Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0375

    95/375/EF: Kommissionens beslutning af 8. september 1995 om ændring af beslutning 94/724/EF om undtagelse fra definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« for at tage hensyn til Montserrats særlige situation med hensyn til forbindelsesmateriel til ledninger og kabler henhørende under KN-kode 8536 90 10

    EFT L 222 af 20.9.1995, p. 16–16 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/10/1999

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/375/oj

    31995D0375

    95/375/EF: Kommissionens beslutning af 8. september 1995 om ændring af beslutning 94/724/EF om undtagelse fra definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« for at tage hensyn til Montserrats særlige situation med hensyn til forbindelsesmateriel til ledninger og kabler henhørende under KN-kode 8536 90 10

    EF-Tidende nr. L 222 af 20/09/1995 s. 0016 - 0016


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 8. september 1995 om ændring af beslutning 94/724/EF om undtagelse fra definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« for at tage hensyn til Montserrats særlige situation med hensyn til forbindelsesmateriel til ledninger og kabler henhørende under KN-kode 8536 90 10 (95/375/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets afgørelse 91/482/EØF af 25. juli 1991 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1), særlig artikel 30, stk. 8, i bilag II, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Det hedder i artikel 30 i bilag II til afgørelse 91/482/EØF om definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoder for administrativt samarbejde, at der kan træffes afgørelse om undtagelser fra oprindelsesreglerne, når udviklingen af bestående industrier eller oprettelse af nye industrier i et land eller territorium berettiger hertil;

    Monserrats regering har anmodet om en ændring af Kommissionens beslutning 94/724/EF (2);

    Montserrats regering begrunder sin anmodning med, at dets produktionskapacitet er forøget, og at Fællesskabets forsyningskilder i øjeblikket er utilstrækkelige;

    på baggrund af de pågældende fællesskabskilders muligheder for forøgelse i de næste fire år og den omstændighed, at den forøgelse, der anmodes om, er betydelig, dvs. 50 gange større end den oprindelige undtagelse, er det nødvendigt, at undtagelsen indrømmes for en begrænset periode;

    den ændring, der anmodes om, er delvis berettiget i henhold til bestemmelserne i artikel 30 i bilag II til afgørelse 91/482/EØF, specielt hvad angår udviklingen af den pågældende industri i Montserrat og det forhold, at fællesskabsindustrierne ikke dermed påføres nogen skade, for så vidt visse betingelser vedrørende mængder og varighed opfyldes;

    en enkelt forøgelse af undtagelsen fra 21 000 kg til 35 000 kg for perioden fra den 1. november 1994 til den 31. oktober 1995 vil ikke påføre en industri etableret i Fællesskabet alvorlig skade;

    ifølge artikel 30, stk. 8, i bilag II til afgørelse 91/482/EØF finder den procedure, der er fastsat ved Rådets afgørelse 90/523/EØF af 8. oktober 1990 om den procedure vedrørende undtagelse fra oprindelsesreglerne, der er fastlagt i protokol nr. 1 til fjerde AVS-EØF-konvention (3), tilsvarende anvendelse på OLT; derfor blev et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes, forelagt Toldkodeksudvalget, Vareoprindelsesgruppen, som gik ind for denne beslutning -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Artikel 2 i beslutning 94/724/EF affattes således:

    »Artikel 2

    Den i artikel 1 omhandlede undtagelse omfatter følgende mængde, som udføres fra Montserrat til Fællesskabet:

    - 35 000 kg i perioden 1. november 1994 til 31. oktober 1995

    - 21 000 kg årligt i perioden 1. november 1995 til 31. oktober 1999.«

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 1995.

    På Kommissionens vegne

    João DE DEUS PINHEIRO

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 263 af 19. 9. 1991, s. 1.

    (2) EFT nr. L 288 af 9. 11. 1994, s. 51.

    (3) EFT nr. L 290 af 23. 10. 1990, s. 33.

    Top