EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31991D0351

RÅDETS BESLUTNING af 7. juni 1991 om vedtagelse af et særprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for havforskning og -teknologi (1990-1994) (91/351/EØF)

EFT L 192 af 16.7.1991, p. 1–7 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1994

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1991/351/oj

31991D0351

RÅDETS BESLUTNING af 7. juni 1991 om vedtagelse af et særprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for havforskning og -teknologi (1990-1994) (91/351/EØF) -

EF-Tidende nr. L 192 af 16/07/1991 s. 0001 - 0007


RAADETS BESLUTNING af 7. juni 1991 om vedtagelse af et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for havforskning og -teknologi (1990-1994) (91/351/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 Q, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet har ved afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF (4) vedtaget tredje rammeprogram for Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling (1990-1994), som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres for at udvikle den videnskabelige viden og den tekniske kompetence, som Faellesskabet har brug for, navnlig for at kunne spille den rolle paa miljoeomraadet, som er tillagt det ved afsnit VII i tredje del i Traktaten; naervaerende beslutning skal traeffes i lyset af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge Traktatens artikel 130 K ivaerksaettes rammeprogrammet ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes i forbindelse med hver enkelt foranstaltning;

grundforskningen inden for havforskning og -teknologi boer fremmes i hele Faellesskabet;

ud over saerprogrammet vedroerende menneskelige ressourcer og mobilitet vil det kunne vaere noedvendigt at fremme uddannelsen af forskere i forbindelse med dette program;

der boer i forbindelse med dette program foretages en vurdering af de oekonomiske og sociale virkninger samt de eventuelle teknologiske risici;

i henhold til artikel 4 i og bilag I til afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF omfatter det beloeb, der skoennes noedvendigt til hele rammeprogrammet, et beloeb paa 57 mio. ECU til den centrale handlingsplan til udbredelse og udnyttelse af resultaterne, som skal fordeles proportionelt paa de til saerprogrammerne afsatte beloeb;

i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF siges det, at Faellesskabets indsats inden for forskning navnlig maa have som maal

at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for

den europaeiske industri og at fremme industriens konkurrenceevne paa internationalt plan; det siges endvidere, at en faellesskabsaktion er berettiget, naar den bidrager til blandt andet at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet og til at fremme dets generelle harmoniske udvikling, samtidig med at kravet om videnskabelig og teknisk kvalitet opfyldes; det er hensigten, at programmet vedroerende havforskning og -teknologi bidrager til at naa disse maal;

det er noedvendigt i stoerst muligt omfang at faa de smaa og mellemstore virksomheder (SMV) til at deltage i dette program; der skal tages hensyn til deres saerlige behov, uden at dette beroerer programmets videnskabelige og tekniske kvalitet;

det er som anfoert i bilag II til afgoerelse 90/221/Euratom,

EOEF noedvendigt at opnaa solid viden og paalidelige prognosemetoder for at udvikle langsigtede strategier med henblik paa forvaltning og beskyttelse af havmiljoeet, idet forskningsaktiviteterne skal tage sigte paa forstaaelse af de fundamentale processer, der styrer havene og kystfarvandene;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Et saerprogram for Det Europaeiske Faellesskab for forskning og teknologisk udvikling inden for miljoe som beskrevet i bilag I vedtages for en periode, som begynder den 7. juni 1991 og slutter den 31. december 1994. Artikel 2 1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 102,96 mio. ECU, herunder medregnet udgifter til personale og administration, der er paa 10 mio. ECU.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Traeffer Raadet en afgoerelse i henhold til artikel 1, stk. 4, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF, tilpasses naervaerende beslutning tilsvarende. Artikel 3 De naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, herunder satsen for Faellesskabets finansielle deltagelse, er anfoert i bilag III. Artikel 4 1. I det andet aar af programmets gennemfoerelse tager Kommissionen det op til fornyet vurdering og forelaegger Europa-Parlamentet og Raadet resultaterne heraf i en rapport, der i givet fald ledsages af aendringsforslag.

2. Ved programmets udloeb lader Kommissionen en gruppe uafhaengige eksperter foretage en evaluering af resultaterne. Denne gruppes rapport, der ledsages af Kommissionens bemaerkninger, forelaegges for Europa-Parlamentet og Raadet.

