31992R1956

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 1956/92 af 7. juli 1992 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Indien og Republikken Korea

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 11,

efter konsultation i Det Raadgivende Udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) I september 1990 modtog Kommissionen en skriftlig klage indgivet af IRSFC (International Rayon and Synthetic Fibres Committee) paa vegne af producenter, hvis samlede produktion af fibre af polyester ifoelge det anfoerte udgoer en vaesentlig del af produktionen i Faellesskabet af den paagaeldende vare. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted ved eksport af denne vare med oprindelse i Indien og Republikken Korea (Korea) og forvoldtes vaesentlig skade som foelge heraf, hvilket ansaas for tilstraekkeligt til at begrunde ivaerksaettelsen af en procedure.

Kommissionen offentliggjorde derfor en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende importen til Faellesskabet af syntetiske fibre af polyester, henhoerende under KN-kode 5503 20 00 og med oprindelse i Indien og Korea, og indledte en undersoegelse.

Det skal anfoeres, at der samtidig gennemfoertes en fornyet undersoegelse af de antidumpingforanstaltninger, der indfoertes ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3946/88 (3) paa importen af syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, Jugoslavien, Mexico, Rumaenien, Taiwan og Tyrkiet paa grundlag af artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 2423/88 (4).

(2) Kommissionen underrettede officielt de eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af proceduren, samt repraesentanter for eksportlandene og klageren og gav de direkte beroerte parter lejlighed til at tilkendegive deres mening skriftligt og til at anmode om at blive hoert mundtligt.

(3) Alle de kendte koreanske eksportoerer, de fleste af de indiske eksportoerer og alle de producenter i Faellesskabet, der havde indgivet klage, tilkendegav deres mening skriftligt. En raekke importoerer fremsatte ligeledes bemaerkninger.

(4) Kommissionen indhentede og efterproevede alle de oplysninger, den ansaa for noedvendige for at traeffe en foreloebig afgoerelse, og aflagde kontrolbesoeg hos:

a) Producenter i Faellesskabet

- Hoechst AG, Frankfurt/Main, Tyskland

- Du Pont de Nemours GmbH, Bad Homburg, Tyskland

- Enka AG, Wuppertal, Tyskland

- Rhône Poulenc Fibres SA, Lyon, Frankrig

- Wellman International Ltd, Mullagh-Kells, Irland

- Enichem Fibre SpA, Milano, Italien

- Montefibre SpA, Milano, Italien

- Akzo NV, Arnhem, Nederlandene

- Nurel SA, Barcelona, Spanien

- La Seda de Barcelona SA, Barcelona, Spanien

- Rhône Poulenc Fibras SA, Barcelona, Spanien

- Brilen SA, Barcelona, Spanien

- Hoechst Fibras SA, Portalegre, Portugal.

Disse faellesskabsproducenter er alle medlemmer af IRSFC.

b) Indiske eksporterende producenter

- ICI India Ltd, Bombay

- India Polyfibres Ltd, Lucknow

- Indian Organic Chemicals Ltd, Bombay

- JCT Fibres Ltd, New Delhi

- Orissa Synthetics Ltd, New Delhi

- Reliance Industries Ltd, Bombay

- Swadeshi Polytex Ltd, New Delhi;

c) Koreanske eksporterende producenter

- Samyang Co Ltd, Seoul

- Sunkyong Industries Ltd, Seoul

- Cheil Synthetic Textiles Co Ltd, Seoul.

(5) Kommissionen anmodede om og modtog detaljerede skriftlige og mundtlige redegoerelser fra klageren, fra de eksporterende producenter anfoert ovenfor og fra en raekke importoerer, og den efterproevede de fremlagte oplysninger i den udstraekning, det ansaas for paakraevet.

En af de indiske eksporterende producenter naegtede Kommissionen fuld adgang til de oenskede oplysninger vedroerende fastsaettelsen af den normale vaerdi. Kommissionen har derfor i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastsat den normale vaerdi for dette selskab paa grundlag af de foreliggende oplysninger.

(6) Dumpingundersoegelsen omfattede perioden fra den 1. januar 1990 til den 31. august 1990 (undersoegelsesperioden).

B. DEN PAAGAELDENDE VARE, SAMME VARE OG ERHVERVSGREN I FAELLESSKABET

1. Den paagaeldende vare

(7) Den vare, der er omfattet af meddelelsen om indledning af proceduren, er korte, syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kaemmede eller paa anden maade beredte til spinding; de benaevnes almindeligvis syntetiske polyesterfibre (i det foelgende forkortet til SPF).

Denne vare er et raamateriale, som anvendes i forskellige faser af produktionsprocessen for tekstilvarer alt afhaengig af de paagaeldende tekstilers art. Ca. 60 % af forbruget i Faellesskabet af SPF anvendes til spinding, dvs. til fremstilling af filamenter til fremstilling af tekstiler, eventuelt efter at de er blandet med andre fibre, saasom bomuld eller uld. Ca. 25 % anvendes som fyldemateriale, dvs. til udstopning eller polstring af visse tekstilvarer (f.eks. puder, bilsaeder, jakker, . . .), medens de resterende 15 % gaar til andre anvendelsesformaal for ikke-vaevet materiale, navnlig fremstilling af taepper.

