31995R1006

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1006/95 af 3. maj 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 3433/91 for så vidt angår den endelige antidumpingtold på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1), særlig artikel 14,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter konsultationer i det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. TIDLIGERE UNDERSØGELSER

(1) Ved forordning (EØF) nr. 3433/91 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, henhørende under KN-kode ex 9613 10 00 og med oprindelse i bl.a. Den Kinesiske Folkerepublik. Tolden for varer med oprindelse i dette land fastsættes til 16,9 %.

(2) I marts 1992 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (3) om indledning af en fornyet undersøgelse af forordning (EØF) nr. 3433/91, for så vidt angår kinesiske selskaber, som navnlig gjorde gældende, at de ikke eksporterede den pågældende vare i den periode, der var omfattet af den oprindelige undersøgelse (en såkaldt undersøgelse for nytilkomne). Ved afgørelse 93/377/EØF (4) afsluttede Kommissionen ovennævnte fornyede undersøgelse uden ændringer af de gældende foranstaltninger.

B. IGANGVÆRENDE FORNYEDE UNDERSØGELSE

(3) I november 1993 modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse af ovennævnte forordning, for så vidt angår import af den pågældende vare med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik. Anmodningen blev indgivet af European Federation of Lighter Manufacturers, der optrådte på vegne af producenter i Fællesskabet, som tegnede sig for en væsentlig del af produktionen i Fællesskabet af den pågældende vare. Anmodningen indeholdt en påstand om ændrede omstændigheder siden afslutningen af den oprindelige undersøgelse, for så vidt som der havde været tale om en stigning i dumpingmargenen for eksporten til Fællesskabet fra Den Kinesiske Folkerepublik, så der følgelig forvoldtes yderligere skade. Anmodningen om fornyet undersøgelse ansås for at indeholde tilstrækkelige beviser til at berettige iværksættelsen af en undersøgelse.

(4) I december 1993 offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2423/88 (i det følgende benævnt »grundforordningen«) en meddelelse (5) om fornyet undersøgelse af forordning (EØF) nr. 3433/91 med hensyn til importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik.

(5) Kommissionen underrettede officielt de eksportører og importører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandet og klagerne og gav de berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(6) En importør, to eksportører og en producent i Den Kinesiske Folkerepublik tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Fire producenter i Fællesskabet, Bic SA, Swedish Match SA, Tokai Seiki GmbH og Flamagas SA fremlagde også deres synspunkter skriftligt. Flere af ovennævnte selskaber anmodede om at blive hørt, og disse anmodninger blev imødekommet.

(7) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for gennemførelse af undersøgelsen, og den aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

Producenter i Fællesskabet (fabrikker og/eller salgskontorer):

- Bic Deutschland GmbH, Ettlingen, Tyskland

- Bic SA, Clichy, Frankrig

- Bic SA, Redon, Frankrig

- Biro Bic Ltd, London, Det Forenede Kongerige

- Bryant & May, High Wycombe, Det Forenede Kongerige

- Flamagas SA, Barcelona, Spanien

- Laforest Bic SA, Tarragona, Spanien

- Swedish Match, Visselhövede, Tyskland

- Swedish Match SA, Rillieux-la-Pape, Frankrig

- Tokai Seiki GmbH, Mönchengladbach, Tyskland

- Tokai Vesta Hispania SA, Alcalá de Henares, Spanien

Eksportører:

- Capital Line Industries Ltd, Hongkong

- Gladstrong Investments Ltd, Hongkong

Uafhængig importør:

- Tröber GmbH, Hamburg, Tyskland.

(8) Kommissionen indhentede også oplysninger fra producenter i Filippinerne, der benyttedes som referenceland for fastsættelsen af den normale værdi (jf. betragtning 19 til 27). Swedish Match Philippines Inc., Manila, Filippinerne, indgav detaljerede og fuldstændige oplysninger, som blev efterprøvet ved kontrolbesøg.

(9) Eksportørerne og den ene importør, der samarbejdede, anmodede om og blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale en ændring af gældende antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik. Kommissionen tog, når det var relevant, hensyn til de pågældende parters bemærkninger.

(10) Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar til den 30. september 1993 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

C. DEN PÅGÆLDENDE VARE, SAMME VARE OG ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

i) Den pågældende vare

(11) Den vare, der er omfattet af den endelige antidumpingtold, som er nævnt i betragtning 1, er lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning (i det følgende benævnt »engangstændere«).

Det skal i den forbindelse anføres, at der findes andre typer engangstændere på markedet (piezo-tændere), hvis tekniske egenskaber er meget forskellige fra ovennævnte vares. Disse andre tændere ansås ikke for at være samme vare som den, der var omfattet af den oprindelige undersøgelse, og de var derfor ikke omfattet heraf og blev undtaget fra foranstaltningernes anvendelsesområde.

(12) Den samarbejdende importør gjorde gældende, at der ud over den allerede eksisterende sondring mellem engangstændere med fyrsten og engangs-piezotændere burde foretages en ny sondring inden for engangstændere med fyrsten, nemlig med henholdsvis plastichylster og nylonhylster. Denne importør påstod, at der fandtes to markeder for engangstændere, nemlig et omfattende luksustændere fremstillet af nylon og et andet omfattende såkaldte standardtændere med plastichylster. Eftersom alle kinesiske engangstændere angiveligt havde plastichylster, anmodede denne importør om, at undersøgelsen begrænsedes til at omfatte sådanne varer.

(13) I løbet af den undersøgelse, som Kommissionen gennemførte, konstateredes det, at en så snæver definition af den pågældende vare ikke ville være berettiget, navnlig fordi den påståede mulighed for at opdele markedet for engangstændere i segmenter på grundlag af forskelle i fysiske egenskaber og forbrugernes opfattelse af varen ikke bekræftes af de faktiske forhold.

