31993R0993

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 993/93 af 26. april 1993 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af visse elektroniske vaegte med oprindelse i Japan

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 14 og 15,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. PROCEDURE (1) Ved forordning (EOEF) nr. 2865/85 (2) indfoerte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold paa importen af visse elektroniske vaegte med oprindelse i Japan og godtog tilsagn i forbindelse med importen af de paagaeldende varer med oprindelse i Japan.

(2) Ved forordning (EOEF) nr. 1058/86 (3) indfoerte Raadet en endelig antidumpingtold paa importen af visse elektroniske vaegte med oprindelse i Japan.

(3) Paa grundlag af en efterfoelgende undersoegelse vedroerende omgaaelse af denne told godtog Kommissionen ved afgoerelse 88/398/EOEF (4) et tilsagn vedroerende visse elektroniske vaegte, der samles eller fremstilles i Faellesskabet.

(4) I april 1990 offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 en meddelelse (5) om det forestaaende ophoer af de tilsagn, der er naevnt i betragtning 1.

(5) I juni 1990 indgav producenter, der tegnede sig for en betydelig del af den samlede produktion i Faellesskabet af elektroniske vaegte til brug i detailhandelen, en anmodning til Kommissionen om fornyet undersoegelse af forordning (EOEF) nr. 2865/85.

(6) I august 1990 indgav de samme producenter i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 en anmodning om fornyet undersoegelse af den endelige antidumpingtold, der indfoertes ved forordning (EOEF) nr. 1058/86.

(7) I februar 1991 offentliggjorde Kommissionen derfor efter konsultationer en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende om indledning af en fornyet undersoegelse af baade forordning (EOEF) nr. 2865/85 og forordning (EOEF) nr. 1058/86 i henhold til artikel 14 og 15 i forordning (EOEF) nr. 2423/88 og ivaerksatte en saadan undersoegelse (6).

(8) I marts 1991 offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 en meddelelse (7) om, at gaeldende antidumpingforanstaltninger forbliver i kraft indtil afslutningen af den fornyede undersoegelse.

(9) Kommissionen underrettede officielt de eksportoerer og EF-producenter og -importoerer, som den vidste var beroert af sagen, og gav de paagaeldende lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hoert mundtligt.

(10) De fleste af de japanske eksportoerer og de fleste af de producenter i Faellesskabet, der havde indgivet klage, tilkendegav deres synspunkter skriftligt. En raekke importoerer kom ligeledes med redegoerelser. Nogle af de direkte beroerte parter anmodede om at blive hoert, hvilket blev imoedekommet.

(11) Kommissionen indhentede og efterproevede alle de oplysninger, som den ansaa for noedvendige med henblik paa foreloebigt at fastslaa, om der fandt dumping sted og forvoldtes skade, og den aflagde kontrolbesoeg hos:

a) Producenter i Faellesskabet:

- Bizerba Werke GmbH, Balingen, Tyskland

- GEC Avery, Smethwick, Det Forenede Kongerige

- Maatschappij van Berkels Patent NV, Rijswijk, Nederlandene

- Testut, Béthune, Frankrig

- Lutrana, Viry-Châtillon, Frankrig

- Esselte Meto EST, Saint Maur, Frankrig

- Brevetti van Berkel Spa, Milano, Italien

- Santo Stefano SpA, Cassano Magnago, Italien

- Vandoni SpA, San Donato Milanese, Italien

- Grupo Campesa, Barcelona, Spanien.

b) Japanske eksporterende producenter:

- Ishida Scales Mfg Co. Ltd, Kyoto

- Teraoka Seiko Co. Ltd, Tokyo

- Tokyo Electric Co. Ltd, Tokyo

- Yamato Scales Co. Ltd, Akashi.

c) Forretningsmaessigt forbundne importoerer:

- TEC Elektronik GmbH, Ratingen, Tyskland

- TEC UK Ltd, Watford, Det Forenede Kongerige.

d) Uafhaengige importoerer:

- Biesta BV, Leusden, Nederlandene

- Carrin & Co. NV, Antwerpen, Belgien

- Digi System NV, Antwerpen, Belgien

- Herbert & Sons, Suffolk, Det Forenede Kongerige.

(12) Kommissionen anmodede om og modtog skriftlige og mundtlige redegoerelser fra klagerne, fra de anfoerte eksportoerer og fra en raekke forretningsmaessigt forbundne og uafhaengige importoerer, og den efterproevede de fremlagte oplysninger i den udstraekning, det ansaas for paakraevet.

(13) Eksportoererne, de forbundne importoerer og den klagende erhvervsgren blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det paataenktes at anbefale, at der indfoeres en aendret antidumpingtold. Kommissionen tog ved fastlaeggelsen af undersoegelsesresultaterne behoerigt hensyn til indsigelser fra de beroerte parter.

(14) Dumpingundersoegelsen omfattede perioden 1. januar til 31. december 1990 (undersoegelsesperioden).

(15) Det har ikke vaeret muligt at gennemfoere denne undersoegelse inden for den normale frist paa grund af de betydelige og komplicerede maengder data, der skulle indsamles og gennemgaas, og fordi afslutningen af undersoegelsen gjorde det paakraevet at undersoege nye spoergsmaal, der opstod i loebet af proceduren, og som ikke kunne forudses ved indledningen af den.

B. VARE Varebeskrivelse

(16) De varer, der er omfattet af undersoegelsen, er elektroniske vaegte til brug i detailhandelen med numerisk angivelse af vaegt, enhedspris og pris at betale (med eller uden printeranordning for disse tre angivelser), henhoerende under KN-kode 8423 81 50, i det foelgende benaevnt »elektroniske vaegte«.