(8) Selv om de potentielle anvendelsesformaal for og kvaliteten af SPF kan variere, indebaerer dette ikke vaesentlige forskelle i de grundlaeggende fysiske egenskaber, kundernes opfattelse af varen eller markedsfoeringen af de forskellige typer SPF, der er omfattet af proceduren. De boer derfor betragtes som en og samme vare i denne procedure.

Nogle importoerer rejste spoergsmaalet, om der ikke burde sondres mellem SPF, der anvendes til polstring, og fibre, der anvendes til andre formaal. En saadan sondring kan imidlertid ikke godtages, fordi den foerst er mulig paa et senere trin i produktionsprocessen ved videreforarbejdningen af SPF. Inden en saadan forarbejdning har SPF i almindelighed de samme fysiske egenskaber.

Nogle eksportoerer og importoerer anmodede ogsaa om, at SPF med saerlige kendetegn, saasom conjugate fibres, low-melt fibres eller thermofusable fibres, blev betragtet som en vare forskellig fra den ovenfor definerede vare og saaledes udelukket fra den foreliggende procedure, idet priserne paa saadanne varer langt oversteg salgspriserne for andre fibre.

Det fremgik imidlertid af undersoegelsen, at selv om der findes flere typer SPF, som har forskellige kendetegn med henblik paa at opfylde konkrete behov, er de grundlaeggende fysiske egenskaber og anvendelsesformaal de samme som for andre typer SPF. Endvidere er markedet for denne vare kendetegnet ved en overlapning mellem forskellige typer af SPF uden klare skillelinjer mellem de forskellige typer. Det konstateredes saaledes, at eventuelle saerlige kendetegn ikke indebar, at de paastaaede saerlige SPF-typer kunne betragtes som forskellige fra de oevrige typer, og at de for at undgaa forskelsbehandling boer vaere omfattet af den foreliggende procedure.

2. Samme vare

(9) Det fremgik af undersoegelsen, at de forskellige typer SPF, der saelges paa det indiske og koreanske marked, paa trods af mindre forskelle med hensyn til laengde, tykkelse eller kvalitet er identiske med SPF, der eksporteres fra disse lande til Faellesskabet.

Bortset fra ovennaevnte eventuelle mindre forskelle er SPF, der eksporteres fra Indien og Korea til Faellesskabet, endvidere i alle henseender identiske med SPF, som fremstilles i Faellesskabet.

3. Erhvervsgren i Faellesskabet

(10) Kommissionen konstaterede, at klagerne tegnede sig for mere end 80 % af den samlede produktion i Faellesskabet af samme vare, dvs. en betydelig del af den samlede faellesskabsproduktion som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

C. NORMAL VAERDI

1. Normal vaerdi fastsat paa grundlag af priserne i eksportlandet

(11) Hvad angaar fire koreanske og indiske eksporterende producenter solgtes der tilstraekkelige maengder SPF paa hjemmemarkedet til priser, som gjorde det muligt at faa daekning for alle omkostninger, der med rimelighed kunne fordeles ved salg i normal handel, og den normale vaerdi for disse eksportoerer fastsattes foreloebigt paa grundlag af de vejede gennemsnitlige hjemmemarkedspriser for de af undersoegelsen omfattede typer SPF. Priserne beregnedes med fradrag af alle rabatter og prisafslag, der havde direkte tilknytning til salget af SPF.

I de tilfaelde, hvor de solgte maengder ikke naaede op over den af Kommissionen i tidligere sager fastsatte taerskel paa 5 % af salget i Faellesskabet af de paagaeldende typer, ansaa Kommissionen dette salg for utilstraekkeligt til at vaere repraesentativt, og den normale vaerdi fastsattes derfor paa grundlag af den beregnede vaerdi.

2. Normal vaerdi fastsat paa grundlag af den beregnede vaerdi

(12) Med hensyn til de oevrige indiske og koreanske eksporterende producenter solgtes der i undersoegelsesperioden SPF-typer, som var egnede til direkte sammenligning, i betydelige maengder paa hjemmemarkedet til priser, som ikke i normal handel gav mulighed for at opnaa daekning for alle omkostninger, der med rimelighed kunne fordeles, og den normale vaerdi blev derfor fastsat paa grundlag af en beregnet vaerdi for hver enkelt type.

Den beregnede vaerdi blev under disse omstaendigheder fastlagt paa grundlag af alle omkostninger, baade faste og variable, i oprindelseslandet til materialer og fremstilling for de typer, der solgtes paa hjemmemarkedet, med tillaeg af et rimeligt beloeb til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, som for hjemmemarkedssalgets vedkommende fastsattes paa grundlag af den paagaeldende eksporterende producents reviderede regnskaber behoerigt fordelt paa grundlag af omsaetningen af den paagaeldende type, samt til daekning af fortjeneste.

