EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2071

Rådets forordning (EF) nr. 2071/98 af 28. september 1998 om oplysningskampagner om mærkningen af oksekød

EFT L 265 af 30.9.1998, p. 2–3 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2000; ophævet ved 300R2826

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2071/oj

31998R2071

Rådets forordning (EF) nr. 2071/98 af 28. september 1998 om oplysningskampagner om mærkningen af oksekød

EF-Tidende nr. L 265 af 30/09/1998 s. 0002 - 0003


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2071/98 af 28. september 1998 om oplysningskampagner om mærkningen af oksekød

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Rådets forordning (EF) nr. 820/97 af 21. april 1997 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (3) blev der indført en ny ordning for mærkning af oksekød, der skulle give forbrugerne supplerende garantier; det er nødvendigt at gøre forbrugerne bekendt med den nye ordning ved særlige foranstaltninger, der finansieres af Fællesskabet;

for at ovennævnte foranstaltninger kan blive så effektive som muligt, bør Kommissionen have mulighed for at indhente teknisk bistand inden for de pågældende områder;

udgifterne til foranstaltningerne og den tekniske bistand bør betragtes som interventionsforanstaltninger efter artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4);

Rådet kan senere tage stilling til den del af Kommissionens forslag, som vedrører foranstaltninger til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fællesskabet kan finansiere oplysningskampagner, der skal besluttes i samråd med medlemsstaterne, med henblik på at orientere forbrugerne om de garantier, der er forbundet med den ordning for mærkning af oksekød, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 820/97.

Artikel 2

Ved anvendelse af artikel 1 kan Kommissionen bl.a. med henblik på valg af strategi, evaluering og opfølgning af foranstaltningerne indhente teknisk bistand fra eksperter i kommunikation, der har et grundigt kendskab til oksekødssektoren.

Artikel 3

Udgifterne til finansiering af oplysningskampagnerne, jf. artikel 1, og af den tekniske bistand, jf. artikel 2, betragtes som interventionsforanstaltninger efter artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 729/70.

Artikel 4

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 27 i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (5).

Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om anvendelsen af denne forordning. Den første beretning forelægges ét år efter forordningens ikrafttræden.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 1998.

På Rådets vegne

W. MOLTERER

Formand

(1) EFT C 149 af 17. 5. 1997, s. 26 og EFT C 364 af 2. 12. 1997, s. 12.

(2) EFT C 304 af 6. 10. 1997, s. 171.

(3) EFT L 117 af 7. 5. 1997, s. 1.

(4) EFT L 94 af 28. 4. 1970, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT L 125 af 28. 6. 1995, s. 1).

(5) EFT L 148 af 28. 6. 1968, s. 24. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2321/97 (EFT L 322 af 25. 11. 1997, s. 25).

Top