31996L0002

KOMMISSIONENS DIREKTIV 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår mobil- og personkommunikation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 90, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I sin meddelelse om høringen vedrørende grønbogen om mobil- og personkommunikation af 23. november 1994 fastslog Kommissionen, hvilke initiativer der kræves for at etablere de fremtidige reguleringsmæssige rammer, der er nødvendige for at udnytte dette kommunikationsmiddels muligheder. Den fremhævede, at det er nødvendigt snarest muligt at afskaffe alle resterende eksklusive og særlige rettigheder inden for sektoren gennem fuld anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler og, om nødvendigt, ændring af Kommissionens direktiv 90/388/EØF af 28. juni 1990 om liberalisering af markedet for teletjenester (1), senest ændret ved direktiv 95/51/EF (2). Meddelelsen gav endvidere udtryk for det synspunkt, at de begrænsninger i det frie valg af de basale faciliteter, der benyttes af mobilnetoperatørerne til at drive og udbygge deres net, der gælder for de aktiviteter, deres licenser eller godkendelser giver tilladelse til, burde fjernes. Dette skridt blev betragtet som afgørende for at komme de eksisterende fordrejninger i den frie konkurrence til livs og ikke mindst for at give disse operatører mulighed for at opnå kontrol med deres omkostningsgrundlag;

(2) Rådets resolution af 29. juni 1995 om videreudvikling af mobil- og personkommunikation i Den Europæiske Union (3) udtrykte generel støtte til de foranstaltninger, der fastsættes i Kommissionens meddelelse af 23. november 1994 om høringen vedrørende grønbogen om mobil- og personkommunikation, og anså det for et vigtigt mål at afskaffe de eksklusive og særlige rettigheder på dette område;

(3) Europa-Parlamentet godkendte i sin beslutning af 14. december 1995 om udkast til Kommissionens direktiv om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår mobil- og personkommunikation (4) dette direktiv både i dets princip og dets målsætninger;

(4) adskillige medlemsstater har allerede indført konkurrence om visse mobilkommunikationstjenester og har indført licensordninger for de pågældende tjenester. Alligevel begrænses antallet af tildelte licenser i nogle medlemsstater fortsat på skønsmæssigt grundlag eller, når der er tale om operatører, der konkurrerer med teleselskaberne, på betingelse af tekniske restriktioner som f.eks. forbud mod at benytte en anden infrastruktur end den, teleselskabet stiller til rådighed. Mange medlemsstater har f.eks. stadig ikke tildelt licenser til DCS 1800-mobiltelefoni.

Derudover har nogle medlemsstater opretholdt den eneret til levering af bestemte mobil- og personkommunikationstjenester, der er tildelt det nationale teleselskab;

(5) direktiv 90/388/EØF indeholder bestemmelser om afskaffelse af de af medlemsstaterne tildelte særlige eller eksklusive rettigheder til levering af teletjenester. Mobilkommunikationstjenester er dog endnu ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde;

(6) såfremt en medlemsstat begrænser antallet af virksomheder, der kan opnå godkendelse til at levere mobil- og personkommunikationstjenester ved hjælp af særlige eller endog eksklusive rettigheder, udgør disse rettigheder restriktioner, der kan være uforenelige med traktatens artikel 90 sammenholdt med artikel 59, hvis begrænsningen ikke er begrundet i henhold til bestemte bestemmelser i traktaten eller i væsentlige krav, fordi rettighederne forhindrer andre virksomheder i at levere de pågældende tjenester til og fra andre medlemsstater. I forbindelse med mobil- og personkommunikationsnet og -tjenester omfatter de gyldige væsentlige krav, at frekvensspektret anvendes effektivt, og at generende interferens mellem radiobaserede telekommunikationssystemer og andre rumbaserede eller jordbaserede tekniske systemer undgås. Såfremt derfor det udstyr, der benyttes til at levere tjenesterne, tillige opfylder disse væsentlige krav, er de eksisterende særlige rettigheder og i endnu højere grad de eksisterende eksklusive rettigheder til levering af mobilkommunikationstjenester ikke begrundede og bør derfor behandles på samme måde som de øvrige teletjenester, der i forvejen er omfattet af direktiv 90/388/EØF. Direktivets anvendelsesområde bør derfor udvides til at omfatte mobil- og personkommunikationstjenester;

