31990D0266

*****

KOMMISSIONENS AFGOERELSE

af 13. juni 1990

om godtagelse af tilsagn afgivet af regeringen for Kongeriget Thailand i forbindelse med antisubsidieproceduren vedroerende importen af kuglelejer med stoerste udvendige diameter paa 30 mm, med oprindelse i Thailand

(90/266/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 10 og 11,

efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) I juni 1988 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (2) om indledning af en antisubsidieprocedure vedroerende importen til Faellesskabet af kuglelejer med stoerste udvendige diameter paa 30 mm (i det foelgende benaevnt » kuglelejer«, med oprindelse i Thailand, og indledte en undersoegelse. Den paagaeldende vare henhoerer under KN-kode 8482 10 10.

Proceduren indledtes som foelge af en klage indgivet i december 1987 af Federation of European Bearing Manufacturers' Associations (FEBMA) paa vegne af producenter, som tegner sig for en vaesentlig del af produktionen i Faellesskabet af kuglelejer. Klagen indeholdt beviser for, at der ydedes subsidier til denne vare med oprindelse i Thailand og forvoldtes vaesentlig skade som foelge heraf, hvilket ansaas for tilstraekkeligt til at begrunde ivaerksaettelsen af en procedure.

(2) Kommissionen underrettede officielt regeringen for Kongeriget Thailand om ivaerksaettelsen af proceduren og de eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af sagen, samt klagerne og gav alle de direkte beroerte parter lejlighed til at tilkendegive deres mening skriftligt og til at anmode om at blive hoert mundtligt.

Regeringen for Kongeriget Thailand, alle de kendte eksportoerer og importoerer og flertallet af faellesskabsproducenterne, som var repraesenteret af klageren, tilkendegav deres synspunkter skriftligt.

(3) Kommissionen indhentede og efterproevede alle oplysninger, som den ansaa for noedvendige med henblik paa en foreloebig afgoerelse, og foretog undersoegelser enten paa stedet eller hos repraesentanter for foelgende:

a) Regeringen for Kongeriget Thailand

Udenrigshandelsdepartementet

Tolddepartementet

Bank of Thailand

International Finance Corporation of Thailand (IFCT)

Electricity Generating Authority of Thailand (EGAT)

Board of Investment (BoI)

Finansministeriet

b) Thailandske eksportoerer

NMB Thai Ltd, Ayutthaya, Thailand

Pelmec Thai Ltd, Bang Pa-in, Ayutthaya, Thailand

Begge selskaber er fuldt ejede datterselskaber af Minebea Co Ltd, Japan.

c) Importoerer i Faellesskabet

NMB GmbH, Neu Isenburg, Tyskland

NMB Italia, Mazzo di Rho, Milano, Italien

NMB (UK) Ltd, Bracknell, Det Forenede Kongerige

d) Producenter i Faellesskabet

FAG Kugelfischer Georg Schaefer KGaA, Schweinfurt, Tyskland

Georg Mueller Nuernberg AG, Nuernberg, Tyskland

Gebrueder Reinfurt GmbH & Co, KG, Wuerzburg, Tyskland

SKF Industrie SpA, Turin, Italien

SKF Roulements Spécialisés (ADR), Thomery, Frankrig

SKF France, Clamart, Frankrig

ROL Rolamentos Portugueses SARL, Caldas da Rainha, Portugal

(4) Efter gennemfoerelsen af denne etape fastlagde Kommissionen visse foreloebige resultater af undersoegelsen vedroerende subsidier og skade. Klagerne, eksportoererne og regeringen for Kongeriget Thailand, i det foelgende benaevnt »regeringen«, medmindre andet er anfoert, anmodede om at blive hoert af Kommissionen, hvilket blev imoedekommet. Kommissionen underrettede parterne naermere om de faktiske forhold, den havde lagt til grund for sine afgoerelser. Parterne blev paa anmodning ogsaa underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det blev foreslaaet at anbefale foranstaltninger. Parterne fik en frist, inden for hvilken de kunne fremsaette bemaerkninger til ovennaevnte spoergsmaal efter afslutningen af informationsmoederne. Der blev i visse tilfaelde taget hensyn til deres bemaerkninger.

(5) Undersoegelsen vedroerende subsidier omfattede perioden fra den 1. april 1987 til den 31. marts 1988 (undersoegelsesperioden).

(6) Denne undersoegelse har taget laengere tid end den normale periode, der er fastsat hertil, paa grund af omfanget og den indviklede karakter af de data, der indsamledes og efterproevedes i foerste omgang, og fordi afslutningen af undersoegelsen gjorde det paakraevet at undersoege beslaegtede spoergsmaal, som dukkede op under proceduren, og som ikke kunne forudses ved indledningen heraf.

B. DEN PAAGAELDENDE VARE

(7) De paagaeldende varer er kuglelejer med stoerste udvendige diameter paa 30 mm; de henhoerer under KN-kode 8482 10 10.

(8) Fra et teknisk synspunkt omfatter definitionen af de paagaeldende varer en lang raekke standard kuglelejer, som alle faas med forskelligt tilbehoer, plus mange kuglelejer i specialudfoerelse, som fremstilles efter kundens specifikationer. Inden for denne varedefinition sondres der sommetider mellem saakaldte miniature- og instrumentkuglelejer og standardkuglelejer i smaa stoerrelser. Begge kategorier har imidlertid samme grundlaeggende fysiske egenskaber, og der kan derfor ikke traekkes nogen klar skillelinje mellem dem.

(9) Hovedkomponenterne i de kuglelejer, der er omfattet af undersoegelsen, er en inderring og en yderring (saedvanligvis i chrom, men undertiden rustfrit staal). en rulleholder og et variabelt antal kugler. Der kan monteres metalafskaermning eller gummitaetninger alt afhaengig af kundens forskrifter, og der tilfoeres forskellige smoeremidler. Kuglelejernes funktion er at mindske friktionen og saaledes goere det muligt for maskindele at bevaege sig hurtigere og mere gnidningsfrit. De vigtigste anvendelsesformaal for de paagaeldende kuglelejer findes inden for elektroniske forbrugsartikler, husholdningsartikler og kontorautomatisering.

(10) Kuglelejer er halvfabrikata, der anvendes ved samling af forbrugs- og kapitalgoder eller som reservedele. Efterspoergslen efter kuglelejer er derfor direkte afhaengig af efterspoergslen efter slutproduktet (f.eks. vaskemaskiner, stoevsugere, videobaandoptagere, ventilatorer, smaa elektriske motorer). Smaa kuglelejer tegner sig almindeligvis kun for en meget lille del af omkostningerne ved fremstilling af slutproduktet.

