31998D0828(01)

STYRELSESRÅDET Forhøjelse af Den Europæiske Investeringsbanks kapital og beslutninger i forbindelse dermed (98/C 269/05)

På årsmødet den 5. juni 1998 vedtog styrelsesrådet for Den Europæiske Investeringsbank med enstemmighed følgende beslutninger:

- Bankens tegnede kapital forhøjes fra 62 013 mio. til 100 000 mio. ECU.

- Den indbetalte kapital forhøjes med virkning fra den 1. januar 1999 til 6 000 mio. ECU, svarende til 6 % af den tegnede kapital på 100 000 mio. ECU. Forhøjelsen af den indbetalte kapital sker den 1. januar 1999 gennem overførsel af 1 348 014 839 ECU fra Bankens frie reserver.

- Forhøjelsen af den kapital, der kan indkaldes, træder for en del først i kraft, når medlemsstaternes formelle parlamentariske godkendelse foreligger. Derfor forhøjes Bankens samlede tegnede kapital fra den 1. januar 1999 til mindst 95 549 597 250 ECU, hvorefter den resterende forhøjelse træder i kraft, så snart den formelle parlamentariske godkendelse foreligger.

- Af de frie reserver overføres yderligere 3 798 700 000 ECU fra den supplerende reserve til den vedtægtsmæssige reservefond, således at den bringes op på 10 000 mio. ECU, eller 10 % af den tegnede kapital på 100 000 mio. ECU.

- Da en gennemgang af Bankens behov for egenkapital har berettiget dette, foretages der en engangsudbetaling til medlemsstaterne på i alt 1 000 mio. ECU i forhold til deres bidrag til Bankens tegnede kapital. Udbetalingen afholdes med 676 795 744 ECU af det resterende ikke-fordelte overskud for 1996, medens restbeløbet på 323 204 256 ECU overføres fra driftsoverskuddet for 1997 på 1 105 169 722 ECU.

- Den 20. august 1997 godkendte styrelsesrådet som et led i vedtagelsen af Amsterdam-handlingsprogrammet (De Europæiske Fællesskabers Tidende C 10 af 15. januar 1998) en overførsel på 200 mio. ECU fra Bankens ikke-fordelte overskud til finansiering af sunde projekter via ordninger, der udvider Bankens finansieringsmuligheder som nærmere anført i handlingsprogrammet, idet de udgør en del af et samlet beløb på indtil 1 000 mio. ECU, der er afsat til dette formål for perioden frem til udgangen af år 2000. Der overføres yderligere 300 mio. ECU af overskuddet for 1997 til disse formål.

- I forbindelse med kapitalforhøjelsen vedtog styrelsesrådet følgende strategiske rammer for Banken (se bilag).

BILAG

BANKENS STRATEGISKE RAMMER

1. Indledning og baggrund

Den seneste forhøjelse af Bankens tegnede kapital (bortset fra opjusteringen til 62 mia. ECU som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse i 1995) var fordoblingen til 57,6 mia. ECU i 1990, og også de tre foregående, egentlige forhøjelser (1978, 1981 og 1986) var fordoblinger af Bankens tegnede kapital. I 1990 ansås udlånsloftet på 250 % af den forhøjede, tegnede kapital for tilstrækkeligt indtil udgangen af 1995. I realiteten har aktiviteten kunnet fortsætte i to år ud over den forventede horisont.

Siden 1990 er Bankens långivning i løbende priser vokset fra i alt 13,4 mia. ECU (1990) til 26,2 mia. ECU (1997). Dette repræsenterer en gennemsnitlig årlig vækst på 10 %. Inden for dette totalbeløb steg aktiviteten uden for Unionen fra 0,7 mia. ECU i 1990 til 3,2 mia. ECU i 1997. Det samlede udestående på lån voksede fra 61,6 mia. ECU til 142,4 mia. ECU.