(7) ved indførelsen af konkurrence om mobil- og personkommunikation bør medlemsstaterne give forrang til Europa-dækkende standarder på området, f.eks. GSM, DCS 1800, DECT og ERMES, så det bliver muligt at udbygge og levere mobil- og personkommunikationstjenester på tværs af grænserne;

(8) nogle medlemsstater har på nuværende tidspunkt tildelt licenser til digitale mobile radiobaserede tjenester, der benytter frekvenserne i 1700-1900 MHz-båndet i henhold til DCS 1800-standarden. Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende grønbogen om mobil- og personkommunikation af 23. november 1994 fastslog, at DCS 1800 skal betragtes som en del af GSM-systemet. De øvrige medlemsstater har ikke givet tilladelse til disse tjenester, selv hvor der findes ledige frekvenser inden for de pågældende frekvenser, hvorved de forhindrer disse tjenester i at blive udbudt på tværs af grænserne. Dette er også uforeneligt med artikel 90 sammenholdt med artikel 59. For at råde bod på denne situation bør de medlemsstater, der endnu ikke har indført en procedure for tildeling af sådanne licenser, gøre dette inden for et rimeligt tidsrum. I denne forbindelse bør der tages behørigt hensyn til behovet for at fremme nytilkomne operatørers investeringer på disse områder. Medlemsstaterne bør kunne undlade at give licens til eksisterende operatører, f.eks. operatører af GSM-systemer, der allerede opererer på deres område, hvis det kan påvises, at dette ville fjerne en effektiv konkurrence ved navnlig at styrke en dominerende stilling. Specielt gælder det, at i tilfælde, hvor en medlemsstat tildeler eller allerede har tildelt DCS 1800-licenser, må der kun tildeles nye eller supplerende licenser til eksisterende GSM-eller DCS 1800-operatører, hvis dette sker på vilkår, der sikrer en effektiv konkurrence;

(9) digital europæisk trådløs telekommunikation (DECT) et også et vigtigt element i udviklingen af personkommunikation. DECT udgør et alternativ til den nuværende abonnentkredsløbsadgang til det offentlige koblede telefonnet. Den 3. juni 1991 udpegede Rådet ved direktiv 91/287/EØF (5) de frekvensbånd, der skulle benyttes i forbindelse med den samordnede indførelse af digital europæisk trådløs telekommunikation i Fællesskabet inden den 31. december 1991. Nogle medlemsstater hindrer imidlertid, at de pågældende frekvenser benyttes til sådanne tjenester ved ikke at tildele licenser til selskaber, der ønsker at starte med at udbyde DECT-tjenester. I de tilfælde, hvor teleselskaberne har eneret til at etablere det offentlige koblede telefonnet, har denne nægtelse til følge at styrke deres dominerende stilling og også at forsinke fremkomsten af personkommunikationstjenester og derved begrænse den tekniske udvikling til skade for forbrugerne i modstrid med traktatens artikel 90 sammenholdt med artikel 86, litra b). For at råde bod på denne situation bør de medlemsstater, der endnu ikke har indført en procedure for tildeling af sådanne licenser, gøre dette inden for et rimeligt tidsrum;

(10) selv i tilfælde af, at en medlemsstat har tildelt licenser til konkurrerende mobilnet-operatører, har den i nogle tilfælde efter eget valg tildelt én af dem særlige retlige fordele, som de øvrige ikke har fået tildelt. I denne situation kan disse fordele blive opvejet af særlige forpligtelser og forhindrer ikke nødvendigvis sidstnævnte operatører i at opnå adgang til eller konkurrere på markedet. Om disse fordele er forenelige med traktaten skal derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde for sig under hensyntagen til, hvilken virkning de har på andre virksomheders reelle frihed til på effektiv vis at levere de samme teletjenester, og om de er begrundede set i forhold til den pågældende aktivitet;