Elektroniske vaegte fremstilles i forskellige modeller med forskellig ydeevne og teknologi. Den paagaeldende erhvervsgren inddeler vaegtene i tre kategorier alt efter, hvilken del af markedet salget rettes imod, nemlig:

- laveste kategori, som omfatter fritstaaende elektroniske vaegte uden indbygget printeranordning og uden forudindstillingstast

- mellemste kategori med indbygget printeranordning og visse forudindstillingstaster

- oeverste kategori med den yderligere mulighed, at de kan indgaa i et edb-system og edb-sammenkobles.

(17) Selv om anvendelsesmulighederne for og kvaliteten af elektroniske vaegte kan variere, er der ikke tale om vaesentlige forskelle i de grundlaeggende fysiske egenskaber eller markedsfoeringsmetoder for de forskellige modeller af elektroniske vaegte. Endvidere er der ingen klare skillelinjer mellem naevnte tre kategorier, og modeller, der henhoerer under nabokategorier, kan ofte erstatte hinanden. De maa derfor i denne procedure anses for at vaere en og samme vare.

(18) Raadet bekraefter disse undersoegelsesresultater.

Samme vare

(19) Det fremgaar af undersoegelsen, at de forskellige elektroniske vaegte, der saelges paa det japanske marked, paa trods af forskelle i stoerrelse, levetid, spaending eller udformning er identiske med eller ligger taet op ad de elektroniske vaegte, der eksporteres fra Japan til Faellesskabet, og de maa derfor anses for at vaere samme vare.

Paa tilsvarende maade er de i Faellesskabet fremstillede elektroniske vaegte i alle tre kategorier, bortset fra mindre tekniske forskelle, i alle henseender identiske med de elektroniske vaegte, der eksporteres fra Japan til Faellesskabet.

(20) Raadet bekraefter disse undersoegelsesresultater.

C. EKSPORTPRISER Salg til uafhaengige importoerer

(21) I de tilfaelde, hvor salg fandt sted direkte til uafhaengige importoerer i Faellesskabet, blev eksportpriserne fastlagt paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for varer, der solgtes til eksport til Faellesskabet. De japanske producenter fastslog, at naevnte salg fandt sted til importoer/engrosvirksomhed eller forhandler, og Kommissionen fandt det paa grundlag af de fremlagte oplysninger godtgjort, at dette var tilfaeldet. Ved godtagelsen heraf tog Kommissionen hensyn til baade saelgers og koebers funktioner paa grundlag af de paaloebne omkostninger og de solgte maengder, paa grundlag af en konsekvent fastsaettelse af priserne i det paagaeldende handelsled og endelig de foreliggende oplysninger om distributionskaeden.

(22) Raadet bekraefter denne konklusion.

Salg til forretningsmaessigt forbundne importoerer

(23) For eksport til importoerer, der var forretningsmaessigt forbundet med eksportoererne, beregnedes eksportpriserne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 paa grundlag af videresalgsprisen til foerste uafhaengige koeber, og denne pris justeredes for at tage hensyn til alle omkostninger, der paaloeb mellem indfoersel og videresalg, og en fortjenstmargen paa 5 %, som ansaas for rimelig paa baggrund af de oplysninger, Kommissionen var i besiddelse af fra den uafhaengige importoer, der samarbejdede.

Kommissionen godtog med samme begrundelse som anfoert ovenfor for salg til uafhaengige importoerer de japanske producenters krav om, at eksportpriserne, som beregnedes cif Faellesskabets graense, fastsattes for salg i engrosleddet, dvs. til importoer/engrosvirksomhed.

(24) Raadet bekraefter denne konklusion.

D. NORMAL VAERDI 1. Utilstraekkelig besvarelse af spoergeskema

(25) For en af de beroerte japanske producenter kunne Kommissionen ikke benytte besvarelsen af spoergeskemaet som grundlag for fastsaettelsen af den normale vaerdi. Besvarelsen ansaas ikke for at vaere et paalideligt grundlag, fordi den fremlagte dokumentation vedroerende omkostninger i vidt omfang var urigtig. Det kan fastslaas, at der faktisk var tale om urigtige eller vildledende oplysninger, fordi firmaets krav om fradrag for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger oversteg det samlede beloeb for saadanne omkostninger, som ifoelge firmaet paaloeb for den paagaeldende vare.

Naar de fremlagte omkostningsdata ikke kunne anvendes, maatte prisoplysningerne ogsaa betragtes som upaalidelige, fordi det ikke kunne fastslaas, om de angivne priser gav daekning for omkostningerne og saaledes vedroerte salg i normal handel.

(26) Under kontrolbesoeg i firmaet blev der fremlagt nye omkostningstal, men disse afveg i betydeligt omfang fra oplysningerne i den oprindelige besvarelse af spoergeskemaet.

(27) Kommissionen skal i den forbindelse paapege, at det er af vaesentlig betydning, at besvarelser af spoergeskemaer og vaesentlige berigtigelser heraf indgives inden for den rimelige frist, der er fastsat hertil, eftersom undersoegelsesmyndighederne forud for et kontrolbesoeg har et betydeligt forberedende arbejde og foretager analyse af besvarelserne. Kommissionen forsoegte imidlertid i den foreliggende sag at efterproeve det paagaeldende firmas reviderede oplysninger, som blev fremlagt under kontrolbesoeget; men da oplysningerne blev fremlagt under besoeget, og der var tale om en vis forvirring paa grund af de modstridende oplysninger, var det ikke muligt noejagtigt og i tilstraekkeligt omfang at fastlaegge og efterproeve de faktiske omkostninger. Kommissionen fastslog derfor, at firmaets besvarelse i vidt omfang var urigtig eller vildledende og i betydeligt omfang vanskeliggjorde undersoegelsen. Kommissionen kunne foelgelig ikke fastlaegge den normale vaerdi for dette firma paa grundlag af de fremlagte oplysninger, og den traf derfor afgoerelse paa grundlag af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 (jf. betragtning 63).