Denne udvikling afspejler en række grundlæggende politiske og markedsmæssige ændringer af betydning for Banken, herunder integrationen af de østtyske delstater og tre nye medlemsstaters tiltrædelse. Som hidtil havde en række af disse begivenheder deres oprindelse i eller blev formaliseret på Det Europæiske Råds møder. Ultimo 1992 besluttede Det Europæiske Råd således på mødet i Edinburgh at oprette Edinburgh-ordningen på 5 mia. ECU med fokus på transeuropæiske net og miljøet. Det fremmede desuden på afgørende vis det initiativ, som Banken og Europa-Kommissionen havde taget, og som mundede ud i oprettelsen af Den Europæiske Investeringsfond i samarbejde med banksektoren. Et andet vigtigt resultat var et nærmere samarbejde mellem Banken og Europa-Kommissionen om Samhørighedsfonden og strukturfondene, der nu skal revideres.

Medio 1993 besluttede Det Europæiske Råd på mødet i København at forhøje Edinburgh-ordningen med 2 mia. ECU, forlænge dens løbetid og tilføje 1 mia. i lån med rentegodtgørelser til fremme af investeringer, der gennemføres af jobskabende mindre og mellemstore virksomheder. I december 1993 flyttede Det Europæiske Råd på mødet i Bruxelles hovedvægten til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse og for Bankens vedkommende til store investeringer i transeuropæiske net for transport og energioverførsel samt miljøforbedringer. I 1995 blev finansieringen af transeuropæiske net styrket af den prioritering, der blev indledt på mødet i Essen.

I 1997 opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Amsterdam Banken til at udbygge sin aktivitet i bestemte sektorer med henblik på at fremme jobskabelsen i Den Europæiske Union. På denne baggrund udarbejdede Banken sit Amsterdam-handlingsprogram, der omfatter:

- oprettelse af et særligt udlånsvindue til fordel for mindre og mellemstore virksomheder, der skal tilbyde nye finansieringsordninger for teknologiorienterede og vækstprægede sådanne virksomheder. Det kan efter behov bakkes op gennem overførsler fra Bankens årlige overskud på indtil 1 mia. ECU

- udvidelse af EIB's virkefelt til uddannelse og sundhed samt styrkelse af indsatsen til fordel for byforbedring og miljøbeskyttelse

- øget vægt på finansiering af transeuropæiske net og andre store infrastrukturnet.

På det ekstraordinære møde om beskæftigelsen i Luxembourg i november 1997 bekræftede Det Europæiske Råd de allerede indledte foranstaltninger og opfordrede Banken til at fastholde og styrke programmets dynamik.

Uden for Unionen var Bankens aktivitet i perioden kendetegnet af fornyelsen af forskellige mandater, nemlig for staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (den anden finansprotokol til den fjerde Lomé-konvention), middelhavslandene (herunder METAP) samt de central- og østeuropæiske lande. Desuden er der kommet nye målområder til, nemlig især landene i Asien og Latinamerika, Sydafrika og for nylig bistanden inden tiltrædelsen til de central- og østeuropæiske lande samt Cypern.

På denne baggrund har bestyrelsen drøftet de strategiske rammer for den periode, som den foreslåede kapitalforhøjelse ventes at ville dække.

2. Bankens strategi

Bankens strategi skal udvikle sig i tråd med omstændighederne. Følgende hovedpunkter i strategien for den periode, som den nye kapitalforhøjelse ventes at ville dække, er imidlertid fremgået af bestyrelsens drøftelser:

- Koncentration af Bankens indsats i økonomisk tilbagestående områder og randområder i overensstemmelse med dens hovedformål, som er at bidrage til økonomisk konvergens og integration. Det overordnede mål er at fremme dels de tilbagestående regioner i Unionen, dels ansøgerlandenes integration.