(11) de nugældende eksklusive rettigheder inden for mobilkommunikation er generelt blevet tildelt virksomheder, der i forvejen har en dominerende stilling i kraft af deres etablering af de jordbaserede net, eller et af deres datterselskaber. I denne situation har sådanne rettigheder den virkning, at de udvider og dermed styrker disse virksomheders dominerende stilling, hvilket ifølge Domstolens retspraksis udgør et misbrug af dominerende stilling i strid med traktatens artikel 86. Som følge heraf er eksklusive rettigheder inden for mobil- og personkommunikation uforenelige med traktatens artikel 90 sammenholdt med artikel 86. Sådanne eksklusive rettigheder skal derfor afskaffes;

(12) i betragtning af at det med hensyn til de nye mobilkommunikationstjenester er vanskeligt at sikre sig, at teleselskaberne i de medlemsstater, hvis net er mindre udbygget, og som kan komme i betragtning til en overgangsperiode med henblik på afskaffelse af de eksklusive rettigheder til etablering og benyttelse af den infrastruktur, der er nødvendig for at udbyde en given mobilkommunikationstjeneste, ikke udnytter deres position til at udvide de eksklusive rettigheder til at omfatte markedet for den relevante mobilkommunikationstjeneste, bør disse medlemsstater endvidere for at forhindre traktatstridig misbrug af en dominerende stilling afholde sig fra at tildele teleselskaber eller et hvilket som helst tilknyttet selskab, der står i denne situation, licens til den pågældende mobilkommunikationstjeneste. Såfremt teleselskaberne ikke eller ikke længere har eksklusive rettigheder til etablering og tilrådighedsstillelse af den offentlige netinfrastruktur, bør de dog ikke på forhånd være udelukket fra at komme i betragtning til licenstildeling;

(13) eksklusive rettigheder begrænser ikke blot markedsadgangen, men har også den virkning, at de begrænser eller til skade for brugerne hindrer brugen af mobil- og personkommunikation, som ellers kunne være udbudt, og derved bremser den tekniske udvikling på området. Teleselskaberne har navnlig opretholdt høje takster for mobilkommunikation sammenlignet med taletelefoni via det faste net, hvilket hindrer konkurrencen til skade for deres hovedindtægtskilde.

Når en virksomhed skal træffe investeringsbeslutninger inden for områder, hvor den besidder eksklusive rettigheder, står en sådan virksomhed i en situation, hvor den kan beslutte at give prioritet til fastnetteknologier, hvorimod nytilkomne vil kunne tænkes at anvende mobil- og personkommunikationsteknologi til endog at konkurrere med de faste tjenester, navnlig om abonnentkredsløbet. Eksklusive rettigheder udgør derfor en bremse på udviklingen af mobil- og personkommunikation, hvilket er uforeneligt med traktatens artikel 90 sammenholdt med artikel 86;

(14) for at skabe de rette betingelser for levering af mobil- og personkommunikationstjenester kan medlemsstaterne indføre licens- og anmeldelsesprocedurer, så det sikres, at de gældende væsentlige krav og specifikationer af hensyn til varetagelsen af en offentlig servicefunktion i form af handelsbestemmelser under hensyntagen til proportionalitetsprincippet overholdes. Specifikationerne af hensyn til varetagelsen af en offentlig servicefunktion i form af handelsbestemmelser vedrører vilkårene for tjenestens permanente tilgængelighed, disponibilitet og kvalitet. Blandt disse vilkår kan nævnes forpligtelsen til at give tjenesteleverandører transmissionstid på betingelser, der er mindst lige så favorable som dem, der gælder for tjenesteleverandører, der ejes af eller har ejerskabsmæssig tilknytning til en mobilnetoperatør. Dette berører ikke harmoniseringen af rammebestemmelserne for tildeling af licens i EF.

Antallet af licenser må kun begrænses, hvis der er mangel på frekvenser. Derimod er der ingen grund til at benytte licenstildeling, hvis en anmeldelsesprocedure er tilstrækkelig til at opfylde den relevante målsætning.