C.1. SUBSIDIER - BAGGRUND

i) Paastaaede subsidier og sammendrag af undersoegelsesresultater

(11) Paa grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen og fremgik af besvarelserne af Kommissionens spoergeskema, undersoegtes foelgende former for paastaaede subsidier:

a) Fritagelse for told og indirekte skatter paa import af maskiner og noedvendige materialer

b) Nedslag i indirekte skatter paa raamaterialer indkoebt paa hjemmemarkedet

c) Fritagelse for selskabsskat

d) Nedslag i eksportoerernes elektricitetstakster e) Toldgodtgoerelse og skattefritagelse paa importerede raamaterialer

f) Saerlige investeringszoner og andre regionale incitamenter

g) Laan fra pengeinstitutter, der angiveligt er under regeringens kontrol eller indflydelse

h) Andre skattefordele.

(12) Det fremgik af Kommissionens undersoegelse, at eksportoererne NMB Thai og Pelmec Thai (i det foelgende benaevnt »selskaberne«) modtog udligningsberettigede subsidier under de i betragtning 11, (a), (b), (c) og (d) anfoerte punkter. Det konstateredes, at paastaaede subsidier som anfoert i betragtning 11 (e), (f), (g) og (h) enten ikke kunne udlignes eller slet ikke var blevet ydet.

ii) »Certificates of Promotion«

(13) Selskaberne har begge faaet udleveret »Certificates of Promotion« fra Board of Investment (Boi), et regeringsorgan, som er ansvarligt for administrationen af Investment Promotion Act (IPA), der er den vigtigste retsakt for ydelse af subsidier til thailandske industrivirksomheder. Nogle af de incitamenter, der er naevnt i denne lov, er paa trods af klagerens paastand herom ikke omfattet af naevnte »Certificates of Promotion«, medens andre er omfattet heraf, men ikke benyttet af selskaberne. Den vigtigste egenskab ved disse certifikater er, at alle de fordele, som selskaberne indroemmes, er gjort betinget af, at naesten hele produktionen eksporteres.

Der tillades kun et meget begraenset salg paa det thailandske hjemmemarked, og salg til andre selskaber i Minebea-gruppen i Thailand skal indgaa i andre produkter beregnet til eksport.

iii) Kvantificering af subsidierne

(14) Alle de udligningsberettigede subsidier er udtrykt i thailandske baht til hvert af selskaberne. I de tilfaelde, hvor subsidiesatsen foerst er beregnet som en procentsats, er denne omregnet til thailandske baht ved at gange satsen med hvert selskabs samlede eksport af kuglelejer.

C.2. UDLIGNINGSBERETTIGEDE SUBSIDIER

i) Fritagelse for told og indirekte skatter paa importen af maskiner og noedvendige materialer

(15) Selskaberne har fra BoI opnaaet fuldstaendig fritagelse for told og indirekte skatter, der skal betales paa importerede varer, som indgaar i produktionen. Fritagelsen indroemmedes i henhold til afsnit 28 i IPA paa grundlag af de »Certificates of Promotion«, der er udstedt til selskaberne, og fritagelse er derfor betinget af eksportresultaterne, som det er tilfaeldet for alle fordele, der indroemmes paa grundlag af disse certifikater. Selskaberne har opnaaet fritagelse, siden de etableredes i Thailand, men de har ikke udnyttet den for »raamaterialer« (svarende til raavarer, der fysisk indgaar i den producerede vare), idet de for disse materialer foretraekker at udnytte frilagerordningen (jf. betragtning 33). De udnytter i stedet denne fritagelse for kapitalgoder (»maskiner«), »maskindele« og »noedvendige materialer«. Der kan ikke herske tvivl om, at fritagelsen for maskiner og maskindele kan udlignes. Hvad angaar noedvendige materialer konstateredes det paa grundlag af Kommissionens undersoegelse, at denne kategori omfatter materialer, der ikke fysisk indgaar i den producerede vare, og den er derfor ligeledes udligningsberettiget.

(16) Varer, der importeres til Thailand, paalignes normalt foelgende told og indirekte skatter:

- importafgifter, der laegges paa importprisen, beregnet cif

- erhvervsskat, der beregnes som en procentdel af bruttoindtaegterne (cif-vaerdien plus afgift plus en standardfortjeneste)

- kommuneskat, svarende til 10 % af erhvervsskatten.

(17) Der opstod betydelige problemer med at indhente paalidelige data til kvantificering af denne subsidieydelse.

De oplysninger, der blev indgivet af regeringen (tolddepartementet og BoI), var ikke indsamlet paa en saadan maade, at de var anvendelige med henblik paa denne undersoegelse.

Selskaberne indgav for undersoegelsesperioden data, der vedroerte hver enkelt transaktion, idet de meddelte afgifts- og toldfritagelsesbeloebet for tre kategorier af varer:

- maskiner

- maskindele (og vaerktoej)

- forbrugsgoder (svarende til noedvendige materialer).

Kommissionen fandt det efter en af proevning af oplysningerne godtgjort, at det samlede registrerede afgifts- og toldfritagelsesbeloeb var korrekt, og selskaberne havde vaeret i stand til temmelig noejagtigt at isolere fritagelserne for maskiner. Det stod imidlertid ogsaa klart, at det havde vaeret umuligt at sondre mellem maskindele og vaerktoej paa den ene side og forbrugsvarer paa den anden side, saaledes at de saerskilt angivne samlede beloeb for disse to kategorier var irrelevante, om end summen af de to stoerrelser var korrekt. (18) Paa grundlag af disse data var det muligt at beregne subsidierne for hver varekategori:

a) Maskiner opfoeres i status som et anlaegsaktiv, hvor afskrivning fordeles over tiden. Da oplysningerne vedroerende fritagelsen for denne kategori er tilstraekkeligt paalidelige, er det den rette beregningsmetode at fordele subsidierne paa en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for saadanne aktiver i den paagaeldende erhvervsgren (forordning (EOEF) nr. 2423/88, artikel 3, stk. 4, litra c). Den del af selskabernes samlede anskaffelser af maskiner (siden etableringen i Thailand), som vedroerer undersoegelsesperioden, multipliceres med den gennemsnitlige afgiftssats for at beregne subsidiebeloebet.

De samlede maskinanskaffelser (indtil den 31. marts 1988) hentedes i selskabernes status.