3. Ved udarbejdelsen af de i stk. 1 og 2 naevnte rapporter tages der hensyn til de maalsaetninger, der er opstillet i bilag I til denne beslutning, og til artikel 2, stk. 4, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF.

Artikel 5

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. I de kontrakter, Kommissionen indgaar, fastlaegges parternes rettigheder og forpligtelser, herunder regler for udbredelse, beskyttelse og udnyttelse af forskningsresultaterne, i overensstemmelse med de i medfoer af Traktatens artikel 130 K, stk. 2, vedtagne bestemmelser.

3. I overensstemmelse med maalsaetningerne i bilag I udarbejdes der et arbejdsprogram, som i givet fald ajourfoeres. I dette program fastlaegges detaljerede maalsaetninger, arten af de projekter, der skal gennemfoeres, og de finansielle bestemmelser, der skal vedtages i denne forbindelse. Kommissionen indkalder tilbud vedroerende projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet. Artikel 6 1. Kommissionen bistaas af et udvalg bestaaende af medlemsstaternes repraesentanter og med Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til de paagaeldende spoergsmaals hastende karakter, i givet fald ved afstemning.

3. Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

4. Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse. Artikel 7 1. Den i artikel 6 fastsatte procedure anvendes navnlig i forbindelse med:

- opstilling og ajourfoering af det i artikel 5, stk. 3, omhandlede arbejdsprogram

- indholdet af udbuddene

- vurderingen af de i bilag III omhandlede projekter samt af det beloeb, der skoennes noedvendigt som Faellesskabets bidrag til disse projekter, naar beloebet overstiger 0,3 mio. ECU

- undtagelser fra de generelle regler i bilag III

- deltagelse i enhver foranstaltning af organisationer og virksomheder fra tredjelande omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 2

- enhver tilpasning af den vejledende fordeling af beloebet i bilag II

- foranstaltninger til evaluering af programmet

- bestemmelserne om udbredelse, beskyttelse og udnyttelse af programmets forskningsresultater.

2. Naar Faellesskabets bidrag i henhold til stk. 1, tredje led, er paa 0,3 mio. ECU eller derunder, underretter Kommissionen udvalget om projekterne og om evalueringsresultatet for disse.

Kommissionen underretter ligeledes udvalget om gennemfoerelsen af de i bilag III omhandlede ledsageforanstaltninger og samordnede aktioner. Artikel 8 1. Kommissionen bemyndiges til i overensstemmelse med Traktatens artikel 130 N at foere forhandlinger om internationale aftaler med tredjelande, der deltager i COST, saerlig EFTA-medlemslandene og landene i Central- og OEsteuropa, med henblik paa at knytte dem til hele programmet.

2. Naar der mellem Faellesskabet og tredjelande i Europa er indgaaet rammeaftaler om videnskabeligt og teknisk samarbejde, kan organer og virksomheder, der er etableret i disse lande, faa adgang til at deltage i et projekt under programmet efter fremgangsmaaden i artikel 6 og kriteriet om gensidig fordel.

Intet kontraherende organ, der er etableret uden for Faellesskabet, og som deltager i en aktion under programmet, kan omfattes af Faellesskabets finansiering af programmet. Det paagaeldende organ deltager i de generelle administrative omkostninger. Artikel 9 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 7. juni 1991.

Paa Raadets vegne

R. STEICHEN

Formand

(1) EFT nr. C 174 af 16. 7. 1990, s. 48.(2)

EFT nr. C 324 af 24. 12. 1990, s. 298, og

EFT nr. C 158 af 17. 6. 1991.(3)

EFT nr. C 332 af 31. 12. 1990, s. 38.(4)

EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 28.

BILAG I

MAAL OG DET VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE INDHOLD Retningslinjerne for tredje rammeprogram, de videnskabelige og tekniske maal, det forfoelger, og de motiver, der ligger til grund for det, indgaar i dette saerprogram.

Punkt 3C i bilag II til rammeprogrammet udgoer en integrerende del af det foreliggende saerprogram.

Det nye program for havforskning og -teknologi er en direkte videreudvikling af MAST 1989-1992.