Hvad angår videresalg af transmissionstid og anden ren levering af tjenester fra uafhængige tjenesteleverandører eller direkte fra mobilnetopoperatører via allerede godkendte mobilkommunikationssystemer, berettiger ingen af de gældende væsentlige krav til, at der indføres eller opretholdes licensprocedurer, idet sådanne tjenester ikke består i levering af teletjenester eller drift af et mobilkommunikationsnet, men i detailhandel med godkendte tjenester, hvis levering efter al sandsynlighed er underlagt betingelser, der sikrer overholdelse af de væsentlige krav eller specifikationerne af hensyn til varetagelsen af en offentlig servicefunktion i form af handelsbestemmelser.

Ud over at falde ind under de nationale bestemmelser om god markedsføringsskik vedrørende al tilsvarende detailhandel kan sådanne leverandører eller operatører blot være underlagt krav om at anmelde deres virksomhed til den nationale tilsynsmyndighed i de medlemsstater, hvor de ønsker at drive virksomhed. Mobilnetoperatører kan dog nægte tjenesteleverandører at forhandle deres tjenester, navnlig hvis tjenesteleverandørerne ikke følger en adfærdskodeks for tjenesteleverandører i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler, hvis en sådan kodeks findes;

(15) i forbindelse med mobil- og personkommunikationssystemer er radiofrekvenser en afgørende flaskehalsressource. Hvis medlemsstaterne tildeler radiofrekvenser til mobil- og personkommunikationssystemer efter andre kriterier end objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, udgør dette en restriktion, der er uforenelig med traktatens artikel 90 sammenholdt med artikel 59, såfremt operatører fra andre medlemsstater stilles ufordelagtigt i disse tildelingsprocedurer. Udviklingen af en effektiv konkurrence inden for telekommunikationssektoren kan være en objektiv begrundelse for at nægte at tildele frekvenser til operatører, der i forvejen har en dominerende stilling på et givet geografisk marked.

Medlemsstaterne bør sikre, at proceduren for tildeling af radiofrekvenser bygger på objektive kriterier og ikke er diskriminerende. Hvad angår den fremtidige udpegning af frekvenser til bestemte kommunikationstjenester, bør medlemsstaterne derfor offentliggøre, hvilke frekvensplaner de opererer med, og hvilke procedurer der skal følges af operatørerne for at få tildelt frekvenser inden for de udpegede frekvensbånd. Den nuværende frekvenstildeling bør revideres af medlemsstaterne med jævne mellemrum. I tilfælde, hvor antallet af licenser er begrænset på grund af et utilstrækkeligt frekvensspektrum, skal medlemsstaterne desuden holde øje med, om teknologiske fremskridt giver mulighed for at stille frekvensspektrum til rådighed for supplerende licenser. Eventuelle frekvensafgifter bør være proportionale og opkræves på basis af det antal kanaler, der reelt tildeles;

(16) de fleste medlemsstater pålægger på nuværende tidspunkt mobilnetoperatørerne at benytte teleselskabernes kapacitet inden for lejede kredsløb til såvel interne netforbindelser som dirigering af langdistanceopkald. Eftersom afgifterne for leje af lejede kredsløb udgør en betydelig andel af mobilnetoperatørers omkostningsgrundlag, giver dette krav det leverende teleselskab, dvs. i mange tilfælde mobilnetoperatørernes direkte konkurrent, en betragtelig indflydelse på mobilnetoperatørernes forretningsmæssige rentabilitet og omkostningsstruktur. Derudover lægger restriktionerne på muligheden for at tilvejebringe egen infrastruktur og på brugen af tredjeparts infrastruktur en bremse på udbygningen af mobilnettjenester, især fordi en effektiv fælleseuropæisk roaming til GSM forudsætter, at der i udstrakt grad kan disponeres over adresserede signalsystemer, en teknologi, som endnu ikke udbydes universelt af alle teleselskaber i EF.

