31997D0310

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. februar 1997 om indrømmelse af yderligere gennemførelsesfrister til Portugal til gennemførelse af direktiv 90/388/EØF og 96/2/EF om liberalisering af markedet for teletjenester (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (97/310/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

under henvisning til Kommissionens direktiv 90/388/EØF af 28. juni 1990 om liberalisering af markedet for teletjenester (1), senest ændret ved direktiv 96/19/EF (2), særlig artikel 2, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår mobil- og personkommunikation (3), særlig artikel 4,

efter at have opfordret (4) de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/388/EØF og artikel 4 i direktiv 96/2/EF, og

ud fra følgende betragtninger:

A. FAKTISKE OG RETLIGE OMSTÆNDIGHEDER

I. Portugals anmodninger

(1) I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 96/2/EF har den portugisiske regering ved brev af 14. maj 1996 anmodet om følgende gennemførelsesfrister:

- indtil den 1. januar 1998 for så vidt angår ophævelse af restriktionerne for operatører af mobile og personlige kommunikationssystemer med hensyn til etablering af egen infrastruktur. Denne ophævelse skulle gennemføres omgående ifølge artikel 3c i direktiv 90/388/EØF

- indtil den 1. januar 1999 for så vidt angår direkte sammenkobling af mobile telenet. Denne bestemmelse skulle gennemføres omgående ifølge artikel 3d i direktiv 90/388/EØF.

Portugal finder disse yderligere gennemførelsesfrister nødvendige af følgende grunde:

1.1. For så vidt angår ophævelsen af restriktionerne for operatører af mobile og personlige kommunikationssystemer med hensyn til etablering af egen infrastruktur og anvendelse af tredjemands infrastruktur anfører Portugal, at sammenkoblingskredsløb lejet fra Portugal Telecom skaber ca. 2 % af sidstnævntes indtægter. Bortfaldet af en del af disse indtægter (7,423 mia. esc. i 1997 ved en omsætning på mere end 375 mia. esc.) kunne få betydning for finansieringen af det almene tjenesteudbud, eftersom Portugal Telecom samtidig vil blive påvirket af liberaliseringen af satellitkommunikationer og tilvejebringelse af tjenester for lukkede brugergrupper.

1.2. Med hensyn til mobiloperatørernes ret til at foretage direkte sammenkobling med udenlandske netværker hævder Portugal, at de internationale takster for Portugal Telecoms taletelefonitjeneste ikke er i overensstemmelse med omkostningerne. Hvis denne ret blev gennemført omgående, ville Portugal Telecom derfor enten skulle skære drastisk ned på sine internationale takster (med et skønnet tab på 9,652 mia. esc. i 1997) eller skønsmæssigt miste 15 % af sin faste internationale trafik til mobile operatører (dvs. 8,104 mia. esc. i 1997). Desuden ville man miste de indtægter, der skabes ved sammenkoblingen af de mobile netværker med udenlandske netværker (5,519 mia. esc. i 1997). Dette kunne også få en negativ indvirkning på finansieringen af det almene tjenesteudbud.

(2) De portugisiske myndigheder sendte en beskrivelse af virkningen af en øjeblikkelig gennemførelse af direktiv 96/2/EF. Disse oplysninger er vedlagt de portugisiske myndigheders brev af 14. maj 1996.

(3) Ved brev af 25. juni 1996 anmodede de portugisiske myndigheder desuden om følgende gennemførelsesfrist i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/388/EØF:

- Indtil 1. januar 2000 hvad angår ophævelse af de eksklusive rettigheder, der for tiden er indrømmet Portugal Telecom med hensyn til tilrådighedsstillelse af taletelefoni og den dertil knyttede netværksinfrastruktur. Denne bestemmelse skal gennemføres før den 1. januar 1998 i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/388/EØF.

- Indtil den 1. juli 1999 med hensyn til ophævelse af restriktioner for tilrådighedsstillelse af allerede liberaliserede teletjenester med hensyn til:

a) netværker oprettet af udbyderen af teletjenesten

b) infrastrukturer stillet til rådighed af tredjemand, og

c) deling af netværker, andre faciliteter og arbejdssteder.

Disse bestemmelser skulle gennemføres før den 1. juli 1996 i henhold til artikel 2, stk. 2, tredje punktum, i direktiv 90/388/EØF. Disse bestemmelser henviser ikke til kabel-tv-infrastruktur, som er reguleret i artikel 4 i samme direktiv.

Den portugisiske regering mener, at der er behov for yderligere gennemførelsesfrister af følgende grunde:

3.1. Portugal Telecom får ca. 6 % af sine indtægter fra tilrådighedsstillelse af faste (udlejede) kredsløb (i 1995 23 mia. esc. ud af en omsætning på 393 mia. esc.). Den øjeblikkelige ophævelse af restriktionerne for anvendelse af alternative infrastrukturer kunne føre til et tab på 24 mia. esc. over en periode på fem år, der er et resultat af en substitutionseffekt (tab af kunder til udbydere af alternative netværker) og en indtægtseffekt (behovet for at mindske taksterne for at forblive konkurrencedygtig). Dette tab kunne få indvirkning på finansieringen af det almene tjenesteudbud, eftersom Portugal Telecom vil blive påvirket af liberaliseringen af satellitkommunikationer og tilvejebringelse af tjenester for lukkede brugergrupper.

3.2. Portugal Telecom sigter mod en fuldstændig afbalancering af taksterne for taletelefoni. Der er en delvis garanti for denne afbalancering i den nuværende priskonvention, der er i kraft indtil 1998, via en egentlig nedsættelse af det samlede prisniveau og stigninger svarende til inflationen på 6 % for takster under kostpris. Det er påkrævet med yderligere strukturtilpasninger for at sætte Portugal Telecom i stand til at fungere effektivt under perfekte konkurrenceforhold, og der er behov for at færdiggøre undersøgelser for at vurdere, om det er nødvendigt at tilpasse denne strategi for perioden fra 1998 til 2000, så afbalanceringen af taksterne vil kunne være afsluttet på det tidspunkt.

(4) Der blev givet yderligere detaljer på et bilateralt møde i Bruxelles den 18. juni 1996 og i et senere brev til de portugisiske myndigheder den 30. juli 1996. Spørgsmålet blev drøftet igen på bilaterale møder i Strasbourg den 12. november og i Bruxelles den 18. november 1996 og i senere telefaxer fra de portugisiske myndigheder den 22. november 1996.

II. Modtagne kommentarer

(5) Fire virksomheder og sammenslutninger har fremsat bemærkninger efter offentliggørelsen af Kommissionens bemærkninger den 29. juni 1996.

Hvad angår ophævelsen af restriktionerne for operatører af mobile og personlige kommunikationssystemer med hensyn til etablering af egen infrastruktur gøres der i de fleste af bemærkningerne følgende gældende:

- Der er ikke noget grundlag for at indrømme en undtagelse for at sætte Portugal i stand til at beskytte sig mod virkningerne af at gennemføre Kommissionens direktiv 94/46/EF (5) for så vidt angår satellitkommunikation og af at liberalisere ikke-monopoliserede tjenester, herunder taletjenester for lukkede brugergrupper, i henhold til direktiv 90/388/EØF, som skulle være sket for mange år siden. Det bemærkes, at hverken satellitkommunikationstjenester eller ikke-monopoliserede tjenester, herunder lukkede brugergrupper, ville erstatte en tilstrækkelig stor del af den trafik, der har oprindelse eller afsluttes på GSM-netværker, da ingen af dem er velegnede til dette formål.

- Det ikke er rimeligt at antage, at begge GSM-operatører ville nedlægge alle deres faste kredsløb i 1997 i betragtning af, at det tager adskillige år at opbygge et alternativt netværk eller for nye markedsdeltagere reelt at være i stand til at konkurrere med Portugal Telecom. De skønnede tab er derfor unødvendigt høje. I en af bemærkningerne henvises der til en undersøgelse, der viser, at hvis Portugal Telecom skulle matche konkurrerende netværkers priser (konkurrenceeffekt) snarere end at opretholde høje priser (substitutionseffekt) ville den negative finansielle effekt for Portugal Telecom kun svare til 1,3 % af indtægterne i stedet for 15 % som anført af de portugisiske myndigheder. Desuden fremhæves i nogle bemærkninger, at GSM-operatører bringer ny trafik ind snarere end at erstatte Portugal Telecoms trafik på kort sigt.

- Der er i de fleste af de statistikker, der fremlægges i det portugisiske indlæg, ikke taget hensyn til alle relevante oplysninger. Især er det blevet nævnt, at der i beregningerne ikke er taget højde for de virksomheder i Portugal Telecom-koncernen, der snarere end at lide tab vil have fordel af direktivet. På den baggrund ville den anførte virkning blive mindsket betydeligt.

Hvad angår mobiloperatørernes ret til at koble direkte sammen med udenlandske netværker fremføres følgende i bemærkningerne:

- De portugisiske myndigheders analyse, hvorefter den direkte sammenkobling vil tvinge Portugal Telecom til at foretage en drastisk nedsættelse af sine takster eller miste 15 % af sin faste internationale trafik til konkurrenter, tager ikke hensyn til faldet i omkostninger og det øgede brug, som begge ville medføre en betydelig svækkelse af virkningen for Portugal Telecom.

- Med hensyn til de portugisiske myndigheders argument om, at mobiloperatører vil reducere Portugal Telecoms internationale trafik, er det højst usandsynligt, at brugerne (hvoraf de fleste er erhvervskunder) vil bruge deres GSM i stedet for PSTN til internationale opkald.