Det nye program skal derfor have samme generelle maalsaetninger som pilotprogrammet, nemlig at bidrage til at oprette et videnskabeligt og teknologisk grundlag for efterforskning, udnyttelse, forvaltning og beskyttelse af europaeiske kystvande og farvande omkring Faellesskabets medlemsstater og endvidere at indfoere den fornoedne faellesskabsdimension i de forskellige igangvaerende forskningsaktiviteter. Dette program vil ogsaa tage sigte paa at opnaa ligevaegt i det havvidenskabelige potentiale mellem Faellesskabets forskellige omraader. Der vil blive gjort en saerlig indsats for at intensivere den nuvaerende forskning.

Det tekniske indhold af det foreslaaede program bliver i vid udstraekning det samme som for MAST 1989-1992. Der foreslaas aendringer som foelge af kravene om, at der medtages store maalrettede forskningsprojekter, og den eventuelle udvidelse af det geografiske daekningsomraade.

Det foelgende giver en analytisk beskrivelse af programmets indhold baseret paa og under hensyntagen til de ovennaevnte bestanddele.

OMRAADE 1: HAVFORSKNING

Faellesskabets havforskning har foelgende tre hovedformaal:

- at faa bedre forstaaelse for havprocesserne

- at forbedre vor evne til at forudsige aendringer

- at oprette det videnskabelige grundlag for forvaltning, beskyttelse og udnyttelse af havmiljoeet.

Der vil blive gennemfoert tvaerfaglig forskning i processer og stroemme under anvendelse af matematiske modeller, hvor dette er noedvendigt. Naar der anvendes modeller i studiet af havprocesser, vil de omfatte validering, kalibrering og bedoemmelse af graensevilkaar ved forskellige tidsskalaer.

Der vil blive gennemfoert detaljerede og udvidede undersoegelser af havcirkulationssystemer og dynamikken i vandmasserne for at bestemme vandbevaegelser og fysiske processer i europaeiske have og tilstoedende oceaner. Der vil blive ofret saerlig opmaerksomhed paa fastlandssoklen samt paa littoralzonen, dybvandsdannelse og studier af global cirkulation.

Forskningen vedroerende biogeokemiske processer vil blive fortsat, og der vil blive gennemfoert yderligere arbejde, navnlig for at forstaa og kvantificere stroemmene af kulstof og andre grundstoffer i havet. Forskningen inddrager ogsaa hydrotermale aktiviteter samt det globale kulstofkredsloeb i kystvande, fladsoe og dybhav.

Der vil blive gennemfoert undersoegelser for at evaluere, hvor hastigt stofferne udveksles paa steder, hvor der foregaar en vekselvirkning (f.eks. forskellige graenseflader: luft/hav, havbund/vandsoejle, land/hav osv.) navnlig under ekstreme miljoeforhold.

Forskningen vil tage sigte paa at udlede matematiske udtryk og paalidelige modeller for biologiske processer og oekosystemer. Der vil blive ofret saerlig opmaerksomhed paa projekter, som undersoeger forbindelsen mellem fysisk-kemisk paavirkning og tilsvarende biologiske reaktioner paa alle trofiske niveauer.

Forskning i marine geovidenskaber vil blive udvidet til ogsaa at omfatte stratigrafi og geofysik samt behandling af specifikke problemer vedroerende sedimenternes adfaerd under forskellige marine situationer (f.eks. fastlandssokkel, fastlandsskraent og dybhav). Der er behov for undersoegelser af den geologiske lagfoelge og de fysiske egenskaber ved dybhavssedimenter for at bidrage til forskningen i globale aendringer (global change) og for at vurdere, hvorledes havbunden bedst anvendes.

Samordning med og samraad om deltagelse i igangvaerende internationale programmer (f.eks. World Ocean Circulation Experiment, Joint Global Ocean Flux Studies, International Geosphere-Biosphere programme) vil blive fremmet. Arbejde paa dette omraade vil blive gennemfoert i samarbejde med relaterede faellesskabsprogrammer paa havmiljoeomraadet (f.eks. STEP, EPOCH og FFC-aktiviteter) og eventuelt vedvarende energi (tidevandsenergi, boelgeenergie) akvakultur og fiskeri (FAR). Inden for de marine geovidenskaber vil man undgaa overlapninger med arbejdet under Ocean Drilling Programme.

OMRAADE 2: KYSTZONEFORSKNING OG -TEKNIK

Maalsaetningerne, som bygger paa projekterne under MAST-pilotfasen 1989-1992, er: at opnaa oeget forstaaelse af marine processer, som paavirker kystzonen og kyststrukturers adfaerd, og af deres vekselvirkninger, at udvikle numeriske modeller af kystprocesser og integrering af procesmodeller, der kan anvendes til kystforvaltning i Europa, og at opnaa en yderligere harmonisering paa europaeisk plan af udformningen af kysttekniske anlaeg.