Den pågældende vare fremstilles således i forskellige størrelser og modeller, og der kan anvendes forskellige materialer til fremstillingen af hylsteret til engangstændere. Alle disse engangstændere har imidlertid de samme grundlæggende tekniske egenskaber, samme grundlæggende anvendelsesformål og samme funktion. I modsætning hertil skal det anføres, at sondringen mellem tændere med fyrsten og piezotændere var baseret på forskelle i tekniske egenskaber, som er ganske klart fastslået.

Det står desuden klart, at forskellen mellem tændere med fyrsten og piezotændere kan opfattes af forbrugerne, medens dette ikke er tilfældet for forskellen mellem engangstændere med et hylster fremstillet enten af plastic eller af nylon. Den pågældende vare er en engangsvare, og påstanden om, at forbrugerne vil være opmærksomme på ovennævnte forskelle er ikke dokumenteret, f.eks. ved, at der findes klart adskilte salgskanaler. Alle engangstændere sælges tværtimod uden sondring i samme type forretninger til kunder, der har de samme forventninger, og der gøres ikke forsøg på at gøre forbrugerne bekendt med de påståede forskelle mellem engangstændere med henholdsvis plastichylster og nylonhylster. Det bør navnlig bemærkes, at det ikke er let at skelne mellem engangstændere med henholdsvis plastichylster og nylonhylster, eftersom begge typer foreligger i delvis gennemsigtig og i uigennemsigtig form.

(14) Hele udvalget af modeller af engangstændere må derfor betragtes som værende en og samme kategori varer uanset det materiale, der anvendes til fremstilling af hylsteret, som under alle omstændigheder kun betegner en meget lille forskel i fysiske egenskaber samt i omkostningsmæssig henseende (jf. betragtning 36).

Resultaterne af den oprindelige undersøgelse vedrørende den pågældende vare, som omhandlet i betragtning 11, bekræftes derfor.

ii) Samme vare

(15) Den importør, der samarbejdede, gjorde gældende, at resultaterne af den oprindelige undersøgelse af definitionen af samme vare burde tages op til ny undersøgelse for at tage hensyn til, at en fællesskabsproducent, der for nylig blev inddraget i proceduren, fremstillede tændere med plastichylster, som angiveligt var »identiske« med de tændere, der importeredes fra Den Kinesiske Folkerepublik, medens andre fællesskabsproducenter samt den samarbejdende producent i referencelandet fremstillede tændere med nylonhylster, som ifølge nævnte importør højst kunne siges at »ligne« de kinesiske tændere.

Det skal i den forbindelse igen understreges, at en mindre forskel i fysiske egenskaber, som f.eks. det materiale, der anvendes til fremstilling af hylsteret til tænderen, som ikke har nogen indflydelse på varens grundlæggende tekniske egenskaber, anvendelsesformål og funktion, og som ikke opfattes af forbrugerne, ikke er tilstrækkelig til at begrunde, at der foretages en sondring mellem engangstændere, som påstås af være »identiske« eller at »ligne hinanden«. Denne konklusion gælder for sammenligningen af engangstændere, der importeres fra Den Kinesiske Folkerepublik, med henholdsvis alle de engangstændere, der fremstilles og sælges i Fællesskabet, og dem der fremstilles og sælges af nævnte samarbejdende producent i referencelandet.

(16) Den samme importør rejste også indvendinger vedrørende diverse fysiske forskelle, som angiveligt skulle øve indflydelse på definitionen af samme vare. Der blev imidlertid ikke til støtte for disse påstande, som generelt allerede var behandlet som led i den oprindelige undersøgelse, fremlagt afgørende nye beviser, som kunne begrunde, at der blev taget hensyn til dem ved definitionen af samme vare, navnlig i henseende til forbrugernes opfattelse af varen.

(17) Under disse omstændigheder bekræftes det, at de engangstændere, som fremstilles og sælges af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet, og de, der importeres fra Den Kinesiske Folkerepublik, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber i et sådant omfang, at de kan betragtes som samme vare. Selv om der kan forekomme visse mindre forskelle mellem den importerede vare fra Den Kinesiske Folkerepublik og den i Fællesskabet fremstillede vare, er disse forskelle ikke tilstrækkelige til, at det med rette kan fastslås, at de pågældende varer ikke kan betragtes som samme vare. Resultaterne af den oprindelige undersøgelse vedrørende definitionen af samme vare bekræftes derfor.

Som anført i betragtning 26 og 36 gælder ovennævnte konklusion også for de engangstændere, der fremstilles og sælges af den samarbejdende producent i referencelandet.

iii) Erhvervsgren i Fællesskabet

(18) På baggrund af ovenstående afvistes påstanden om, at den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet skulle omdefineres, så den kun omfattede den producent i Fællesskabet, som fremstiller tændere med plastichylster. På dette grundlag kunne det fastslås, at de fællesskabsproducenter, på hvis vegne anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet, i undersøgelsesperioden tegnede sig for mere end 70 % af den samlede produktion i Fællesskabet af samme vare. Det konkluderes følgelig, at de pågældende producenter udgør den pågældende »erhvervsgren i Fællesskabet« som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i grundforordningen.

D. DUMPING

a) Normal værdi

i) Referenceland

(19) Eftersom Den Kinesiske Folkerepublik ikke er et land med markedsøkonomi, måtte den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen fastsættes på grundlag af oplysninger indhentet i et land med markedsøkonomi (et såkaldt »referenceland«). Med henblik herpå foreslog klageren, at Thailand ligesom i den oprindelige undersøgelse blev benyttet som referenceland, og der blev taget kontakt med de to thailandske producenter, der havde medvirket i nævnte undersøgelse. I det foreliggende tilfælde var de thailandske producenter imidlertid ikke rede til at samarbejde.