Hvis de eksporterende producenter ikke kunne opvise et fortjenstgivende salg af nogen af de typer, der ansaas for samme vare, blev fortjenesten fastlagt paa grundlag af den gennemsnitlige fortjeneste, som de oevrige producenter havde opnaaet paa deres fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet, jf. artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

(13) For saa vidt angaar den oevrige koreanske producent, der er omtalt i betragtning 12, kunne Kommissionen, da der ikke forelaa oplysninger om produktionsomkostningerne for de paagaeldende typer SPF, ikke vurdere rentabiliteten af disse salg. Den normale vaerdi maatte derfor fastsaettes paa grundlag af produktionsomkostningerne samt salgs- og administrationsomkostningerne og andre generalomkostninger for andre typer SPF, der solgtes paa hjemmemarkedet, jf. artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Det paagaeldende selskab gjorde gaeldende, at det ikke havde indberettet produktionsomkostningerne for de paagaeldende SPF-typer, fordi der var tale om varer, der var ringere end standardkvaliteten, for hvilke der kun kunne anfoeres den nettopris, der kunne opnaas. Dette kunne ikke godtages, da maengden af den paastaaede ringere kvalitet af SPF langt oversteg den andel af biprodukter, der kunne anses for at opstaa som led i produktionsprocessen. Kommissionen havde endvidere ikke faaet forelagt bevis for, at de paagaeldende typer var af en anden kvalitet end de oevrige.

Fortjenesten fastsattes paa grundlag af den gennemsnitlige fortjeneste, som denne eksportoer opnaaede paa det oevrige salg paa hjemmemarkedet af SPF.

D. EKSPORTPRIS

(14) For hver eksportoers varer kontrollerede Kommissionen mindst 70 % af alle transaktioner i undersoegelsesperioden. Denne andel ansaas for repraesentativ for alle transaktioner, som disse eksportoerer gennemfoerte i naevnte periode.

Da alle de indiske og to koreanske eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhaengige importoerer i Faellesskabet, blev eksportpriserne fastsat paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for de varer, der var solgt, for saa vidt de ansaas for paalidelige. For en koreansk eksporterende producents vedkommende fastsattes eksportprisen paa grundlag af den pris, der betaltes eller skulle betales af et uafhaengigt salgsselskab i Korea for den paagaeldende vare, naar den solgtes til eksport til Faellesskabet.

E. SAMMENLIGNING

1. Generelt

(15) Med henblik paa en rimelig sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen og i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9 og 10 i forordning (EOEF) nr. 2423/88 tog Kommissionen hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed, saasom forskelle i fysiske egenskaber, importafgifter og salgsomkostninger, hvor der kunne konstateres en direkte forbindelse mellem disse forskelle og de paagaeldende salg. Til alle sammenligninger anvendtes priser ab fabrik beregnet i samme handelsled.

2. Forskelle i fysiske egenskaber

(16) Den normale vaerdi justeredes for forskelle i fysiske egenskaber, for saa vidt der blev fremlagt dokumentation for saadanne forskelle, idet der blev foretaget et fradrag svarende til disse forskelles indvirkning paa varens markedspris i oprindelses- eller eksportlandet.

Med henblik herpaa blev forskellene i markedsvaerdi som i tidligere sager fastsat paa grundlag af de betydende fysiske forskelle i henseende til de samlede produktionsomkostninger, indbefattet en andel af salgs- og administrationsomkostningerne og andre generalomkostninger samt den fortjenstmargen, som normalt indregnes i priserne paa de hjemmemarkedsmodeller, der benyttedes til sammenligning.

3. Forskelle i importafgifter

(17) Flere indiske eksportoerer gjorde gaeldende, at den normale vaerdi burde nedsaettes med et beloeb svarende til de importafgifter, de betalte paa materialer, der fysisk indgik i samme vare, naar den var bestemt til indenlandsk forbrug, og som refunderedes ved eksport til Faellesskabet.

Der blev imidlertid ikke fremlagt tilfredsstillende dokumentation for den konkrete art og stoerrelsen af de importafgifter, der blev paalagt disse materialer.

Kommissionen afviste derfor med henblik paa den foreloebige fastlaeggelse af de faktiske omstaendigheder og i henhold til artikel 2, stk. 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 dette krav.

F. DUMPING

(18) Eftersom eksportpriserne var vidt forskellige, blev den normale vaerdi for de modeller, som eksportoererne solgte paa hjemmemarkedet, for hver enkelt transaktion sammenlignet med eksportprisen for tilsvarende modeller. Det fremgaar af den foreloebige undersoegelse af de faktiske omstaendigheder, at der finder dumping sted for saa vidt angaar SPF med oprindelse med oprindelse i Indien og Korea for saa vidt angaar de fleste af eksportoererne, og at dumpingmargenen er lig med forskellen mellem den fastsatte normale vaerdi og eksportprisen ved salg til Faellesskabet. Dumpingmargenerne var forskellige fra eksportoer til eksportoer, men den vejede gennemsnitlige margen for alle de indiske eksporterende producenter var betydelig og under alle omstaendigheder hoejere end det beloeb, der var noedvendigt for at afhjaelpe dumpingimportens skadelige virkninger (jf. betragtning 50 til 57).