Forskningen vil derfor blive koncentreret omkring undersoegelsen af stroemme, boelger, sedimentadfaerd (mobilisering, transport, aflejring, geotekniske egenskaber) samt aendringer i havbunden og kystlinjens morfologi. Den kysttekniske forskning vil yderligere udbygge undersoegelsen af boelgernes og andre kystprocessers indflydelse paa boelgebryderes og andre anlaegs stabilitet.

Et saerligt maal er at fremme Europas foering paa disse omraader ved at bidrage til at formulere europaeiske retningslinjer for kystteknik. Der vil ogsaa blive gennemfoert forskning med henblik paa bedre sandtilfoersels/tilsandingsplaner og den saakaldte beskyttelse »mod havet«. Der vil blive soerget for samordning med klimatologidelen af det nye miljoeprogram.

OMRAADE 3: HAVTEKNOLOGI

Formaalet er at tilskynde til de faerdighedsgivende teknologier, der er noedvendige for at fremme havforskningen og den dertil hoerende industrielle udvikling, samt at tilskynde til udvikling af eksisterende og nye instrumenter, navnlig med henblik paa fremskyndet indfoerelse af automatiserede langsigtede maalesystemer, samt at bidrage til udviklingen af operationelle overvaagningssystemer.

Forskningen vil vedroere udviklingen af nye sensorer, (naesten) tidstro datatransmission og tovejs kommunikationsforbindelser. Yderligere arbejde vil blive rettet mod instrumenter til maalinger og proeveudtagning i vandsoejlen og paa og under havbunden. Forskning i undervandsakustik vil navnlig blive rettet mod selvnavigerende fartoejer, bestemmelse af oceanmiljoeet og dets underliggende lags egenskaber, lydtransmission, undergrundsprofilering og innovative lydmaalinger. Der vil blive gennemfoert selektive aktioner inden for udvikling af nye eller bedre faerdighedsgivende teknologier som f.eks. akustisk afbildning og optik. Der bil blive indledt arbejde paa stedet med konstruktion og demonstration af et system til overvaagning af de vaesentligste miljoeparametre i kystfarvande.

Der vil blive foretaget undersoegelser vedroerende identificering af og efterforskning efter naturlige stoffer i havmiljoeet. Der vil ogsaa blive gennemfoert undersoegelser til vurdering af virkningerne af udvindingen af havets ressourcer (sand og grus, noduler, tang, stoffer, der kan anvendes inden for farmacien). Formaalet med disse undersoegelser er ogsaa at faa bedre kendskab til foelgerne af udledningerne fra menneskets aktiviteter i pelagisk miljoe. Der vil blive gjort en yderligere indsats for at udbygge teknologien til undersoegelse og overvaagning af dybhavsmiljoeet.

Forskningen vil kunne faa EF-stoette, hvis den er forenelig med EF's miljoebeskyttelsespolitik.

Forskningen vil blive samordnet med EUREKA-initiativer inden for havforskning og -teknologi og supplere arbejdet under BRITE/EURAM og ESPRIT inden for materialeproevning, robotteknik og informationsaspekter ved instrumentudvikling.

OMRAADE 4: STOETTEINITIATIVER

De stoetteinitiativer, der blev paabegyndt under MAST-pilotprogrammet, vil blive fortsat og omfatter saaledes foelgende:

- oprettelse af et europaeisk havdata- og informationsnet, der omfatter et system til forvaltning af data om fjernmaaling

- udarbejdelse af normer og standarder til havforskning og -teknologi

- et modelsamordningsinitiativ, der omfatter forvaltningsmodeller

- udvikling af et pilotkommunikationsnet til udveksling af oplysninger om forskningsaktiviteter og forskningsfaciliteter

- undersoegelser vedroerende videnskabelige og designmaessige krav til nye storskalaanlaeg

- avancerede uddannelsesforanstaltninger

- nye metoder til kortlaegning og dybhavs-/soeopmaaling.

Nye idéer til stoetteinitiativer kan tilfoejes efter behov.