(28) Raadet bekraefter denne konklusion.

2. Den normale vaerdi fastsat paa grundlag af priserne i eksportlandet

(29) For de oevrige japanske producenter ansaas hjemmemarkedssalget for tilstraekkelig repraesentativt som grundlag for fastsaettelse af den normale vaerdi, idet Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget udgjorde mere end 5 % af eksportsalget til Faellesskabet.

De fleste modeller blev solgt paa hjemmemarkedet i tilstraekkelige maengder og til priser, der sikrede daekning for alle omkostninger, der med rimelighed kunne paalaegges i normal handel paa det japanske hjemmemarked. Den normale vaerdi blev derfor for disse modeller fastsat paa grundlag af den vejede gennemsnitspris paa hjemmemarkedet med fradag af alle rabatter og afslag, der havde direkte tilknytning til salget af elektroniske vaegte.

Selektiv normal vaerdi

(30) Tre japanske producenter gjorde gaeldende, at der burde sondres mellem forskellige kategorier af deres uafhaengige kunder paa hjemmemarkedet, og at den normale vaerdi burde fastsaettes selektivt paa grundlag af de vejede gennemsnitlige priser for deres salg til en af disse saerlige kategorier, dvs. ifoelge det anfoerte engrosvirksomheder eller forhandlere, som producenterne paastod var det bedst egnede handelsled for sammenligning med eksportsalget. De gjorde navnlig gaeldende, at denne saerlige kategori af kunder varetog funktioner, der var forskellige fra de oevrige uafhaengige kunders, hvilket afspejledes i omfanget og arten af de omkostninger, der paaloeb, i de solgte maengder og i prismoenstret.

(31) Faellesskabsinstitutionerne har i den forbindelse konsekvent indtaget den holdning, at det kun er muligt at fastlaegge et bestemt handelsled paa passende vis, hvis det er muligt at paavise alle relevante faktorer, herunder baade saelgers og koebers funktioner samt konsekvens i henseende til maengder, omkostninger og priser i det paagaeldende distributionsled sammenholdt med andre led.

Et andet vigtigt spoergsmaal i forbindelse med fastlaeggelsen af en bestemt kundekategori er dennes stilling i relation til distributionssystemet paa det paagaeldende marked, samt om det ud fra denne sammenligning kan paavises, at alene denne kategori boer sammenlignes med eksportkunder, der indtager en tilsvarende stilling i distributionssystemet paa eksportmarkedet.

(32) En japansk producent gjorde gaeldende, at salget fandt sted gennem tre distributionskanaler, og at den normale vaerdi burde fastlaegges paa grundlag af salget til kunder, der ifoelge det anfoerte varetog distributionsfunktioner, som naevnte producent paastod kun blev varetaget i en af disse kanaler.

For en af de tre distributionskanaler kunne det paa grundlag af en sondring mellem de solgte maengder, en klar forskel i omkostninger, samt priser, som afspejlede forskellige funktioner for kundekategorien i den paagaeldende distributionskanal sammenholdt med andre uafhaengige kunder, bekraeftes, at salget i den paagaeldende distributionskanal fandt sted i et handelsled, der var forskelligt fra det, der var gaeldende for salget til andre kategorier af kunder, og ogsaa hvad angaar de kategorier af kunder, hvortil eksportsalget fandt sted. De foreliggende oplysninger om distributionskanalen paa det paagaeldende marked underbyggede desuden denne producents paastand vedroerende kundernes funktioner.

(33) Med hensyn til de oevrige to distributionskanaler, der anvendes af denne eksportoer, konstaterede Kommissionen, at der ikke var tale om nogen klar sondring mellem maengderne, omkostningerne ved salg af den paagaeldende vare og priserne i den ene distributionskanal sammenholdt med den anden.

Kommissionen fastslog derfor, at hvad angaar salget gennem disse to distributionskanaler, kunne der ikke foretages en konkret og klar sondring mellem kundekategorierne. Den normale vaerdi for denne producent blev foelgelig fastsat selektivt paa grundlag af de vejede gennemsnitlige hjemmemarkedspriser for salget gennem disse kanaler, hvilket ansaas for mest relevant for sammenligning med eksportpriserne.

(34) Raadet bekraefter denne konklusion.

(35) Hvad angaar et krav, som en af de oevrige japanske producenter fremsatte, konstaterede Kommissionen, at de oplysninger, der var anfoert i besvarelsen af spoergeskemaet, var misvisende. I besvarelsen anfoertes det, at kun salget gennem en af distributionskanalerne gik til engrosvirksomheder/forhandlere, og selskabet gjorde gaeldende, at den normale vaerdi burde fastsaettes selektivt paa grundlag af dette salg. Ved kontrol af oplysningerne konstateredes det imidlertid, at salget gennem en anden kanal gik til tilsvarende kunder.

Naevnte krav afvistes derfor, eftersom den normale vaerdi maatte fastsaettes paa grundlag af salg til samme kategori af uafhaengige kunder.

(36) Med hensyn til naevnte anden distributionskanal gik ifoelge det af selskabet anfoerte ogsaa en lille del af salget til de endelige brugere, og det burde ikke medregnes, da der var tale om en andet handelsled end det, der var gaeldende for eksportsalget. Producenten kunne imidlertid ikke paavise en tilstraekkelig konsekvens i henseende til maengder, omkostninger og priser i det ene distributionsled sammenholdt med de oevrige. Af de beviser, der blev fremlagt vedroerende nogle af disse faktorer for den paagaeldende kategori af kunder, fremgik det saaledes, at de i vaesentlig grad var de samme som for andre kategorier, som haevdedes at vaere forskellige fra foerstnaevnte.