- Portugal Telecom bør være i stand til at tilbyde en nedsættelse på mindst 30 % af de internationale takster. Disse rabatter gives antagelig allerede til forskellige store endelige brugere. Desuden slås der i nogle af bemærkningerne til lyd for, at mængderabatter til mobiloperatørerne ville skabe et rimeligere konkurrencemiljø, der vil sætte konkurrerende mobiloperatører i stand til at tilbyde internationale tariffer, der er mere i overensstemmelse med de internationale taletelefonitakster, som Portugal Telecom tilbyder. I dag skal GSM-operatører betale næsten 100 % af Portugal Telecoms takst for internationale opkald (6). En af bemærkningerne viser, at dette fald i taksterne ikke i vid udstrækning ville påvirke Portugal Telecoms driftsevne og ville bringe de fordele, der følger af lavere priser.

- Der er almindelig enighed om, at den faktiske indvirkning på det almene tjenesteudbud i realiteten ville være ubetydelig. Det bemærkes, at de eneste tal, der er medtaget i regeringens dokumentation, var det investeringsniveau, der er nødvendigt for at opfylde den almene forpligtelse til tjenesteudbud (Universal Service Obligation - »USO«). Tegnene på voksende indtægter, der skabes på grundlag af disse investeringer (installationsgebyrer, månedlige gebyrer, indkommende opkald, indirekte fremme af Portugal Telecoms tjenester) var ikke med, hvilket også gælder den nye teknologi, der anvendes til at gennemføre USO på en mere omkostningseffektiv måde. Der slås i bemærkningerne til lyd for, at man i EF opretter en fond for almene tjenesteudbud til at dække omkostningerne for et eventuel misforhold med hensyn til at opfylde USO i stedet for at pålægge mobiloperatørerne restriktioner. Det understreges også, at der bør skabes et regnskabssystem til skønsmæssigt at beregne omkostningerne ved at opfylde USO. De aktuelle skøn er ifølge bemærkningerne ikke pålidelige.

- En undtagelse på dette område vil blot forsinke udviklingen af mobilkommunikation på tværs af grænserne og begrænse væksten og udviklingen på mobilmarkedet, som har skabt beskæftigelsesmuligheder og andre økonomiske fordele i lande, hvor man på et tidligt tidspunkt har givet konkurrencen frit spil.

Ved brev af 20. august 1996 sendte Kommissionen de fire bemærkninger fra disse tredjeparter, som den havde modtaget efter offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 29. juni 1996, til de portugisiske myndigheder. Kommissionen opfordrede de portugisiske myndigheder til at fremsætte bemærkninger til disse indlæg fra tredjemand.

(6) Syv virksomheder og sammenslutninger fremsatte bemærkninger efter Kommissionens offentliggørelse af en meddelelse den 7. september 1996. En af disse virksomheder meddelte ikke desto mindre Kommissionen ved brev af 18. november 1996, at nogle af dens bemærkninger måske ikke er i overensstemmelse med den aktuelle situation i Portugal i betragtning af, at Portugal Telecom var i færd med at overveje at anvende omkostningsægte sammenkoblingstakster for internationale opkald.

Hvad angår afskaffelsen af de eksklusive rettigheder, der for tiden er indrømmet Portugal Telecom for tilrådighedsstillelse af taletelefoni og den dertil knyttede netværksinfrastruktur og desuden ophævelsen af restriktioner på tilrådighedsstillelse af visse allerede liberaliserede teletjenester er der fremsat følgende bemærkninger:

- Det understreges, at en teleoperatørs dominerende stilling ikke bør styrkes ved kun at tillade denne at investere kraftigt i de infrastrukturer (såsom kabel), som skulle udgøre de vigtigste alternative teletjensteoperatører. Det siges i bemærkningerne, at der ikke er behov for at beskytte en virksomhed med mere end en andel på 90 % af telemarkedet og med et større overskud end British Telecom, France Telecom, Tele Danmark og AT& T (en overskudsmargen efter skat og afskrivninger på 50 mia. esc. i 1996, hvilket er en stigning på 40 % i forhold til 1995). Det er klart, at større effektivitet som følge af en åbning af markedet vil komme forbrugerne og den portugisiske økonomi til gode. Det siges endvidere i bemærkningerne, at de portugisiske myndigheder måske sammenblander den offentlige interesse med Portugal Telecoms interesser. Eventuelle betydelige negative virkninger for Portugal Telecoms indtægter, som forårsages af en fuldstændig gennemførelse af direktiverne, kan kun betyde, at Portugal Telecom indtil nu har haft mulighed for at kræve alt for høje priser for sine tjenester på bekostning af andre markedsdeltagere og forbrugerne. Der stilles i bemærkningerne spørgsmålstegn ved den grundlæggende antagelse om, at Portugal Telecom uvægerligt vil lide tab, og at disse tab uvægerligt vil føre til en forringelse af tjenesterne. Desuden fremføres det som argument, at de portugisiske myndigheder i sine antagelser har opereret med en for høj priselasticitet på efterspørgselssiden. Der sættes i bemærkningerne spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt at forlade sig på historiske tal på dette marked i hastig udvikling. Endelig er eventuel priskontrol fra de portugisiske myndigheders side hverken realistisk eller tilstrækkelig.

- USO kan opfyldes af de nye markedsdeltagere, og de portugisiske myndigheder har altid understreget, at det vil være tilfældet. Det anføres i bemærkningerne, at konkurrence vil føre til lavere omkostninger og således lavere omkostninger for USO. Under de aktuelle forhold modtager Portugal Telecom, som det påpeges i bemærkningerne, statssubsidier for visse avancerede tjenester og nyder i sidste ende markedsføringsfordelen af at være universalleverandør. Det siges desuden, at midler fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond er blevet brugt til at bistå med opfyldelsen af USO. Det nævnes endvidere, at det er umuligt at foretage en fuldstændig vurdering af de portugisiske myndigheders skøn, da der ikke findes en gennemsigtig regnskabsprocedure. Det understreges, at de tab, som de portugisiske myndigheder anser for sandsynlige, forekommer overdrevne. Det er meget usandsynligt, at Portugal Telecom vil miste alle sine kunder til faste kredsløb, da mange af disse kunder er datterselskaber af Portugal Telecom. Det siges hertil i bemærkningerne, at eventuel generel nedgang i Portugal Telecoms indtægter, hvis det overhovedet kan tænkes, vil skabe øgede indtægter i disse datterselskaber. Eksempelvis nævnes det, at Telepac har 75 % af datacom-markedet, TMN har 50 % af mobilmarkedet, Contactel og TLM har 67 % af paging-markedet (personsøgningstjenester), TV Cabo har 75 % af markedet for kabel-tv og Radiomóvel 70 % af trunking-markedet (transittjenester). Portugal Telecom har helt klart et monopol på det offentlige taletelefonimarked, hvor langt de fleste af indtægterne opstår. Herfra stammer langt de fleste af midlerne til USO snarere end indtægterne fra faste kredsløb.

- Det understreges, at Portugal Telecom kører med overskud og klarer sig godt finansielt. Det siges i bemærkningerne, at overskuddet steg med 70 % i 1995, medens taksterne faldt. Aktiekursen på Portugal Telecom har klaret sig bedre end det generelle indeks i Den Portugisiske Republik og USA, hvor Portugal Telecoms aktier handles på New York Stock Exchange. I februar 1996 var kursen 22,375 US $ sammenlignet med en placeringspris på 18,275 US $. Man søger en strategisk partner for at positionere Portugal Telecom på markedet i kølvandet på den næste privatiseringsbølge, som er under forberedelse.

- Det siges i bemærkningerne, at de portugisiske myndigheder har fejlbedømt behovet for at genskabe balancen i sine taletelefonitakster. Der er meget, der tyder på, at den gennemsnitlige omkostning ved et lokalt opkald i Den Portugisiske Republik kan sammenlignes med et tilsvarende opkald i Storbritannien, Belgien, Danmark og Østrig, men er højere end i Tyskland og Nederlandene. På den anden side er omkostningerne ved et langdistanceopkald 43 % højere end det europæiske gennemsnit. Imidlertid understreges det i bemærkningerne, at denne sammenligning har potentiel slagside og ikke kan verificeres. Lokale opkald i Portugal defineres som opkald med en radius på 5 km (medens det f.eks. i Storbritannien er en radius på 30 km). Desuden er den enhed i Den Portugisiske Republik, der sammenlignes med, på tre minutter, hvilket er længere end i andre medlemsstater. Der kan argumenteres for, at der ikke er behov for at afbalancere taksterne, da disse ganske enkelt skal sættes ned inden for alle sektorer. Hvis en afbalancering er nødvendig, var det under alle omstændigheder et uundgåeligt resultat af liberaliseringsprocessen. Det siges videre i bemærkningerne, at det uden en gennemsigtig regnskabsprocedure er umuligt at foretage en korrekt evaluering af de portugisiske myndigheders indlæg.

- Det siges endvidere i bemærkningerne, at Portugal Telecoms priser for kredsløb på 2 Mbs er 2,6 gange dyrere end British Telecoms. Det gøres gældende, at denne forskel tydeligvis ikke er baseret på omkostninger. Desuden siges det, at Rådets direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb (7) ikke effektivt er gennemført i portugisisk lovgivning, da priserne ellers ville være faldet. Det gøres i bemærkningerne gældende, at Portugal Telecoms manglende evne til at matche de tjenester, som ville kunne stilles til rådighed af konkurrenter på alternative infrastrukturer, ikke er nogen grund til at forhindre konkurrenter i at være aktive på markedet. Desuden påpeges det i bemærkningerne, at Portugal Telecom er dominerende på markedet for kabel-tv, som er en af de bedste alternative teletjenesteinfrastrukturer. Enhver undtagelse i overensstemmelse med den af de portugisiske myndigheder fremsatte anmodning ville styrke denne stilling.

Ved brev af 29. november 1996 sendte Kommissionen disse syv tredjeparters bemærkninger, som den modtog efter offentliggørelsen af dens meddelelse fra den 7. september 1996, til de portugisiske myndigheder. Kommissionen opfordrede de portugisiske myndigheder til at fremsætte sine bemærkninger til disse tredjepartsindlæg.