For de koreanske eksporterende producenter udgjorde de vejede gennemsnitlige dumpingmargener:

- Sunkyong 1,68 %

- Samyang 9,02 %

(19) For de producenter, der hverken besvarede Kommissionens spoergskema eller paa anden maade gav sig til kende, eller som naegtede Kommissionen adgang til oplysninger, som den ansaa for noedvendige, blev dumpingmargenen fastsat paa grundlag af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Da de maengder, der eksporteredes af de samarbejdende indiske og koreanske eksporterende producenter, udgoer mere end 90 % af eksporten til Faellesskabet, fandt Kommissionen i den forbindelse, at resultaterne af dens undersoegelse i hvert af de af undersoegelsen omfattede eksportlande udgjorde det bedst egnede grundlag for fastlaeggelse af dumpingmargenen. Da det kunne give anledning til omgaaelse af tolden, hvis dumpingmargenen for disse producenter fastsattes til en sats, der var lavere end den hoejeste dumpingmargen for Indien og Korea, anses det for rimeligt at anvende disse dumpingmargener for denne gruppe af producenter.

(20) For saa vidt angaar den koreanske producent, Cheil, konstateredes det, at der ikke fandt dumping sted.

G. SKADE

1. Kumulering

(21) Kommissionen fandt, at virkningerne af importen fra Indien og Korea burde analyseres under ét. De eksporterede varer fra hvert af de paagaeldende lande maatte saaledes anses for at vaere samme varer, som solgtes eller blev udbudt til salg paa samme markeder, de havde faelles eller samme distributionskanaler, var til stede paa markedet samtidigt og ikke ubetydelige maengder.

Importen fra de to lande beroerte derfor faellesskabserhvervsgrenen paa samme maade og samtidigt og maa derfor vurderes under ét.

(22) Det skal desuden bemaerkes, at den import, der er omfattet af de antidumpingforanstaltninger, som indfoertes ved forordning (EOEF) nr. 3496/88, og som er taget op til fornyet undersoegelse (jf. betragtning 1), ogsaa oever indflydelse paa markedet i Faellesskabet.

2. Forbrug i Faellesskabet

(23) Forbruget i Faellesskabet har ikke udvist stoerre svingninger. Det steg fra 431 535 tons i 1988 til 441 033 tons i 1989, men faldt derefter til 424 194 tons i 1990 (277 507 tons i undersoegelsesperioden).

3. Dumpingimportens omfang og markedsandel

(24) Maengden af SPF, der importeredes fra Indien til dumpingpriser, steg fra 1 258 tons i 1988 til 5 551 tons i 1989 og 8 877 tons i 1990, 5 886 tons i undersoegelsesperioden. Dette svarer til en foroegelse af markedsandelen fra 0,3 til 2,1 %.

Dumpingimporten af SPF fra Korea steg fra 3 459 tons i 1988 til 6 996 tons i 1989 og 16 150 tons i 1990, 11 282 tons i undersoegelsesperioden, svarende til en foroegelse af markedsandelen fra 0,8 til 4,1 %.

(25) Den kumulerede dumpingimport fra Indien og Korea udviste en stigning fra 4 717 tons i 1988 til 25 027 tons i 1990, 17 168 tons i undersoegelsesperioden. Dette svarer til en foroegelse af markedsandelen fra 1,1 % til 6,2 %.

Dumpingimportens andel af markedet maa derfor anses for betydelig. Endvidere skal det tages i betragtning, at dumpingimporten maengdemaessigt steg i et meget hastigt tempo mellem 1988 og 1990, nemlig til det firedobbelte.

4. Priserne paa dumpingvarerne

(26) Kommissionen undersoegte, om der var tale om prisunderbud fra de koreanske og indiske eksporterende producenters side i undersoegelsesperioden. Dette spoergsmaal vurderedes i forhold til de eksporterende producenters salg i de medlemsstater, hvor hovedparten af de paagaeldende SPF blev solgt.

Kommissionen udvalgte foerst repraesentative SPF af de forskellige typer og kategorier, som markedsfoeres af faellesskabsproducenterne, og derefter repraesentative indiske og koreanske eksportvarer, som var direkte sammenlignelige hermed.

De saaledes udvalgte typer sammenlignedes paa grundlag af salget til foerste uafhaengige kunde i samme handelsled. Den gennemsnitlige salgspris for hver af de fra Indien og Korea eksporterede typer sammenlignedes derefter paa hvert af de paagaeldende markeder i Faellesskabet med de tilsvarende tal for de af faellesskabsproducenterne fremstillede typer.