(37) Under disse omstaendigheder fastslog Kommissionen for den paagaeldende producent, at de fremlagte beviser, som ofte var modstridende, var utilstraekkelige til at paavise, at salget fandt sted til bestemte kategorier af kunder, som klart kunne skelnes fra hinanden, eller at kun en af disse paastaaede forskellige kategorier var mere egnet for sammenligning med eksportpriserne end det samlede salg paa hjemmemarkedet. Den normale vaerdi for denne producent blev derfor fastsat paa grundlag af alt salg til uafhaengige kunder.

(38) Raadet bekraefter denne konklusion.

(39) Den tredje japanske producent anmodede under kontrolbesoeget om, at den normale vaerdi kun blev fastsat paa grundlag af salget til engrosvirksomheder/forhandlere paa hjemmemakedet. Der blev ikke til stoette herfor fremlagt oplysninger vedroerende forskelle i omkostninger og priser for saadant salg, og anmodningen afvistes derfor.

(40) Den normale vaerdi for denne producent blev derfor fastsat paa grundlag af det vejede gennemsnit af alt salg til uafhaengige kunder i Japan.

(41) Raadet bekraefter denne konklusion.

Salg til forretningsmaessigt forbundne selskaber

(42) En af de japanske producenter gjorde ogsaa gaeldende, at den normale vaerdi burde fastsaettes paa grundlag af salget til forbundne salgsselskaber, dvs. paa grundlag af overfoerselspriser, jf. artikel 2, stk. 7, i forordning (EOEF) nr. 2423/88, og ikke paa grundlag af de forbundne selskabers priser til uafhaengige kunder.

(43) Kommissionen konstaterede, at den paagaeldende producent havde opdelt markedsfoeringsfunktionen for produktionen i Japan mellem produktionsselskabet, som solgte direkte til engrosvirksomheder eller forhandlere, produktionsselskabets salgsafdeling og to med selskabet forbundne salgsselskaber, som solgte til de endelige brugere, og som producenten havde finansiel kontrol over. De salgsfunktioner, der blev varetaget af disse forskellige enheder i koncernen, var ikke vaesensforskellige fra hinanden. Denne opdeling af produktions- og salgsaktiviteterne inden for koncernen kan paa ingen maade aendre den kendsgerning, at koncernen er én enkelt oekonomisk enhed, som paa denne maade organiserede aktiviteter, som i andre tilfaelde varetages af én retlig enhed.

(44) En anden producent, hvis samlede salg paa hjemmemarkedet skete gennem et forbundet salgsselskab, gjorde gaeldende, at den normale vaerdi ikke burde fastsaettes paa grundlag af salgsselskabets priser til uafhaengige kunder, men paa grundlag af produktionsomkostningerne med fradrag af salgsselskabets salgs- og administrationsomkostninger. Kommissionen fastslog imidlertid at sidstnaevnte varetog funktioner, som henhoerer under den kategori, der er beskrevet i betragtning 43, og det udgjorde derfor ogsaa en oekonomisk enhed sammen med produktionsselskabet.

(45) I overensstemmelse med Kommissionens konstante praksis, som er bekraeftet af EF-Domstolen, behandledes de aktiviteter og funktioner, der blev varetaget af de forskellige dele af enheden, foelgelig i begge tilfaelde som en helhed. Den normale vaerdi blev saaledes ikke fastsat paa grundlag af overfoerselspriserne eller paa grundlag af produktionsselskabets omkostninger alene, men paa grundlag af priserne ved salg til uafhaengige kunder.

(46) Raadet bekraefter disse konklusioner.

3. Den normale vaerdi fastsat paa grundlag af den beregnede vaerdi

(47) Nogle modeller, der solgtes paa hjemmemarkedet, lignede, men kunne ikke direkte sammenlignes med modeller, der blev solgt til eksport til Faellesskabet paa grund af forskelle i tekniske specifikationer og fysiske egenskaber. Disse forskelle kunne ikke fastslaas med noejagtighed i betragtning af den forskelligartede teknologi, der var anvendt, og de mange forskellige kombinationer af saerlige egenskaber og tilbehoer, der udgoer en del af varen.

(48) Kommissionen undlod foelgelig at fastsaette den normale vaerdi for disse modeller paa grundlag af hjemmemarkedspriserne, da det for at anvende denne metode ville have vaeret noedvendigt at foretage et stort antal justeringer for at goere hjemmemarkedspriserne og importpriserne sammenlignelige, og saadanne justeringer maatte foretages skoensmaessigt. Den normale vaerdi blev derfor i disse tilfaelde fastsat paa grundlag af den beregnede vaerdi.

(49) Den beregnede vaerdi blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastsat paa grundlag af omkostningerne i Japan, baade faste og variable, til materialer og fremstilling af de modeller, der solgtes til eksport til Faellesskabet, plus et rimeligt beloeb til daekning af slags- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.

Beloebet til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger beregnedes paa grundlag af den paagaeldende producents gennemsnitlige faktiske omkostninger i forbindelse med salg paa hjemmemarkedet af elektroniske vaegte. Fortjenstmargenen blev for hver producent beregnet paa grundlag af vejede gennemsnit for alt salg paa hjemmemarkedet af den paagaeldende vare.

(50) Raadet bekraefter disse undersoegelsesresultater.

4. Sammenligning

Generelt

(51) De japanske eksportvarer blev solgt til forskellige kunder i Faellesskabet til forskellige priser og i forskellige regioner i Faellesskabet. Eksportpriserne sammenlignedes derfor med den normale vaerdi for hver enkelt transaktion.