OMRAADE 5: STORE MAALRETTEDE PROJEKTER

Maalrettede projekter vil blive udformet for at loese saerlige problemer, der kraever en tvaerfaglig, samordnet forskningsindsats i stor maalestok. Disse problemer vil kunne indkredses paa grundlag af videnskabelige og teknologiske behov eller paa grundlag af specifikke videnskabelige behov i et bestemt geografisk omraade. Der vil ogsaa ved definitionen af de maalrettede projekter blive taget hensyn til behovet for at udligne nogle landes mangelfulde videnskabelige kapacitet.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF DE MIDLER, DER SKOENNES NOEDVENDIGE (mio. ECU)

I alt

Omraade

Fordeling

1. Havforskning

37,06

2. Kystzoneforskning og -teknik

15,40

3. Havteknologi

29,80

4. Stoetteinitiativer

5,20

5. Store maalrettede projekter

15,50

I alt

102,96 (¹) (²)

(¹) Herunder personaleudgifter, som beloeber sig til 5,14 mio. ECU, og administrationsudgifter, som beloeber sig til 4,86 mio. ECU. Mindst 2 % af det samlede beloeb vil blive afsat til uddannelse og 3 % til vurdering af risici.

(²) Et beloeb paa 1,04 mio. ECU, som ikke er medregnet i de 102,96 mio. ECU, vil blive afsat som bidrag fra saerprogrammet »havforskning og -teknologi« til den centrale handlingsplan, som tager sigte paa udbredelse og udnyttelse af resultaterne.

Fordelingen paa forskellige omraader udelukker ikke, at er projekt kan hoere ind under flere omraader.

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE 1. Kommissionen gennemfoerer programmet paa grundlag af maalene og det videnskabelige og tekniske indhold, som er defineret i bilag I.

2. De i artikel 3 omhandlede bestemmelser for programmets gennemfoerelse omfatter forskningsprojekter og projekter vedroerende teknologisk udvikling, ledsageforanstaltninger og samordnede aktioner:

- Forskningsprojekter

Projekterne gennemfoeres paa grundlag af kontrakter om forskning ot teknologisk udvikling med omkostningsdeling. Der skal ved udvaelgelsen af projekterne tages hensyn til kriterierne i bilag III til afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF og til maalene i bilag I til dette program.

Faellesskabets finansielle deltagelse i aktioner med omkostningsdeling overskrider normalt ikke 50 %. Universiteter og andre forskningscentre, der deltager i aktioner med omkostningsdeling, vil for hvert projekt kunne anmode om enten en finansiering paa 50 % af de samlede udgifter eller en finansiering paa 100 % af de yderligere marginalomkostninger.

Forskningsaktioner med omkostningsdeling skal som hovedregel gennemfoeres af deltagere, der er etableret i Faellesskabet. Deltagerne, f.eks. universiteter, forskningsorganisationer og industrivirksomheder, herunder smaa og mellemstore virksomheder, skal vaere uafhaengige af hinanden og etableret i mindst to medlemsstater. Kontrakter om forskningsaktioner med omkostningsdeling skal som hovedregel indgaas efter en udvaelgelsesprocedure med indkaldelse af forslag, som offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

For at sikre en fuldstaendig gennemsigtig fremgangsmaade offentliggoer Kommissionen en vejledning med en naermere forklaring af samtlige de regler, der gaelder for projekternes udvaelgelse.

- Ledsageforanstaltninger

De i artikel 7 naevnte ledsageforanstaltninger bestaar i:

- tilrettelaeggelse af seminarer, kurser og videnskabelige konferencer

- intern samordning ved oprettelse af integrationsgrupper

- avancerede uddannelsesforanstaltninger, idet der laegges vaegt paa det tvaerfaglige

- bedre udnyttelse af resultaterne

- uafhaengig videnskabelig og strategisk vurdering af, hvordan projekterne og programmet fungerer.

- Samordnede aktioner

Samordnede aktioner bestaar i bestraebelser fra Faellesskabets side for at koordinere individuelle forskningsaktiviteter, som gennemfoeres i medlemsstaterne. De kan finansieres med op til 100 % af samordningsomkostningerne.

3. Udbredelsen af den viden, der er opnaaet i forbindelse med projekternes gennemfoerelse, foregaar dels som led i saerprogrammet, dels ved hjaelp af en central handlingsplan i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 4, stk. 3, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF.

Top