Som anfoert ovenfor foreskrives det i forordning (EOEF) nr. 2423/88 med henblik paa fordeling af subsidiebeloebet, at der anvendes en periode, der svarer til »den normale afskrivningsperiode . . . i den paagaeldende erhvervsgren«. Det er konstateret at afskrivningsperioden for maskiner i den japanske kuglelejeindustri er 10 aar, medens standardperioden i Europa er 7 til 10 aar. Kommissionen anser derfor 10 aar for at vaere den normale afskrivningsperiode i denne erhvervsgren, og subsidiebeloebet er fordelt over denne periode. 10 % af selskabernes samlede maskinanskaffelser blev derfor henfoert til undersoegelsesperioden.

Den gennemsnitlige afgiftssats beregnedes ved at dividere beloebet for afgifts- og toldfritagelsen (betragtning 17) med vaerdien af de maskiner, der er anskaffet i undersoegelsesperioden (igen hentet fra status).

b) Forbrugsvarer (dvs. slibesten, smoeremidler) er opfoert som udgifter i selskabernes regnskaber, og vaerdien af subsidierne boer derfor beregnes paa et udgiftsmaessigt grundlag, dvs. afgifts- og toldfritagelserne paa indkoeb i undersoegelsesperioden.

c) Maskindele og vaerktoej er i princippet bogfoert i status som anlaegsaktiver, der afskrives. Ved foerste oejekast kunne de behandles som maskiner. Af selskabernes oplysninger om told- og afgiftsfritagelser fremgaar det imidlertid klart, at denne kategori er blevet forvekslet med forbrugsgoder i vidt omfang. Hovedaarsagen hertil synes at vaere den, at mange af disse maskindele udskiftes saa hyppigt, at det i praksis er vanskeligt at skelne dem fra andre forbrugsgoder. En anden faktor, der komplicerer sagen, er den, at maskindele under en bestemt vaerdi foeres som udgift i stedet for at blive kapitaliseret som et anlaegsaktiv. En beregning af en gennemsnitlig afgiftssats vil derfor noedvendigvis blive unoejagtig, og den rette loesning er at behandle maskindele og vaerktoejer paa samme maade som forbrugsgoder, dvs. paa et udgiftsmaessigt grundlag. Ved denne metode sikres det ogsaa, at det samlede tal for told- og skattefritagelser, der indroemmes for maskindele, vaerktoejer og forbrugsgoder, er noejagtigt.

(19) Beregningen af afskrivningen paa maskiner kompliceres en smule af det forhold, at foer den 1. februar 1986 var importen af varer, som en importoer anvendte i sin egen produktionsvirksomhed fritaget for erhvervsskat (og dermed kommuneskat) i henhold til en generel lovbestemmelse (section 79 ter (11) i the Revenue Code).

Denne fritagelse kunne generelt opnaas af alle importoerer, uanset deres eksportresultater, og ville derfor ikke vaere udligningsberettiget. Det foelger heraf, at med henblik paa beregningen af virkningerne af fritagelsen for importerede maskiner, boer anskaffelser af maskiner foer februar 1986 kun tages i betragtning med hensyn til beregning af importafgift og ikke erhvervs- og kommuneskat.

(20) Paa grundlag af disse beregninger er det fastslaaet, at der er ydet foelgende subsidier (i mio. thailandske baht) i denne kategori:

NMB Thai 156,95

Pelmec Thai 157,83

ii) Nedslag i indirekte skatter paa raamaterialer indkoebt paa hjemmemarkedet

(21) I henhold til »Tax and Duty Compensation of Exported Goods Produced in the Kingdom Act« af 1981 kan eksportoererne opnaa nedslag vedroerende told, importomsaetningsafgift og indenlandsk omsaetningsafgift, der erlaegges i forbindelse med materialer, som indgaar i produktionen af eksporterede varer. Nedslaget opnaas ved at ansoege om »tax coupons«, der er frit omsaettelige og kan benyttes til betaling af enhver form for skat, der opkraeves af regeringens skattedepartement. For hver vare er der to satser, nemlig A-satsen, der benyttes af eksportoerer, som ikke anvender nogen af toldgodtgoerelsesordningerne, og B-satsen, der benyttes af eksportoerer, som anvender en eller anden form for toldgodtgoerelse. Selskaberne benytter derfor B-satsen, der er fastsat til 0,59 % for varer i den kategori, der omfatter kuglelejer, og som vedroerer nedslaget i erhvervsskatten og kommuneskatten paa indenlandsk indkoebte raamaterialer. Ydelsen af denne form for subsidier er betinget af eksportresultaterne og kan derfor udlignes.

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(2) EFT nr. C 147 af 4. 6. 1988, s. 4.

(22) Satserne for naevnte nedslag er beregnet af regeringen paa grundlag af en »input/output«-undersoegelse, der oprindeligt gennemfoertes i 1980 (paa grundlag af 1975-tal), og som ajourfoertes i 1985 (paa basis af 1980-tal). En yderligere ajourfoering er under gennemfoerelse paa grundlag af 1985-tal med henblik paa offentliggoerelse i 1990. Ved anvendelse af denne undersoegelse beregner regeringen vaerdien af al input og incidensen af told og indirekte skatter for hver varekategori og fastsaetter satserne for nedslag paa dette grundlag. Kapitel 111 i input/output-tabellen »fabricated metal products« indbefatter kuglelejer.

Efter en kontrol af tallene og droeftelser med de paagaeldende regeringsmyndigheder finder Kommissionen, at den af regeringen anvendte metode er rimelig.

(23) For saa vidt angaar de foreliggende subsidier er det klart, at kun nedslaget for input, der ikke fysisk indgaar i den producerede vare, kan udlignes. Paa grundlag af input/output-undersoegelsen har Kommissionen beregnet, at 0,2 % ud af nedslaget paa 0,59 % ydes for input, der ikke fysisk indgaar i den producerede vare, og denne procent er saaledes den del af subsidiebeloebet, der kan udlignes.

(24) Selskaberne modtager imidlertid ikke hele dette nedslag paa 0,2 %. De modtager et tilsvarende beloeb i »tax coupons«, og da de ikke betaler skat, maa de saelge disse kuponer med et nedslag paa 34 %, og de modtager derfor i den sidste ende kun et beloeb svarende til 0,13 % af den samlede eksport.

(25) Paa grundlag af disse beregninger er det fastslaaet, at der er ydet foelgende subsidier (i mio. thailandske baht) i denne kategori:

NMB 2,28

Pelmec Thai 1,72

iii) Fritagelse for selskabsskat

(26) Ved tidligere naevnte »Certificates of Promotion«, der er udstedt til begge selskaber, indroemmes de fritagelse for betaling af selskabsskat i en periode paa otte aar fra det tidspunkt, hvor de paabegynder deres virksomhed. Fritagelsen indroemmes i henhold til section 31 i Investment Promotion Act.