(52) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportpriserne tog Kommissionen endvidere i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9 og 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 i fornoedent omfang hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed, hvor det paa tilfredsstillende maade kunne godtgoeres, at der bestod en direkte forbindelse mellem disse forskelle og de paagaeldende salg. Til alle sammenligninger anvendtes priser ab fabrik og i samme handelsled.

Forskelle i fysiske egenskaber

(53) Hvad angaar forskelle i fysiske egenskaber justeredes den normale vaerdi med et beloeb svarende til et rimeligt skoen over vaerdien af disse forskelle.

(54) Raadet bekraefter dette undersoegelsesresultat.

Forskelle i salgsomkostninger

(55) Med hensyn til forskelle i salgsomkostninger blev den normale vaerdi og eksportpriserne justeret for at tage hensyn til forskelle i kreditvilkaar, garantier, provisioner, loen til salgspersonale, emballerings-, transport-, forsikrings- og haandteringsomkostninger og andre dermed forbundne omkostninger, hvor det kunne godtgoeres, at disse omkostninger havde direkte tilknytning til de paagaeldende salg.

a) Loen til salgspersonale

(56) Hvad angaar loen til salgspersonale beskaeftiget med salg paa hjemmemarkedet, anmodede flere japanske producenter om en justering for loen til personale, der delvis var beskaeftiget med salg af elektroniske vaegte og delvis i aktiviteter vedroerende andre varer. Der indroemmedes en justering for den del af omkostningerne, der paaloeb ved salg af den paagaeldende vare.

Nogle af de loenomkostninger, for hvilke der blev anmodet om justering, vedroerte administration og salgsfremmende aktiviteter. Selskaberne kunne imidlertid ikke paavise, at disse omkostninger havde tilknytning til den paagaeldende vare, og de ansaas derfor for at vaere generalomkostninger, som ikke paavirkede prisernes sammenlignelighed. Kommissionen afviste derfor at indroemme fradrag for disse omkostninger.

(57) Raadet bekraefter denne konklusion

b) Kundeservice

(58) Nogle selskaber kraevede justering for omkostninger i forbindelse med kundeservice, men de kunne ikke godtgoere, at disse omkostninger havde direkte tilknytning til salget af den paagaeldende vare.

Kommissionen fastslog derfor, at de paagaeldende omkostninger maatte betragtes som generalomkostninger, for hvilke der ikke kan foretages nogen justering efter artikel 2, stk. 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Kommissionen afviste derfor dette krav.

(59) Raadet bekraefter denne konklusion.

c) Kreditvilkaar

(60) Kommissionen foretog justeringer for kredit, der var indroemmet kunderne, for saa vidt den fik forelagt bevis for en fast kredittid, der var aftalt med koeber paa salgstidspunktet. Flere eksportoerer gjorde gaeldende, at der ogsaa burde indroemmes saadanne justeringer for kreditvilkaar i tilfaelde, hvor der ikke var aftalt en fast kredittid, eller hvor en aftalt periode var overskredet, og at kreditomkostningerne i saadanne tilfaelde burde beregnes paa grundlag af den normale rente i Japan for kortfristede laan.

Disse krav undersoegtes for at fastslaa, om de paagaeldende kreditomkostninger, som det kraeves ifoelge artikel 2, stk. 9, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, kunne anses for at have paavirket prisernes sammenlignelighed i princippet kan denne sammenlignelighed kun beroeres af faktorer, som koeber har kendskab til, naar han traeffer sin koebsbeslutning. En kreditperiode, som i modstrid med saedvanlig praksis i Japan ikke aftales paa salgstidspunktet, falder ikke ind under denne kategori. Kommissionen konstaterede endvidere, at kredittiden svingede betydeligt fra kunde til kunde. Under saadanne omstaendigheder ville faellesskabsinstitutionerne normalt have afvist kravene. I den foreliggende sag og i overensstemmelse med praksis i tidligere procedurer beregnede Kommissionen imidlertid justeringen for de paagaeldende salg paa grundlag af en kredittid paa 30 dage. Dette ansaas for at vaere den saedvanlige gennemsnitlige kredittid, der indroemmedes koebere af varer i samme erhvervssektor paa det japanske marked.

(61) Raadet bekraefter disse konklusioner.

d) Ibyttetagningspris

(62) En japansk producent gjorde krav paa fradrag for betaling i form af ibyttetagne varer, hvor en koeber (almindeligvis engrosvirksomheder eller forhandlere) af nye maskiner benyttede gamle og/eller brugte maskiner som delvis betaling. Det konstateredes i den forbindelse, at vaerdien af den ibyttetagne vare ikke fremgik af fakturabeloebet. Producenten gjorde imidlertid gaeldende, at dette ikke burde anses for relevant, da ibyttetagningstransaktionerne havde direkte tilknytning til de paagaeldende salg, og saelgerne kunne direkte modregne vaerdien af den ibyttetagne vare i den fakturerede salgspris. Producenten gjorde derfor gaeldende, at dette finansielle bidrag til kundernes aktiviteter burde behandles som et prisafslag, og det burde derfor traekkes fra den normale vaerdi.

(63) Kommissionen fastslog imidlertid i overensstemmelse med sin konstante praksis, som er bekraeftet af EF-Domstolen, at dette bidrag ikke er et afslag, men i realiteten en betaling, for hvilken der opnaas en vis vaerdi.

Fjernelsen af ibyttetagne maskiner fra markedet indebaerer saaledes, at efterspoergslen efter nye maskiner opretholdes paa det hoejest mulige niveau. Denne oegede efterspoergsel stimulerer ikke alene priserne, men ogsaa salg og produktion, hvilket normalt skulle foere til oegede stordriftsfordele og dertil svarende stoerre fortjeneste.