III. De portugisiske myndigheders svar

(7) Ved brev af 3. oktober 1996 sendte de portugisiske myndigheder deres første svar til tredjeparternes bemærkninger i form af brev af 20. august 1996.

De understregede heri, at GSM-operatørerne i Den Portugisiske Republik ikke var blevet afkrævet noget licensgebyr (undtagen vederlag for licensprocessen), og at GSMoperatører derfor havde råd til fortsat at betale for brugen af Portugal Telecoms infrastruktur. På trods af denne yderligere omkostning har GSM-operatørerne ifølge de portugisiske myndigheder opnået en markedsgennemtrængning, der placerer Den Portugisiske Republik på sjettepladsen i EU.

I sin fax af 22. november 1996 gentog de portugisiske myndigheder, at alternative infrastrukturoperatører ville være i stand til at underbyde Portugal Telecoms priser for sammenkoblingskredsløb med 50 %, og at tjenesteudbydere af liberaliserede teletjenester ville kunne leje 10 % af de kredsløb, som de har brug for, gennem Portugal Telecom. Portugal tilføjer, at faldet i efterspørgslen ville indtræde øjeblikkeligt, fordi kapaciteten allerede er installeret af koncessionerede virksomheder, undtagen på lokalt plan. De portugisiske myndigheder skønnede, at den øgede konkurrence ville formindske Portugal Telecoms indtægter med 2 mia. esc. om året som følge af konkurrenternes mindskede omkostninger i forbindelse med leje af alternativ infrastruktur til lavere priser.

De portugisiske myndigheder anførte endvidere, at hvis Portugal Telecom alternativt sænkede sine priser på sammenkoblingskredsløb drastisk for at bevare sin markedsandel på skønsmæssigt 80 %, så ville Portugal Telecom miste indtægter på 14 mia. esc. inden for denne sektor.

Ved brev af 3. januar 1997 sendte de portugisiske myndigheder en række bemærkninger til støtte for deres stillingtagen til det andet sæt bemærkninger fra tredjeparterne. Kommissionen modtog disse bemærkninger den 17. januar 1997.

IV. Artikel 4 i direktiv 96/2/EF og artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/388/EØF

(8) I henhold til artikel 4 i direktiv 96/2/EF og artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/388/EØF skal Kommissionen efter anmodning give en række medlemsstater ret til at fravige fra de datoer, der er fastsat i direktiv 90/388/EØF og i løbet af yderligere tidsperioder opretholde de eksklusive rettigheder, der er indrømmet til virksomheder, der har fået overdraget at stille et offentligt telenet og teleydelser til rådighed, for så vidt sådanne foranstaltninger kan begrundes i behovet for at udføre strukturtilpasning, men udelukkende i det omfang, denne tilpasning kræver. Anvendelsen af undtagelsen i artikel 90, stk. 2, i EF-traktaten inden for telesektoren er således specificeret i direktiv 90/388/EØF som ændret ved direktiv 96/2/EF for så vidt angår mobil- og personkommunikation og direktiv 96/19/EF for så vidt angår gennemførelse af liberaliseringen af markederne for teletjenester.

Hvad angår tilrådighedsstillelse af offentlige teletjenester og netværker, fremgår det, at Portugal Telecom har fået overdraget en tjeneste af almindelig økonomisk interesse i henhold til afsnit III i den koncession til offentlig tjenesteydelse inden for telekommunikation, som blev godkendt ved lovdekret nr. 40/95 af 15. februar (8). I henhold til koncessionsaftalen har Portugal Telecom forsyningspligt (USO) med hensyn til tilrådighedsstillelse af telefon-, telex-, telegraf- og datatransmissionstjenesteydelser. Disse opgaver skal varetages ud fra »et rimeligheds- og kontinuitetssynspunkt« (9) uanset de særlige situationer eller graden af økonomisk rentabilitet af hver enkelt operation. Det fastsættes i koncessionen, at Portugal Telecom efter liberaliseringen af tilrådighedsstillelsen af tjenesteydelser under det offentlige telefonnet kan kompenseres for sin forsyningspligt på en række måder, herunder takstordninger, EU-finansieringsprogrammer, der gælder for forsyningspligt, fradrag i det årlige koncessionsgebyr (1 % af omsætningen), der skal betales de portugisiske myndigheder, og ved etablering af en fond, der finansieres af Portugal Telecom og andre teleoperatører. Den finansieringsmetode, der benyttes i dag, er at anvende højere priser over for de fleste kunder for at finansiere de takster, der ligger under omkostningerne.

Da der ikke er indført en tidssvarende omkostningsberegningsmetode, har de portugisiske myndigheder ikke kunnet give præcise tal for omkostningerne ved det almene tjenesteudbud, men kun et groft skøn på 81 mia. esc. over investeringerne som helhed (under hensyntagen til de afskrivningssatser (10), der benyttes af Portugal Telecom, vil Kommissionen derfor i sin vurdering antage, at disse samlede investeringer svarer til en årlig byrde på omkring 15 mia. esc., dvs. en tredjedel af Portugal Telecoms nettooverskud i 1995). Omkostningerne ved alment tjenesteudbud i Portugal omfatter ikke blot investeringsomkostningerne, men også driftsomkostninger, herunder vedligeholdelsesomkostninger. En del af denne finansielle byrde blev desuden båret af EF i forbindelse med de tilskud, som Portugal Telecom modtog til udvikling af sit netværk som led i PROTER-, STAR-, TELEMATIQUE- og THERMIE-programmerne, samt lånene fra Den Europæiske Investeringsbank. Ydelsen af denne støtte var imidlertid ikke direkte knyttet til omkostningerne ved alment tjenesteudbud.

(9) I henhold til direktivet er det spørgsmål, der skal tages stilling til, derfor, i hvilket omfang den midlertidige udelukkelse af konkurrence fra andre økonomiske operatører, som Portugal anmoder om, »kan begrundes i behovet for at udføre strukturtilpasning, men udelukkende i det omfang, denne tilpasning kræver«.

Udgangspunktet for en sådan gennemgang er, at den forpligtelse til at levere tjenesterne under økonomiske ligevægtsforhold, der påhviler en virksomhed, som har fået overdraget en opgave af almen økonomisk interesse, forudsætter, at det vil være muligt at opveje mindre rentable sektorer med rentable sektorer, hvilket kan begrunde begrænsninger af konkurrencen fra virksomheder inden for de økonomisk rentable sektorer. Hvis individuelle virksomheder nemlig skal have tilladelse til at konkurrere med indehaveren af de eksklusive rettigheder i de pågældende sektorer, vil de kunne koncentrere sig om økonomiske rentable transaktioner og tilbyde mere fordelagtige takster end indehaveren af de eksklusive rettigheder, da de - i modsætning til sidstnævnte - ikke af økonomiske årsager skal modregne tab i urentable sektorer i overskud i de mere rentable sektorer.

Direktiv 90/388/EØF indrømmede derfor en midlertidig undtagelse i henhold til artikel 90, stk. 2, for så vidt angår eksklusive og særlige rettigheder med hensyn til tilrådighedsstillelse af taletelefoni. Dette skyldtes, at de finansielle ressourcer til udvikling af det offentlige telenet stadig i vid udstrækning stammer fra taletelefonitjenesten. Åbningen af taletelefonimarkedet for konkurrence kunne på det tidspunkt være til hinder for udførelsen af opgaven af almen økonomisk interesse og udviklingen af netværket, som er betroet teleorganisationerne. Konkurrencebegrænsninger er imidlertid kun rimeligt begrundede, når det drejer sig om tjenester, der i sagens natur og under de forhold, hvorunder de udbydes på et marked præget af konkurrence, sætter den økonomiske ligevægt i forbindelse med tilrådighedsstillelse af tjenesten af almen økonomisk interesse over styr eller på nogen anden måde påvirker den. Af denne grund kan der kun indrømmes restriktioner på tilrådighedsstillelse af sådanne tjenester, hvis det med vægtige grunde kan godtgøres, at der er tale en sådan påvirkning.

(10) Det siges i nogle af bemærkningerne, at nye markedsdeltagere i praksis også kunne bidrage til de relevante opgaver af almen økonomisk interesse. Undtagelsen sigter da også mod at beskytte opfyldelsen af en opgave af almen økonomisk interesse og ikke at værne om specifikke virksomheder. På kort sigt vil Portugal Telecom imidlertid fortsat være den eneste virksomhed, der stiller et universelt offentligt telefonnet til rådighed i Portugal. Af denne grund undersøgte Kommissionen begge de yderligere gennemførelsesfrister, der er anmodet om, for at afgøre, om det er nødvendigt at indrømme dem for at sætte Portugal Telecom i stand til at opfylde denne opgave af almen interesse og nyde godt af økonomisk acceptable vilkår, medens de nødvendige strukturtilpasninger finder sted.

B. RETLIG VURDERING

I. Anmodning om en yderligere gennemførelsesfrist med hensyn til ophævelsen af restriktionerne for direkte sammenkobling af mobiltelenetværker

Vurdering af virkningen af en øjeblikkelig ophævelse af restriktionerne

Portugals argumenter

(11) Portugal finder det nødvendigt med en yderligere gennemførelsesfrist hvad angår international sammenkobling af mobilnet for at undgå at underminere tilrådighedsstillelsen af national og international taletelefoni.

Portugal anmoder for det første om, at virkningerne af de forskellige stadier af liberaliseringen udskydes, så Portugal Telecom får lejlighed til at vænne sig til konsekvenserne uden de forstyrrelser, som ville kunne udgøre en risiko for den normale udvikling. Portugal erklærer, at landet har godkendt satellitkommunikation i henhold til direktiv 94/46/EF og taletjenester for lukkede brugergrupper i henhold til direktiv 90/388/EØF. Landet skønner, at virkningen af disse foranstaltninger på Portugal Telecoms omsætning vil ligge på omkring 11 mia. esc. om året som følge af en betydelig nedsættelse af Portugal Telecoms takster for faste kredsløb, som er nødvendig for at bevare konkurrenceevnen med de nye alternativer, der stilles til rådighed.