Denne fritagelse maa betragtes som udligningsberettigede eksportsubsidier, da det allerede er fastslaaet, at de privilegier, der foelger af »Certificates of Promotion«, et betinget af, at stort set hele produktionen eksporteres.

(27) Foelgende metode benyttes til beregning af subsidiebeloebet:

Skattepligtig indkomst × skatteprocent (%)

(28) Beregningen boer foretages for et regnskabsaar, da der alene foreligger fuldt reviderede regnskaber for denne periode. For selskabernes vedkommende loeber regnskabsaaret fra den 1. oktober til den 30. september.

Den korrekte loesning er at benytte regnskabsaaret 1987 (1. oktober 1986 til 30. september 1987), som er det seneste fuldstaendige regnskabsaar inden for undersoegelsesperioden.

(29) Paa grundlag af disse beregninger er det fastslaaet, at der er ydet foelgende subsidier (i mio. thailandske baht) i denne kategori:

NMB Thai 94,06

Pelmec Thai 124,49

iv) Nedslag i eksportoerernes elektricitetstakster

(30) Electricity Generating Authority of Thailand (EGAT) har fastlagt et program for nedslag i eksportoerernes elektricitetstakster. For at opnaa denne stoette skal eksportoeren vaere berettiget til nedslag i de indirekte skatter paa eksporten. Producenten skal indgive en ansoegning til det elektricitetsselskab, der leverer elektricitet til ham (i det foreliggende tilfaelde PEA, Provincial Electricity Authority), og godtgoere, at han er berettiget til naevnte skattenedslag, og samtidig meddele de oplysninger, som PEA skal bruge til beregning af den maengde elektricitet, der forbruges pr. vareenhed, og de omkostninger, der paalignes producenten. El-prisen nedsaettes med et beloeb svarende til ca. 20 % af disse omkostninger.

Naar producenten er blevet godkendt af PEA og EGAT, skal han anmode PEA om nedslag i el-taksten. Hver ansoegning (der udfaerdiges paa samme formular som den, der anvendes til anmodning om nedslag i de indirekte skatter) skal indeholde fuldstaendige oplysninger om de eksporttransaktioner, der omfatter stoetteberettigede varer, saaledes at PEA kan beregne nedslaget. Dette anfoeres saa som en justering paa en senere el-regning.

(31) Selskaberne er godkendt af EGAT og er berettiget til nedslag i elektricitetstaksten. Pelmec modtog imidlertid foerst godkendelsen i slutningen af maj 1988 og fik saaledes ikke noget nedslag i undersoegelsesperioden. Programmet maa ganske klart sidestilles med subsidier, idet deltagelse heri er betinget af eksportresultaterne (eftersom eksportresultaterne er en betingelse for nedslag i de indirekte skatter, jf. betragtning 21, og nedslaget i el-taksten beregnes paa grundlag af antallet af eskporterede enheder), og det er foelgelig udligningsberettiget. (32) Det samlede beloeb, som NMB Thai modtog i undersoegelsesperioden, udgjorde 4,79 mio. baht. Dette tal udgoer derfor det samlede subsidiebeloeb, der er ydet i denne kategori.

C.3. IKKE UDLIGNINGSBERETTIGEDE SUBSIDIER ELLER SUBSIDIER, SELSKABERNE IKKE HAR MODTAGET

i) Toldgodtgoerelse og skattefritagelse paa importerede raamaterialer

(33) Selskaberne benyttede sig af en frilagerordning for at opnaa denne fritagelse. Kun raamaterialer og komponenter, der fysisk indgaar i slutproduktet, kan importeres under frilagerordningen, og der er derfor ikke tale om udligningsberettigede subsidier.

Under frilagerordningen kan en vare indfoeres told- og afgiftsfrit, saa der bliver ikke tale om et overskydende nedslag, som er udligningsberettiget.

ii) Saerlige investeringszoner og andre regionale incitamenter

(34) Regionale incitamenter i Thailand henhoerer under Board of Investment. Indtil 1988 var BoI i medfoer af Investment Promotion Act bemyndiget til at indroemme investorer, der var godkendt som berettigede til investeringsstoette, visse yderligere privilegier, hvis de etablerede sig i visse udpegede omraader.

(35) Det konstateredes, at selskaberne ikke var beliggende i et saadant omraade paa det tidspunkt, hvor de blev godkendt som berettigede til investeringsstoette, og at senere aendringer i BoI's politik for regionale incitamenter og/eller i de udpegede omraader ikke havde tilbagevirkende kraft, og at de ikke gjaldt for investorer, der allerede havde indledt deres forretningsviksomhed i Thailand.

Det fremgik desuden af en gennemgang af de oprindelige ansoegninger fra selskaberne om investeringsstoette, at ingen af dem nogensinde havde anmodet om nogle af de privilegier, der var knyttet til saerlige investeringszoner.

iii) Laan fra pengeinstitutter, som angiveligt er under regeringens kontrol eller indflydelse

(36) Selskaberne modtog to laan fra Industrial Finance Corporation of Thailand (IFCT). Regeringen gjorde gaeldende, at renten af disse laan var hoejere end renten af langfristede laan til regeringen, repraesenteret ved renten af obligationer udstedt af regeringen paa hjemmemarkedet. Da de paagaeldende laan lyder paa baht, er statsobligationer det rette sammenligningsgrundlag, og Kommissionen kunne sammen med repraesentanter for Bank of Thailand fastslaa, at det af regeringen anfoerte var korrekt, og den kunne derfor fastslaa, at der ikke var tale om udligningsberettigede subsidier. Det var derfor ikke noedvendigt at traeffe afgoerelse med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt regeringen kontrollerer eller har indflydelse paa IFCT.

(37) Kommissionen undersoegte endvidere »Packing Credits«-programmet (som administreres af Bank of Thailand). Det er en form for kortfristet eksportfinansiering, og der er ganske klart tale om en eksportfordel, eftersom den er betinget af eksport og giver modtageren en gevinst (praeferencerentesatser i forhold til markedsrenten). Regeringen gjorde imidlertid i det foreliggende tilfaelde gaeldende, at den rente, der paalaegges eksportoererne, stadig, omend den er lavere end markedsrenten, er hoejere end renten af kortfristede laan til regeringen, repraesenteret ved renten af skatkammerbeviser udstedt af Bank of Thailand paa regeringens vegne. Kommissionen fandt sammenligningsgrundlaget korrekt, og kravet undersoegtes sammen med Bank of Thailand og blev ligeledes fundet korrekt, og paa grundlag heraf konkluderedes det, at der ikke var tale om udligningsberettigede subsidier.

