31996D0148

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. juli 1995 om de foranstaltninger, som Frankrig har truffet som følge af blokaderne af det franske vejnet i 1992 (Kun den franske udgave er autentisk) (96/148/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2753/94 (2), særlig artikel 31,

efter i overensstemmelse med artikel 93, stk. 2, første afsnit, i traktaten at have opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger, og under henvisning til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I

1. I overensstemmelse med traktatens artikel 93, stk. 3, underrettede Frankrigs Faste Repræsentation ved De Europæiske Fællesskaber ved skrivelse af 12. januar 1993 Kommissionen om nogle foranstaltninger til fordel for frugt- og grøntsagssektoren. Ved skrivelse af 7. juli, 20. oktober og 29. december 1993 tilsendte de franske myndigheder Kommissionen supplerende oplysninger.

Kommissionen underrettede den 17. februar 1994 Frankrig om, at den havde besluttet at indlede den i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure med hensyn til disse foranstaltninger, der så ud til at være driftsstøtte, som ikke kunne henføres under nogen af undtagelserne i traktatens artikel 92 og derfor måtte anses for at være uforenelige med fællesmarkedet.

2. De pågældende foranstaltninger består i en eftergivelse af socialsikringsbidrag, som skyldes af træavlere, som anses for at være blevet ramt af vejblokaderne i 1992, og i en godtgørelse til disse træavlere.

Den første foranstaltning har form af dels en afdragsordning for og en eftergivelse af arbejdsgiverbidragene i 1-2 måneder, afhængigt af den procentvise omsætningsnedgang for en række sæsonbestemte landbrugsprodukter (ferskner, abrikoser, nektariner, små frugter, jordbær, blommer, kirsebær, guyotpærer, meloner, courgetter, auberginer, gulerødder, løg, tomater, salater og agurker) for indtil 15 arbejdstagere pr. bedrift (eller 20 arbejdstagere pr. bedrift for specialiserede producenter, der har særligt store vanskeligheder), dels en afgiftsbetalingshenstand uden bøder for de bedriftsledere, der ikke er lønmodtagere. Der var i alt afsat 48 mio. ffr. hertil.

På baggrund af de oplysninger, som Kommissionen rådede over, da proceduren blev indledt, syntes gennemførelsesbestemmelserne for den anden foranstaltning at være de samme som for den første; der var i alt afsat 150 mio. ffr. hertil.

II

1. Som led i ovennævnte procedure har Kommissionen opfordret Frankrig til at fremsætte sine bemærkninger. Kommissionen modtog disse bemærkninger ved skrivelse af 29. april 1994 og af 12. april 1995.

Kommissionen har ved offentliggørelse af en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (3) underrettet de øvrige medlemsstater og andre interesserede parter om sin beslutning om at indlede den i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure og har opfordret dem til at fremsætte deres bemærkninger. Kommissionen modtog ved skrivelse af 24. maj 1994 bemærkninger fra interesserede tredjeparter. Sidstnævnte bemærkninger blev fremsendt til de franske myndigheder ved skrivelse af 1. december 1994.

2. De franske myndigheder anfører for det første, at de foranstaltninger, med hensyn til hvilke Kommissionen har indledt den i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure, indgår som led i en række offentlige interventioner til fordel for træavlerne for at råde bod på de skader, der var blevet forårsaget af vejblokaderne i sommeren 1992, som efter disse myndigheders opfattelse udgør en usædvanlig begivenhed, jf. traktatens artikel 92, stk. 2, litra b).

De hævder, at der reelt var en produktion af alle de omhandlede produkter i den pågældende periode, og at de støtteydende myndigheder i cirkulærer var instrueret om at undgå overkompensation i forhold til de medregnede tab.

De tilføjer, at godtgørelserne er ydet efter et cirkulære udstedt af indenrigsministeren den 22. september, hvori betingelserne for deres ydelse præciseres, dvs. at staten påtager sig ansvaret, og at ansøgerne har pligt til nøjagtigt at godtgøre, at de påståede skader er reelle, samt at de kan tilskrives vejspærringerne.

3. De interesserede tredjeparter fordømmer i deres bemærkninger den franske regerings foranstaltninger af følgende grunde:

- vejblokaderne i Frankrig har også ramt producenter i andre medlemsstater (et anslået tab på 5 000 mio. pta. alene for den spanske frugt- og grøntsagssektor), men den franske regering har ikke tilbudt at yde godtgørelse til disse producenter

- den franske regering har ydet den pågældende støtte uden at afvente Kommissionens beslutning.

III

1. Ifølge artikel 31 i forordning (EØF) nr. 1035/72 finder traktatens artikel 92, 93 og 94 anvendelse på produktionen af og handelen med de i forordningens artikel 1 nævnte produkter, medmindre andet er bestemt i forordningen.

2. Ifølge traktatens artikel 92, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

De pågældende foranstaltninger, som staten gennemfører til fordel for visse produktioner i en sektor, hvor der er konkurrence mellem producenter i forskellige medlemsstater, opfylder alle betingelser for at blive betragtet som støtte ifølge traktatens artikel 92, stk. 1. Dette er i øvrigt ikke blevet bestridt af den franske regering.