Denne indvirkning skal ifølge Portugal lægges til det indtægtstab, som ville være resultatet af en øjeblikkelig gennemførelse af direktiv 96/2/EF for så vidt angår international sammenkobling: 50 mia. esc. globalt.

I dag tillader Portugal hverken direkte sammenkobling mellem de to portugisiske GSM-operatører eller mellem disse operatører og udenlandske faste net eller mobilnet. Denne restriktion er ifølge Portugal nødvendig, fordi taksterne for det faste telefonnet endnu ikke er omkostningsægte. Indtægterne med relation til sammenkoblingen lå på omkring 8,5 mia. esc. i 1995. Hvis mobilnettene fik tilladelse til at koble sig sammen uden restriktioner, ville det blive muligt for en GSM-operatør i Portugal at koble sig på et fast net eller et mobilnet i et andet land og opnå priser på internationale opkald, der ligger tættere på de (lavere) sammenkoblingstakster, der gælder i det land. Mobiloperatørerne kunne således tilbyde lavere takster til deres GSM-abonnenter end Portugal Telecom. Hvis Portugal Telecom ikke fulgte prisnedsættelsen, antager Portugal, at landet ikke blot ville miste alle mobil- til mobil- og mobil- til udenlandsk nettrafik, men også 15 % af sin faste taletelefonitrafik til mobiloperatørerne, hvilket ville svare til et tab på 27 mia. esc. i perioden 1996-2000, eller alternativt ville indtægtstabet, hvis Portugal Telecom sænkede sine internationale takster, svare til et tab på 25 mia. esc. i den periode.

Imidlertid bekræfter Portugal, at afbalanceringen af takster vil fortsætte uafhængigt af gennemførelsen af direktiv 90/388/EØF med senere ændringer.

(12) Desuden understreger Portugal en mulig indvirkning af den øjeblikkelige gennemførelse af direkte international sammenkobling på den internationale faste taletelefonitrafik, dvs. på en del af de indtægter, som Kommissionen finder nødvendig for finansieringen af USO. Det fremføres som argument, at de nuværende internationale mobiltakster på 163 esc. pr. minut kunne sænkes til 100 esc. for så vidt angår opkald til resten af Europa (11). Hvad angår opkald til resten af verden ville priserne ligge omkring 60 % højere, men kunne sænkes i sammenligning med de nuværende takster med fra 260 esc. til 490 esc. pr. minut. I sammenligning hermed er Portugal Telecoms faste internationale telefontakster (i spidsbelastningsperioder, april 1996) 112 esc. i minuttet til EU, 149 esc. til resten af Europa, 164 esc. til USA, 183 esc. til Canada og 237 esc. til Brasilien.

Ifølge den portugisiske anmodning ville Portugal Telecom miste 15 % af sin internationale faste taletelefonitrafik til mobiloperatører fra 1997 og frem, hvis virksomheden ikke sænker sine priser for at kunne konkurrere effektivt med mobiloperatørernes potentielle internationale takster. Det heraf følgende årlige indtægtstab ville andrage 8,104 mia. esc. Omvendt kunne Portugal Telecom opretholde sin del af trafikken ved at sænke sine internationale faste taletelefonitakster. Tabet ville i så fald blive på 9,652 mia. esc.

Kommissionens vurdering

(13) For det første kan Kommissionen ikke betragte den sene gennemførelse af tidligere EFdirektiver som en grund til at udsætte gennemførelsen af fremtidige direktiver. Virkningen af den øjeblikkelige gennemførelse af Kommissionens direktiver på opfyldelsen af opgaverne af almen økonomisk interesse skal ikke desto mindre vurderes under hensyntagen til de økonomiske forhold, hvorunder Portugal Telecom stiller denne tjeneste til rådighed. Virkningen af gennemførelsen af direktiv 90/388/EØF, bl.a. ændret ved direktiv 94/46/EF, ville ifølge de portugisiske myndigheder have ført til en nedsættelse af Portugal Telecoms takster for faste kredsløb og virksomhedens indtægter og er derfor forbundet med virkningen af ophævelsen af restriktionerne for operatører af mobile og personlige kommunikationssystemer med hensyn til etablering af egen infrastruktur. Hvilken virkning nedsættelser af Portugal Telecoms takster for faste kredsløb og dens indtægter vil få på virksomhedens evne til at varetage det almene tjenesteudbud, vil blive undersøgt i forbindelse med vurderingen af den yderligere gennemførelsesfrist, der er anmodet om med relation til gennemførelsen af artikel 3c i direktiv 90/388/EØF.

(14) I sit supplerende indlæg af 22. november 1996 erklærede Portugal, at de portugisiske mobiloperatører efter gennemførelsen af direktiv 96/2/EF vil få mulighed for at koble sig direkte sammen med de offentlige telefonnet i andre lande ved at gå uden om Portugal Telecoms tjenester og infrastruktur. I et sådant scenario ville mobiloperatørerne betale en tilslutningsafgift til de udenlandske operatører af faste telefonnet i stedet for det beløb, de nu betaler til Portugal Telecom (106 esc. pr. minut for europæiske opkald svarende til den normale sats for det offentlige telefonnet minus 19,20 esc. pr. minut).

Portugal fremfører, at den gennemsnitlige tilslutningsafgift for europæiske opkald er 35 esc. pr. minut. I dag beregner mobiloperatørerne 164 esc. i minuttet for internationale opkald. Dette består af en sammenkoblingsafgift til Portugal Telecom på 106 esc. i minuttet, medens de resterende 58 esc. i minuttet udgør summen af driftsomkostninger og fortjenstmargin. For at nå frem til et skøn over den pris på europæiske opkald, som mobiloperatørerne ville beregne efter liberaliseringen har Portugal lagt driftsomkostningerne på 58 esc. i minuttet, omkostningerne ved tilslutningsafgiften på 35 esc. og omkostningerne ved halvdelen af den internationale transmission, der tilhører oprindelselandet, oven i. Ifølge Den Internationale Telekommunikationsunions henstilling D.300R (TEUREM) skulle dette svare til 10 % af den samlede pris. De omtrentlige samlede omkostninger ville derfor ligge på 100 esc. i minuttet.

(15) Hvad angår muligheden for substituering mellem faste og mobile telefontjenester har Kommissionen i senere sager fundet frem til, at substitueringsmuligheden ikke er substantiel, idet begge tjenester opfylder forskellige efterspørgselskategorier, som bl.a. afspejles i de højere takster i forbindelse med GSM-mobiltelefoni i sammenligning med taletelefoni.

Ikke desto mindre er det vigtigste markedssegment for GSM-operatører i Portugal segmentet for nationale opkald. Desuden viser det sig, at mindst halvdelen af mobiloperatørernes omkostninger ved håndtering af opkald er trafikufølsomme omkostninger. Det kan derfor ikke udelukkes, at en mobiloperatør for at øge den samlede omsætning, brugen af sit netværk og sin markedsandel ville overføre en større del af disse trafikufølsomme omkostninger til nationale opkald og tilbyde internationale takster, som ligger på samme niveau som Portugal Telecoms nuværende internationale takster. Antallet af GSM-kunder i Portugal skønnes for tiden at ligge på 600 000, og efterhånden som markedet vokser, er der større muligheder for at opmuntre kunderne til at substituere fast international taletrafik med mobil international trafik.

(16) Med hensyn til de af Portugal udarbejdede skøn over de tab, som den øjeblikkelige gennemførelse af den internationale direkte sammenkobling ville medføre, bemærker Kommissionen, som det understreges i forskellige bemærkninger, at mobiltelefonmarkedet er et nyt voksende marked, hvor Portugal Telecom allerede har skabt nye indtægter baseret på antallet af gennemførte opkald fra mobiltelefoner. Rentabiliteten i Portugal Telecoms faste taletelefonitjeneste afhænger ikke af disse yderligere indtægter. Mobiloperatørerne skabte en yderligere omsætning på 8,5 mia. esc. for Portugal Telecom ud over de 301,5 mia. esc., der indtjenes på den faste taletelefonitjeneste.

(17) Ikke desto mindre er Kommissionen enig i, at det ikke kan udelukkes på kort sigt, at faste internationale telefonopkald ville kunne erstattes af internationale GSM-opkald, når det drejer sig om direkte sammenkobling af mobilnet med udenlandske net. Desuden ville tabene som følge af en sådan substituering ikke nødvendigvis blive opvejet af de yderligere indtægter, som ville tilfalde Portugal Telecom i forbindelse med væksten på GSM-markedet. Dette ville nemlig påvirke et af de taletelefonisegmenter, der for tiden er et af de mest rentable for Portugal Telecom, nemlig internationale opkald, og kunne ud over virkningerne af at ophæve restriktionerne for alternative netværker for liberaliserede tjenester fra den 1. juli 1997 reducere den samlede rentabilitet i et sådant omfang, at Portugal Telecom ikke længere ville være i stand til at yde en universel tjeneste på økonomisk acceptable vilkår. Denne konklusion ville være anderledes, hvis Portugal ikke ophævede restriktionerne for brug af egen og alternativ netværksinfrastruktur til tilrådighedsstillelse af liberaliserede teletjenester.

Denne risiko vil imidlertid mindskes, efterhånden som Portugal nedsætter sine internationale takster. Derfor kan de portugisiske myndigheders argument accepteres for den varighed, der er anmodet om. Under hensyntagen til den planlagte afbalancering af taksterne kan truslen om substituering af faste opkald med GSM-opkald kun begrunde en undtagelse indtil senest ved udgangen af 1998, som er den dato, hvor Portugal Telecoms internationale takster allerede skulle have været tilstrækkelig nedsat for at udelukke muligheden for substituering med GSM-opkald. En liberalisering af den internationale sammenkobling af mobile netværker mindst et år forud for den fulde liberalisering af taletelefoni vil desuden skabe et kraftigt incitament til fordel for en tidsmæssig korrekt gennemførelse af den påtænkte gradvise afbalancering.