- Fortsættelsen af den støtte til udmøntningen af EU's overordnede politikker, som Bankens beslutningstagende organer i tidens løb har bemyndiget den til at yde på baggrund af Det Europæiske Råds politiske beslutninger eller anmodninger, f.eks. på områder som udbygning af transeuropæiske net, styrkelse af den internationale konkurrenceevne, mindre og mellemstore virksomheder, energi og miljøforbedring, eller i form af finansieringsbidrag ifølge særlige mandater eller aftaler som et led i EU's samarbejds- og udviklingspolitik over for tredjelande.

Denne generelle strategi blev godkendt af bestyrelsen i januar 1997. Som allerede nævnt er dens hovedlinjer blevet styrket af den seneste udvikling, nemlig:

- Den voksende erkendelse af, at ØMU's budget- og pengepolitiske aspekter skal ledsages af en koncerteret politik for ledighedsbekæmpelse, der bl.a. omfatter strukturomlægninger og styrkelse af konkurrenceevnen. I denne sammenhæng har Banken bl.a. indledt udmøntningen af sit Amsterdam-handlingsprogram til støtte for Det Europæiske Råds resolution om vækst og beskæftigelse.

- Det Europæiske Råds beslutninger om udvidelsen, der har øget betydningen af Bankens rolle i området. I denne sammenhæng har Banken oprettet en finansieringsordning inden tiltrædelsen for ansøgerlandene.

Inden for denne generelle strategi er Bankens fornemste opgave i den nærmeste fremtid at styrke Den Økonomiske og Monetære Union. På udlånssiden har Banken derfor indledt sit Amsterdam-handlingsprogram. Hvad låntagningsstrategien angår, vil Banken fortsætte sin innovative europolitik. Den omfatter bidrag til opbygning af toneangivende euroemissioner, diversificering af investorerne og etablering af et organiseret marked for EIB's euroobligationer. Diversificeringen af markederne, især i de central- og østeuropæiske lande, vil blive styrket i lighed med skabelsen af nye attraktive og omkostningseffektive produkter.

3. Prioritering i et skiftende miljø

Skønt integrationen af den finansielle sektor med tiden forventes at ville give initiativtagerne øget adgang til alternative finansieringskilder, vil Banken fortsat skulle spille en fremtrædende rolle i de kommende år. Investeringsniveauet er faldet, til dels på grund af de makroøkonomiske tilpasninger forud for overgangen til ØMU, og de offentlige investeringer vil sandsynligvis forblive hæmmede. Banken kan imidlertid bidrage til et opsving i investeringerne gennem ydelse af dels langfristede finansieringsbidrag på attraktive vilkår, dels lån til nye former for partnerskaber med offentlig og privat deltagelse.

På grund af både de grænser, som Bankens egne midler sætter, og nærhedsprincippet er det nødvendigt at tage stilling til Bankens prioritering. Den skal følge med tiden, men der kan allerede fremsættes en række generelle betragtninger.

Det er vigtigt for Banken at koncentrere sig om de for EU højst prioriterede sektorer, og de finansierede projekter skal derfor i særlig grad bidrage til virkeliggørelsen af de EU-politiske mål. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre, at Banken virkelig skaber merværdi. Ifølge vedtægternes artikel 18, stk. 1, yder Banken lån, i det omfang midler ikke kan fremskaffes på rimelige vilkår fra andre kilder. Desuden bidrager Banken til projekternes finansiering som komplement til andre finansieringskilder, når:

- det af finansieringsforslagene fremgår, at et EIB-lån er mere velegnet til det pågældende projekt end midler fra andre kilder, f.eks. når projektet har en lang økonomisk levetid, der taler for en lang løbetid

- dens deltagelse fremskynder eller forbedrer projektet. Dette er tilfældet, fordi dens deltagelse er et signal til de private investorer om, at projektet opfylder de lovmæssige bestemmelser (EU's godkendelse). Det samme gælder den politiske risiko i forbindelse med långivningen uden for EU. Derved kan Banken fungere som katalysator for andre finansieringskilder, ikke mindst i forbindelse med partnerskaber med offentlig og privat deltagelse. Endelig kan Bankens tekniske knowhow skabe merværdi.