(20) Der blev derfor også taget kontakt med en koreansk producent og to filippinske producenter. Kun producenterne i Filippinerne tilkendegav, at de var rede til at samarbejde med Kommissionen, og de besvarede Kommissionens spørgeskema. For så vidt angår én producent i Filippinerne, var besvarelsen imidlertid ikke tilstrækkeligt fyldestgørende, og der blev anmodet om nærmere oplysninger. Den pågældende producent meddelte derefter Kommissionen, at han ikke var rede til at meddele mere detaljerede oplysninger. Denne producent ansås derfor ikke for at være samarbejdsvillig med det resultat, at der kun var ét selskab tilbage som en mulig kilde til oplysninger om Filippinerne.

Efter fremlæggelsen af de vigtigste resultater af undersøgelsen gjorde den samarbejdende importør gældende, at et selskab i Hongkong, Cli-Claque Ltd, som angiveligt fremstillede engangstændere i Filippinerne, også burde have været kontaktet. Kommissionen blev først gjort bekendt med eksistensen af denne påståede producent i Filippinerne på et meget sent tidspunkt under undersøgelsen, og der kunne derfor ikke tages hensyn hertil uden i væsentlig grad at vanskeliggøre undersøgelsen.

(21) Da der således ikke forelå andre muligheder for at fastsætte den normale værdi, kunne en ændring af referenceland ikke undgås. På baggrund af Domstolens seneste retspraksis i henseende til kriterierne for valg af referenceland, blev følgende undersøgt for at vurdere, om Filippinerne var egnet til dette formål:

- er det pågældende marked repræsentativt?

Filippinerne kan i henseende til størrelsen af sit hjemmemarked anses for repræsentativt med henblik på fastsættelsen af den normale værdi for Den Kinesiske Folkerepublik, idet den pågældende filippinske producents salg på hjemmemarkedet udgør mere end 5 % af det kinesiske eksportsalg til Fællesskabet

- er markedet åbent?

det filippinske marked er åbent for konkurrence; den lokale produktion af engangstændere møder således priskonkurrence, som hovedsagelig skyldes en betydelig import. Efterspørgselsstrukturen begunstiger også konkurrencen, eftersom der er mange erhvervsdrivende, såsom supermarkeder og små og mellemstore detailhandlere, på markedet

- adgang til råmaterialer:

endelig ser det ikke ud til, at der foreligger større forskelle mellem Kina og Filippinerne med hensyn til adgangen til råmaterialer. Det er korrekt, at nogle dele og komponenter indføres til Filippinerne, men de kinesiske producenter indkøber også nogle af de mest følsomme dele af tændere, f.eks. fyrsten, fra leverandører uden for Kina. Generelt synes dele til tændere at være til rådighed i Filippinerne i mindst lige så høj grad som i Den Kinesiske Folkerepublik.

(22) I betragtning af, at det selskab i Filippinerne, som var rede til at samarbejde, er en del af en koncern, som også omfatter en klager, fandt Kommissionen det også påkrævet at analysere følgevirkningerne af sådanne forbindelser med henblik på at fastslå, om denne situation gav anledning til en fordrejning af de oplysninger, der er indgivet, og om disse oplysninger derfor kunne anvendes som led i den foreliggende fornyede undersøgelse, eller om dette ikke var tilfældet.

(23) Det fremgik af en detaljeret undersøgelse af de produktionsomkostningsdata, som den pågældende filippinske producent havde indgivet, at som følge af, at visse dele, der indgik i fremstillingen af engangstændere, blev købt fra parter, som var forretningsmæssigt forbundet med producenten, påløb der ekstra omkostninger. For at foretage en rimelig og relevant rentabilitetsberegning blev disse ekstra omkostninger derfor trukket fra. Det konstateredes efter en sådan justering, at den samarbejdende filippinske producents priser ved salg af samme vare i normal handel på hjemmemarkedet sikrede dækning for alle omkostninger, der påløb i normal handel, samt en normal fortjenstmargen.

Under disse omstændigheder konkluderedes det, at den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, litra a), nr. i), i grundforordningen kunne fastsættes på grundlag af de priser, hvortil engangstændere faktisk solgtes til forbrug på det filippinske hjemmemarkedet.

(24) Dette sammen med ovennævnte betragtninger vedrørende Filippinernes status som referenceland foranledigede Kommissionen til at fastslå, at Filippinerne var et egnet og ikke urimeligt valg af referenceland. Interesserede parter blev i rette tid underrettet om denne foreslåede fremgangsmåde. De vigtigste bemærkninger, parterne har fremført i den forbindelse, omhandles nedenfor samt i betragtning 28 til 31.

(25) De pågældende eksportører var enten indforståede med eller reagerede ikke på forslaget om at benytte Filippinerne som referenceland.

(26) Inden for den frist, der var fastsat for fremsættelse af bemærkninger vedrørende valget af referenceland, anførte den importør, der havde samarbejdet, at Filippinerne kun ville være et egnet valg, hvis de oplysninger, der benyttedes, vedrørte en filippinsk producent, som fremstiller tændere med plastichylster og ikke har nogen tilknytning til den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet.

Hvad angår de påståede fysiske forskelle mellem tændere med henholdsvis plastichylster og nylonhylster, skal det anføres, at de argumenter, der blev fremført, er identiske med dem, der blev gjort gældende i henseende til engangstændere, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, under drøftelsen af spørgsmålet om definitionen af den pågældende vare og samme vare. Som anført i betragtning 12 til 17 fandt Kommissionen, at engangstændere udgør en og samme varekategori, og at engangstændere med henholdsvis plastichylster og nylonhylster må betragtes som samme vare. Denne konklusion er også gyldig i forbindelse med valget af referenceland. For så vidt angår den eventuelle påvirkning som følge af eksisterende forbindelser, finder Kommissionen, at det med den undersøgelse, der er omhandlet i betragtning 23, i tilstrækkelig grad er godtgjort, at de betænkeligheder, der er givet udtryk for, er uden grundlag, hvis den normale værdi fastsættes på grundlag af salgspriserne på hjemmemarkedet.