Sådanne restriktioner på tilrådighedsstillelsen og brugen af infrastrukturerne lægger begrænsninger på leveringen af mobil- og personkommunikationssystemer af operatører fra andre medlemsstater og er derfor uforenelige med traktatens artikel 90 sammenholdt med artikel 59. I det omfang et konkurrencebaseret udbud af mobiltaletelefonitjenester hindres, fordi teleselskabet ikke er i stand til at opfylde mobilnetoperatørens behov for infrastruktur eller kun er villig til at gøre dette på basis af takster, der ikke har relation til omkostningerne i forbindelse med den pågældende kapacitet inden for lejede kredsløb, favoriserer sådanne restriktioner uvægerligt teleselskabets udbud af telefonitjenester via det faste net, som de fleste medlemsstater fortsat fastholder at udbyde på basis af en eneret. Denne begrænsning af tilrådighedsstillelsen og brugen af infrastrukturen udgør derfor en overtrædelse af artikel 90 sammenholdt med traktatens artikel 86. Medlemsstaterne skal derfor fjerne disse restriktioner og efter anmodning give de relevante mobilnetoperatører adgang på ikke-diskriminerende basis til de nødvendige knappe ressourcer med henblik på etablering af egen infrastruktur, herunder radiofrekvenser;

(17) som forholdene er nu, er direkte sammenkobling af mobilkommunikationssystemer samt af mobilkommunikationssystemer og de faste telenet inden for én medlemsstat eller af systemer, der er beliggende i forskellige medlemsstater, begrænset i mobilkommunikationslicenserne i mange medlemsstater, uden at dette er teknisk begrundet. Desuden findes der begrænsninger i mulighederne for sammenkobling via andre net end de offentlige telenet. I de pågældende medlemsstater skal mobilnetoperatørerne derfor foretage sammenkobling med andre mobilnetoperatører via teleselskabets faste net. Et sådant krav medfører ekstraomkostninger og hindrer derved i særlig grad udbygningen af grænseoverskridende levering af mobilkommunikationstjenester i EF og udgør derfor en overtrædelse af traktatens artikel 90 sammenholdt med artikel 59.

Da taletelefoni og den faste offentlige netinfrastruktur i de fleste medlemsstater fortsat stilles til rådighed på eneretsbasis, kan eventuel misbrug af det relevante teleselskabs dominerende stilling kun forhindres, hvis medlemsstaterne sikrer, at der er mulighed for at tilkoble offentlige mobilkommunikationssystemer til disse teleselskabers offentlige telenet ved definerede grænseflader, og at tilkoblingsbetingelserne bygger på objektive kriterier baseret på udgiften i forbindelse med at etablere tilkoblingen, er gennemsigtige, ikke-diskriminerende og offentliggjort på forhånd samt åbner mulighed for den nødvendige takstfleksibilitet, herunder særlige takster for perioder, der ligger uden for spidsbelastningsperioder. Gennemsigtighed er særlig påkrævet i omkostningsberegningssystemet hos operatører, der både driver faste net og mobilkommunikationsnet. Særlige og eksklusive rettigheder til etablering af grænseoverskridende infrastruktur til taletelefoni berøres ikke af dette direktiv.

For at kunne sikre at dette direktiv finder fuld anvendelse på sammenkobling, skal der efter anmodning gives oplysning til Kommissionen om sammenkoblingsaftalerne.

Indførelsen af nationale licens- og sammenkoblingsprocedurer må ikke hindre, at sammenkoblingsprocedurerne harmoniseres på fællesskabsplan ved direktiver udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet, navnlig inden for rammerne af direktiver om tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP);

(18) i henhold til traktatens artikel 90, stk. 2, kan traktatens bestemmelser, bl.a. artikel 86, fraviges i tilfælde, hvor anvendelsen af sidstnævnte artikel retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet teleselskaberne. I overensstemmelse hermed kan eksklusive rettigheder i forbindelse med taletelefoni ifølge direktiv 90/388/EØF opretholdes i en overgangsperiode.

Taletelefonitjeneste defineres i artikel 1 i direktiv 90/388/EØF som kommerciel udnyttelse i almenhedens interesse af tidstro fremføring af tale samt opkobling heraf gennem det offentlige koblede net, hvorved brugeren har mulighed for at kommunikere med et andet termineringspunkt ved hjælp af udstyr tilkoblet et nettermineringspunkt. Direkte fremføring og opkobling af tale via mobil- og personkommunikationsnet sker ikke mellem to offentlige koblede termineringspunkter og kan derfor ikke betragtes som taletelefoni efter direktiv 90/388/EØF.