Der blev om fornoedent foretaget justeringer for at tage hensyn til forskelle i direkte salgsomkostninger, naar det ikke var muligt at foretage sammenligningen inden for de samme salgskanaler. Der blev ogsaa som beskrevet i betragtning 16 om fornoedent foretaget justeringer for eventuelle forskelle i de solgte varers kvalitet.

(27) Af ovennaevnte sammenligning fremgik det, at der var tale om betydelige prisunderbud fra de indiske og koreanske eksportoerers side.

For de indiske eksportoerers vedkommende konstateredes der underbud paa mellem 10 og 29 % og for de koreanske eksportoerer prisunderbud paa mellem 15 og 20 %.

5. Andre relevante oekonomiske faktorer

a) Kapacitet, udnyttelsesgrad, produktion og lagre

(28) Den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet oegede produktionen af SPF fra 379 286 tons i 1988 til 407 251 tons i 1990 (beregnet ved ekstrapolation af produktionstallene for undersoegelsesperioden, dvs. 271 110 tons).

Da produktionskapaciteten i samme periode foroegedes fra 432 903 tons til 471 723 tons, var der ikke tale om nogen vaesentlig aendring i kapacitetsudnyttelsesgraden, som laa paa mellem 86 og 88 %.

Faellesskabsproducenternes lagerbeholdninger oegedes i perioden fra 29 146 tons til 56 533 tons, dvs. med 94 %.

b) Faellesskabserhvervsgrenens salg og markedsandel

(29) Maengden af SPF, som EF-erhvervsgrenen solgte i Faellesskabet, steg med 5,6 % fra 1988 til 1989, nemlig fra 337 424 tons til 365 465 tons, men faldt med 7,3 % i 1990 til 330 310 tons (220 207 tons i undersoegelsesperioden).

Faellesskabserhvervsgrenens markedsandel udviste ikke stoerre udsving i perioden, idet den steg fra 78,2 % i 1988 til 80,8 % i 1989, hvorefter den faldte en smule og naaede ned paa 79,4 % i 1990.

c) Prisudvikling

(30) Der blev foretaget en detaljeret undersoegelse af prisudviklingen i Faellesskabet paa grundlag af faellesskabsproducenternes og de paagaeldende eksportoerers salgspriser for en raekke SPF-typer.

Af undersoegelsen fremgik det, at SPF-priserne steg i Faellesskabet mellem 1988 og 1989 som foelge af indfoerelsen af antidumpingforanstaltninger mod import med oprindelse i en raekke lande (jf. betragtning 2 og 21), hvorefter de faldt igen i 1990 til samme niveau som i 1988.

d) Rentabilitet

(31) Kommissionen fastslog, at faellesskabsproducenterne havde en negativ fortjeneste af salget i perioden fra 1988, og derefter. Selv om der var tale om en svag forbedring af de negative resultater i 1989, forvaerredes situationen igen i undersoegelsesperioden. I 1990 opnaaede ingen af faellesskabsproducenterne en rimelig rentabilitet, og flere af dem registrerede store tab. I gennemsnit havde den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet et tab paa ca. 2,3 % til undersoegelsesperioden.

e) Beskaeftigelse

(32) I perioden fra 1988 til 1990 gik 237 arbejdspladser tabt i denne erhvervsgren i Faellesskabet, dvs. 5 % af arbejdsstyrken.

Erhvervsgrenen indskraenkede ogsaa investeringerne i denne periode, og to fabriksanlaeg lukkedes.

6. Konklusion

(33) For at fastlaa, om der paafoeres den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2423/88, tog Kommissionen foelgende forhold i betragtning:

- faellesskabsproducenterne var ude af stand til i vaesentligt omfang at oege deres salg mellem 1988 og 1989 og maatte registrere en betydelig nedgang i salget i 1990, saa det laa paa et lavere niveau end i 1988

- faellesskabserhvervsgrenen havde tab paa trods af rationaliseringsforanstaltninger, der medfoerte indskraenkning af arbejdsstyrken og fabrikslukninger.

(34) Ovennaevnte salgstilbagegang og tab foranledigede Kommissionen til med henblik paa den foreloebige fastlaeggelse af de faktiske omstaendigheder at konkludere, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet har lidt vaesentlig skade som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

H. AARSAGERNE TIL SKADE

1. Dumpingimportens virkninger

(35) For at fastslaa, om den vaesentlige skade er forvoldt af dumpingimporten, tog Kommissionen foelgende forhold i betragtning:

- importen SPF fra Indien og Korea er steget meget kraftigt, idet de importerede maengder er steget til det firedobbelte i perioden fra 1988 til 1990

- de indiske og koreanske eksportoerer foerte en politik med betydelige prisunderbud, som utvivlsomt banede vejen for dumpingvarernes hurtige indtraengen paa markedet

- selv om der efter indfoerelsen af antidumpingtold paa importen af SPF fra en raekke lande (jf. betragtning 2 og 21) kunne forventes prisstigninger, stagnerede priserne paa SPF og udviste igen en faldende tendens i undersoegelsesperioden.