(38) Endelig fremgik det, at Financial Institutions Development Fund (FIDF), som er et offentligt regeringsorgan, bl.a. er ansvarligt for at »bistaa indskyderne i pengeinstitutter, hvis bevillinger er blevet trukket tilbage, gennem udstedelse af FIDF-egenveksler i bytte for de paagaeldende selskabers veksler«. Kommissionen fandt, at dette skete for at imoedegaa en krise for nylig i den thailandske banksektor, at FIDF-vekslerne kunne indloeses efter ti aar og ikke var rentebaerende, og at der ikke var udstedt saadanne veksler til de af undersoegelsen omfattede selskaber.

iv) Andre skattefordele

(39) I henhold til naevnte »Certificates of Promotion« er udbytte (ifoelge section 34 i Investment Promotion Act), som tilbagefoeres til Minebea i Japan, fritaget for den normale kildeskat paa 15 %, som opkraeves i henhold til skattetraktaten af 1963 mellem Japan og Thailand.

Denne fordel er ganske klart betinget af eksport og er aabenbart en omkostning for regeringen. Der er imidlertid ikke tale om en direkte fordel for selskaberne, men snarere for moderselskaberne i Japan, som ikke er omfattet af denne undersoegelse, og den paagaeldende fordel kan derfor ikke udlignes. (40) Det er fastslaaet, at selskaberne ikke modtog andre skattefordele i forbindelse med den saerlige status, der var tildelt.

C.4. UDLIGNINGSBERETTIGEDE SUBSIDIER I ALT

(41) Den samlede vaerdi (i mio. baht) af de udligningsberettigede subsidier, der ydedes selskaberne i undersoegelsesperioden, udgjorde:

1.2.3 // // // // Subsidier // NMB Thai // Pelmec Thai // // // // Fritagelse for told og skatter paa importerede maskiner og noedvendige materialer // 156,95 // 157,83 // Fritagelse for selskabsskat // 94,06 // 124,29 // Nedslag i indirekte skatter paa indenlandske koeb // 2,28 // 1,72 // Nedslag i el-takst // 4,79 // - // // // // I alt // 258,08 // 284,04 // // //

C.5. BEMAERKNINGER FRA SELSKABERNE OM SUBSIDIERNE

(42) Efter at vaere blevet underrettet om de vaesentligste resultater af Kommissionens undersoegelse af den subsidierede import, fremsatte selskaberne bemaerkninger hertil, herunder en raekke krav om justeringer af beregningerne. Disse krav er anfoert nedenfor sammen med Kommissionens svar i hvert enkelt tilfaelde.

i) Fritagelse for told og indirekte skatter paa importen (betragtning 15 til 20)

(43) Krav 1: Subsidierne til maskiner burde fordeles paa grundlag af en afskrivningsperiode paa tyve aar, som anvendes af thailandske selskaber i deres regnskaber, i stedet for den af Kommissionen valgte periode paa ti aar.

Svar: Kommissionen afviser dette argument. Ifoelge artikel 3, stk. 4, litra c), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 skal der anvendes en periode, der svarer til »den normale afskrivningsperiode for saadanne aktiver inden for den paagaeldende erhvervsgren«, naar subsidierne er baseret paa erhvervelsen af anlaegsaktiver.

Efter en undersoegelse af situationen i EF og Japan konkluderer Kommissionen, at en periode paa ti aar afspejler den normale afskrivningsperiode for maskiner og udstyr i kuglelejeindustrien.

(44) Krav 2: Uanset om der anvendes en periode paa ti eller tyve aar, burde Kommissionen have beregnet subsidierne til maskiner paa grundlag af den samlede afskrivning, der er bogfoert i undersoegelsesperioden.

Svar: Kommissionen kan ikke godtage denne metode. Dette ville vaere ensbetydende med, at maskiner, der er anskaffet mindre end et aar foer udgangen af undersoegelsesperioden (dvs. i undersoegelsesperioden) ikke ville blive medtaget i beregningen af subsidierne. Kommissionen er af den opfattelse, at eftersom selskaberne havde fordelen af subsidierne paa alle maskiner, der importeredes indtil den 31. marts 1988, er det dette beloeb (fordelt over en periode paa ti aar), der er udligningsberettiget.

(45) Krav 3: Hvis der anvendes en afskrivningsperiode paa ti aar til fordeling af subsidierne til anskaffelse af maskiner, boer denne periode afspejles i en nedsaettelse af selskabsskattefritagelsen, eftersom en afskrivningsperiode paa ti aar ville medfoere en lavere skattepligtig indkomst.

Svar: Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt. Det er i det foreliggende tilfaelde passende at anvende en afskrivningsperiode paa ti aar for fordeling af subsidierne, men den har ingen relevans for selskabernes afskrivnings- og skatteberegninger.

ii) »Dobbeltberegning« af fritagelsen for selskabsskat

(46) Krav 4: Andre subsidier end fritagelsen for selskabsskat mindskede de ved skatteberegningen fradragsberettigede udgifter, hvorfor vaerdien af indkomstskattefritagelsen foroegedes. Da Kommissionen har foretaget udligning af disse andre subsidier, boer den justere udgifterne foer skat til et hoejere beloeb og derfor reducere indkomstskattefritagelsen for at undgaa »dobbeltberegning« af disse stoerrelser.

Svar: Kommissionen naegter af godtage dette argument. Selskaberne har haft det fulde udbytte af told- og skattefritagelsen paa importerede varer, af nedslaget i elektricitetstaksten og i skatten paa indenlandske koeb. Paa samme maade har de haft det fulde udbytte af hele selskabsskattefritagelsen i forbindelse med selvangivelsen af den skattepligtige indkomst. Regeringen har haft et tilsvarende indtaegtstab. Det er derfor logisk af udligne disse subsidier med det fulde beloeb.

Det er ikke Kommissionens opgave af fundere over, hvad der maatte eller ikke maatte vaere sket, hvis en eller flere former for subsidier ikke var blevet ydet. En saadan fremgangsmaade ville vaere helt hypotetisk, og der ville blive set bort fra andre faktorer, som kunne have spillet ind, hvis visse subsidier ikke forelaa (f. eks. aendringer i salgspriserne).

