Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R2570

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2570/97 af 19. december 1997 om indstilling af fiskeri efter makrel fra fartøjer som fører dansk flag

    EFT L 350 af 20.12.1997, p. 2–2 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1997

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/2570/oj

    31997R2570

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2570/97 af 19. december 1997 om indstilling af fiskeri efter makrel fra fartøjer som fører dansk flag

    EF-Tidende nr. L 350 af 20/12/1997 s. 0002 - 0002


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2570/97 af 19. december 1997 om indstilling af fiskeri efter makrel fra fartøjer som fører dansk flag

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2205/97 (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Rådets forordning (EF) nr. 392/97 af 20. december 1996 om fordeling for 1997 mellem medlemsstaterne af fangstkvoter for fartøjer, der udøver fiskeri i Norges eksklusive økonomiske zone og fiskerizonen omkring Jan Mayen (3), fastsætter kvoter for makrel i 1997;

    for at overholde bestemmelserne om de kvantitative begrænsninger af fangsterne af kvoterede bestande er det nødvendigt, at Kommissionen ved en forordning fastsætter den dato, på hvilken de fangster, der er taget af fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, må antages at have opbrugt den tildelte kvote;

    ifølge de oplysninger, der er meddelt til Kommissionen, har fangsterne af makrel i farvandene i ICES-område IIa (norske farvande nord for 62 °N), taget af fartøjer, som fører dansk flag eller er registreret i Danmark, nået den for 1997 tildelte kvote; Danmark har forbudt fiskeri efter denne bestand med virkning fra den 23. november 1997; det er derfor nødvendigt at opretholde denne dato -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Fangsterne af makrel i farvandene i ICES-område IIa (norske farvande nord for 62 °N) fra fartøjer, der fører dansk flag eller er registreret i Danmark, må antages at have opbrugt den kvote, der er tildelt Danmark for 1997.

    Fiskeri efter makrel i farvandene i ICES-område IIa (norske farvande nord for 62 °N) fra fartøjer, der fører dansk flag eller er registreret i Danmark, er forbudt, ligesom opbevaring om bord, omladning og landing af den ovenfor nævnte bestand, fanget i disse farvande af de nævnte fartøjer efter denne forordnings anvendelsesdato.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 23. november 1997.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 1997.

    På Kommissionens vegne

    Emma BONINO

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 261 af 20. 10. 1993, s. 1.

    (2) EFT L 304 af 7. 11. 1997, s. 1.

    (3) EFT L 66 af 6. 3. 1997, s. 57.

    Top