Banken bør udvikle sin fremtidige långivningsstrategi for såvel sektorer som regioner i overensstemmelse med ovenstående principper. Den bør søge at koncentrere sig om de områder, der skaber den største merværdi, og nedprioritere projekter, der skaber mindre merværdi. Når der kan opnås finansiering på rimelige vilkår på markedet, og Bankens deltagelse ikke på anden vis fremskynder eller forbedrer projektet, bør Banken overlade dets finansiering til andre kilder i overensstemmelse med vedtægternes artikel 18, stk. 1.

Udviklingen af politikker i overensstemmelse hermed vil blive gjort til genstand for årlige drøftelser med styrelsesrådet på grundlag af en aktivitetsplan, som bestyrelsen vil få forelagt til godkendelse. Denne plan vil blive nærmere omtalt nedenfor.

4. Nærhed og samarbejde med den finansielle sektor

Inden for den beskrevne ramme er et af de grundlæggende principper for udmøntningen af Bankens strategi samarbejdet med banksektoren og andre finansielle formidlere på kapitalmarkederne. En styrkelse og udvidelse af dette samarbejde forbliver således et overordnet mål i de kommende år, der afspejler såvel nærhedsprincippet som rent praktiske overvejelser.

For at opnå den størst mulige multiplikatorvirkning skal Banken under alle omstændigheder overholde komplementærprincippet og kun finansiere den del af projekterne, der anses for nødvendig for opfyldelsen af dens vedtagne politiske mål. Banken skal udbygge sit samarbejde med andre banker for at effektivisere partnerskabet yderligere og samtidig søge at styrke sin katalysatorrolle, f.eks. gennem udvikling af nye produkter.

Det kan ske ved, at Banken letter låntagernes adgang til kapitalmarkederne og samarbejder med kommercielle långivere om udarbejdelsen af finansieringsplaner. Den vil f.eks. hjælpe regionale banker og specialiserede institutioner for bl.a. fremme af mindre og mellemstore virksomheder med at tilpasse sig det fælles marked for finansielle tjenester. I betragtning af dens hovedformål er dette særlig relevant i udviklingsområder, men Banken kunne spille en tilsvarende rolle i ansøgerlandene eller Unionens nabolande. Ved udbygningen af dette samarbejde vil den som sædvanlig søge at undgå enhver form for konkurrenceforvridning. Som følge af de årlige drøftelser af prioriteringen vil den reducere sin andel af udgifterne til projekter, der skaber mindre merværdi. EIB-lånets komplementære karakter vil blive understreget i dokumentationen om projektet.

Det praktiske behov for samarbejde med den finansielle sektor er generelt, men det er særlig vigtigt i forbindelse med långivningen til mindre og mellemstore virksomheder. Således er globallånsordningen rent omkostningsmæssigt den eneste brugbare og økonomiske ordning, som Banken kan anvende til fremme af et stort antal mindre og mellemstore virksomheder. Globallånsordningen skal imidlertid revideres, bl.a. til sikring af, at de endelige modtagere har den størst mulige gavn af finansieringsbidragene til mindre og mellemstore virksomheder. På mellemlang sigt vil Bankens muligheder for finansiering af mindre og mellemstore virksomheder kunne udbygges yderligere i lyset af de erfaringer, der gøres med alternative ordninger inden for rammerne af Amsterdam-handlingsprogrammets finansieringsvindue for mindre og mellemstore virksomheder.

Naturligvis omfatter samarbejdet med den finansielle sektor også middeltilvejebringelsen. Bestyrelsen vil hvert år få forelagt en beretning om det generelle samarbejde mellem Banken og denne sektor både med hensyn til långivning og låntagning.

