse med miljø og sundhed, strukturbetingede problemer ved omstillingen og den socioøkonomiske udvikling, bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne som f.eks. ørkendannelse, rehabilitering af lukkede havområder og store søer, følgerne af tidligere praksis med hensyn til energiproduktion og -udnyttelse, forvaltning af det arktiske miljø, menneskers udsættelse for miljøskadelige stoffer, luftforurening og vandkvalitet, forebyggelse og bekæmpelse af genopståede sygdomme, reform af sundhedssystemet, satellitapplikationer og bæredygtigt skovbrug; de vil også kunne tage fat på problemer i forbindelse med omstillingen af den videnskabelige og teknologiske sektor, herunder omstillingen af den socioøkonomiske forskning.

A.3. Partnerlande i Middelhavsområdet

Begrundelse og mål

Foruden Middelhavslandenes deltagelse i de andre særprogrammer og den specifikke aktion »forskning i udviklingens tjeneste« under dette program vil der blive iværksat visse specifikke aktioner sammen med partnerlandene i Middelhavsområdet til at styrke den videnskabelige og teknologiske dimension af Euro-Middelhavs-partnerskabet for dermed om nødvendigt at forbedre deres kapacitet inden for forskning og teknologisk udvikling og fremme innovation.

Aktiviteter

Uafhængigt af mulighederne for samarbejde inden for andre særprogrammer og under hensyntagen til den fortsatte dialog med disse lande (f.eks. som led i Barcelona-processen), vil der blive iværksat specifikke aktiviteter vedrørende de regionale aspekter af navnlig følgende områder: integreret forvaltning af kystområder i Middelhavet (herunder miljøaspekterne), forvaltning af naturressourcerne (herunder samspillet mellem vand og energi), forvaltning af naturressourcerne som led i en bæredygtig udvikling af turisme, bevarelse og restaurering af kulturarven, befordring i denne forbindelse af den socioøkonomiske modernisering (herunder innovation, urbanisme, transport og støtte til skabelse af et Euro-Middelhavs-informationssamfund).

A.4. Forskning i udviklingens tjeneste

Begrundelse og mål

Målet med denne del af programmet er sammen med videnskabsfolk i udviklingslandene at behandle forskningsproblemer, der direkte er forbundet med udviklingsspørgsmål af fælles interesse på lang sigt. Emnerne udvælges på basis af en dialog- og samarbejdspolitik med landegrupper og regioner om deres FTU-behov, deres prioriteter og deres specifikke socioøkonomiske krav, bl.a. under hensyn til Fællesskabets udviklingspolitiske mål og internationalt vedtagne udviklingsmål samt den erfaring, der er indvundet under fjerde rammeprogram.

Aktiviteter

Der vil blive tilrettelagt specifikke aktiviteter på følgende områder:

- Socioøkonomiske og politiske mekanismer til og vilkår for en bæredygtig udvikling:

- Analyse af faktorer, som muliggør en overtagelse af eksisterende innovationer. Foruden de nedenfor nævnte hovedområder vil også sektor- og tværsektorspecifikke områder som f.eks. verdensinformationssystemet, transport, befolkningsspørgsmål, kønsaspektet og bydannelse blive omfattet.

- Bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcerne:

- Fremme af et bæredygtigt forhold mellem befolkningstryk, fødevaresikkerhed og udnyttelse og forvaltning af økosystemerne, forbedring af produktiviteten og forhindring af nedbrydningen af de fornyelige naturressourcer.

- Analyse af udviklingen i efterspørgslen efter landbrugsprodukter i disse lande og udforskning af mulighederne for at imødekomme denne udvikling, øget effektivitet i produktionskæden for landbrugsprodukter, idet der særlig lægges vægt på kvalitets- og sundhedsaspekterne.

- Forbedring af sundhedstilstanden:

- Forskning i effektive og socialt retfærdige sundhedssystemer og deres virkninger, indvirkningen af strukturbetingede og politiske aspekter, udsatte befolkningsgruppers dækning, sundhedsplejens kvalitet, adgang til sundhedspleje til en overkommelig pris, bedre forståelse for de største sundhedsproblemer i disse lande og midler til forebyggelse og behandling af fremherskende sygdomme.