3. Der gælder imidlertid visse undtagelser fra princippet i traktatens artikel 92, stk. 1, om støttes uforenelighed med fællesmarkedet.

I det pågældende tilfælde er det kun undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 2, litra b), hvorefter støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, er forenelig med fællesmarkedet, der vil kunne anvendes i betragtning af arten af den begivenhed, der anses for at give anledning til den pågældende støtte. Det er i øvrigt den undtagelse, som den franske regering har påberåbt sig.

IV

1. Som Kommissionen anførte, da den indledte den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 93, stk. 2, er det usædvanlige begivenheder, såsom strejker, der er omfattet af denne bestemmelse. I sådanne tilfælde indtager Kommissionen det standpunkt, at disse begivenheder berettiger til erstatning for de skader, de medfører for privatpersoner uden hensyn til skadernes omfang. Således kan vejblokaderne i sommeren 1992 i betragtning af deres virkninger sidestilles med en strejke efter de kriterier, som Kommissionen har fastlagt principperne for i sit arbejdsdokument af 10. november 1986, for så vidt som de i betydelig grad har forstyrret aktiviteterne i landet mellem den 29. juni og den 18. juli 1992.

2. Kommissionen har imidlertid ikke ved sin første undersøgelse, der foregik på grundlag af de oplysninger, der dengang var til rådighed, kunnet konstatere en direkte forbindelse mellem støtten og vejblokaderne, idet sammenligningen mellem omsætning og årligt leveret produktion samt det ene kriterium sæsonbestemte produkter ikke er tilstrækkelig hertil.

V

1. Frankrigs bemærkninger i skrivelserne af 29. april 1994 og 12. april 1995 giver Kommissionen anledning til at fremsætte nedenstående bemærkninger og konklusioner.

2. Hvad godtgørelsen angår, konstaterer Kommissionen på basis af de nye oplysninger, den råder over, at

- cirkulæret af 22. september 1992 fastsætter meget strenge betingelser for ydelsen af denne støtte, især vedrørende beviset for, at de påståede skader er reelle, samt at der er en direkte sammenhæng mellem disse skader og vejblokaderne

- de franske myndigheder har bekræftet, at godtgørelsen ydes uden forskelsbehandling til alle personer, der opfylder betingelserne herfor; andre medlemsstaters statsborgere, der opfylder disse betingelser, kan derfor også modtage støtte på lige fod med franske statsborgere.

Denne støtte kan derfor henføres under undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 2, litra b), og anses for at være forenelig med fællesmarkedet.

3. Hvad eftergivelsen af socialsikringsbidragene angår, kan Kommissionen godtage de franske myndigheders påstand om, at der i Frankrig i vejblokadeperioden fra den 29. juni til den 18. juli 1992 virkelig var en produktion og afsætning af de omhandlede produkter, selv om produktionen af visse produkter, såsom blommer, pærer, auberginer og peber, i den pågældende periode kun var minimal sammenholdt med den årlige gennemsnitsproduktion. Dog er eksistensen af en produktion i denne periode ikke tilstrækkelig til i sig selv at etablere en direkte forbindelse mellem de pågældende tab og disse vejblokader.

Kommissionen har ligeledes taget hensyn til de instrukser, der gennem cirkulærer er givet de støtteydende myndigheder, bl.a. for at undgå enhver overkompensation for de pågældende tab. Imidlertid gør den dokumentation, som avleren skal fremlægge i forbindelse med sin støtteansøgning (årlige erklæringer vedrørende markbrug, omsætning og produktion leveret til afsætningsorganerne og/eller solgt på anden måde, attesteringer af disse leveringer eller kopier af leveringssedlerne, kopier af momsangivelserne for året og kopier af arbejdstagernes lønsedler for den måned eller de måneder, for hvilke der anmodes om eftergivelse af bidragene), det ikke muligt at etablere en forbindelse mellem de pågældende tab og vejblokaderne. Da oplysningerne er årlige, og de ansatte, for hvilke den eftergivelse der kan ansøges om, er sæsonarbejdere, som ikke udelukkende og nødvendigvis har været beskæftiget med at høste de pågældende produkter, er intet kvantitativt eller kvalitativt element udelukkende og nødvendigvis knyttet til vejblokadernes virkninger. Heraf følger, at de pågældende tab kan skyldes andre begivenheder end vejblokaderne.

Endvidere var den generelle godtgørelsesforanstaltning (jf. punkt V.2) af en sådan art, at den ydede fuld kompensation for tab som følge af vejblokaderne. Eksistensen af yderligere en foranstaltning, som er begrænset til at gælde for visse modtagere, kan derfor kun vanskeligt begrundes og rejser endvidere spørgsmålet om, hvorvidt sidstnævnte modtagere muligvis får en overkompensation i forhold til de tab, som er en følge af vejblokaderne.

