Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998D0031

    98/31/EF: Kommissionens beslutning af 28. november 1997 om godkendelse af Irlands program for udryddelse af kvægbrucellose for 1998 og om fastsættelse af EF's tilskud (Kun den engelske udgave er autentisk)

    EFT L 16 af 21.1.1998, p. 5–5 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1998

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/31(1)/oj

    31998D0031

    98/31/EF: Kommissionens beslutning af 28. november 1997 om godkendelse af Irlands program for udryddelse af kvægbrucellose for 1998 og om fastsættelse af EF's tilskud (Kun den engelske udgave er autentisk)

    EF-Tidende nr. L 016 af 21/01/1998 s. 0005 - 0005


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. november 1997 om godkendelse af Irlands program for udryddelse af kvægbrucellose for 1998 og om fastsættelse af EF's tilskud (Kun den engelske udgave er autentisk) (98/31/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), senest ændret ved beslutning 94/370/EF (2), særlig artikel 24, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I henhold til beslutning 90/424/EØF kan der ydes EF-tilskud til udryddelse og overvågning af kvægbrucellose;

    ved brev har Irland forelagt et program for udryddelse af denne sygdom;

    programmet er blevet behandlet og har vist sig at være i overensstemmelse med Rådets beslutning 90/638/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af EF-kriterier for foranstaltninger til udryddelse og overvågning af en række dyresygdomme (3), ændret ved direktiv 92/65/EØF (4);

    dette program står på listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 1998, jf. Kommissionens beslutning 97/681/EF (5);

    på baggrund af programmets betydning for, at EF's dyresundhedsmæssige mål nås, bør EF's tilskud fastsættes til 50 % af de af Irland afholdte udgifter, dog højst 1 000 000 ECU;

    EF's tilskud tildeles, hvis foranstaltningerne gennemføres, og myndighederne sender alle de nødvendige oplysninger inden udløbet af de fastsatte frister;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Det program for udryddelse af kvægbrucellose, som Irland har forelagt, godkendes for perioden 1. januar til 31. december 1998.

    Artikel 2

    Irland sætter den 1. januar 1998 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at iværksætte det program, der er nævnt i artikel 1.

    Artikel 3

    1. EF's tilskud fastsættes til 50 % af Irlands udgifter til kompensation af ejerne for slagtning af dyr, dog højst 1 000 000 ECU.

    2. EF's tilskud tildeles:

    - efter at Kommissionen har fået forelagt en kvartalsrapport om programmets forløb og om de afholdte udgifter

    - efter at Kommissionen senest den 1. juni 1999 har fået forelagt en endelig rapport om den tekniske gennemførelse af programmet med udgiftsbilag

    og forudsat, at Fællesskabets veterinærlovgivning er overholdt.

    Artikel 4

    Denne beslutning er rettet til Irland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 1997.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 224 af 18. 8. 1990, s. 19.

    (2) EFT L 168 af 2. 7. 1994, s. 31.

    (3) EFT L 347 af 12. 12. 1990, s. 27.

    (4) EFT L 268 af 14. 9. 1992, s. 54.

    (5) EFT L 286 af 18. 10. 1997, s. 11.

    Top