A.5. Vækstlande og industrialiserede lande

Begrundelse og mål

Disse lande er på samme tid Unionens konkurrenter og partnere på verdensmarkedet. Denne del af programmet skal anspore til:

- bilateral og multilateral politisk dialog (G7, OECD osv.) om forskning for at lette og sikre en opfølgning af samarbejdet, samt fastlæggelse af prioriteter af fælles interesse

- adgang til knowhow på forskningsområdet og muligheder i disse lande for at bidrage til en forbedring af den europæiske forskning og Unionens konkurrenceevne på verdensplan

- deling af omkostningerne og udbytte af verdensomspændende aktioner (f.eks. det menneskelige genom, informationssamfundet og andre aktioner, der er omfattet af aftalen om intelligente fabrikationssystemer - IMS)

- samarbejde om en løsning på verdensomspændende problemer (f.eks. globale klimaændringer).

Aktiviteter

For at lette og forbedre adgangen til forskningskapaciteten uden for Unionen til fordel for særprogrammernes nøgleaktioner og generiske aktiviteter iværksættes der med dette program aftaler om videnskabeligt og teknologisk samarbejde på visse områder med bestemte industrialiserede lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union. Sådanne aftaler vil også kunne udvides til samarbejde på visse områder med visse af de vigtigere vækstlande, f.eks. udviklingslande, som er vigtige markeder, og som har udviklet sig i en sådan grad, at de på særlige videnskabelige og teknologiske områder kan stå mål med de industrialiserede lande.

B. UDDANNELSE AF FORSKERE

Der vil blive oprettet en stipendiatordning for et begrænset antal unge forskere med oprindelse i udviklingslande, herunder Middelhavslandene og vækstlandene, som har nået et niveau svarende til en doktorgrad, således at de kan arbejde på europæiske laboratorier på projekter med berøring til rammeprogrammet. Det vil være et yderligere middel til at styrke det videnskabelige potentiel i disse lande, og det vil samtidig sætte EF-forskningen i stand til at trække på deres erfaringer.

Der vil blive oprettet en anden stipendiatordning for et begrænset antal unge forskere i Fællesskabet, således at disse kan arbejde på områder af særlig betydning for Fællesskabet på erhvervsrettede laboratorier af højeste kvalitet i tredjelande. I forbindelse med gennemførelsen af disse stipendiatordninger vil der blive taget hensyn til Fællesskabets ligestillingspolitik.

C. SAMORDNING

Samordning af aktiviteterne med berøring til rammeprogrammet og andre EF-programmer

Med sigte på at udforme og gennemføre politikken for internationalt forskningssamarbejde tages der med dette program hensyn til andre aktørers politik, instrumenter, initiativer, interesse og kapacitet på dette område. Et centralt mål er derfor at sikre en samordning med de andre særprogrammer og med andre EF-politikker og -instrumenter.

- I samordningen med de andre særprogrammer lægges der vægt på en sammenhæng i, hvorledes partnere uden for Unionen deltager, samt på opfølgning og analyse (med hensyn til gensidig interesse og nytte) af tredjelandets instanser eller internationale organisationers deltagelse og på en undersøgelse af tendenserne i deltagelsen fordelt på land og program.

Hvor der desuden findes muligheder for internationalt forskningssamarbejde af gensidig interesse, vil der blive sat ind på at hjælpe de andre programmer med at etablere et effektivt samarbejde, bl.a. ved afholdelse af oplysningsarrangementer om de gældende regler for Fællesskabets FTU i almindelighed og om tredjelandes instansers og internationale organisationers deltagelse i særdeleshed.

- Samordningen med Fællesskabets eksterne programmer for faglig bistand som f.eks. Phare, Tacis, Meda, EUF og programmerne for Asien og Latinamerika vil øge synergien mellem deres aktioner og arbejdet inden for rammerne af forskningspolitikken. De berørte lande vil således kunne ydes en effektiv støtte til den videnskabelige og teknologiske sektor.