Udviklingen i samhandelen

(18) Virkningerne af den forsinkede liberalisering af direkte international sammenkobling af mobiloperatører vil kunne mærkes af den anden GSM-operatør og de fremtidige DCS 1800-operatører, i det omfang de får licens i nærmeste fremtid. Muligheden for at koble sig direkte sammen med andre operatører ville være en betydelig faktor med henblik på at lette deres etablering og udvikling på det portugisiske marked. Desuden vil den yderligere gennemførelsesfrist også påvirke udenlandske televirksomheder, eftersom det vil gøre det vanskeligere og dyrere at overdrage trafik med henblik på portugisiske mobiloperatørers opkaldsterminering.

(19) Denne negative virkning for udviklingen i samhandelen mellem medlemsstater ville ikke desto mindre blive mindsket, hvis de portugisiske myndigheder inden for rammerne af koncessionen fra marts 1995 effektivt ville sikre, at Portugal Telecom anvender omkostningsægte takster for sammenkobling mellem sit eget net og nettene for mobiltelefoni, og især hvad angår takster for håndtering af internationale opkald.

Konklusion

(20) En øjeblikkelig ophævelse af restriktionerne for den direkte sammenkobling af mobile telenet i henhold til artikel 3d i direktiv 90/388/EØF, som indsat i henhold til direktiv 96/2/EF for så vidt angår mobil- og personkommunikation, ville udgøre en fare for Portugal Telecoms betydelige indtægter fra den internationale trafik og være en trussel mod virksomhedens evne til yderligere at sikre det almene udbud af taletelefoni i Portugal på økonomisk acceptable betingelser. Udviklingen i samhandelen ville blive påvirket af en yderligere gennemførelsesfrist indtil den 1. januar 1999 på en sådan måde, at det ikke ville være i strid med EF's interesser.

II. Anmodningen om en yderligere gennemførelsesfrist vedrørende anvendelse af egne/alternative net til tilrådighedsstillelse af mobil- og personkommunikationstjenester

Vurdering af virkningen af en øjeblikkelig ophævelse af restriktionerne

De portugisiske argumenter

(21) De linjer, der lejes af mobiloperatørerne (herunder paging- og trunkingoperatører) tegner sig i dag for omkring 35 % af de samlede faste linjer og ca. 2 % af Portugal Telecoms samlede indtægter. Portugal erklærer, at begge GSM-operatører i tilfælde af ophævelse af restriktionerne for operatører af mobil- og personkommunikationssystemer med hensyn til etablering af egen infrastruktur før den 1. januar 1998 vil etablere deres egen infrastruktur, og Portugal Telecom vil derfor miste en omsætning på 7,4 mia. esc. i 1997. De portugisiske myndigheder har beregnet, at den samlede mistede omsætning vil ligge på 25,6 mia. esc. ved udgangen af år 2000. Portugal erkender, at det faktisk ville tage mange år at etablere faste linjer svarende til Portugal Telecoms, som i dag benyttes af mobiloperatørerne, men da Portugal Telecom på den anden side under alle omstændigheder er i færd med gradvis at sænke taksterne for faste linjer, erkendes det implicit, at der vil være en mindre tilskyndelse for mobiloperatørerne til at etablere egne net. Virkningen af en nedgang i omsætningen i forbindelse med faste kredsløb, som Portugal Telecom går glip af i de følgende år, vil derfor gradvis aftage.

Ifølge de portugisiske myndigheder skal virkningen af ophævelsen af restriktionerne desuden undersøges sammen med virkningen af liberaliseringen af taletjenester for lukkede brugergrupper i henhold til direktiv 90/388/EØF. Denne virkning skulle svare til mistede indtægter på 11 mia. esc. for Portugal Telecom. Derfor skulle den samlede mistede omsætning i 1997 således andrage 18,4 mia. esc.

Kommissionens vurdering

(22) Hverken Kommissionen eller Rådet har på noget tidspunkt været af den opfattelse, at indtægter fra faste kredsløb er en absolut forudsætning for finansiering af USO. Det er en af grundene til, at det i direktiv 92/44/EØF om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb - fastsættes, at taksterne for faste kredsløb skal være omkostningsægte, dvs. kun afspejle de tilgrundliggende omkostninger og ikke omkostningerne ved at stille fast taletelefoni til rådighed - som er en adskilt service - i ikke-rentable områder og for ikke-rentable brugere i rentable områder. Selv om det er tilladt i henhold til artikel 13 i direktiv 92/44/EØF, anmodede Den Portugisiske Republik ikke om udsættelse i Portugal Telecoms favør med hensyn til gennemførelsen af kravet, om at faste kredsløb skal være omkostningsægte. Eftersom det i direktiv 92/44/EØF især kræves, at taksterne for alle faste kredsløb skal være omkostningsægte, og i betragtning af at medlemsstaterne skal overholde det, forventes åbningen af alternativ forsyning (af infrastruktur) ikke at ændre markedsstillingen for teleselskaber på dette område i betydelig grad (12). Derfor var Portugal forpligtet til at sikre, at Portugal Telecom senest den 31. december 1993 indførte et omkostningsregnskabssystem for faste kredsløb i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 92/44/EØF. Som nævnt ovenfor er der imidlertid ingen rimelig begrundelse for konkurrencebegrænsninger hvad angår specifikke tjenester, der kan holdes adskilt fra taletelefoni, medmindre medlemsstaterne fremfører væsentlige begrundelser for, at sådanne specifikke tjenester som følge af deres art og de betingelser, hvorunder de tilbydes, har en negativ indflydelse på de økonomiske ligevægtsforhold i forbindelse med tilrådighedsstillelse af taletelefoni. Der er ikke fremført sådanne begrundelser.

Ifølge den portugisiske anmodning stammede 6 % af Portugal Telecoms indtægter (23 mia. esc.) fra tilrådighedsstillelse af faste kredsløb mod 79 % fra tilrådighedsstillelse af fast taletelefoni (310 mia. esc.). Som antaget ovenfor skulle den årlige byrde ved USO ligge på omkring 15 mia. esc. Det er ikke blevet godtgjort, at indtægterne fra fast taletelefoni, som er stillet til rådighed som led i de eksklusive rettigheder, ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne i forbindelse med den universelle tjenesteforpligtelse, og at monopolområdet skal udvides til andre, tydeligt adskilte, markeder.

Desuden finder Kommissionen, at den skønnede virkning af at ophæve restriktionerne for mobiloperatører med hensyn til etablering af egen infrastruktur er baseret på et urealistisk scenario, og dette af følgende grunde:

- Etablering af et fuldstændig separat basisnetværk indebærer, som det nævnes af den anden GSM-operatør, høje engangsomkostninger, så en sådan parallel opbygning kun ville kunne ske gradvis.

- Et fuldstændig separat basisnetværk indebærer også væsentlige risici (f.eks. hvis projektet mislykkes). Derfor ville GSM-operatørerne under alle omstændigheder fortsat anvende Portugal Telecom eller tredjepartslinjer som en »back-up« kapacitet, der sætter dem i stand til at opretholde deres service, hvis deres net ikke fungerer. Desuden er der kun mening i at investere i egen infrastruktur, hvis der er tilstrækkelig konstant trafik, hvilket formodentlig ikke ville være tilfældet for trunking- og paging-operatører. Da taksterne for langdistancelinjer desuden som nævnt i den portugisiske anmodning er de mindst omkostningsægte, gælder dette i mindre grad for lokale kredsløb. Hvis på den anden side mobiloperatørerne havde tilladelse til at etablere deres egen infrastruktur, kunne de etablere højkapacitetskredsløb (8, 34 og 140 Mbs), som Portugal Telecom for tiden ikke tilbyder mobiloperatørerne (ifølge en af de modtagne bemærkninger). Derfor er formodningen om, at der vil indtræde et fald på 100 % i efterspørgslen efter lukkede kredsløb i 1997 ikke rimeligt begrundet og vil være det i mindre grad i de kommende år, når man tager Portugal Telecoms planlagte takstnedsættelser i betragtning. Det ville være mere realistisk at gå ud fra en antagelse om et fald i efterspørgslen efter kapacitet i løbet af de næste tre år på op til 50 %. Dette ville betyde, at der højst går et beløb på 3,7 mia. esc. tabt om året (mindre en 1 % af den årlige omsætning). Hvis Portugal Telecom imidlertid tilpassede sine priser, ville faldet selvfølgelig blive mindre og kunne muligvis kompenseres fuldt ud, hvis det fik mobiloperatørerne til at oprette yderligere basisstationer.

- En nedgang i omsætningen er ikke ensbetydende med et fald i overskuddet, eftersom Portugal Telecom ville spare omkostningerne i forbindelse med tilrådighedsstillelse af de involverede faste kredsløb. Kun fortjenesten ville gå tabt. Portugal har ikke ført nogen dokumentation for sidstnævnte. Vi kunne gå ud fra en antagelse om en overskudsgrad på højst 50 %, og hvis denne antagelse kan bevises, udgør det i sig selv en urimelig prisfastsættelse i den i artikel 86, litra c), omhandlede betydning, ligesom der er tale om en overtrædelse af kravene om omkostningsægthed i direktiv 92/44/EØF, da det ville være mere end det dobbelte af den normale overskudsgrad i telesektoren. Selv på dette grundlag ville det mistede overskud være mindre end 1,8 mia. esc.

- Som allerede nævnt er en af de to GSM-operatører, TMN, et helejet datterselskab i Portugal Telecom-koncernen. Portugal er af den opfattelse (13), at TMN uanset denne forbindelse også ville vælge at oprette egen infrastruktur for at mindske sine infrastrukturomkostninger med 50 %. Men i dette tilfælde ville TMN's overskudsgrad stige tilsvarende og ville i Portugal Telecom-koncernens koncernregnskab kompensere for halvdelen af den negative virkning af at ophæve restriktionerne for mobiloperatører med hensyn til at anvende egen infrastruktur. Følgelig ville nettoeffekten kun blive 0,9 mia. esc. om året.