D. SKADE

i) Samme vare

(47) De kuglelejer, der fremstilles i Faellesskabet, har samme fysiske egenskaber og anvendelsesformaal, som de i betragtning 7 definerede kuglelejer.

ii) Erhvervsgren i Faellesskabet

(48) Med henblik paa denne undersoegelse anses de japanskejede selskaber, der udoever produktionsvirksomhed i Faellesskabet, ikke for at vaere en del af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet efter artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Grunden hertil er den, at disse selskaber er forretningsmaessigt forbundet med eksportoerer af samme vare fra Japan, som i oejeblikket er omfattet af antidumpingtold (1). Denne told er taget op til ny vurdering som led i en undersoegelse, der er under gennemfoerelse sideloebende med naervaerende procedure (2). De japanskejede produktionsselskaber saelger hele deres produktion til de samme japanske salgsdatterselskaber, som saelger kuglelejer fra Japan til dumpingpriser, og de drager saaledes fordel af denne uredelige erhvervspraksis. De kan under disse omstaendigheder ikke anses for at optraede som normale faellesskabsproducenter, men snarere som en supplerende forsyningskilde for de eksportoerer, der saelger til dumpingpriser. Efter at have udelukket de japanskejede selskaber fra proceduren, fastslog Kommissionen, at de faellesskabsproducenter, paa hvis vegne klagen er indgivet, i undersoegelsesperioden tegnede sig for ca. 85 % af produktionen i Faellesskabet. Dette er ganske klart en betydelig del af den samlede faellesskabsproduktion, og disse selskaber anses derfor for at udgoere den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

iii) Indledende bemaerkninger

(49) Denne sag undersoegtes af Kommissionen samtidig med gennemfoerelsen af antidumpingproceduren vedroerende importen af samme vare med oprindelse i Thailand (3). Kommissionen har endnu ikke afsluttet sidstnaevnte procedure, og der er endnu ikke truffet afgoerelse i sagen. Nedenstaaende analyse af den skade, der er forvoldt af den subsidierede import, foretages, uden at dette foregriber en eventuel konstatering af dumping.

iv) Importens omfang og markedsandel

(50) Mellem 1985 og undersoegelsesperioden steg det samlede salg af kuglelejer i Faellesskabet fra 332,5 mio. stk. til 356,1 mio. stk., svarende til en stigning paa 7,1 %.

(51) Salget af kuglelejer, der importeredes fra Thailand, steg fra 3,1 mio. stk. i 1985 til 31,5 mio. stk. i undersoegelsesperioden, og markedsandelen i Faellesskabet oegedes fra 0,9 % til 8,8 %.

(52) Den markedsandel i Faellesskabet, som importen fra andre lande end Thailand tegner sig for, faldt fra 59 % i 1985 til 50 % i undersoegelsesperioden.

v) Priser

(53) For at fastslaa, om der var tale om underbud fra de thailandske eksportoerers side, blev der foretaget en sammenligning mellem salgsprisen (efter fradrag af alle rabatter og nedslag) for thailandsk fremstillede kuglelejer og kuglelejer, der solgtes af faellesskabsproducenter paa det tyske, italienske og britiske marked.

I beregningerne indgik altid repraesentative typer af kuglelejer, som solgtes i rimelige maengder, dvs. saedvanligvis over 50 000 stk. Der er kun taget hensyn til industrielle brugere, der koeber kuglelejer til indbygning i deres slutprodukt (f. eks. producenter af stoevsugere eller videobaandoptagere). Disse industrielle brugere tegner sig for langt stoerstedelen af de thailandske producenters og faellesskabsproducenternes salg, og de er naesten de eneste kunder, der indkoeber varen i maengder, der er tilstraekkeligt store til at muliggoere en sammenligning.

(54) Beregnet paa grundlag af vejede gennemsnit var der for de thailandske kuglelejer tale om underbud paa 17 % i forhold til priserne paa de af faellesskabsproducenterne solgte kuglelejer.

vi) Den paagaeldende EF-erhvervsgrens situation

a) Markedsandel

(55) Selv om den paagaeldende erhvervsgrens salg i Faellesskabet steg med 3,5 % fra 112 mio. stk. i 1985 til 116 mio. stk. i undersoegelsesperioden, var stigningen paa 7,1 % i den samlede efterspoergsel paa EF-markedet (jf. betragtning 50) ensbetydende med, at faellesskabserhvervsgrenens andel faldt fra 33,6 % til 32,5 %.

b) Pristryk

(56) Det konstaterede pristryk var betydeligt. De fleste faellesskabsproducenters gennemsnitlige enhedspris ved salg til industrielle brugere faldt mellem 1985 og undersoegelsesperioden.

I loebende priser var der for de stoerste faellesskabsproducenter tale om en nedgang paa mellem 2,6 og 9 %.

c) Rentabilitet

(57) Faellesskabsproducenternes generelle rentabilitet i den kuglelejesektor, der er omfattet af undersoegelsen, er faldet til det halve siden 1985, hvilket har foert til en situation, hvor fortjenesten ganske klart er utilstraekkelig til at finansiere de yderligere udgifter, der er noedvendige for at fastholde konkurrencedygtigheden i den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Det forholder sig saadan, at i en situation, hvor det er konstateret, at den passende fortjenstmargen foer skat for kuglelejeindustrien andrager 15 % (jf. betragtning 59), har Kommissionen fastslaaet, at der i undersoegelsesperioden er opnaaet en fortjeneste, som ligger vaesentligt under dette tal. I denne periode opnaaede denne erhvervsgren i Faellesskabet ved salg i normal handel i Faellesskabet lige netop en fortjeneste paa 8 %.

d) Produktion, kapacitetsudnyttelse og beskaeftigelse

(58) Produktionen i Faellesskabet faldt fra 170,6 mio. stk. i 1985 til 153,9 mio. stk. i undersoegelsesperioden, svarende til en nedgang paa 10 %.

Produktionskapaciteten i Faellesskabet, saa vidt muligt beregnet paa grundlag af toholds drift og en arbejdsuge paa fem dage, oegedes fra 177,5 mio. stk. i 1985 til 185,5 mio. stk. i undersoegelsesperioden. Kapacitetsudnyttelsen faldt derfor fra 96 % i 1985 til 83 % i undersoegelsesperioden.