Under disse omstaendigheder ansaas de paagaeldende »prisafslag« for at svare til den vaerdi, som producenten tillaegger fjernelsen af de gamle og/eller brugte elektroniske vaegte fra markedet.

Disse betalinger blev derfor ikke trukket fra den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales af koeber, og den fulde hjemmemarkedspris blev derfor lagt til grund for sammenligningen

(64) Raadet bekraefter disse undersoegelsesresultater.

5. Dumpingmargen

(65) For hver af de japanske producenter oversteg den vejede gennemsnitlige dumpingmargen beregnet som en procentdel af prisen frit Faellesskabets graense 60 %, dog med undtagelse af Yamato Scales Co. Ltd, for hvilket dumpingmargenen udgjorde 15,3 %.

(66) For saa vidt angaar firmaer, som ikke var rede til at medvirke i undersoegelsen, eller hvor Kommissionen ikke kunne anvende de af producenten fremlagte oplysninger (jf. betragtning 27), maatte dumpingmargenen fastlaegges paa grundlag af de tilgaengelige oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Kommissionen fandt, at de faktiske omstaendigheder, der blev fastlagt som led i undersoegelsen, var det mest rimelige grundlag, og at det ville vaere en beloenning af manglende samarbejdsvilje og kunne foere til omgaaelse af antidumpingforanstaltningerne, hvis der for saadanne firmaer fastsattes en lavere dumpingmargen end den hoejeste, der var fastsat for samarbejdende firmaer.

(67) Raadet bekraefter disse undersoegelsesresultater.

E. FORNYET SKADE (68) I den foreliggende sag maatte Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastslaa, om de gaeldende foranstaltningers ophoer ville foere til skade eller trussel herom.

Det var derfor noedvendigt at undersoege EF-erhvervsgrenens nuvaerende oekonomiske situation og de japanske eksportoerers optraeden paa EF-markedet.

1. Den paagaeldende EF-erhvervsgrens situation

EF-markedet

(69) Markedet i Faellesskabet for elektroniske vaegte har ikke udvist stoerre udsving, idet det steg fra 135 000 enheder i 1988 til 140 000 i 1989 for igen af falde til 135 000 i 1990.

Produktionskapacitet, udnyttelsesgrad og lagerbeholdninger

(70) Produktionen af elektroniske vaegte i Faellesskabet faldt fra 140 000 i 1988 til 122 000 enheder i 1989 og 114 000 i 1990. Selv om produktionskapaciteten faldt fra 181 000 enheder i 1988 til 166 000 enheder i 1989 og 155 000 i 1990, var der ogsaa tale om en nedgang i udnyttelsesgraden, nemlig fra 77 til 73 %.

(71) Lagerbeholdningerne laa konstant paa et hoejt niveau i perioden fra 1988 til 1990 (mere end 10 % af den samlede EF-produktion).

Salg og markedsandel

(72) Den maengde elektroniske vaegte, som EF-erhvervsgrenen solgte i Faellesskabet, faldt fra 113 000 enheder i 1988 til 105 000 enheder i 1989 og 97 000 i 1990. EF-erhvervsgrenens markedsandel udviklede sig saaledes: 84 % i 1988, 75 % i 1989 og 72 % i 1990.

Prisudvikling

(73) EF-erhvervsgrenens priser faldt mellem 1988 og 1990 med naesten 6 % beregnet paa grundlag af vejede gennemsnit. Denne faldende udviklingstendens faldt sammen med et generelt prisfald for importerede elektroniske vaegte og betydelige prisunderbud paa de fra Japan importerede varer (jf. betragtning 78 til 81).

Fortjeneste

(74) Kommissionen konstaterede, at EF-erhvervsgrenen generelt har opnaaet utilfredsstillende finansielle resultater siden 1988. I 1990 registreredes en negativ indtjening paa 5,5 % baseret paa et vejet gennemsnit. En EF-producent, som havde betydelige tab i hele den naevnte periode, indstillede produktionen ved udgangen af 1990.

Beskaeftigelse og investeringer

(75) Mellem 1988 og 1990 faldt antallet af beskaeftigede i EF-erhvervsgrenen med 245, svarende til 16 % af arbejdsstyrken. Investeringerne faldt, og to fabrikker lukkede.

(76) Raadet bekraefter disse undersoegelsesresultater

2. Eksportoerernes optraeden paa EF-markedet

Dumpingimportens omfang og markedsandel

(77) Paa trods af de gaeldende foranstaltninger steg dumpingimporten af elektroniske vaegte fra Japan fra 13 000 enheder i 1988 til 17 000 i 1989 og ca, 19 000 i 1990. De japanske importvarers andel af forbruget i Faellesskabet steg fra 9,8 % i 1988 til 12,1 % i 1989 og 14,6 % i 1990.

Priserne paa dumpingvarerne

(78) Kommissionen undersoegte, om de japanske eksportoerer solgte deres varer til underbudspriser i undersoegelsesperioden. Med henblik herpaa undersoegtes eksportoerernes salg paa seks markeder i Faellesskabet (Det Forenede Kongerige, Tyskland, Nederlandene, Belgien, Frankrig og Graekenland), hvor naesten alle de importerede japanske varer blev solgt.

(79) Kommissionen udvalgte foerst repraesentative elektroniske vaegte henhoerende under de forskellige kategorier (laveste, mellemste og oeverste), der markedsfoertes af EF-producenterne. Kommissionen undersoegte derefter de japanske eksportmodeller i samme kategorier, som direkte kunne sammenlignes med EF-producenternes modeller, saaledes at der ikke skulle foretages justeringer for forskelle i tekniske egenskaber.

Priserne for de paagaeldende modeller sammenlignedes paa grundlag af salget i samme handelsled (engrosvirksomhed/forhandler).