- Den portugisiske argumentation starter fra et statisk perspektiv. Med liberaliseringen af mobilmarkedet som følge af direktiv 96/2/EF skulle nye operatører nemlig snart af de portugisiske myndigheder få tilladelse til at operere inden for DCS 1800-frekvensbåndene. De nye operatører vil kræve, at Portugal Telecoms faste kredsløb fremskynder udbygningen af netværkene for at konkurrere med de to nuværende GSM-operatører. Denne nye efterspørgsel vil mere end kompensere for den meget begrænsede virkning, som vil være et resultat af, at GSM-operatører opsiger nogle af deres faste kredsløb. Det skal i denne forbindelse understreges, at de portugisiske myndigheders forsinkede udlicitering af DCS 1800- og ERMES-tjenester forårsager et større tab i indtægterne fra faste kredsløb for Portugal Telecom, end den øjeblikkelige gennemførelse af artikel 3c i direktiv 90/388/EØF, som indsat ved direktiv 96/2/EF, ville. Liberaliseringen af taletjenester for lukkede brugergrupper skulle også øge efterspørgslen efter faste kredsløb til faste komplementære teletjenester og helt sikkert udgøre en alternativ anvendelse til transmission af kapacitet, som GSM-operatører giver afkald på. På baggrund af denne forventede vækst i markedet for faste kredsløb kunne Portugal Telecom bevare sit samlede overskud på dette område, selv om virksomheden indfører yderligere mængderabatter. Sådanne rabatter kunne endog yderligere mindske mobiloperatørernes incitament til at etablere egen infrastruktur. Ifølge en af de modtagne bemærkninger tilbyder Portugal Telecom allerede faste optiske fiberkredsløb til det koncernforbundne selskab TV Cabo Portugal til priser, som i nogle tilfælde er 50 gange lavere end den pris, der praktiseres over for mobiloperatørerne.

Endelig skal der ved vurderingen af virkningen for Portugal Telecom af den øjeblikkelige gennemførelse af artikel 3c i direktiv 90/388/EØF også tages hensyn til artikel 3a, sidste stk. Det siges i denne bestemmelse: »Medlemsstater, som har fået indrømmet en længere gennemførelsesfrist med henblik på at afskaffe restriktionerne med hensyn til infrastrukturen, jf. artikel 3c, må ikke i løbet af denne periode udstede yderligere mobil- eller personkommunikationslicens til teleselskaber eller et hvilket som helst tilknyttet selskab. Hvis teleselskaberne i disse medlemsstater ikke eller ikke længere besidder eksklusive eller særlige rettigheder, jf. artikel 2, første afsnit, litra b) og c), til etablering og tilrådighedsstillelse af den offentlige netinfrastruktur, er de ikke på forhånd udelukket fra licensprocedurerne.« I betragtning af, at TMN ville være udelukket fra at deltage i et udbud vedrørende DCS 1800 i hele den yderligere periode, som de portugisiske myndigheder anmoder om med hensyn til ophævelsen af restriktionerne for mobiloperatører hvad angår anvendelse af egen infrastruktur, bør det eventuelle overskud, som TMN mister inden for dette markedssegment, følgelig fratrækkes ovennævnte beregnede indvirkning som følge af GSM-operatørernes opsigelse af kontrakter om faste kredsløb.

Med hensyn til virkningen af liberaliseringen af taletjenester for lukkede brugergrupper bemærker Kommissionen, at denne liberalisering skulle have været gennemført senest den 31. december 1990 i henhold til direktiv 90/388/EØF.

Udviklingen i samhandelen

(23) Da ovennævnte vurdering viser, at der ikke er givet nogen grunde, der kan retfærdiggøre den undtagelse, der kan gives i henhold til artikel 4 i direktiv 96/2/EF fra den øjeblikkelige ophævelse af restriktionerne for mobiloperatører hvad angår etablering af egen infrastruktur og anvendelse af tredjemands infrastruktur, er der ikke noget behov for at undersøge virkningen for samhandelen ved at indrømme en sådan undtagelse og den eventuelle forenelighed med EF's interesser.

Konklusion

(24) Da der ikke er ført dokumentation for, at Portugal Telecom behøver overskuddet fra tilrådighedsstillelse af faste kredsløb for mobiloperatører til at kunne foretage de nødvendige strukturtilpasninger, og da det desuden fremgår, at Portugal Telecomkoncernen globalt set ville øge sine indtægter, hvis der ikke blev indrømmet en undtagelse fra kravet om øjeblikkelig gennemførelse af artikel 3c i direktiv 90/388/EØF, er der ikke rimelig begrundelse for at indrømme den yderligere gennemførelsesfrist, der anmodes om.

III. Anmodningen om en yderligere gennemførelsesfrist vedrørende taletelefoni og dertil knyttet netværksinfrastruktur

Vurdering af virkningen af inddragelsen af de eksklusive rettigheder, der i dag er indrømmet Portugal Telecom

De portugisiske argumenter

(25) De portugisiske myndigheder har anmodet om en undtagelse med følgende begrundelse:

- Portugal Telecom skal afbalancere sine takster i betydeligt omfang

- telefontætheden er lav.

Kommissionens vurdering

(26) Ifølge det generelle proportionalitetsprincip skal enhver yderligere gennemførelsesfrist, der indrømmes, være strengt proportional med, hvad der er nødvendigt for at opnå den nødvendige strukturtilpasning, som de portugisiske myndigheder nævner, med henblik på indførelse af fuld konkurrence, dvs. en yderligere tilpasning af Portugal Telecoms takster, som i de fleste tilfælde forekommer at være for høje, af netværkstætheden, som forekommer at være for lav (omkring 37 hovedlinjer pr. 100 indbyggere mod et EF-gennemsnit på 48 i 1995) og lavt gennemsnitsforbrug ved brug af hver enkelt hovedlinje (i 1995 var gennemsnitsforbruget pr. 100 indbyggere 20 720 ECU mod 33 275 ECU i Storbritannien).

(27) Kommissionen bemærker, at Portugal Telecom på den anden side allerede med succes har gennemført moderniseringen af sit netværk. I 1995 foregik 70 % af Portugal Telecoms opkobling digitalt for så vidt angår langdistanceledningsnettet og 89 % for så vidt angår det internationale netværk. Digitaliseringsprocenten for de lokale omskiftere skulle ifølge Portugal nå op på 97 % i 1998, hvilket placerer Portugal et godt stykke foran andre operatører i EF, såsom Deutsche Telecom eller Telecom Italia. Imidlertid er telefontætheden for taletelefoni stadig meget lav i Portugal i sammenligning med resten af EF.

a) Afbalancering af taksterne

(28) Portugal erklærer, at alle takster fra 1989 til 1996 undtagen for lokale og regionale opkald er faldet i faste priser. Trods denne præstation hævder Portugal, at taksterne stadig er for høje og ude af trit med andre EF-operatørers takster. En afbalancering ved at tilpasse taksterne og dermed tilnærme priserne til de underliggende omkostninger er stadig nødvendig for at nå denne målsætning. Portugal går frem efter en gradvis og fleksibel strategi for afbalanceringen af taksterne, samtidig med at landet opretholder garantier for forbrugerne i henseende til priser og servicekvalitet. Enhver operatør i EF er eller har været i gang med at gennemføre et program for afbalancering. For Portugal drejer spørgsmålet sig om denne afbalanceringshastighed. På grund af begrænsningerne i den foreslåede maksimalprisordning hævder Portugal, at Portugal Telecom behøver omkring fem år til at foretage nedsættelser af taksterne for langdistanceopkald og internationale opkald og forhøjelser af installeringspriser og månedlige lejesatser, dvs. fra 1996 til 2000.

(29) Følgende tabel, der er baseret på oplysninger, der er kommet Kommissionen i hænde (14), og som sammenligner visse af Portugal Telecoms telefontakster og de tilsvarende tal for en operatør, der allerede har afbalanceret sine takster (15), understøtter de portugisiske myndigheders argumenter:

>TABELPOSITION>

Der skal udvises stor forsigtighed i denne sammenligning, eftersom lokale takstområder er meget mindre i Portugal (radius 5 km) end i Storbritannien (radius på mere end 30 km). Mange kortdistanceopkald takseres som regionale opkald i Portugal. Af denne grund udgør »lokale opkald« i Portugal kun 7 % af Portugal Telecoms indtægter.

(30) I betragtning af, at omkostningerne på grund af de tekniske fremskridt i netværket i stigende grad er mindre afhængige af afstand, betyder takstmæssig omkostningsægthed som generel regel, at priserne justeres på en sådan måde, at indtægterne afbalanceres med omkostningerne, dvs.:

- forbindelses- og lejeindtægter dækker de faste omkostninger (plus en standardoverskudsgrad)

- indtægter fra lokale opkald dækker de lokale opkaldsomkostninger (plus en standardoverskudsgrad)

- indtægter fra langdistanceopkald dækker omkostningerne ved langdistanceopkald (plus en standardoverskudsgrad)

- indtægter fra internationale opkald dækker omkostningerne ved internationale opkald (plus en standardoverskudsgrad).

Følgelig vil teleorganisationerne normalt forhøje taksterne for den tomånedlige lejeafgift og for lokale opkald (eller i det mindste ikke sænke disse takster) og nedsætte taksterne for langdistanceopkald. Det viser sig imidlertid, at Portugal Telecoms lokale takster som nævnt allerede er høje i sammenligning med andre medlemsstater, og Portugal Telecom vil derfor ikke være i stand til at kompensere for nedsættelser af taksterne for regionale og internationale opkald med forhøjelser af de lokale takster.