I samme periode faldt beskaeftigelsen i denne sektor fra 2 304 til 2 033, svarende til et nettotab af 271 arbejdspladser, eller en nedgang paa 12 %.

vii) Fastlaeggelse af skaden

(59) En naermere gennemgang af de indikatorer, der er beskrevet i ovenstaaende betragtninger, foranlediger Kommissionen til at fastslaa, at der i den foreliggende sag er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade:

a) Nedgang i fortjenesten og en utilstraekkelig fortjeneste. Nedgangen i fortjenesten siden 1985 har foert til en situation, hvor den aktuelle fortjenstmargen foer skat paa salg til uafhaengige kunder paa markedet i Faellesskabet paa 8 % (jf. betragtning 57) er utilstraekkelig i betragtning af de yderligere udgifter, det er noedvendigt at afholde for at fastholde faellesskabserhvervsgrenens konkurrencedygtighed. Disse yderligere udgifter vedroerer navnlig investeringer i anlaegsaktiver, forskning og udvikling samt uddannelse og markedsfoering. Kommissionen har konkluderet, at en fortjenstmargen paa 15 % foer skat er noedvendig med henblik herpaa. Genetableringen af en tilstraekkelig fortjeneste paa 15 % svarer stort set ogsaa til de empirisk/historiske data for fastlaeggelse af rentabiliteten, dvs. det forhold, at rentabiliteten var tilstraekkelig i 1985, da den generelle fortjenstmargen udgjorde ca. 15 % af salget.

b) Markedsandelen er faldet (jf. betragtning 55 i sammenhaeng med betragtning 50 til 52).

c) Der har vaeret tale om en nedgang i produktion, kapacitetsudnyttelse og beskaeftigelse (jf. betragtning 58).

E. AARSAGEN TIL SKADE

i) Skade foraarsaget af subsidieret import

(60) Paa det marked, hvor der afsaettes store maengder til industrielle brugere, i modsaetning til markedet for distributionsvirksomheder/forhandlere, er faellesskabsproducenternes vigtigste konkurrenter de thailandske producenter.

85 % af faellesskabsproducenternes salg i Faellesskabet er bestemt for industrielle brugere, medens det tilsvarende tal for de thailandske eksportoerer er 90 %.

(61) Da der ikke er nogen egentlige kvalitetsforskelle, navnlig for saa vidt angaar standardtyper, er prisen den vigtigste faktor ved valget af forsyningskilde for disse varer. De prisunderbud, som til en vis grad skyldes subsidier, og som praktiseredes af de paagaeldende producenter og eksportoerer, har foert til pristryk, dvs. at faellesskabsproducenterne er blevet noedsaget til af saenke deres priser (og dermed fortjenesten) eller har maattet loebe risikoen for en yderligere nedgang i deres markedsandel, saaledes at deres muligheder for at udnytte stordriftsfordelen ville gaa tabt.

(62) Den staerke stigning i de thailandske eksportoerers salg i Faellesskabet (naesten udelukkende til industrielle brugere) har givet dem en oeget andel af markedet i Faellesskabet, saedvanligvis paa faellesskabsproducenternes bekostning. De har navnlig hindret faellesskabsproducenterne i i fuldt omfang at faa del i efterspoergselsstigningen siden 1985.

(63) Kommissionen er af den opfattelse, at hvis der ikke var ydet subsidier til den thailandske import, ville eksportpriserne have vaeret hoejere, og den udhuling af priserne og nedgang i fortjenesten, som faellesskabsproducenterne har vaeret udsat for, ville ikke vaere indtruffet.

(64) Det kan derfor afsluttende fastslaas, at markedsvilkaarene for denne vare og ovennaevnte faktorer viser, at det pristryk, der er en direkte foelge af subsidiering af importen fra Thailand og den deraf foelgende hastige stigning i den samlede import fra Thailand, har medfoert, at der er forvoldt den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet skade, dvs. utilstraekkelig og lavere fortjeneste, nedgang i markedsandel, produktion, kapacitetsudnyttelse og beskaeftigelse.

(65) Kommissionen fastslaar derfor, at der er en aarsagssammenhaeng mellem disse indikatorer for skade og subsidieringen af importen fra Thailand. ii) Andre faktorer

a) Nedgang i Faellesskabets eksport

(66) Den skade, som den paagaeldende erhvervsgren har lidt, kan til en vis grad tilskrives en nedgang i Faellesskabets eksport: Denne eksport faldt fra 59 til 38 mio. stk., og denne nedgang har ganske afgjort haft indflydelse paa produktionsomfang, beskaeftigelse og kapacitetsudnyttelse. Det kan endvidere goeres gaeldende, at eksportnedgangen og den deraf foelgende ringere kapacitetsudnyttelse kan have oevet indflydelse paa rentabiliteten, da en saadan udvikling vil medfoere en foroegelse af de faste omkostninger pr. enhed.

Nedgangen i produktion, beskaeftigelse, kapacitetsudnyttelse (og dermed rentabiliteten, der, som det fremgaar af nedenstaaende, anvendes i forbindelse med fastsaettelse af skadestaersklen) ville have vaeret mindre udtalt, hvis faellesskabsproducenterne havde vaeret i stand til at fastholde deres markedsandel i Faellesskabet, hvor efterspoergslen var stigende. Naar faellesskabsproducenterne ikke kunne fastholde deres andel, skyldes det netop, at den stigende efterspoergsel i Faellesskabet i vid udstraekning er blevet tilfredsstillet af den af undersoegelsen omfattede import af varer til urimeligt lave priser.

Denne betragtning goer imidlertid ikke paastanden om, at nedgangen i eksporten er en aarsag til skade, ugyldig.

b) Import fra Japan

(67) Kuglelejer fra Japan saelges i Faellesskabet til dumpingpriser og de japanske eksportoerer konkurrerer paa markedet for industrielle brugere. I undersoegelsesperioden var salget af japanske kuglelejer imidlertid mindre end salget af thailandske kuglelejer (21,7 mio. mod 31,5 mio. stk.), og det japanske salg er siden 1985 maengdemaessigt faldet med over 30 %. Desuden var de japanske priser kun en smule lavere end faellesskabsproducenternes priser, hvor der for de thailandske kuglelejer var tale om underbud paa 17 %.

Det skal erindres, at de japanske kuglelejer har vaeret omfattet af antidumpingtold siden 1984, og at adskillige japanske eksportoerer har flyttet produktionen til Europa.

Uden at der i forbindelse med denne afgoerelse tages hensyn til virkningerne af en aendring af gaeldende antidumpingtold, er det imidlertid klart, at selv om importen af kuglelejer fra Japan stadig er betydelig og gaeldende antidumpingtold ikke fuldstaendigt har afhjulpet den skade, der kan tilskrives importen fra Japan, er den skade, der i oejeblikket foraarsages af denne import, forholdsvis begraenset.

c) Import fra andre leverandoerer

(68) Med hensyn til import fra andre lande, er der bortset fra en del af markedet for hoejpraecisionsminiaturekuglelejer ikke tale om direkte konkurrence med de typer, der fremstilles i Faellesskabet.