Efter traktatens artikel 90, stk. 2, er specifikationer af hensyn til varetagelsen af en offentlig servicefunktion i form af handelsbestemmelser, der gælder for alle godkendte mobilteletjenester, der leveres til offentligheden, dog begrundede for at sikre, at målsætninger af almindelig økonomisk interesse opfyldes, f.eks. for at sikre en bestemt geografisk dækning eller gennemføre en fællesskabsstandard;

(19) i sin vurdering af de gældende restriktioner på mobilnetoperatører med hensyn til etablering og brug af egen infrastruktur og/eller brug af tredjeparts infrastrukturer vil Kommissionen desuden overveje, om der er behov for at indrømme en længere overgangsperiode til medlemsstater med mindre udbyggede net, således som der slås til lyd for i Rådets resolution af 22. juli 1993 om forholdene inden for telekommunikationssektoren og behovet for udvikling på telekommunikationsområdet (6) og i Rådets resolution af 22. december 1994 om principper og tidsplan for liberalisering af teleinfrastrukturerne (7). Selv om det ikke er omfattet af disse resolutioner, bør der være mulighed for at anmode om en længere overgangsperiode med henblik på direkte sammenkobling af mobilnet. De medlemsstater, der kan anmode om at komme i betragtning til denne undtagelse, er Spanien, Irland, Grækenland og Portugal. Det er dog kun nogle af disse medlemsstater, der ikke tillader GSM-mobilnetoperatører at benytte egen infrastruktur og/eller tredjeparts infrastrukturer. Der skal indføres en særlig procedure, der giver mulighed for at vurdere, om der eventuelt som fastsat i ovennævnte resolutioner er grund til at bibeholde denne ordning for levering af mobil- og personkommunikationstjenester i en overgangsperiode;

(20) dette direktiv er ikke til hinder for, at der iværksættes foranstaltninger i overensstemmelse med fællesskabsretten og de gældende internationale forpligtelser til sikring af, at statsborgere fra medlemsstaterne får tilsvarende behandling i tredjelande -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 90/388/EØF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 1, ændres således:

a) Følgende led indsættes efter niende led:

»- »mobil- og personkommunikationstjenester«: andre tjenester end satellittjenester, hvis ydelse helt eller delvis består i etablering af radiokommunikation til en mobil bruger ved hel eller delvis brug af mobil- og personkommunikationssystemer

- »mobil- og personkommunikationssystemer« systemer, der består i etablering og drift af en mobilnetinfrastruktur, uanset om denne er tilkoblet nettermineringspunkter i det offentlige net eller ej, til støtte for transmission og levering af radiokommunikationstjenester til mobile brugere«.

b) Trettende led affattes således:

»- »væsentlige krav«: ikke-økonomiske hensyn til den offentlige interesse, der kan foranledige en medlemsstat til at indføre betingelser for oprettelsen og/eller driften af telenet eller tilrådighedsstillelsen af teletjenester. Nettets driftssikkerhed og integritet samt i begrundede tilfælde driftskompatibilitet mellem tjenester databeskyttelse, miljøbeskyttelse, målsætninger for den fysiske planlægning samt effektiv brug af frekvensspektret og forhindring af generende interferens mellem radiobaserede telekommunikationssystemer og andre rum- eller jordbaserede tekniske systemer udgør sådanne hensyn.