Den pågældende importør foreslog også, at Mexico blev valgt som referenceland. Dette forslag blev imidlertid først fremsat i september 1994, dvs. mere end fem måneder efter udløbet af fristen for fremsættelse af bemærkninger om dette spørgsmål, og der kunne derfor ikke tages hensyn hertil, uden at dette i væsentlig grad ville hæmme undersøgelsen.

(27) Det bekræftes derfor, at Filippinerne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen udgør et egnet og ikke urimeligt valg af referenceland med henblik på fastsættelsen af den normale værdi for Den Kinesiske Folkerepublik.

ii) Krav om anvendelse af artikel 2, stk. 6, i grundforordningen

(28) Nogle interesserede parter gjorde gældende, at den normale værdi burde have været fastsat på grundlag af artikel 2, stk. 6, i grundforordningen, dvs. i henhold til de bestemmelser, der er gældende, når en vare ikke indføres direkte fra oprindelseslandet, men udføres til Fællesskabet fra et andet land, og at den normale værdi i den forbindelse burde have været fastsat i eksportlandet, dvs. Hongkong.

(29) Det skal bemærkes, at kun et begrænset antal kinesiske eksportører og én uafhængig importør samarbejdede med Kommissionen. Det forholder sig sådan, at de samarbejdende selskaber enten eksporterede de kinesiske tændere til Fællesskabet eller indførte dem i Fællesskabet via Hongkong. Disse selskaber tegner sig for omkring 53 % af den samlede eksport til Det Europæiske Fællesskab. Med hensyn til de samarbejdende eksportører med hjemsted i Hongkong, som tegner sig for omkring 13 % af den samlede eksport af kinesiske tændere til Det Europæiske Fællesskab, har Kommissionen fastslået, at de også sælger kinesiske tændere på deres hjemmemarked. Hvad imidlertid angår de øvrige selskaber (dvs. ikke-samarbejdende eksportører, hvis importører heller ikke var rede til at samarbejde) var »eksportruten« ikke kendt.

(30) Kommissionen er i den sammenhæng af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 6, som en generel regel ikke gælder for import med oprindelse i et land uden markedsøkonomi. I den foreliggende sag er det imidlertid sandsynligt, at langt den største del af de kinesiske engangstændere blot omlades i Hongkong. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der fandt produktion sted i eksportlandet, fremgår det af oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, at der ikke fandtes nogen produktion af færdige engangstændere i Hongkong i undersøgelsesperioden. Hvad endelig angår salgspriserne i eksportlandet, finder Kommissionen det ikke godtgjort, at der var tale om salg i normal handel, eftersom de pågældende tændere enten fremstilles i Kina i henhold til underleverandøraftaler, eller de pågældende parter er forretningsmæssigt forbundet med hinanden.

(31) I betragtning af det ovenstående fastslås det, at selv om artikel 2, stk. 6, skulle anses for at gælde for import med oprindelse i lande uden markedsøkonomi, ville det ikke kunne anvendes i den foreliggende undersøgelse med henblik på fastsættelse af den normale værdi på grundlag af priserne på eksportlandets hjemmemarked, da der ikke fandt nogen produktion sted af færdige engangstændere i Hongkong, hvortil kommer, at der ikke ville foreligge en sammenlignelig pris, der kunne fæstes lid til, for de pågældende varer i dette område. Den normale værdi måtte derfor fastsættes på grundlag af priserne på oprindelseslandets hjemmemarked. Da Den Kinesiske Folkerepublik imidlertid ikke er et land med markedsøkonomi, må den normale værdi fastsættes på grundlag af artikel 2, stk. 5, i grundforordningen.

iii) Salgsprisen på det filippinske hjemmemarked

(32) Kommissionen undersøgte, om den normale værdi kunne fastsættes på grundlag af de priser, hvortil varen faktisk sælges til forbrug på det filippinske marked. Det konstateredes i den forbindelse, at det filippinske selskab, der samarbejdede med Kommissionen, solgte sine engangstændere til flere store kunder, hvoraf en var en uafhængig forhandler, som videresolgte de pågældende tændere til både detailhandlere og grossister, og en anden var et stort tobaksselskab. Kommissionen fastslog endvidere, at salgspriserne var tilstrækkelige til at sikre fortjeneste af salget (jf. betragtning 23).

Det fastslås derfor, at nævnte samarbejdende producents salgspriser på det filippinske hjemmemarked er et egnet grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

b) Eksportpris

(33) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de eksportører, der var kendt fra de to tidligere undersøgelser vedrørende den pågældende vare. Kun de to eksportører og den importør, der er nævnt i betragtning 7, samt en kinesisk producent (nemlig Dong Guan Lighter Factory, Dong Guan City, Den Kinesiske Folkerepublik) indgav fyldestgørende svar.

De samlede mængder, der er angivet af de samarbejdende eksportører og den samarbejdende importør, udgør 53 % af den samlede import. Eksportprisen for ikke-samarbejdende eksportører fastsattes på grundlag af gennemsnitsprisen for det samarbejdende selskab med den laveste gennemsnitspris i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i grundforordningen, idet Eurostat-statistikkerne indeholder prisoplysninger, der er baseret på en række forskellige tændere (i henseende til udseende, form, størrelse osv.), og de derfor ikke er egnede til fastsættelse af eksportprisen.

(34) De samarbejdende eksportører anmodede om individuel behandling (dvs. fastsættelse af særskilte eksportpriser og dermed individuelle dumpingmargener). Selv om der kan indrømmes individuel behandling af visse eksportører i lande uden markedsøkonomi, navnlig hvis de kan påvise, at de er uafhængige af staten i fastlæggelsen af deres eksportpolitik og ved fastsættelsen af deres eksportpriser, var det opfattelsen, at der måtte udvises den yderste forsigtighed i dette spørgsmål.

