Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998D0647

    98/647/EF: Europa-Parlamentets afgørelse af 7. oktober 1998 om decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 1996 - Sektion IV: Domstolen - Sektion V: Revisionsretten - Sektion VI: Del B: Regionsudvalget

    EFT L 308 af 18.11.1998, p. 39–40 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/10/1998

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/647/oj

    31998D0647

    98/647/EF: Europa-Parlamentets afgørelse af 7. oktober 1998 om decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 1996 - Sektion IV: Domstolen - Sektion V: Revisionsretten - Sektion VI: Del B: Regionsudvalget

    EF-Tidende nr. L 308 af 18/11/1998 s. 0039 - 0040


    EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE af 7. oktober 1998 om decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 1996-Sektion IV: Domstolen-Sektion V: Revisionsretten-Sektion VI: Del B: Regionsudvalget (98/647/EF)

    EUROPA-PARLAMENTET,

    - der henviser til EF-traktatens artikel 203, stk. 10,

    - der henviser til finansforordningens artikel 22, stk. 2 og 3,

    - der henviser til forvaltningsregnskabet og balancen for regnskabsåret 1996 (SEK(97)0402-C4-0197/97),

    - der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 1996 (C4-0599/97) (1),

    - der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A4-0289/98),

    Domstolen

    1. bemærker, at budgetoverslaget og navnlig bevillingen til artikel 270 ikke har været pålidelig nok; anmoder derfor Domstolen om at forbedre det forberedende arbejde og navnlig de finansielle overslag, for så vidt angår bevillingsstørrelsen og begrundelsen for de forskellige budgetposter;

    Revisionsretten

    2. foreslår Revisionsretten, at dets medlem med ansvar for administrative spørgsmål fra regnskabsåret 1997 systematisk inddrager Revisionsretten i de horisontale revisioner;

    Regionsudvalget

    3. beklager, at oplysningerne i forvaltningsregnskabet og balancen for Sektion VI-Del B i det almindelige budget er særdeles mangelfulde; anmoder Regionsudvalget om at sørge for, at oplysningerne vedrørende gennemførelsen af de bevillinger, det er ansvarlig for, er gennemskuelige, fuldstændige og præcise;

    4. beklager de uregelmæssigheder, som fremgår af Revisionsrettens årsberetning; tager den foreløbige beretning til efterretning, som Regionsudvalget har fremsendt til dechargemyndigheden om inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb og de forvaltningsmæssige og juridiske tiltag, der er gennemført eller planlagt; opfordrer Revisionsretten til at kontrollere berettigelsen og effektiviteten af ovennævnte tiltag;

    5. giver udtryk for sin bekymring over den manglende konsekvente personalepolitik i Regionsudvalget, som har givet anledning til en række sagsanlæg fra personalets side og domme fra Retten i Første Instans; at det er nødvendigt at behandle dette spørgsmål mere indgående i forbindelse med 1999-budgetproceduren (2).

    6. meddeler decharge til Domstolens, Revisionsrettens og Regionsudvalgets generalsekretærer for gennemførelsen af deres budgetter for regnskabsåret 1996;

    7. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til de berørte institutioner og det rådgivende organ, og sikre dens offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven)

    Generalsekretær

    Julian PRIESTLEY

    Formand

    José María GIL-ROBLES

    (1) EFT C 348 af 18. 11. 1997.

    (2) Se dok. PE 226.669

    Top