5. Partnerskab med EIF

Et yderligere konkret eksempel på partnerskabsideen er oprettelsen af Den Europæiske Investeringsfond, idet EIF på innovativ vis forener såvel offentlige som private ejere. En udbygning af partnerskabet mellem Banken og Fonden er et af EIB's overordnede mål. Et skridt i denne retning er oprettelsen af Den Europæiske Finansieringsordning for Teknologi i oktober 1997 på opfordring fra Det Europæiske Råd på mødet i Amsterdam. Denne ordning har til formål at fremme teknologiorienterede og vækstprægede mindre og mellemstore virksomheder via specialiserede fonde for formidling af risikovillig kapital.

Banken og Fonden vil styrke og udvide deres samarbejde yderligere. Af hensyn til dets effektivitet vil Banken rationalisere sin arbejdsgang for så vidt angår EIF, og derved samtidig påse, at den yder Fonden den størst mulige driftsmæssige støtte.

Med henblik på i højere grad at fremme udmøntningen af EU's overordnede politik vil Banken sammen med EIF drøfte mulighederne for for det første at udvide Fondens virkefelt til miljøsektoren og for det andet en selektiv udvidelse af dens aktivitet i Central- og Østeuropa til transeuropæiske net mellem landene i dette område inden for rammerne af finansieringsordningen inden tiltrædelsen. Med forbehold af dels Fondens øvrige ejeres holdning, dels dens generalforsamlings beslutninger vil der eventuelt blive stillet forslag herom.

6. Samarbejde med Europa-Kommissionen

I en bredere EU-sammenhæng supplerer Bankens lån til regionudvikling og EU's budgetmidler hinanden. Koordineringen af disse to finansieringsformer og dermed samarbejdet mellem Banken og Europa-Kommissionen er derfor en væsentlig forudsætning for en effektiv støtte til udviklingsområderne.

Banken og Europa-Kommissionen har allerede et nært samarbejde, men har undersøgt mulighederne for at forbedre dets effektivitet i det kommende årti. De deraf følgende ændringer af procedurerne i begge institutioner vil styrke samarbejdet fremover. Dette er af aktuel betydning i lyset af Europa-Kommissionens »Agenda 2000« og den kommende forhandlingsrunde med medlemsstaterne vedrørende strukturfondene.

Under hensyntagen til regionernes og Europa-Kommissionens respektive roller har Banken foreslået følgende konkrete foranstaltninger, som bestyrelsen har godkendt:

- Banken vil søge at styrke sin deltagelse i den forberedende fase af programmeringen og forhandlingerne om strukturtiltag.

- Banken vil søge at udbygge samrådet mellem institutionerne om samfinansieringer. Med forbehold af eventuelle forretningshemmeligheder vil Banken stille sin projektbedømmelse til rådighed for Europa-Kommissionen, for så vidt angår disse projekter.

- Banken vil fortsat stille teknisk ekspertise til rådighed for Europa-Kommissionen mod omkostningsdækkende vederlag. Denne ekspertise anvendes allerede til bedømmelse af projekter for Samhørighedsfonden og kan efter behov udbygges til udvalgte projekter, der fremmes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, eller transeuropæiske netprojekter.

7. Udmøntning af strategien: rentepolitik

Banken tjener sit grundlæggende formål om at fremme en afbalanceret udvikling i Den Europæiske Union ved at stille fordelene ved sin finansielle styrke til rådighed i samtlige medlemslande, især i de mindre gunstigt stillede regioner. Dens rentepolitik hviler på følgende principper: Banken sigter ikke på fortjeneste (men skal opfylde sine forpligtelser og dække sine udgifter, jf. vedtægternes artikel 19, stk. 1), den undgår diskrimination, og den tilstræber transparens. Hertil kommer, at den inden for rammerne af Amsterdam-handlingsprogrammet søger at opnå en passende balance mellem risiko og indtægter.