(36) Det skal anfoeres, at der, som naevnt i betragtning 2 og 21, indfoertes antidumpingtold i december 1988 paa importen af SPF med oprindelse i seks lande, men eksklusive Indien og Korea, hvis markedsandele paa davaerende tidspunkt var ubetydelige. Som et resultat af naevnte foranstaltninger forbedredes faellesskabserhvervsgrenens situation i 1989. Som foelge af udligningen af den uretmaessige prisfordel faldt den import, der er omfattet af ovennaevnte antidumpingtold, desuden med 38 %, dvs. en nedgang paa 22 000 tons mellem 1988 og 1990.

Kommissionen konstaterede imidlertid, at denne bedring hurtigt afloestes af en ny forvaerring af faellesskabserhvervsgrenens situation i undersoegelsesperioden.

Denne forvaerring kommer til udtryk i en nedgang i salget paa 7,3 % i 1990, dvs. ca. 26 000 tons, en nedgang i markedsandelen og et fald i fortjenesten, som allerede var utilstraekkelig, med deraf foelgende betydelige tab for flere faellesskabsproducenter.

(37) Kommissionen fastslog, at ovennaevnte negative faktorer uanset indfoerelsen af tidligere naevnte antidumpingforanstaltninger faktisk faldt sammen med den hastige indtraengen paa faellesskabsmarkedet af dumpingvarerne fra Indien og Korea. Det er i den forbindelse vaerd at bemaerke, at den salgsnedgang, som faellesskabserhvervsgrenen maatte registrere, omtrent var sammenfaldende med de indiske og koreanske eksportoerers salgsfremgang og de maengder, hvormed importen gik tilbage fra de lande, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger.

Den hastige indtraengen paa markedet af de fra Korea og Indien importerede varer, som kan tilskrives vedvarende og betydelige prisunderbud, skete saaledes paa bekostning af den import, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, og havde til foelge, at faellesskabserhvervsgrenen hindredes i at forbedre sin situation paa trods af nedgangen i sidstnaevnte import for til sidst at foraarsage en yderligere forvaerring.

I betragtning af, at det paagaeldende marked er meget prisfoelsomt, kunne det ikke undgaas, at lavprisimporten fra Indien og Korea paa et saadan marked, som for nylig har opnaaet beskyttelse mod virkningerne af illoyal konkurrence fra andre lande, ville indvirke meget negativt paa salget og salgspriserne og dermed faellesskabsproducenternes fortjeneste.

2. Andre faktorers virkninger

(38) Kommissionen har ogsaa undersoegt virkningerne af andre faktorer. Selv om Kommissionen som anfoert ovenfor har fastslaaet, at dumpingimporten fra Indien og Korea har paafoert faellesskabserhvervsgrenen vaesentlig skade, er dette ikke ensbetydende med, at al skade, der er forvoldt i de seneste aar, noedvendigvis kan tilskrives denne import. Den stagnerende efterspoergsel paa dette marked kan saaledes have haft visse negative foelger for faellesskabserhvervsgrenen.

(39) I betragtning af den stabile udvikling i forbrug og kapacitetsudnyttelse, kan erhvervsgrenens tab imidlertid ikke tilskrives markedssituationen. Kommissionen har ogsaa undersoegt virkningerne af ikke-dumpet import. Selv om en saadan import kan have haft visse negative virkninger for faellesskabserhvervsgrenens situation, konstateredes det, at denne import, som var uaendret i den af undersoegelsen omfattede periode, ikke beroerer den konklusion, at dumpingimporten fra Korea og Indien saerskilt betragtet ganske klart havde skadelige virkninger for faellesskabserhvervsgrenen.

(40) Flere koreanske eksportoerer gjorde i den forbindelse gaeldende, at deres eksport hovedsagelig havde til foelge, at den import, der var omfattet af antidumpingforanstaltninger, erstattedes eller omdirigeredes. Selv om dette kan vaere korrekt, havde disse eksportoerer ingen ret til gennem dumping og uredelig handelspraksis at overtage markedsandele fra andre eksportoerer, som var omfattet af antidumpingforanstaltninger, saaledes at de derved hindrede faellesskabserhvervsgrenen i at genoprette situationen og gav anledning til en yderligere forvaerring af denne situation.

(41) Flere indiske eksportoerer gjorde ogsaa gaeldende, at skaden kunne skyldes andre faktorer, eftersom den indiske markedsandel i Faellesskabet var for lille til, at den kunne have nogen betydning for faellesskabserhvervsgrenen. Som anfoert i betragtning 21 og 22 skal virkningerne af dumpingimport vurderes paa grundlag af den samlede markedsandel, som denne import tegner sig for. Denne markedsandel, som udgoer 6,2 %, er tilstraekkelig til ganske klart at have skadelige virkninger for faellesskabserhvervsgrenen, og dumpingimporten fra Indien bidrog i betydeligt omfang hertil.