Databeskyttelse kan omfatte beskyttelse af personoplysninger, iagttagelse af fortrolighed med oplysninger, der videregives eller oplagres, samt beskyttelse af privatlivets fred.«

2) Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på telextjenesten.«

3) Efter artikel 3 indsættes som artikel 3a til 3d:

»Artikel 3a

Ud over de krav, der er fastsat i artikel 2, andet afsnit, skal medlemsstaterne ved fastsættelsen af betingelser for tildeling af licenser eller generelle godkendelser til mobil- og personkommunikationssystemer sikre følgende:

i) licensbetingelserne må ikke indeholde andre vilkår end vilkår, der er begrundet i hensynet til overholdelsen af de væsentlige krav og, når der er tale om systemer bestemt til brug i den brede offentlighed, til varetagelsen af en offentlig servicefunktion i form af handelsbestemmelser, jf. artikel 3.

ii) licensbetingelserne for mobilnetoperatører skal sikre en gennemsigtig og ikke-diskriminerende adfærd mellem fastnetoperatører og mobilnetoperatører, der i fællesskab ejer mobil- og personkommunikationssystemer

iii) licensbetingelserne må ikke omfatte nogen ugrundede tekniske restriktioner. Medlemsstaterne må navnlig ikke forhindre, at licenser kombineres, eller at udbuddet af forskellige teknologier, der gør brug af særskilte frekvenser, begrænses, hvis der er tale om multistandardudstyr.

For så vidt som der findes disponible frekvenser, skal medlemsstaterne tildele licenser efter åbne, ikke-diskiminerende og gennemsigtige procedurer.

Medlemsstaterne må kun begrænse antallet af licenser til mobil- og personkommunikationssystemer ud fra hensynet til væsentlige krav og kun, når dette har relation til mangelen på disponibelt frekvensspektrum, og hvor dette er begrundet ud fra proportionalitetsprincippet.

Licensprocedurerne kan dog tage hensyn til varetagelsen af en offentlig servicefunktion i form af handelsbestemmelser, jf. artikel 3, såfremt den mindst konkurrencebegrænsende løsning vælges. De relevante betingelser i form af handelsbestemmelser kan være vedlagt udstedte licenser.

Medlemsstater, som har fået indrømmet en længere gennemførelsesperiode med henblik på at afskaffe restriktionerne med hensyn til infrastrukturen, jf. artikel 3c, må ikke i løbet af denne periode udstede yderligere mobil- eller personkommunikationslicens til teleselskaber eller et hvilket som helst tilknyttet selskab. Hvis teleselskaberne i disse medlemsstater ikke eller ikke længere besidder eksklusive eller særlige rettigheder, jf. artikel 2, første afsnit, litra b) og c), til etablering og tilrådighedsstillelse af den offentlige netinfrastruktur, er de ikke på forhånd udelukket fra licensprocedurerne.

Artikel 3b

Udpegningen af radiofrekvenser til bestemte kommunikationstjenester skal være baseret på objektive kriterier. Procedurerne herfor skal være gennemsigtige og offentliggøres på passende vis.

Medlemsstaterne skal hvert år offentliggøre og efter anmodning udlevere en oversigt over allokeringen af frekvenser til mobil- og personkommunikationstjenester, jf. oversigten i bilaget, der skal omfatte planer for fremtidige udvidelser af denne frekvensallokering.

Frekvensudpegningen skal revideres af medlemsstaterne med jævne mellemrum.

Artikel 3c

Medlemsstaterne skal sikre, at alle restriktioner på operatører af mobil- og personkommunikationssystemer med hensyn til etablering af egen infrastruktur, brug af tredjeparts infrastrukturer og fælles brug af infrastruktur, andre faciliteter og lokaliteter med undtagelse af begrænsninger i brugen af sådanne infrastrukturer til de aktiviteter, deres licens eller godkendelse dækker, ophæves.

Artikel 3d

Uden at det berører den fremtidige harmonisering af de nationale sammenkoblingsregler inden for rammerne af ONP, skal medlemsstaterne sikre, at der er mulighed for direkte sammenkobling mellem mobilkommunikationssystemer samt mellem mobilkommunikationssystemer og de faste telenet. Med henblik herpå skal restriktionerne på sammenkobling ophæves.

Medlemsstaterne skal sikre, at mobilkommunikationssystemer bestemt til brug i offentligheden har ret til at blive tilkoblet det offentlige telenet. Med henblik herpå skal medlemsstaterne i licenserne til mobilkommunikationstjenester garantere adgang til det nødvendige antal tilkoblingspunkter til det offentlige telenet. Medlemsstaterne skal sikre at de tekniske grænseflader, der benyttes ved disse tilkoblingspunkter, er de mindst restriktive tilgængelige grænseflader med hensyn til de funktioner mobilkommunikationstjenesterne omfatter.