Samordning med Cost, Eureka og internationale organisationer

- Cost: Cost, som rækker langt ud over Unionens grænser, er et godt middel til at anspore til samarbejde og stimulere den gensidige koordination af nationale og internationale aktiviteter i stor stil, både tematisk og geografisk, og til at fremme deltagelsen af forskere fra førtiltrædelseslandene i paneuropæiske aktiviteter. Dets fleksible rammer vil fortsat blive benyttet til at udforske nye idéer og videnskabelige og teknologiske områder yderligere. Der vil blive udstukket bedre metoder til at sikre komplementaritet mellem Cost og aktiviteterne under rammeprogrammet med sigte på bedre at udnytte potentiellet for synergi mellem de to instrumenter, særlig med hensyn til iværksættelse af rammeprogrammets nøgleaktioner og generiske aktiviteter. Administrationen af Cost vil blive støttet teknisk og finansielt via programmet.

- Eureka: Eureka-aktiviteterne og rammeprogrammets aktiviteter er komplementære. Målet er at nå den bedste koordinerede udnyttelse af de to instrumenter omkring et begrænset antal prioriterede temaer af fælles interesse. Der vil blive fastlagt enkle og effektive retningslinjer for en sammenkobling af femte rammeprogram og Eureka, og de vil i første række blive benyttet i forbindelse med strategiske projekter, der indgår i de tematiske programmers nøgleaktioner i overensstemmelse med rammeprogrammets udvælgelseskriterier og -procedurer. Informations- og koordinationsordningerne vil blive forbedret for at befordre en positiv udvikling i projekterne, samtidig med at Eurekas og rammeprogrammets roller hver især holdes adskilt tillige med deres specificitet og finansieringsmidler.

- Internationale organisationer: Et tættere samarbejde mellem Fællesskabet og internationale organisationer, som er involverede i forskningsaktiviteter og i udvikling af VT-politik, og deres deltagelse i aktiviteter under femte rammeprogram vil styrke sammenhængen i forskningen i Europa og optimere anvendelsen og udnyttelsen af de europæiske videnskabelige infrastrukturer. Kommissionen vil om nødvendigt intensivere Fællesskabets deltagelse i disse organisationer, navnlig ved at stimulere koordinationen mellem og med medlemsstaterne.

Samordning med medlemsstaterne

Fællesskabets og medlemsstaternes internationale samarbejdsaktiviteter på forskningsområdet har ofte berøring med lignende eller beslægtede anliggender. Under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet består der både en mulighed og et behov for at styrke koordinationen på visse områder, som kan bringe individuelle bestræbelser op over den kritiske masse og dermed forbedre effektiviteten, fleksibiliteten i og synligheden af Fællesskabets og medlemsstaternes aktiviteter som helhed. Med udgangspunkt i erfaringerne med initiativer som f.eks. »Det europæiske initiativ vedrørende landbrugsforskning i udviklingens tjeneste« kan der gennem dette program ydes støtte til koordineringsaktiviteter inden for offentlig forskning og industriforskning, når der viser sig at være behov herfor.

2. INTERNATIONALT SAMARBEJDE UNDER RAMMEPROGRAMMETS ØVRIGE AKTIVITETER

Den anden form for internationalt FTU-samarbejde, der er omtalt i indledningen, vedrører tredjelandes instansers og internationale organisationers deltagelse i rammeprogrammets øvrige særprogrammer uden finansiering fra dette særprogram. Bestemmelserne vedrørende en sådan deltagelse er omhandlet i afgørelsen i henhold til traktatens artikel 130 J. Via dette program kan man følge denne deltagelse og efterprøve, hvilke fordele Fællesskabet opnår herved, og samtidig kontrollere, at den er i overensstemmelse med Fællesskabets politik udadtil, også med henblik på nye medlemmers tiltrædelse. Det vil også blive vurderet, om der skal indgås en international aftale om sådan deltagelse for dermed at åbne adgang for EF-forskere på et afbalanceret grundlag til de berørte tredjelandes FTU-programmer af høj kvalitet og/eller for at sikre passende ordninger med hensyn til intellektuel ejendomsret.