Denne støtte kan derfor ikke henføres under nogen af undtagelserne i traktatens artikel 92 og må anses for at være uforenelig med fællesmarkedet

VI

1. Da det drejer sig om en anmeldt støtte, som imidlertid er ydet inden Kommissionens endelige beslutning, skal det bemærkes, at da de procedureregler, som er fastsat i traktatens artikel 93, stk. 3, er præceptive, og da Domstolen har fastslået, at der er tale om regler, som er umiddelbart anvendelige, jf. Domstolen dom af 19. juni 1973 (sag 77/72: Carmine Capolongo mod Azienda Agricola Maya) (4), dom af 11. december 1973 (sag 120/73: Gebr. Lorenz GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland) (5), dom af 22. marts 1977 (sag 78/76: Steinike & Weinlig mod Forbundsrepublikken Tyskland) (6) og dom af 21. november 1991 (sag C-354/90: Fédération nationale du commerce extérieur des produits alimentaires m.fl. mod Frankrig) (7), kan ulovligheden af den pågældende ulovlige støtte ikke senere afhjælpes.

Endvidere kan Kommissionen, når støtten er uforenelig med fællesmarkedet, ifølge Domstolens retspraksis forlange af medlemsstaten, at den hos modtagerne inddriver enhver ulovligt udbetalt støtte, jf. dom af 12. juli 1973 (sag 70/72: Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland) (8), som blev bekræftet ved dom af 24. februar 1987 (sag 310/85: Deufil mod Kommissionen) (9) og dom af 20. september 1990 (sag C-5/89: Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland) (10).

2. Den franske regering har ikke respekteret, at proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, har opsættende virkning, for så vidt som den ikke har afventet Kommissionens udtalelse, inden den ydede den pågældende støtte. Efter fællesskabsretten er støtten derfor ulovlig fra det tidspunkt, hvor den blev ydet.

Da der er tale om ulovligt ydet støtte, dvs. støtte, der er ydet uden at afvente Kommissionens endelige beslutning, jf. traktatens artikel 93, stk. 2, og da Kommissionen hverken kender den pågældende støttes størrelse eller antallet af støttemodtagere, skal den ulovlige støtte tilbagebetales, idet de franske myndigheder nødvendigvis må kende modtagerne af den ulovlige støtte.

Tilbagebetalingen skal ske i overensstemmelse med de i fransk lovgivning fastsatte procedurer og bestemmelser, idet renter beregnes med virkning fra datoen for ydelse af den ulovlige støtte. Disse renter skal beregnes på basis af markedsrenten efter den sats, der anvendes til beregning af subventionsækvivalenten inden for regionalstøtteordningerne.

Denne tilbagebetaling er nødvendig for at genoprette den tidligere situation og for at ophæve alle de økonomiske fordele, som modtagerne af denne ulovlige støtte uberettiget har nydt godt af siden datoen for støttens udbetaling. I betragtning af den meget usikre markedssituation er dette endnu mere nødvendigt.

Denne beslutning foregriber ikke de konsekvenser, som Kommissionen i givet fald vil drage med hensyn til finansieringen af den fælles landbrugspolitik gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den støtte, der i Frankrig blev ydet efter lammelsen af det franske vejnet i 1992, er ulovlig, eftersom den er ydet i strid med procedurebestemmelserne i traktatens artikel 93, stk. 3.

Artikel 2

Den støtte, der i Frankrig er ydet i form af godtgørelse, er forenelig med fællesmarkedet, jf. traktatens artikel 92, stk. 2, litra b).

Artikel 3

Den støtte, der i Frankrig er ydet i form af eftergivelse af socialsikringsbidrag, er uforenelig med fællesmarkedet, jf. traktatens artikel 92, da de franske myndigheder ikke har ført bevis for, at støtten nødvendigvis og udelukkende var knyttet til tab som følge af vejblokaderne i Frankrig (29. juni - 18. juli 1992), der må betragtes som en usædvanlig begivenhed, jf. traktatens artikel 92, stk. 2, litra b).

Artikel 4

Frankrig skal ophæve den i stk. 3 omhandlede støtte og kræve den tilbagebetalt ved inddrivelse senest to måneder efter meddelelsen af nærværende beslutning.

Denne tilbagebetaling skal ske i overensstemmelse med de i fransk lovgivning fastsatte procedurer og bestemmelser, idet renter beregnes med virkning fra datoen for ydelse af den ulovlige støtte. Disse renter beregnes på basis af markedsrenten efter den sats, der anvendes til beregning af subventionsækvivalenten inden for regionalstøtteordningerne.

Artikel 5

Frankrig skal senest to måneder efter meddelelsen af nærværende beslutning meddele Kommissionen, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1.

(2) EFT nr. L 292 af 12. 11. 1994, s. 3.

(3) EFT nr. C 115 af 26. 4. 1994, s. 6.

(4) Sml. 1973, s. 611.

(5) Sml. 1973, s. 1471.

(6) Sml. 1977, s. 595.

(7) Sml. 1991, s. I-5505.

(8) Sml. 1973, s. 813.

(9) Sml. 1987, s. 901.

(10) Sml. 1990, s. I-3437.