(42) Alle ovennaevnte forhold foranledigede Kommissionen til at fastslaa, at dumpingimporten af SPF fra Indien og Korea saerskilt betragtet maa anses for at have paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade.

I. FAELLESSKABETS INTERESSER

1. Generelle betragtninger

(43) Det er formaalet med antidumpingtold at afhjaelpe dumping, som paafoerer en erhvervsgren i Faellesskabet skade, og saaledes at genskabe en situation med aaben og redelig konkurrence paa det faelles marked, hvilket grundlaeggende er i Faellesskabets almene interesse.

(44) Selv om Kommissionen erkender, at indfoerelsen af antidumpingtold skulle paavirke de paagaeldende eksportoerers priser i Faellesskabet og dermed kan have en vis indflydelse paa deres varers relative konkurrencedygtig, forventer den ikke, at konkurrencen paa redelige vilkaar begraenses paa det faelles marked som foelge af indfoerelsen af antidumpingforanstaltninger. En ophaevelse af de uretmaessige fordele, der er opnaaet som foelge af dumping, skal derimod medvirke til at bremse tilbagegangen inden for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet og dermed til at sikre, at kunderne kan vaelge mellem saa mange producenter som muligt.

(45) Kommissionen har ogsaa vurderet og afvejet virkningerne af indfoerelsen af antidumpingtold paa importen af SPF fra Indien og Korea paa baggrund af faellesskabserhvervsgrenens og andre beroerte parters, herunder forbrugernes, saerlige interesser.

2. Faellesskabserhvervsgrenens interesser

(46) I betragtning af den vaesentlige skade, der er paafoert faellesskabserhvervsgrenen, herunder navnlig den kendsgerning, at den hindredes i at genoprette en usund oekonomisk situation, som kunne tilskrives anden dumpingimport, er Kommissionen af den opfattelse, at hvis der ikke gribes ind, er der stor sandsynlighed for, at en raekke faellesskabsproducenter vil forsvinde paa kort sigt i betragtning af de tab, de har lidt i en laengere periode. Dette kan medfoere en betydelig nedgang i antallet af beskaeftigede og begraense mulighederne for valg af leverandoer, hvilket ikke er i forbrugernes interesse.

3. Andre parters interesser

(47) Det er gjort gaeldende, at det ville vaere i modstrid med Faellesskabets interesser at indfoere antidumpingforanstaltninger, fordi de vil foere til hoejere priser, indskraenke konkurrencen og vil kunne skade andre erhvervsgrene i Faellesskabet.

(48) Det staar klart, at prisfordele, der opnaas paa grundlag af illoyal konkurrence, ikke er berettigede og paa laengere sigt kan vaere til skade for selv forbrugernes interesser, hvis de har til foelge, at konkurrenterne svaekkes og forsvinder fra markedet, men det er imidlertid ikke i den foreliggende sag klart, at indfoerelsen af beskyttelsesforanstaltninger vil medfoere hoejere priser for forbrugerne af tekstilvarer, eftersom SPF blot er et raamateriale, som indgaar i flere forarbejdningsprocesser, inden det naar frem til forbrugerne.

Hvad angaar forarbejdningsindustrien forventes en eventuel prisforhoejelse at blive af begraenset omfang i betragtning af, af konkurrencen mellem de talrige faellesskabsproducenter og eksportoerer ikke vil blive begraenset. Den foreslaaede told er saaledes forholdsvis lav, navnlig set paa baggrund af, at den i de fleste tilfaelde ikke naar op paa samme niveau som de underbudsmargener, der er anfoert i betragtning 27. Desuden indfoeres tolden paa import, som forarbejdningsindustrien ikke paa nogen maade er afhaengig af i betragtning af det store antal leverandoerer, der findes paa markedet.

4. Konklusion

(49) Efter en afvejning af de forskellige involverede interesser fastslaar Kommissionen, at indfoerelsen af foranstaltninger i den foreliggende sag vil genskabe redelige konkurrencevilkaar ved at afhjaelpe dumpingimportens skadelige virkninger.

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at det er i Faellesskabets interesse at indfoere antidumpingforanstaltninger i form af en midlertidig antidumpingtold.

J. TOLD

(50) Ved beregningen af den told, der er paakraevet for at afhjaelpe de skadelige virkninger, maatte Kommissionen tage i betragtning, at faellesskabserhvervsgrenen som helhed ikke er rentabel. Det anses derfor for paakraevet, at de foranstaltninger, der traeffes, goer det muligt for faellesskabserhvervsgrenen at faa daekning for produktionsomkostningerne og opnaa en rimelig fortjeneste, som den er gaaet glip af paa grund af dumpingimportens virkninger.