En vigtig udvikling i Bankens aktivitet er, at forskellen på udgifterne til bedømmelse af de forskellige projekter vokser, og denne tendens kan meget vel styrkes i de kommende år. Banken har allerede i nogen grad tilpasset sin ensartede rentefastsættelse for at tage hensyn til de forskellige udgifter, der er forbundet med visse kategorier af lån (især beregning af en lavere marginal for store lån og lån til allerede bedømte låntagere). Den foreslår en yderligere rentemodulation, specielt i form af beregning af et tillæg for visse særlig omkostningskrævende forretninger, såsom:

- strukturerede lån/projektlån, når opnåelsen af en fortrinsstilling som sikret långiver viser sig vanskeligt for Banken

- visse virksomhedslån, når låntager kun kan tilbyde sikkerhed, som ikke umiddelbart kan realiseres.

Ifølge Bankens vedtægter skal der stilles tilstrækkelig sikkerhed for hvert lån. Banken er fortsat af den opfattelse, at der er tilstrækkelige muligheder for at styre risikoen i forbindelse med de normale forretninger ved at overføre den helt eller delvis til garantier eller anden sikkerhed fra tredjemand. Derved afspejler den samlede pris på EIB's finansieringsbidrag ligeledes kreditrisikoen. Overførslen af projektrisikoen til tredjemand er ligeledes et vigtigt led i samarbejdet mellem EIB og forretningsbankerne.

Imidlertid findes der visse kategorier af forretninger, som bestyrelsen skal fastlægge retningslinjer og grænser for (f.eks. visse transeuropæiske net, partnerskaber med offentlig og privat deltagelse, virksomhedslån og strukturerede lån/projektlån), hvis risiko ikke kan overføres helt ifølge Bankens normale praksis. Banken vil under fastholdelse af en acceptabel risikoprofil revidere sin holdning til disse forretninger og i fornødent omfang beregne sig et større tillæg. Den vil udarbejde mere detaljerede forslag herom hurtigst muligt. Der vil naturligvis ikke ske nogen ændring i bedømmelsen af medlemsstaternes risikograd, således at enhver diskrimination inden for denne gruppe låntagere på grundlag af risikoen undgås.

8. Aktiviteten uden for EU

Bankens aktivitet uden for Unionen udfoldes inden for rammerne af Det Europæiske Råds mandater. Den generelle holdning til denne långivning blev senest revideret af styrelsesrådet på årsmødet i 1994, hvor hovedpunkterne var det vejledende loft over denne aktivitet på 10 % af Bankens gennemsnitlige, samlede aktivitet og behovet for yderligere overvejelser af spørgsmålet om Unionens garanti.

I forhold til situationen i 1994 udgør oprettelsen af finansieringsordningen inden tiltrædelsen for landene i Central- og Østeuropa en vigtig nyskabelse. Den er ikke omfattet af en garanti fra EU-budgettet og indregnes ej heller i det vejledende udlånsloft på 10 %. Generelt har Banken oprettet en ordning for risikodeling for en lang række forretninger.

Den vigtigste opgave på kort sigt er at udmønte de eksisterende mandater, nemlig landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (Lomé-konventionen), Sydafrika, Asien og Latinamerika, Central- og Østeuropa samt Middelhavsområdet. De udløber inden for de kommende to år, hvorefter Bankens beslutningstagende organer vil skulle drøfte dens generelle rolle til støtte for EU's politik for samarbejde og udvikling over for tredjelande.

Der kan ikke umiddelbart tages stilling dertil, men der kan peges på en række principper som grundlag for de kommende strategiske drøftelser, f.eks.:

- Banken vil forblive medlemsstaternes finansieringsinstitution, og dens hovedaktivitet bør udfoldes i eller til direkte gavn for disse. Långivningen uden for Unionen vil blive udfoldet inden for rammerne af særlige mandater fra medlemsstaterne og bør forblive en supplerende aktivitet.