Det skal i den forbindelse erindres, at det som led i den undersøgelse for nytilkomne, som er omhandlet i betragtning 2, konkluderedes, at ingen af de fire kinesiske selskaber, der var omfattet af nævnte undersøgelse, kunne opnå individuel behandling. Eftersom denne konklusion bl.a. omfattede de to selskaber, der udviste samarbejdsvilje i den foreliggende undersøgelse, og da de pågældende selskaber ikke fremlagde nogen ny dokumentation vedrørende deres påståede uafhængighed, ansås individuel behandling af de pågældende parter hverken for passende eller overensstemmende med fællesskabsinstitutionernes faste praksis.

c) Sammenligning

(35) Selv om alle engangstændere kan betragtes som en og samme vare, sælges de under forskellige former, nemlig »nøgne«, med påtryk, med omslag osv. Eksporten fra Kina udgjorde ifølge de samarbejdende selskaber for ca. 80 % vedkommende »nøgne« tændere i »bulksalg«. Kun små mængder af de eksporterede tændere havde påtryk på en eller to sider. Med henblik på beregning af dumpingmargenen sammenlignedes kun den normale værdi og eksportprisen for »nøgne« tændere emballeret til »bulksalg«. Denne fremgangsmåde ansås for rimelig, eftersom disse tændere udgjorde langt den største del af de eksporterede mængder, der var rapporteret af de samarbejdende selskaber.

(36) Den importør, der havde samarbejdet, gjorde gældende, at de tændere, der fremstilledes af det samarbejdende filippinske selskab, ikke kunne sammenlignes med de kinesiske tændere, fordi de var fremstillet af forskellige materialer, idet de filippinske tændere fremstilles med nylonhylster og de kinesiske med plastichylster. Hvad angår de øvrige dele, påstod samme importør også, at der var tale om forskelle, og der burde tages hensyn hertil i form af en prisjustering på 100 %. Importøren anførte, at disse fysiske forskelle resulterede i højere produktionsomkostninger med en deraf følgende indflydelse på salgsprisen for den filippinske tænder ved sammenligning med den kinesiske tænder.

Hvad angår det materiale, der benyttes til fremstilling af hylsteret, fremgår det af de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, at det råmateriale, der benyttes af de kinesiske producenter, faktisk er billigere pr. kg end det materiale, som den filippinske producent anvender. Ifølge de tekniske specifikationer for plastichylsteret er der imidlertid tale om en vægtykkelse på 2,5 gange vægtykkelsen på nylonhylsteret, og der forbruges derfor mere materiale. Hertil kommer, at der er tale om en længere fremstillingsproces for plastichylsteret som følge af den længere afkølingsperiode, der er påkrævet. Alt i alt er omkostningsforskellen således ubetydelig.

Kommissionen erkender, at de dele, der benyttes af de kinesiske og de filippinske producenter ikke er helt identiske, og at samleprocessen derfor ikke er helt den samme. Ifølge de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, var det imidlertid ikke systematisk mere omkostningskrævende at fremstille en påstået mere raffineret del og/eller en lidt anderledes del end en angiveligt mindre raffineret del. Det forelå desuden ingen oplysninger, der gav anledning til at formode, at de påståede fysiske forskelle, som kun har en ubetydelig indvirkning på omkostningerne, har nogen indflydelse på salgspriserne.

Under disse omstændigheder konkluderes det, at det ikke er påkrævet at foretage en prisjustering for at tage hensyn til de påståede fysiske og/eller kvalitative forskelle.

(37) For at sikre en rimelig sammenligning indrømmedes der en justering af den normale værdi for at tage hensyn til omsætningsafgiften på det filippinske hjemmemarked. For så vidt angår eksportprisen, blev der, i det omfang der forelå oplysninger herom, foretaget fradrag for de faktiske fragt-, forsikrings- og andre omkostninger for at nå til fob-prisen; forelå sådanne oplysninger ikke, justeredes prisen med en procentsats svarende til nævnte fradrag. Der blev ikke fremsat krav om yderligere justeringer, eller de blev ikke anset for nødvendige.

Hjemmemarkedspriserne i Filippinerne og de kinesiske eksportpriser blev sammenlignet i samme handelsled, dvs. fob det pågældende lands grænse.

d) Dumpingmargen

(38) Det konstateredes, at dumpingmargenen udtrykt i procent af værdien af den pågældende vare frit Fællesskabets grænse udgjorde 80,3 %.

E. SKADE

a) Generelle bemærkninger

(39) Det skal understreges, at den foreliggende fornyede undersøgelse gennemføres på grundlag af en anmodning fra den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet, som påstår, at dumpingimporten af kinesiske engangstændere er steget betydeligt siden afslutningen af den oprindelige undersøgelse, og endvidere anfører, at de gældende foranstaltninger bør ændres for at hindre yderligere skade for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet.

Under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 13, stk. 3, i grundforordningen var det påkrævet at undersøge skadens omfang. I den oprindelige undersøgelse blev de skadelige virkninger af dumpingimporten fra Kina vurderet og fastlagt samlet efter en sammenlægning med importen fra tre andre tredjelande. Der er derfor også foretaget en undersøgelse af den forvoldte skade med henblik på at fastslå, om den øgede dumpingimport fra de kinesiske eksportører har ført til yderligere skade, som vil kunne berettige en ændring af de gældende foranstaltninger med hensyn til Den Kinesiske Folkerepublik.

b) Det samlede forbrug i Fællesskabet

(40) Ved beregningen af det samlede forbrug af den pågældende vare i Fællesskabet foretog Kommissionen en sammenlægning af fællesskabsproducenternes salg i Fællesskabet af engangstændere og den samlede import af denne vare til Fællesskabet, som angivet under KN-kode 9613 10 00. På dette grundlag er det samlede forbrug steget med 15 % mellem 1989 (dvs. undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse) og 1993.

KN-kode 9613 10 00 omfatter imidlertid ikke alene engangstændere med fyrsten, men også engangs-piezotændere. Men da det nøjagtige tal for importen af piezotændere ikke er kendt, er det ikke muligt at vurdere den forøgelse af forbruget, der skyldes import af denne type engangstændere. Kommissionen forsøgte at foretage en sondring mellem tændere med fyrsten og piezotændere i statistikken over den samlede import på grundlag af Taric-statistikken, som skulle skelne mellem disse to typer engangstændere, men det var ikke muligt at nå til et pålideligt resultat på dette grundlag.