(31) I betragtning af behovet for ikke at påvirke de ressourcer, der er nødvendige til en yderligere udvidelse af telefontætheden i de kommende år forekommer en fortsættelse af den af Portugal påtænkte strategi med yderligere gradvise takstnedsættelser derfor rimeligt begrundet i betragtning af den afbalancering, der allerede har fundet sted til dato, og de faste tilsagn om at afslutte processen ved at nedsætte de regionale og internationale takster frem til år 2000.

b) Telefontæthed

(32) Portugal Telecom har realiseret en af de hurtigste vækstrater med hensyn til skabelse af en større telefontæthed i EF i løbet af de sidste fem år (fra 24 hovedlinjer pr. 100 indbyggere i 1991 til 37 i 1995). I dag har Portugal Telecom ikke desto mindre den næstmindste telefontæthed i EF (efter Irland). Portugal erklærer, at 26 % af de portugisiske husholdninger stadig ikke har telefon, og at dette hovedsagelig skyldes, at netværket skal udbygges yderligere.

(33) I nogle af bemærkningerne understreges det korrekt, at telefontætheden kunne øges som følge af konkurrence. Ikke desto mindre kan det antages, at nye markedsdeltagere i første omgang hovedsagelig vil koncentrere sig om store kunder for at opnå en tilstrækkelig høj rentabilitet, før de fokuserer på nye kunder. De portugisiske myndigheders argument om, at hvis man sætter Portugal Telecom i stand til at videreføre sine udviklingsprogrammer, vil det komme offentligheden til gode, synes derfor acceptabelt, selv om den yderligere tid, der gives Portugal Telecom, vil sætte virksomheden i stand til at styrke sin stilling ved at forbedre dens effektivitet. Forbedringen vil i et vist omfang også komme fremtidige markedsdeltagere til gode, eftersom jo flere kunder der er forbundet til det offentlige telenetværk, jo flere opkald skabes der for de allerede eksisterende nye markedsdeltagere.

(34) De portugisiske myndigheders tal viser faktisk også, at selv om telefontætheden stadig er lav i Portugal, er den resterende efterspørgsel også begrænset. Det har nemlig især vist sig, at den gennemsnitlige ventetid for tilslutning til telefonnettet er faldet drastisk, nemlig fra 10 måneder i 1989 til kun 8 dage i 1995.

(35) Behovet for øget telefontæthed kan derfor være et argument for at videreføre Portugal Telecoms eksklusive privilegium i en begrænset periode. Den langsommere udvikling i den årlige forøgelse af telefontætheden (fra 14,5 % i 1990 til 5 % i 1995) viser, at der faktisk ikke er nogen betydelig efterspørgsel fra husholdningernes side efter yderligere telefonlinjer, hvilket skyldes en kombination af bl.a. specifikke demografiske (16) og økonomiske faktorer i Portugal (og især det lavere portugisiske BNP, som giver sig udtryk i et lavere gennemsnitsforbrug pr. telefonlinje - 560 ECU pr. hovedlinje i 1995 sammenlignet med 605 ECU i Storbritannien). En yderligere markedsvækst ville så afhænge af nedsættelsen af taksterne samt udbuddet af nye tjenester og væksten i erhvervskunder, hvilket bedst kan fremskyndes ved indførelse af konkurrence og derfor ikke ville kunne begrunde en yderligere gennemførelsesfrist.

Udviklingen i samhandelen

(36) Selv om indrømmelse af en undtagelse til Den Portugisiske Republik ville lukke telemarkedet i Portugal af i to år, vil den negative virkning for udviklingen i samhandelen være begrænset på grund af:

- Det portugisiske telemarkeds begrænsede størrelse i forhold til EF-markedet. Man kunne da også forvente, at der pr. 1. januar 1998 hovedsagelig vil blive foretaget massive investeringer i de mere udviklede medlemsstater, såsom Tyskland, Nederlandene og Frankrig, hvor der forventes et højere afkast på investeringerne.

- Varigheden af den undtagelse, der anmodes om: Nye offentlige telefonioperatørers etablering kræver mange måneders forberedelse. Den skade, der opstår for potentielle investorer som følge af en yderligere gennemførelsesfrist på 24 måneder, vil blive begrænset, hvis de i mellemtiden allerede kan planlægge investeringerne, så de er operationelle i god tid før den 1. januar 2000.

(37) En sådan virkning vil blive yderligere begrænset under følgende forhold:

- Portugal Telecom udvider ikke sine operationer til de medlemsstater, som har liberaliseret deres markeder. Hvis dette var tilfældet, kunne den undtagelse, der sætter Portugal Telecom i stand til at opretholde højere priser på sit hjemmemarked, benyttes til ikke blot at få gennemført de nødvendige tilpasninger, men også krydssubsidiere operationer på udenlandske markeder. Dette ville fordreje konkurrencen på bekostning af eksisterende og andre nye markedsdeltagere i de relevante medlemsstater og ville være mod EF's interesse.

- Ophævelsen af restriktionerne med hensyn til anvendelse af egen og alternativ infrastruktur får virkning fra den 1. juli 1997. Dette ville gøre det muligt for nye markedsdeltagere fra denne dato at operere og stille allerede liberaliserede teletjenester til rådighed på sådanne net som forberedelse til fuld konkurrence og især at stille taletjenester til rådighed via interne netværker og lukkede brugergrupper via sådanne netværker.

- Fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 90/388/EØF, uafhængigt af den gældende undtagelse, og især afskaffelsen af den gældende komplementære licensordning for at sætte de liberaliserede tjenesteudbydere, især udbydere af taletjenester til lukkede brugergrupper, i stand til uden yderligere formaliteter at påbegynde deres virksomhed på grundlag af en erklæring.

- Uagtet den konsekvensanalyse, der er fastsat i artikel 2, stk. 3, i Kommissionens direktiv 95/51/EF (17) administreres TV Cabo på kort sigt på forretningsmæssige betingelser af Portugal Telecom, så længe virksomheden er en del af Portugal Telecom-koncernen.

Konklusion

(38) På grundlag af ovenstående vurdering er det Kommissionens opfattelse, at den udvikling i samhandelen, som vil opstå som følge af at indrømme Portugal en yderligere gennemførelsesfrist indtil den 1. januar 2000 i stedet for den 1. januar 1998, hvad angår afskaffelse af de eksklusive rettigheder, der i dag er indrømmet Portugal for tilrådighedsstillelse af taletelefoni og offentlig netværksinfrastruktur, jf. artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/388/EØF, ikke påvirkes i et sådant omfang, at det er i strid med EF's interesser, for så vidt ovenfor nævnte omstændigheder er opfyldt.

IV. Anmodningen om en yderligere gennemførelsesfrist vedrørende ophævelse af restriktionerne for tilrådighedsstillelse af allerede liberaliserede teletjenester hvad angår egen og alternativ infrastruktur

Vurdering af virkningen af en øjeblikkelig ophævelse af restriktionerne

De portugisiske argumenter

(39) Portugal har anmodet om en undtagelse med den begrundelse, at der på grund af en kombination af blandt andet demografiske og økonomiske faktorer (især det lavere portugisiske BNP, der kommer til udtryk i et lavere gennemsnitsforbrug pr. telefonlinje) er mindre spillerum for en øget vækst på markedet for liberaliserede tjenester.

(40) I dag kommer mere end 23 mia. esc. af Portugal Telecoms indtægter fra tilrådighedsstillelse af faste kredsløb (omkring 6 % af omsætningen). De portugisiske myndigheder anfører (18), at ophævelsen af restriktioner hvad angår anvendelse af alternativ infrastruktur før den 1. juli 1999 vil kunne påføre Portugal Telecom et tab på omkring 4 mia. esc. om året indtil år 2000 (dvs. omkring 1 % af omsætningen) som følge af, at liberaliserede tjenesteudbydere (især »langdistancesammenkobling«) vil anvende alternativ infrastruktur i stedet for de faste kredsløb. Hvis Portugal Telecom alternativt nedsatte priserne drastisk på faste kredsløb for at opretholde sin markedsandel på skønsmæssigt 80 %, så ville Portugal Telecom ifølge det portugisiske indlæg miste indtægter på i alt 24 mia. esc. frem til år 2000.

Kommissionens vurdering

(41) Dette argument kan ikke accepteres fuldt ud. Det er rigtigt, at Portugal Telecom i kraft af sit eksklusive privilegium på at stille netværksinfrastruktur til rådighed, oppebærer garanterede indtægter fra tilrådighedsstillelse af faste kredsløb for endelige brugere og udbydere af liberaliserede teletjenester. Imidlertid stilles der i direktiv 92/44/EØF især det krav, at faste kredsløb skal udbydes på omkostningsægte basis. I betragtning af denne forpligtelse og i betragtning af, at medlemsstaterne skal overholde den, forventes åbningen af alternative forsyningskilder ikke at ændre teleorganisationernes markedsstilling på dette område i betydelig grad.

(42) Det er rigtigt, at taksterne for faste kredsløb i Portugal endnu ikke er afbalanceret fuldt ud. Et omkostningsbaseret takstforslag kunne imidlertid hurtigt gennemføres for at undgå, at Portugal Telecom mister indtægter til potentielle alternative udbydere af infrastruktur, da kunderne vil ønske at diversificere deres forsyningskilder. Sådanne takstnedsættelser ville ikke påvirke Portugal Telecom i så betydelig grad, som det hævdes af de portugisiske myndigheder, af følgende grunde:

- Markedet for liberaliserede tjenester (taletjenester til lukkede brugergrupper blev liberaliseret så sent som i 1996) er et voksende marked på lang sigt, skønt det erkendes, at denne vækst i Portugal måske på kort sigt vil være langsommere end i andre medlemsstater. Selv med nedsatte takster kunne der på lidt længere sigt kompenseres for tabene ved en forøget efterspørgsel efter faste kredsløb.