(80) Af ovennaevnte sammenligning fremgik det, at der for alle eksportoerers vedkommende var tale om omfattende og konsekvente prisunderbud paa mellem 20 og 70 %.

(81) Raadet bekraefter disse undersoegelsesresultater.

3. Konklusioner

(82) Paa grundlag af ovenstaaende konkluderede Kommissionen, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet befinder sig i en uholdbar situation. Den har saaledes vaeret udsat for betydelige prisfald, som har medfoert en foroegelse af de finansielle tab og en nedgang i salg og markedsandel.

Denne situation er i hoej grad blevet paavirket af den omstaendighed, at dumpingimporten fandt sted til et aabent og gennemsigtigt marked, hvor der er fuldt kendskab til priserne. Priselasticitet og store prisunderbud havde derfor ganske klart stor indflydelse paa EF-erhvervsgrenens salg og finansielle resultater.

EF-erhvervsgrenen havde derfor ikke mulighed for at udnytte virkningerne af de gaeldende antidumpingforanstaltninger.

(83) Raadet bekraefter denne konklusion.

(84) Kommissionen har ogsaa undersoegt, om andre faktorer end dumpingimporten kan have hindret EF-erhvervsgrenen i at genoprette sin oekonomiske situation.

(85) I den forbindelse gjorde en eksportoer gaeldende, at den oegede lavprisimport af elektroniske vaegte fra andre lande, navnlig Singapore, Republikken Korea, Taiwan og Tyrkiet, i det mindste har vaeret medansvarlig for EF-erhvervsgrenens vanskelige situation.

(86) Kommissionen undersoeger i oejeblikket virkningerne af importen af elektroniske vaegte fra Singapore og Korea. Selv om det imidlertid konstateres, at denne import har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, er det fortsat en kendsgerning, at dumpingeksporten fra Japan som foelge af dens betydelige omfang og de saerlige lave priser har vaeret en af de vigtigste faktorer, som har hindret EF-erhvervsgrenen i at forbedre sin oekonomiske situation.

Hvad angaar importen fra Taiwan konstaterede Kommissionen, at der hovedsagelig er tale om udregningsvaegte, der ikke er samme vare som den af undersoegelsen omfattede.

Der var ikke tale om import fra Tyrkiet i undersoegelsesperioden.

(87) Bortset fra ovenstaaende fandt Kommissionen ikke andre forhold, som kunne forklare den paagaeldende EF-erhvervsgrens vanskelige oekonomiske situation. Der var saaledes hverken tale om anden import af betydning end ovennaevnte eller nogen nedgang i efterspoergslen.

(88) Kommissionen konkluderer paa grundlag af ovenstaaende, at selv om import fra andre lande kan have bidraget til den forvoldte skade, maa dumpingimporten fra Japan saerskilt betragtet anses for at vaere en vaesentlig aarsag til den paagaeldende EF-erhvervsgrens utilfredsstillende situation.

4. Mulige virkninger af foranstaltningernes bortfald

(89) Kommissionen er under disse omstaendigheder af den opfattelse, at foranstaltningernes bortfald vil forvaerre EF-producenternes situation.

(90) Det maa saaledes uden saadanne foranstaltninger forventes, at der vil blive tale om endnu stoerre underbud paa de japanske importvarer. Dette vil foere til yderligere nedgang i EF-erhvervsgrenens markedsandel og salg.

(91) I den forbindelse fortjener to faktorer saerlig opmaerksomhed. For det foerste har de japanske producenter for nylig udvidet deres produktionskapacitet. For det andet er der tale om tilbagegang i den oekonomiske aktivitet paa EF-markedet. Dette foerer til den konklusion, at presset fra dumpingimporten fra Japan sandsynligvis vil tiltage, og at EF-erhvervsgrenen nu er endnu mere saarbar over for en saadan situation end de foregaaende aar.

(92) Under disse omstaendigheder kan det klart forudses, at EF-erhvervsgrenen vil lide vaesentlig skade som foelge af dumpingimporten, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder. Kommissionen konkluderer derfor, at disse foranstaltninger ikke boer bortfalde, men boer justeres paa baggrund af oplysningerne om dumping og EF-erhvervsgrenens oekonomiske situation.

(93) Raadet bekraefter disse konklusioner.

F. FAELLESSKABETS INTERESSER (94) Med hensyn til Faellesskabets interesser skal Raadet minde om, at det allerede som led i den oprindelige procedure fastslog, at det af hensyn til beskyttelsen af Faellesskabets interesser var noedvendigt at gribe ind for at hindre dumping og deraf foelgende skade. Kommissionen finder, at der ikke siden er sket nogen vaesentlig aendring i denne situation. Dette gaelder specielt den negative virkning, som EF-erhvervsgrenens forsvinden vil have for leverandoererne til dette erhverv. Fremstillingen af elektroniske vaegte involverer saaledes stadig mere avanceret teknologi, og ethvert tab af teknologisk knowhow i denne sektor vil vaere ensbetydende med en forringelse af konkurrenceevnen i den elektroniske sektor som helhed.

(95) Kommissionen erkender, at opretholdelse af antidumping-foranstaltningerne fortsat vil oeve indflydelse paa de beroerte eksportoerers priser i Faellesskabet og som foelge heraf maaske paavirke deres varers relative konkurrencedygtighed, men disse foranstaltninger har blot til formaal at genskabe normale og redelige markedsvilkaar. Det er endvidere hensigten med fjernelsen af de urimelige fordele, der opnaas som foelge af dumping, at hindre yderligere tilbagegang for EF-erhvervsgrenen og dermed medvirke til at sikre det stoerst mulige vareudvalg for kunderne.