Hvad imidlertid angår Den Kinesiske Folkerepublik, skal det bemærkes, at det af de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, fremgår, at der ikke blev importeret piezotændere fra dette land i den aktuelle undersøgelsesperiode. Dette er for Den Kinesiske Folkerepubliks vedkommende ensbetydende med, at der ikke kan blive tale om en overvurdering af dette lands markedsandel for engangstændere med fyrsten, da al import fra Kina henhørende under nævnte KN-kode vedrørte import af den af undersøgelsen omfattede vare.

c) Faktorer med tilknytning til dumpingimporten

i) Importomfang og markedsandel

(41) Mellem 1989 og udgangen af undersøgelsesperioden steg importen fra Kina betydeligt sammenholdt med 1989. I 1989 importeredes der således 9,6 mio. enheder, i 1990 69,3 mio., i 1991 78,1 mio., i 1992 45,5 mio. og i 1993 71,6 mio. enheder (undersøgelsesperioden justeret til tolv måneder).

Efter en relativ nedgang i 1992 som følge af indførelsen af foranstaltninger i 1991, steg importen i et langt hurtigere tempo end forbruget. Den kinesiske markedsandel steg følgelig betydeligt, nemlig fra 1,5 % i 1989 til 11 % i 1991, og derefter fra 7 % i 1992 til 10 % i 1993 (undersøgelsesperioden justeret til tolv måneder).

ii) Priser

(42) Det er som led i denne fornyede undersøgelse særdeles vigtigt at bemærke, at eksportprisen for de kinesiske tændere faldt med omkring 23 % i den aktuelle undersøgelsesperiode sammenholdt med den oprindelige undersøgelsesperiode (1989). Det skal i den forbindelse også bemærkes, at denne udviklingstendens er registreret på grundlag af tal meddelt af de samarbejdende eksportører og den samarbejdende importør, da Eurostat-statistikkerne af de grunde, der er anført i betragtning 33, ikke er egnede til fastsættelse af eksportpriserne.

(43) Priserne på de kinesiske tændere blev også sammenlignet med priserne på tændere, der blev fremstillet i Fællesskabet og solgt af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet. Som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse, fandt Kommissionen, at kun tændere med samme eller næsten samme mængde gas, og derfor stort set samme antal tændinger, skulle lægges til grund for denne prissammenligning, som blev foretaget på grundlag af et repræsentativt udsnit af salget i det handelsled, der repræsenteres af engrosvirksomheder og store detailhandlere. Af de grunde, der er omhandlet i betragtning 36, som også er relevante i den foreliggende sammenhæng, blev der ikke foretaget nogen justering for at tage hensyn til andre påståede fysiske og/eller kvalitative forskelle.

(44) Salgsprisen for de importerede kinesiske engangstændere var i undersøgelsesperioden betydeligt lavere end den gennemsnitlige salgspris for sammenlignelige engangstændere, der fremstilledes af producenterne i Fællesskabet. Det konstateredes, at den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen udgjorde 26 % (beregnet i forhold til fællesskabsproducenternes salgspriser).

d) EF-erhvervsgrenens situation

i) Generelle bemærkninger

(45) Markedet for tændere er meget prisfølsomt. For at kunne sælge varen eller fastholde markedsandelen er de talrige producenter og købere på markedet tilbøjelige til at tilpasse deres priser til det laveste mulige niveau. Stillet over for dumpingimport til lave priser fra Den Kinesiske Folkerepublik måtte EF-erhvervsgrenen sænke sine priser i et forsøg på at fastholde markedsandel, produktionsomfang og kapacitetsudnyttelse.

ii) Produktion, salg og markedsandel

(46) EF-erhvervsgrenens produktion og salg har stort set holdt sig på et uændret niveau mellem den oprindelige undersøgelsesperiode og den aktuelle undersøgelsesperiode trods en vis bedring navnlig i 1990 og 1991. I samme periode er dens markedsandel i et marked i vækst imidlertid faldet med 9 procentpoint, medens markedsandelen for import fra Kina steg med 8,5 procentpoint.

iii) Priser, rentabilitet og beskæftigelse

(47) EF-erhvervsgrenens priser er i gennemsnit faldet, når der foretages en sammenligning mellem den oprindelige og den aktuelle undersøgelsesperiode. En prisnedsættelse var således det seneste middel til at begrænse nedgangen i markedsandelen til det mindst mulige. På trods af prisnedsættelsen lykkedes det ikke EF-erhvervsgrenen at nå dette mål.

(48) Siden den oprindelige undersøgelsesperiode er EF-erhvervsgrenens finansielle situation som helhed - efter en vis forbedring i 1991 - forværret indtil udgangen af den aktuelle undersøgelsesperiode. Det fortsatte prisfald kunne ikke opvejes ved omkostningsreduktioner. I 1993 var den gennemsnitlige salgspris lavere end de gennemsnitlige omkostninger indbefattet salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger.

(49) EF-erhvervsgrenen har udfoldet betydelige bestræbelser for at afbøde virkningerne af det fortsatte prisfald, navnlig ved at indskrænke antallet af beskæftigede, nemlig med 13 % mellem den oprindelige og den aktuelle undersøgelsesperiode, men under samtidig opretholdelse af produktion og salg for at forblive levedygtig.

e) Konklusion vedrørende den forvoldte skade

(50) Under disse omstændigheder konkluderes det, at den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, er øget betydeligt. Fællesskabsproducenterne har i et marked i vækst tabt markedsandele, og rentabiliteten er forringet på trods af betydelige omkostningsreduktioner, bl.a. i form af færre beskæftigede.