(51) For den paagaeldende erhvervsgren konstateredes det, at en aarlig fortjeneste af salget paa 8 % fastsat paa grundlag af den normale fortjenstmargen, der i denne erhvervssektor kunne opnaas i de foregaaende aar, og under hensyntagen til behovet for investeringer paa lang sigt, kan betragtes som et passende minimum.

(52) For at fastsaette den margen, hvormed de eksporterende producenter boer forhoeje deres priser, beregnede Kommissionen derefter for den klagende EF-erhvervsgren paa grundlag af vejede gennemsnit de prisforhoejelser, der vil vaere noedvendige for at sikre, at EF-producenterne faar daekning for alle omkostninger og opnaar en fortjeneste paa 8 % foer skat.

(53) For at goere det muligt for faellesskabsproducenterne at haeve deres priser til det niveau, der er noedvendigt for at afhjaelpe skaden, skal priserne for de eksporterende producenters tilsvarende varetyper i gennemsnit stige med samme beloeb udtrykt i procent af hver af de eksporterende producenters faktiske priser.

(54) Med henblik paa at fastsaette toldsatsen er de saaledes beregnede prisforhoejelser udtrykt i procent af den vejede gennemsnitlige cif-vaerdi af varerne, naar de indfoeres.

(55) Der naas ved denne beregning frem til en skadesmargen for hver eksportoer, som vil afhjaelpe dumpingimportens skadelige virkninger og dermed goere det muligt for faellesskabsproducenterne at haeve deres priser med henblik paa at genskabe en sund oekonomisk situation. Da skadesmargenen for de paagaeldende koreanske selskaber var hoejere end den konstaterede dumpingmargen, fastsattes tolden paa grundlag af sidstnaevnte.

(56) For saa vidt angaar de selskaber, der hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, eller som naegtede Kommissionen fuld adgang til oplysninger, som den ansaa for noedvendige for at efterproeve selskabets regnskaber, fandt Kommissionen det rimeligt at indfoere den hoejeste told, der er beregnet, dvs. 15,9 % for varer med oprindelse i Indien og 9,0 % for varer med oprindelse i Korea. Det ville saaledes vaere en beloenning af manglende samarbejdsvilje at antage, at tolden for disse eksportoerer skulle vaere lavere end den hoejeste antidumpingtoldsats, der er fastsat.

(57) Der boer fastsaettes en frist, inden for hvilken de beroerte parter kan tilkendegive deres synspunkter og anmode om at blive hoert. Det skal endvidere anfoeres, at alle undersoegelsesresultater med henblik paa denne forordning er foreloebige og eventuelt maa tages op til revision med henblik paa indfoerelse af en endelig told, som Kommissionen maatte foreslaa -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en midlertidig antidumpingtold paa importen af korte, syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kaemmede eller paa anden maade beredte til spinding (syntetiske polyesterfibre), henhoerende under KN-kode 5503 20 00 og med oprindelse i Indien og Republikken Korea.

2. Tolden, der beregnes paa grundlag af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, fastsaettes til:

a) 15,9 % for de syntetiske polyesterfibre, der er omhandlet i stk. 1, og som har oprindelse i Indien (Taric-tillaegskode: 8645), med undtagelse af import af den paagaeldende vare, som fremstilles af nedenstaaende selskaber, for hvilken tolden fastsaettes saaledes:

- India Polyfibres: 12,6 % (Taric-tillaegskode: 8639)

- Indian Organic Chemicals: 14,2 % (Taric-tillaegskode: 8640)

- Swadeshi Polytex: 15,3 % (Taric-tillaegskode: 8641)

- JCT Fibres: 15,4 % (Taric-tillaegskode: 8642)

- ICI India: 15,7 % (Taric-tillaegskode: 8643)

- Reliance Industries: 15,9 % (Taric-tillaegskode: 8644)

b) 9,0 % for de syntetiske polyesterfibre, der er omhandlet i stk. 1, og som har oprindelse i Republikken Korea (Taric-tillaegskode: 8648), med undtagelse af import af den paagaeldende vare, som fremstilles af nedenstaaende selskab, for hvilket tolden fastsaettes saaledes:

Sunkyong Industries: 1,6 % (Taric-tillaegskode: 8646).

3. Den told, der er anfoert i stk. 1, paalaegges ikke syntetiske polyesterfibre, der fremstilles af Cheil Synthetic Textiles, Republikken Korea (Taric-tillaegskode: 8647).

4. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

5. Overgang til fri omsaetning i Faellesskabet af de varer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden en maaned fra tidspunktet for naervaerende forordnings ikrafttraeden tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 7, stk. 4, litra b) og c), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 1

finder anvendelse i fire maaneder, medmindre Raadet vedtager endelige foranstaltninger inden udloebet af denne periode, jf. dog artikel 11, 12 og 13 i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. juli 1992. Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. (2) EFT nr. C 291 af 21. 11. 1990, s. 20. (3) EFT nr. L 348 af 17. 12. 1988, s. 49. (4) EFT nr. C 230 af 15. 9. 1990, s. 3.