(96) Selv om de endelige brugere, som alle er erhvervsdrivende, maaske maa baere byrden ved eventuelle prisforhoejelser, skal det anfoeres, at de nuvaerende lave priser er et resultat af illoyal konkurrence. De kan derfor ikke forvente fortsat at drage fordel af virkningerne af en saadan handelspraksis.

(97) Kommissionen finder derfor, at det af hensyn til Faellesskabets interesser er paakraevet at gribe ind for at hindre, at der fortsat forvoldes skade, og at EF-erhvervsgrenens oekonomiske situation forvaerres yderligere.

(98) Raadet bekraefter denne konklusion.

G. TOLDSATS (99) Ved beregningen af den told, der er noedvendig for at sikre, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet kan genskabe en sund oekonomisk situation, hvor den ikke lider skade, maatte Kommissionen tage i betragtning, at denne erhvervsgren som helhed ikke er rentabel. Det anses foelgelig for paakraevet, at de foranstaltninger, der traeffes, goer det muligt for EF-erhvervsgrenen at haeve priserne til et niveau, der sikrer daekning af produktionsomkostningerne og en rimelig indtjening.

Paa grundlag af normale markedsvilkaar og den paagaeldende erhvervsgrens loebende investeringsbehov paa lang sigt blev det i betragtning af erhvervsgrenens situation fastslaaet, at en aarlig indtjening paa 10 % foer skat kunne anses for et passende minimum.

(100) Med henblik paa at fastsaette den margen, hvormed de japanske producenters priser boer forhoejes for at goere det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnaa ovennaevnte indtjening, inddelte Kommissionen de mest repraesentative modeller af elektroniske vaegte, der fremstilles og markedsfoeres af EF-producenterne, i tre kategorier (jf. betragtning 16), beregnede for hver af disse kategorier en vejet gennemsnitspris ab fabrik (jf. betragtning 49) og sammenlignede disse priser med de behoerigt justereder priser, frit Faellesskabets graense, for de tilsvarende japanske eksportmodeller. Forskellen mellem disse priser repraesenterer den prisforhoejelse ved Faellesskabets graense, der maa anses for noedvendig for at afhjaelpe dumpingimportens skadelige virkninger.

(101) Med undtagelse af et enkelt selskab var disse prisforhoejelser betydeligt lavere end de fastlagte dumpingmargener, og de er derfor afgoerende for fastsaettelsen af antidumpingtolden i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. For sidstnaevnte selskab boer der indfoeres en told svarende til dumpingmargenen.

(102) Der boer foelgelig indfoeres foelgende told:

- Tokyo Electric Co. Ltd: 22,5 %

- Ishida Scales Mfg Ltd: 31,6 %

- Teraoka Seiko Co. Ltd: 22,6 %

- Yamato Scales Co. Ltd: 15,3 %

(103) Hvard angaar selskaber, der ikke medvirkede i undersoegelsen, fandt Kommissionen, at tolden boer fastsaettes paa grundlag af de tilgaengelige oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88. De faktiske omstaendigheder, der var fastlagt som led i undersoegelsen, ansaas for det mest rimelige grundlag, og det blev lagt til grund, at det ville vaere en beloenning af manglende samarbejdsvilje og kunne foere til omgaaelse af antidumpingforanstaltningerne, hvis der for saadanne selskaber fastsattes en lavere toldsats end den hoejeste, der var fastsat for samarbejdende selskaber, dvs. 31,6 %.

(104) Raadet bekraefter disse undersoegelsesresultater.

H. TIDLIGERE FORORDNINGER (105) Forordning (EOEF) nr. 2865/85 vedroerende godtagelse af tilsagn og forordning (EOEF) nr. 1058/86 vedroerende indfoerelse af endelige foranstaltninger boer foelgelig ophaeves.

I. FORANSTALTNINGER MOD OMGAAELSE (106) Ved afgoerelse 88/398/EOEF godtog Kommissionen et tilsagn fra TEC (UK) Ltd vedroerende visse elektroniske vaegte, der samles i Faellesskabet.

(107) Paa grundlag af de regelmaessige og detaljerede oplysninger, som det paagaeldende selskab har indgivet, har der efter Kommissionens opfattelse ikke vaeret tale om omgaaelse siden godtagelsen af dette tilsagn. Under disse omstaendigheder finder Kommissionen, at afgoerelse 88/398/EOEF boer ophaeves -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa importen af elektroniske vaegte til brug i detailhandelen henhoerende under KN-kode 8423 81 50 (Taric-kode: 8423 81 50 * 10) og med oprindelse i Japan.

2. Tolden fastsaettes til 31,6 % (Taric-tillaegskode: 8697) af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, med undtagelse af elektroniske vaegte til brug i detailhandelen, som fremstilles af nedennaevnte selskaber, for hvilke foelgende satser er gaeldende:

- Tokyo Electric Co. Ltd, Tokyo: 22,5 %

(Taric-tillaegskode: 8694)

- Teraoka Seiko Co. Ltd, Tokyo: 22,6 %

(Taric-tillaegskode: 8695)

- Yamato Scales Co. Ltd, Akashi: 15,3 %

(Taric-tillaegskode: 8696)

3. Forordning (EOEF) nr. 2865/85, forordning (EOEF) nr. 1058/86 og afgoerelse 88/398/EOEF ophaeves.

4. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft paa dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 26. april 1993.

Paa Raadets vegne

B. WESTH

Formand

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(2) EFT nr. L 275 af 16. 10. 1985, s. 5.

(3) EFT nr. L 97 af 12. 4. 1986, s. 1.

(4) EFT nr. L 189 af 20. 7. 1988, s. 27.

(5) EFT nr. C 106 af 28. 4. 1990, s. 5.

(6) EFT nr. C 50 af 26. 2. 1991, s. 3.

(7) EFT nr. C 81 af 26. 3. 1991, s. 5.