F. ÅRSAGERNE TIL SKADEN

(51) Kommissionen undersøgte, om den yderligere skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, var forårsaget af de kinesiske eksportørers øgede dumping, og om andre faktorer kan have forårsaget eller bidraget til denne skade.

a) Virkningerne af dumpingimporten

(52) Ved en undersøgelse af virkningerne af dumpingimporten konstateredes det, at den stigende dumpingimport til lave priser fra Den Kinesiske Folkerepublik faldt sammen med nedgangen i EF-erhvervsgrenens markedsandel og priser og forværringen af dens finansielle situation.

(53) Mellem den oprindelige og den aktuelle undersøgelsesperiode er markedsandelen for de fra Kina importerede varer således steget betydeligt, nemlig fra 1,5 % til 10 %, svarende til 8,5 % af det samlede forbrug, medens EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 9 % af det samlede forbrug i Fællesskabet. I samme periode øgedes de kinesiske prisunderbud også fra ca. 20 % før indførelsen af foranstaltninger til 26 % i den aktuelle undersøgelsesperiode.

I betragtning af, at det pågældende marked som allerede anført i betragtning 45 er meget prisfølsomt, er det klart, at disse betydelige og stadig større prisunderbud for de kinesiske dumpingvarer med en øget markedsandel til følge, i betydeligt omfang har påvirket EF-erhvervsgrenens situation, både i henseende til denne erhvervsgrens salg på et marked i vækst og med hensyn til dens salgspriser med en deraf følgende indvirkning på enhedsomkostninger og fortjeneste.

Når hertil kommer, at dumpingmargenen for importen fra Kina er steget betydeligt i samme periode, konkluderes det, at en sådan omfattende dumpingimport har påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet yderligere skade.

b) Virkningerne af andre faktorer

(54) Kommissionen undersøgte, om andre faktorer end dumpingimporten havde forårsaget eller bidraget til den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, f.eks. faldende eksport fra Fællesskabet til tredjelande eller en forøgelse af importen fra andre lande end Den Kinesiske Folkerepublik.

(55) I perioden fra den oprindelige undersøgelse og indtil 1993 udviste EF-erhvervsgrenens eksport til tredjelande generelt en stabil udvikling (målt i mængde og beregnet som indekstal med 1989 = 100 udgjorde eksporten således i 1990 106, i 1991 105, i 1992 95 og i 1993 100). Denne udvikling kan derfor ikke betragtes som en faktor, der har haft skadelig indvirkning på EF-erhvervsgrenen.

(56) Importen fra andre lande end Den Kinesiske Folkerepublik tegnede sig fra 1989 og indtil undersøgelsesperioden for en stort set uændret markedsandel på omkring 25 % af det samlede forbrug. Af en mere detaljeret analyse fremgår det, at visse lande har afløst traditionelle leverandører, som nu er omfattet af antidumpingforanstaltninger (ud over de kinesiske), og de har måske vundet indpas på markedet som følge af en aggressiv prispolitik, som kan have haft indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

Dette bekræftes af indgivelsen for nylig af en klage og indledningen af en antidumpingprocedure vedrørende importen af engangstændere med oprindelse i visse tredjelande, der ikke var omfattet af den oprindelige procedure (6). En formodning om, at der er tale om dumpingimport fra andre tredjelande, er imidlertid ikke ensbetydende med, at importen fra Kina, som har øget sin markedsandel markant gennem betydelige underbud og dumping, ikke særskilt betragtet kan anses for at være en årsag til den yderligere væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(57) En importør gjorde gældende, at introduktion en af nye varer som f.eks. engangs-piezotændere og flammeløse tændere til genopfyldning havde skadet EF-erhvervsgrenen som følge af faldende efterspørgsel efter og priser på engangstændere med fyrsten. Disse påstande blev imidlertid ikke underbygget med dokumentation for, at EF-forbrugernes køb af disse nye varer erstattede købet af engangstændere med fyrsten. Det ser i virkeligheden ud til, at den pågældende vare fortsat var attraktiv i betragtning af forøgelsen af import og forbrug.

(58) Den samme importør på pegede også, at lavkonjunkturen var en af hovedårsagerne til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Som følge af denne lavkonjunktur søgte forbrugerne angiveligt de billigste lommetændere på markedet. Det blev anført, at priserne derfor var faldet og de kinesiske lommetændere blevet mere attraktive for forbrugerne.

Medens det står klart, at dumpingpriserne på de kinesiske varer var væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser og således påvirkede dennes prispolitik og rentabilitet, er der ikke fremlagt dokumentation for lavkonjunkturens påståede indvirkning på EF-markedet for tændere som helhed, og EF-erhvervsgrenens situation i særdeleshed. Hvis der skulle være tale om en sådan indvirkning, ville den også have været mærkbar på EF-markedet generelt, og det skal i den forbindelse understreges, at forbruget i Fællesskabet af engangstændere er steget (jf. betragtning 40). Under disse omstændigheder kan påstanden om, at den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, kan tilskrives lavkonjunkturen, ikke godtages.

(59) Samme importør anførte endvidere, at EF-erhvervsgrenens vanskelige situation også havde forbindelse med det forbehold, at de engangstændere, som denne erhvervsgren fremstillede, i modsætning til tændere til genopfyldning ikke var miljøvenlige, og at EF-forbrugernes øgede miljøbevidsthed gjorde det vanskeligere at sælge disse engangsvarer, som regeringerne desuden overvejede at pålægge såkaldte »miljøafgifter«.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at selv om importerede tændere er lige så miljøskadelige, er de fortsat genstand for en intens handel. Forbruget af engangstændere i almindelighed stiger også stadig. Ovennævnte argument med hensyn til forbrugernes øgede miljøbevidsthed blev desuden ikke understøttet af noget klart bevis for, at en væsentlig del af forbrugerne i Fællesskabet nu udviste en markant præference for tændere til genopfyldning.