- Banken vil fortsætte sit nære samarbejde med Europa-Kommissionen (i overensstemmelse med Unionens generelle udviklingsstrategi for de pågældende lande eller landegrupper) og med andre internationale finansieringsinstitutioner og nationale organer. Den vil bestræbe sig for at koordinere sine forretninger og finansieringsvilkår med disse organer.

- Banken vil bidrage til den private sektors udvikling, herunder fremme dels opbygningen af passende finansieringsinstitutioner, dels mindre og mellemstore virksomheder. Som i EU vil den finansiere investeringer, i det omfang midler ikke kan fremskaffes på rimelige vilkår fra andre kilder (vedtægternes artikel 18, stk. 1).

- Banken vil kræve tilstrækkelig garanti af budgetmidler, skønt den i egnede tilfælde fortsat vil acceptere risikodeling.

De her fremsatte bemærkninger om maksimering af multiplikatorvirkningen og partnerskab med forretningsbankerne gælder mutatis mutandis både i og uden for Unionen. Bl.a. vil det vejledende loft på 10 % over udeståendet på lån uden for Unionen skulle revideres i overensstemmelse med udlånspolitikken. Bestyrelsen vil drøfte disse spørgsmål yderligere som et led i forberedelserne til den næste generation eksterne mandater.

9. Prioritering af långivningen og effektiv anvendelse af Bankens midler

Det skiftende økonomiske og finansielle miljø betyder, at udmøntningen af den generelle strategi skal følges nøje og tilpasses såvel udviklingen som Bankens resultater. Med henblik på optimering af sit bidrag til virkeliggørelsen af EU's politikker og på den mest effektive anvendelse af sine midler vil Banken udarbejde en aktivitetsplan, som bestyrelsen hvert år vil få forelagt til drøftelse og godkendelse. Den skal omfatte sektoranalyser af långivningen både i og uden for Unionen og vil blive opdateret rullende. Den skal danne rammen om drøftelser af Bankens prioritering og mål og om en løbende fastsættelse af nye prioriteringer og mål under hensyntagen til, at visse opgaver i stadig højere grad kan overlades til andre finansieringskilder. Disse drøftelser kunne ligeledes være en passende lejlighed til at gennemgå den omtalte årlige beretning om samarbejdet med den finansielle sektor.

Aktivitetsplanen skal danne grundlaget for en præstationsbedømmelse. Den skal derfor omfatte dels feedback fra en analyse af projektporteføljens kvalitet på grundlag af en række præstationskriterier, dels resultaterne af projektevalueringsenhedens arbejde. Som eksempler herpå kan nævnes anvisninger på forbedringer af forretningsgangen, såsom fremme af programmer på visse områder. I de senere år har Banken i høj grad udbygget sine systemer, således at de muliggør en løbende overvågning af dens præstationer som finansiel formidler. Den vil fortsætte med at udvikle systemer, der kan overvåge aktiviteten, f.eks. for benchmarking af sine finansielle forretninger og udarbejdelse af en samlet risikoanalyse.

På længere sigt vil Banken på ny gennemgå sine behov for kapital og reserver, herunder de vigtigste nøgletal, med henblik på drøftelse i bestyrelsen i 2001.

Et spørgsmål i forbindelse med udsigterne på mellemlang sigt er, hvilke ressourcer virkeliggørelsen af Bankens mål kræver. I betragtning af sit knappe personale og målet om at holde de administrative udgifter under fast kontrol skal Banken fortsat definere sine behov for menneskelige ressourcer omhyggeligt, ligesom personalet vil skulle uddannes i overensstemmelse med den strategiske prioritering. Bestyrelsens drøftelser af aktivitetsplanen som nævnt ovenfor kan ligeledes danne rammen om udarbejdelsen af en strategi for Bankens ressourceanvendelse.