Medlemsstaterne skal sikre, at betingelserne for tilkobling til teleselskabernes offentlige telenet er baseret på objektive kriterier, er gennemsigtige, ikke-diskriminerende samt er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De skal sikre, at der i tilfælde af klage gives de nationale tilsynsmyndigheder fuld indsigt med sammenkoblingsaftalerne og at disse oplysninger tilstilles Kommissionen på dennes anmodning.«

4) I første punktum af artikel 4 indsættes ordet »faste« foran »offentlige net«.

Artikel 2

1. Uden at dette berører artikel 2 i direktiv 90/388/EØF og med forbehold af denne artikels stk. 4, må medlemsstaterne ikke nægte at udstede licens til drift af mobilkommunikationssystemer efter DCS 1800-standarden, senest efter vedtagelsen i European Radiocommunications Committee (ERC) af en beslutning om allokering af DCS 1800-frekvenser, og under alle omstændigheder senest den 1. januar 1998.

2. Med forbehold af stk. 4 må medlemsstaterne med virkning fra direktivets ikrafttræden ikke nægte at udstede licens til tilslutning til det offentlige net/telepunktapplikationer, herunder til systemer, der opererer efter DECT-standarden.

3. Medlemsstaterne må ikke begrænse kommunikationer af mobilkommunikationsteknologier/-systemer, navnlig ikke, hvor der står multistandardudstyr til disposition. Når medlemsstaterne udvider eksisterende licenser til at omfatte sådanne kombinationer, skal de sikre at en sådan udvidelse er begrundet i henhold til bestemmelserne i stk. 4.

4. Medlemsstaterne skal om nødvendigt vedtage foranstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i denne artikel gennemføres under hensyntagen til kravet om at sikre en effektiv konkurrence mellem de operatører, der konkurrerer på de relevante markeder.

Artikel 3

Medlemsstaterne skal senest ni måneder, efter at dette direktiv er trådt i kraft, tilstille Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan konstatere, at bestemmelserne i artikel 1 samt i artikel 2, stk. 2, er overholdt.

Medlemsstaterne skal senest den 1. januar 1998 tilstille Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan konstatere, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, er overholdt.

Artikel 4

Medlemsstater med mindre udbyggede net kan senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anmode om en yderligere gennemførelsesfrist på indtil fem år med henblik på gennemførelse af samtlige eller nogle af betingelserne i artikel 3c og artikel 3d, stk. 1, i direktiv 90/388/EØF, hvor dette er begrundet i behovet for at gennemføre den nødvendige strukturomlægning. En sådan anmodning skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den planlagte omlægning og en nøje vurdering af tidsplanen for dens gennemførelse. Disse oplysninger skal efter anmodning udleveres til enhver interesseret part.

Kommissionen vil vurdere sådanne anmodninger og træffe en begrundet afgørelse inden for en periode på tre måneder om princippet bag samt konsekvenserne og den længste varighed af den yderligere gennemførelsesfrist, der måtte blive indrømmet.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 1996.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 192 af 24. 7. 1990, s. 10.

(2) EFT nr. L 256 af 26. 10. 1995, s. 49.

(3) EFT nr. C 188 af 22. 7. 1995, s. 3.

(4) Beslutning A4-0306/95.

(5) EFT nr. L 144 af 8. 6. 1991, s. 45.

(6) EFT nr. C 213 af 6. 8. 1993, s. 2.

(7) EFT nr. C 379 af 31. 12. 1994, s. 4.

BILAG

1. Frekvensbånd, der er allokeret til mobilkommunikationssystemer.

(Med angivelse af antal kanaler, tjeneste, som den pågældende frekvens er allokeret til, og dato for revision af allokeringen).

2. Frekvensbånd, der vil blive stillet til rådighed for mobilkommunikationssystemer inden for det næste år.

3. Procedurer, der påtænkes benyttet ved tildelingen af disse frekvenser til eksisterende eller nye operatører.