(60) Endelig gjorde denne importør også gældende, at den skade, der måtte være påført EF-erhvervsgrenen, burde anses for væsentlig mindre, fordi stigningen i importen fra Den Kinesiske Folkerepublik, navnlig i 1993, skyldtes begivenheder på det italienske og det britiske marked, nemlig ophævelsen af forbrugsafgiften på engangstændere, som indtil udgangen af 1992 begrænsede forbruget af denne vare.

Dette argument kan ikke godtages. Der er således intet, der kan forklare, hvorfor ophævelsen af forbrugsafgiften i nævnte medlemsstater skulle resultere i øget import, som kun var af et betydeligt omfang for varer af kinesisk oprindelse. Havde der ikke været tale om uredelig handelspraksis, ville enhver konkurrencedygtig leverandør have kunnet gå ind på og konkurrere på det italienske og det britiske marked. Det forhold, at dumpingvarerne fra Kina vandt en betydelig markedsandel i Italien og i Det Forenede Kongerige, understreger den kinesiske dumpingeksports særlige gennemslagskraft, som havde til følge, af kineserne opnåede en større markedsandel ved salg til lavere priser. Disse omstændigheder berettiger derfor ikke en ændring af undersøgelsesresultaterne vedrørende årsagerne til den forvoldte skade.

c) Konklusion vedrørende årsagssammenhængen

(61) På baggrund af ovenstående står det klart, at dumpingimporten fra Kina har presset prisniveauet i Fællesskabet for engangstændere betydeligt.

Der kan dog ikke helt ses bort fra virkningerne af andre faktorer, som f.eks. import fra andre tredjelande, med hensyn til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. I betragtning af de forskellige faktorer, der er omhandlet i det foregående, og navnlig den betydelige forøgelse af de mængder, der er importeret til dumpingpriser fra Den Kinesiske Folkerepublik, sammen med de kinesiske eksportørers større prisunderbud, fastslås det, at dumpingimporten fra Den Kinesiske Folkerepublik særskilt betragtet har påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet yderligere skade, og at denne skade var væsentlig.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(62) I de tidligere undersøgelser ansås det for at være i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger. Da der ikke er fremført nye argumenter, som kan give anledning til at genoverveje denne konklusion, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende dette spørgsmål i forordning (EØF) nr. 3433/91.

H. TOLD

a) Skadestærskel

(63) I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at med henblik på fastlæggelse af skadestærsklen skulle eventuelle foranstaltninger gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at få dækning for sine produktionsomkostninger og opnå en rimelig fortjeneste, nemlig 15 % af omsætningen. Denne fortjenstmargen ansås for at være det minimum, der var nødvendigt for at finansiere nye investeringer i produktionsanlæg samt forskning og udvikling. Det var endvidere opfattelsen, at sammenligningen kun skulle omfatte modeller med samme eller næsten samme mængde gas og derfor samme antal tændinger.

Da der ikke blev fremført nye dokumenterede argumenter vedrørende den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen burde kunne opnå, ansås det for korrekt at følge samme fremgangsmåde i den foreliggende undersøgelse som i den oprindelige undersøgelse. Med henblik på at afgøre, hvilke modeller der var sammenlignelige, ansås det af de grunde, der er anført i betragtning 36, og som også er relevante i denne sammenhæng, ikke for påkrævet at tage hensyn til andre påståede fysiske forskelle end mængden af gas.

På dette grundlag fremgik det af sammenligningen, at det ville være nødvendigt at forhøje de kinesiske cif-priser med 96,6 % for at afhjælpe skaden.

(64) Da skadestærsklen er højere end dumpingmargenen, bør tolden fastsættes på grundlag af den dumpingmargen, der er fastlagt.

b) Toldens form

(65) Eftersom priserne på de importerede kinesiske engangstændere faldt støt efter indførelsen af foranstaltningerne i 1991, er det højst sandsynligt, at en højere værditold igen vil miste sin effektivitet i løbet af forholdsvis kort tid. En ændring af den gældende værditold kan derfor ikke anses for hensigtsmæssig. De mange forskellige typer tændere, nemlig »nøgne«, tryk på en side eller på to sider, ensfarvede, flerfarvede osv., gør det næsten umuligt at fastsætte en mindstepris for engangstændere.

Det anses derfor for hensigtsmæssigt at ændre de gældende foranstaltninger ved indførelse af en specifik told pr. tænder (nemlig 0,065 ECU pr. stk.). Det skal i den forbindelse bemærkes, at ved anvendelsen af en sådan told, som ligger inden for rammerne af dumpingmargenen, straffes den yderligere værdi af særlige egenskaber ikke. Der lægges med andre ord ikke told på den merværdi, der ligger i påtryk eller andre særlige kendetegn, som importvarerne fra Kina i øjeblikket kun undtagelsesvis er udstyret med.

I. FORORDNINGENS GYLDIGHEDSPERIODE

(66) Denne forordning bør kun, for så vidt angår Den Kinesiske Folkerepublik, betragtes som en ændring af forordning (EØF) nr. 3433/91 som fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2423/88. Gyldigheden af de foranstaltninger, der indføres vedrørende importen fra Den Kinesiske Folkerepublik, bør derfor ophøre efter en periode på fem år fra tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden, jf. dog bestemmelserne i forordning (EF) nr. 3283/94 (7) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 3433/91 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 2, første punktum, affattes således:

»2. Den toldsats, der skal finde anvendelse på nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, eller tolden pr. tænder fastsættes til:«.

2) Artikel 1, stk. 2, litra b), affattes således:

»b) 0,065 ECU pr. tænder med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik;«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 1995.

På Rådets vegne

A. JUPPÉ

Formand

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 522/94 (EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10).

(2) EFT nr. L 326 af 28. 11. 1991, s. 1.

(3) EFT nr. C 62 af 11. 3. 1992, s. 2.

(4) EFT nr. L 158 af 30. 6. 1993, s. 43.

(5) EFT nr. C 343 af 21. 12. 1993, s. 10.

(6) EFT nr. C 67 af 18. 3. 1995, s. 3.

(7) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 1.