(1) De ti central- og østeuropæiske lande samt Cypern.

BILAG III

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR SÆRPROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

Særprogrammet gennemføres ved hjælp af de indirekte FTU-aktioner, som er omhandlet i bilag II og IV til femte rammeprogram. Endvidere finder følgende særlige bestemmelser for særprogrammet anvendelse:

1. Ledsageforanstaltninger

Ledsageforanstaltningerne består navnlig i:

- undersøgelser til støtte for særprogrammet, herunder forberedelse af fremtidige aktiviteter

- udveksling af oplysninger, konferencer, seminarer, workshopper eller videnskabelige eller tekniske sammenkomster

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige databaser, navnlig med henblik på at foretage den undersøgelse af særprogrammet, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, i femte rammeprogram, den eksterne evaluering, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram, evalueringen af de indirekte FTU-aktioner eller opfølgningen af deres gennemførelse

- formidling, oplysning og kommunikation, herunder videnskabelige publikationer, og udnyttelse af resultater

- uddannelse i forbindelse med FTU relevant for særprogrammet

- støtte til programmer for oplysning og hjælp til fordel for forskningsaktører, herunder SMV

- støtte til initiativer til fremme af videncentre.

2. Afvigelser fra satserne for den finansielle deltagelse

For retlige enheder, der er etablerede i ikke-associerede CØE-lande, Middelhavspartnerlande, NUS og udviklingslande:

- kan satsen for finansiering under femte rammeprogram til FTU-projekter overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, for at deres forskningsmateriel og -udstyr kan nå op på en tilstrækkelig kvalitet

- kan omkostningerne til personale og udstyr beskrevet i gennemførelsesbestemmelserne for reglerne for deltagelse og formidling forstås bredere, såfremt deltagelsen i FTU-projekter finder sted på grundlag af støtteberettigede ekstraomkostninger

under iagttagelse af særprogrammets mål.

3. Koordineringsbestemmelser

Kommissionen sørger - inden for programmet - for, at de indirekte FTU-aktioner indbyrdes supplerer hinanden, navnlig ved at gruppere den omkring en fælles målsætning og ved at undgå dobbeltarbejde, under hensyntagen til legitime interesser hos forslagsstillerne til indirekte FTU-aktioner.

Der sørges også for koordinering mellem aktionerne under særprogrammet og aktioner, der gennemføres under:

- andre særprogrammer, der gennemføres under femte rammeprogram

- programmerne for forskning og uddannelse til gennemførelse af Rådets afgørelse 1999/64/Euratom af 22. december 1998 om et rammeprogram for Det Europæiske Atomenergifællesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1998-2002) (1)

- andre europæiske forskningsrammer som Eureka og Cost samt internationale organisationer

- andre fællesskabsinstrumenter, som er af interesse for forskningen, som Phare, Tacis, Meda, EUF, programmerne for Asien og Latinamerika, EIF, strukturfondene og EIB.

Samordningen består i:

i) indkredsning af fælles emner eller prioriteringer, som navnlig fører til:

- udveksling af oplysninger

- udførelse af arbejde, der er vedtaget i fællesskab, og som blandt andet indebærer fælles gennemførelse af en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 9 i reglerne for deltagelse og formidling

ii) omfordeling af forslag til indirekte FTU-aktioner mellem særprogrammer eller mellem et særprogram og et for forskning og uddannelse

iii) støtte til Eurekas sekretariat og til Cost-aktioner og Costs sekretariat (2).

(1) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 34.

(2) På grund af Cost-samarbejdets særlige karakter betragtes udgifterne i forbindelse med sekretariatet (ikke-vedtægtshjemlet personale, tjenesterejser, møder, information osv.) som interventionsudgifter.