- Desuden indebærer et fuldstændig adskilt basisnetværk betydelige risici (som f.eks. i tilfælde af funktionssvigt). Derfor ville operatørerne under alle omstændigheder fortsat benytte Portugal Telecom eller tredjepartslinjer som »back-up« kapacitet, så de er i stand til at opretholde deres tjenesteudbud i tilfælde af funktionssvigt i deres eget netværk.

- Omsætningstab er ikke ensbetydende med indtægtstab, eftersom Portugal Telecom ville spare omkostningerne i forbindelse med tilrådighedsstillelse af de involverede faste kredsløb.

- Andre virksomheder inden for Portugal Telecom-koncernen ville ved at stille deres egen infrastruktur til rådighed øge deres fortjenstmargener tilsvarende og skabe kompensation i Portugal Telecom-koncernens koncernregnskab for en eventuel - for dem - negativ virkning af at ophæve restriktionerne.

Endelig tager Portugal Telecom ikke hensyn til de indtægter, virksomheden vil modtage fra konkurrenter for leverance af sammenkoblingstjenester til dem. Sædvanligvis er sammenkoblingstakster den største enkeltomkostning for nye markedsdeltagere. Følgelig vil ophævelsen af restriktionerne hvad angår anvendelse af alternativ infrastruktur faktisk ikke mindske indtægterne, men på længere sigt skabe nye indtægter.

Udviklingen i samhandelen

(43) Som en følge af sit monopol på tilrådighedsstillelse af offentlig teleinfrastruktur er Portugal Telecom den eneste leverandør af faste kredsløb og sammenkoblingstjenester til udbydere af liberaliserede tjenester. Virksomheden fastlægger derfor i vid udstrækning omkostningerne for sine konkurrenter i den liberaliserede tjenestesektor. Dette kommer som nævnt ovenfor bl.a. til udtryk i de gældende høje takster for faste kredsløb, som gør udbuddet af nogle liberaliserede tjenester uøkonomiske. Desuden vil Portugal Telecoms potentielle kendskab til sine konkurrenters omkostninger i stigende grad påvirke handelen, eftersom den portugisiske offentlige operatør må formodes at udvikle sit eget tilbud om liberaliserede tjenester, selv om denne vækst formodentlig vil være langsom på kort sigt. Medens Portugal Telecom kunne benytte sin egen infrastruktur til at stille disse tjenester til rådighed, ville konkurrenter, der stiller globale liberaliserede tjenester til rådighed, så som VPN eller taletjenester for lukkede brugergrupper, udelukkende være henvist til kredsløb lejet hos den operatør, de ønsker at konkurrere med. Denne situation ville forværres af, at Portugal Telecom ifølge de modtagne bemærkninger for tiden ikke udarbejder regnskaber, der er tilstrækkelig gennemsigtige, så det er muligt på tilfredsstillende måde at holde virksomhedens aktiviteter inden for monopolsektoren adskilt fra aktiviteterne inden for den liberaliserede sektor. Desuden er der ingen strukturel adskillelse, der forhindrer personale på struktursiden i Portugal Telecom fra at videregive oplysninger til kolleger, der sælger liberaliserede tjenester.

Konklusion

(44) I betragtning af den gældende forpligtelse i henhold til direktiv 92/44/EØF om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb, hvori det kræves, at taksterne for faste kredsløb skal være omkostningsægte, vil en yderligere gennemførelsesfrist af længere varighed ikke være rimeligt begrundet. I betragtning af den relativt lave købekraft hos den portugisiske forbruger er det sandsynligt, at en eventuel vækst på markedet for allerede liberaliserede tjenester vil være forholdsvis langsom på kort sigt. En øjeblikkelig ophævelse af restriktionerne for tilrådighedsstillelse af egen eller alternativ infrastruktur vil få indvirkning på Portugal Telecoms indtægter på kort sigt, som sammen med den igangværende afbalancering af taksterne for taletelefoni kunne få en negativ indvirkning på udviklingen af netværket og det almene tjenesteudbud.

(45) Derfor finder Kommissionen, at hvis der indrømmes Portugal en yderligere gennemførelsesfrist med hensyn til liberalisering af alternativ infrastruktur, vil udviklingen i samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det vil være i strid med EF's interesser, hvis ovennævnte periode ikke går ud over den 1. juli 1997 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Portugal kan indtil den 1. januar 1999 udskyde ophævelsen af restriktioner for direkte sammenkobling af mobile telenet med udenlandske net. Den underretter før denne dato Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet til gennemførelse af artikel 3d i direktiv 90/388/EØF.

Artikel 2

Portugal kan ikke udskyde ophævelsen af restriktioner for operatører af mobile og personlige kommunikationssystemer, jf. artikel 3c i direktiv 90/388/EØF, med hensyn til:

a) etablering af egen infrastruktur

b) anvendelse af infrastrukturer stillet til rådighed af tredjemand

c) deling af infrastruktur, andre faciliteter og arbejdssteder.

De portugisiske myndigheder underretter Kommissionen om alle tilladelser, der er indrømmet, og alle frekvenser, der er tildelt henholdsvis mobiloperatører, der har anmodet herom, og som ønsker at etablere deres egen infrastruktur, og ejere af anden teleinfrastruktur, der ønsker at udleje kapacitet til mobiloperatører.

Artikel 3

Portugal kan indtil den 1. januar 2000 udskyde ophævelsen af de eksklusive rettigheder, der i øjeblikket er tillagt Portugal Telecom med hensyn til tilrådighedsstillelse af taletelefoni og etablering og tilrådighedsstillelse af offentlige telenetværker, forudsat at følgende betingelser opfyldes i overensstemmelse med følgende tidsplan:

- Senest den 1. juli 1997 i stedet for den 1. juli 1996: Kommissionen underrettes om alle foranstaltninger, der er nødvendige for ophævelse af restriktioner for tilrådighedsstillelse af allerede liberaliserede teletjenester med hensyn til:

a) net oprettet af udbyderen af teletjenesten

b) brug af tredjemands infrastrukturer, og

c) deling af net, andre faciliteter og arbejdssteder.

- Senest den 12. november 1997 i stedet for den 11. januar 1997: Kommissionen underrettes om de lovændringer, der er nødvendige for at gennemføre fuld konkurrence senest den 1. januar 2000, herunder forslag om finansiering af universelle tjenester.

- Senest den 1. januar 1999 i stedet for den 1. januar 1997: Kommissionen underrettes om de foreslåede licenser til taletelefoni og/eller dertil knyttede netværksudbydere.

- Senest den 1. juli 1999 i stedet for den 1. juli 1997: offentliggørelse af licensbetingelserne for alle tjenester og af sammenkoblingsafgifter alt efter omstændighederne i overensstemmelse med de relevante fællesskabsdirektiver i begge tilfælde.

- Senest den l. januar 2000 i stedet for den 1. januar 1998: tildeling af licenser og ændring af eksisterende licenser for at give mulighed for konkurrencedygtig tilrådighedsstillelse af taletelefoni.

Artikel 4

Portugal kan indtil den 1. juli 1997 udskyde ophævelsen af restriktioner for tilrådighedsstillelse af allerede liberaliserede teletjenester med hensyn til:

a) netværker etableret af udbyderen af teletjenesten

b) infrastrukturer stillet til rådighed af tredjemand, og

c) deling af infrastruktur, andre faciliteter og arbejdssteder.

Portugal underretter senest den 1. juli 1997 i stedet for den 1. juli 1996 Kommissionen om alle foranstaltninger, der vedtages for at ophæve disse.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 1997.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 192 af 24. 7. 1990, s. 10.

(2) EFT nr. L 74 af 22. 3. 1996, s. 13.

(3) EFT nr. L 20 af 26. 1. 1996, s. 59.

(4) EFT nr. C 189 af 29. 6. 1996, s. 9, og EFT nr. C 260 af 7. 9. 1996, s. 3.

(5) EFT nr. L 268 af 19. 10. 1994, s. 15.

(6) GSM-operatører får en rabat på 16,4 esc. pr. minut (uanset hvor opkaldet foretages).

(7) EFT nr. L 165 af 19. 6. 1992, s. 27.

(8) DR I, Série A nr. 39/95 af 15. februar 1995, som ændret i DR I Série A nr. 50/95 af 28. februar 1995.

(9) Som fastlagt i definitionen af alment tjenesteudbud i artikel 1, litra o), i Portugal Telecoms koncession vedrørende offentlige teletjenester.

(10) Portugal Telecom Prospectus, May 1996, s. 76.

(11) Denne antagelse er baseret på gennemsnittet af de debiteringstakster, der anvendes af British Telecom for håndtering af international trafik, dvs. 35 esc. pr. minut. Hvis mobiloperatøren ville overføre 75 % af besparelsen til den endelige forbruger, ville den endelige pris blive 115 esc. pr. minut (brev af 30. juli 1996, side 9).

(12) Grønbog om liberalisering af teleinfrastruktur og kabel-tv-net - Første del - Principper - Tidsplan (KOM(94) 440 endelig udg. af 25. oktober 1994).

(13) Brev af 30. juli 1996, side 5.

(14) Tarifica-undersøgelse foretaget for KEF - GD XIII.

(15) En direkte sammenligning af Portugal Telecoms telefontakster med EF-gennemsnittet (som ikke er et vægtet gennemsnit) ville ikke være hensigtsmæssigt, da takststrukturen i de 15 teleselskaber i EF stadig afviger meget indbyrdes, og da de desuden stadig er i gang med afbalanceringen af taksterne. Der blev også foretaget en sammenligning med British Telecom i Kommissionens beslutning vedrørende Irland fra den 27. november 1996.

(16) Husholdningernes størrelse i Den Portugisiske Republik er 2,9 personer, dvs. større end i alle de andre EU-medlemsstater, undtagen Irland og Spanien (EF-gennemsnittet er 2,6). Dette mindsker potentialet for yderligere telefontæthed blandt husholdningerne.

(17) EFT nr. L 256 af 26. 10. 1995, s. 49.

(18) Supplerende indlæg fra den 3. januar 1997.