- Kuglelejer fra OEsteuropa og Kina er af ringere kvalitet end kuglelejer fremstillet i Faellesskabet eller Thailand.

- Kuglelejer fra Schweiz og USA er specialiserede typer, ofte miniaturekuglelejer.

iii) Konklusion

(69) Efter at have taget hensyn til de andre faktorer, der er beskrevet i betragtning 66, 67 og 68, fastslaar Kommissionen, at den oevrige skade, der er foraarsaget af den subsidierede import fra Thailand, er vaesentlig.

F. FAELLESSKABETS INTERESSER

(70) Det er i almindelighed i Faellesskabets interesse, at der foreligger redelige og anvendelige konkurrencevilkaar, og det er formaalet med indfoerelsen af foranstaltninger at genskabe en saadan situation med redelig konkurrence. Ved vurderingen af Faellesskabets interesser i den foreliggende sag har Kommissionen taget hensyn til Faellesskabets kuglelejeindustri, til brugerne af kuglelejer og til den endelige forbruger af slutproduktet.

(71) Indfoeres der ikke foranstaltninger, vil en fortsaettelse af den udviklingstendens, der er konstateret, have negative foelger for den erhvervsgren i Faellesskabet, der fremstiller de paagaeldende kuglelejer, og dens fortsatte bestaaen vil vaere i fare. Forsvinder denne erhvervsgren vil det faa alvorlige foelger for:

- beskaeftigelse og investeringer

- forskning og udvikling paa det hoejteknologiske omraade (navnlig nye materialer)

- udviklingen af nye produkter i hurtigtvoksende sektorer (telekommunikations-, rumfarts- og koeretoejselektronik).

Det er i Faellesskabets interesse, at en saadan udvikling ikke finder sted.

(72) Hvad angaar koeberne af kuglelejer (og implicit den endelige forbruger af slutprodukterne) kan det anfoeres, at de kunne opnaa visse fordele ved at koebe kuglelejer til subsidierede priser. Saadanne eventuelle fordele vil imidlertid vaere meget smaa, da de paagaeldende kuglelejer kun tegner sig for en meget lille andel af slutprisen for de fleste varer. Dette bekraeftes af den kendsgerning, at ingen koebere i Faellesskabet af kuglelejer med stoerste udvendige diameter paa 30 mm har reageret paa nogen af de gennemfoerte procedurer.

(73) Kommissionen har derfor konkluderet, at det alt i alt er i Faellesskabets interesse at yde kuglelejeindustrien i Faellesskabet beskyttelse mod illoyal konkurrence, der er en foelge af subsidieret import. G. FORANSTALTNINGER

i) Generelt

(74) Naar Kommissionen har fastslaaet, at der foreligger udligningsberettigede subsidier, at der forvoldes skade som foelge af den subsidierede import, og at det er i Faellesskabets interesse at traeffe beskyttelsesforanstaltninger, vil den normalt indfoere udligningstold. Tolden boer ikke overstige subsidiebeloebet, og den boer vaere lavere, hvis en saadan lavere told er tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden.

(75) Selv om Kommissionen jf. redegoerelsen i betragtning 83 til 87 har besluttet at godtage et tilsagn afgivet af regeringen for Kongeriget Thailand og at afslutte proceduren frem for at indfoere told, forklares det indgaaende (betragtning 79 til 82), hvilken form for told, der i givet fald ville vaere blevet indfoert, og hvorledes den beregnes. Dette skyldes, at tilsagnet gives i form af en eksportafgift, som skal paalaegges til noejagtigt samme sats som en specifik udligningstold.

(76) Det skal bemaerkes, at Kommissionen forud for godtagelsen af tilsagnet havde gennemfoert en fuldstaendig undersoegelse af sagen, og den gav isaer alle beroerte parter lejlighed til at udoeve deres rettigheder i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

ii) Skadestaerskel

(77) Det er Kommissionens opfattelse, at for at afhjaelpe den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, vil det vaere noedvendigt at:

- udligne prisunderbud, som ifoelge undersoegelsesresultaterne udgjorde 17 % (jf. betragtning 54)

- sikre, at faellesskabsproducenterne opnaar en rimelig fortjeneste, dvs. at de faar udfyldt den lakune paa 7 %, der er konstateret mellem den noedvendige fortjeneste (15 % - jf. betragtning 59) og den fortjeneste, de har opnaaet i undersoegelsesperioden (8 % - jf. betragtning 57).

(78) Ved sammenlaegning af prisunderbuddet (17 %) og den manglende fortjeneste (7 %) faas som resultat en skadestaerskel paa 24 % beregnet paa grundlag af videresalgsprisen i Faellesskabet. Grundlaget for at anvende denne er den, at priserne paa thailandske kuglelejer i Faellesskabet er meget lavere end priserne paa de i Faellesskabet fremstillede kuglelejer, hovedsagelig fordi det er lykkedes de thailandske eksportoerer at vinde indpas hos en raekke kunder, der aftager meget store maengder, ved at tilbyde dem saerdeles lave priser. Faellesskabsproducenterne har i oejeblikket stadig kunder, som betaler hoejere priser. Da kunderne er forskellige, og da der ikke er tale om kvalitetsforskelle mellem thailandske kuglelejer og de i Faellesskabet fremstillede kuglelejer, er der ikke nogen garanti for, at den blotte udligning af det thailandske underbud paa 17 % vil resultere i nogen vaesentlig forhoejelse af de priser, der betales til faellesskabsproducenterne. Kun hvis der tillaegges yderligere 7 % svarende til den manglende fortjeneste, er det muligt at naa op paa et prisniveau, som vil give faellesskabsproducenterne mulighed for at opnaa den fortjeneste, der er noedvendig for naa op paa et tilstraekkeligt afkast (jf. betragtning 77).

Omregnes ovennaevnte som en procentdel af cif-prisen faas en skadestaerskel paa 34,8 %.

iii) Toldens form

(79) Varerne afsendes direkte fra Thailand til Faellesskabet men faktureres til moderselskabet i Japan, som derefter fakturerer varerne til datterselskabet i Faellesskabet. Sidstnaevnte fakturabeloeb indbefatter en betydelig bruttofortjeneste.

Det kan derfor i det foreliggende tilfaelde ikke garanteres, at en vaerditold beregnet paa grundlag af cif-prisen fuldt ud vil kunne udligne de subsidier, der modtages, eftersom bruttofortjenesten vil kunne nedsaettes for at aendre cif-prisen.

Udligningen af de thailandske subsidier boer ske ved indfoerelse af en specifik told (dvs. udtrykt som et beloeb pr. stk.), beregnet paa grundlag af subsidiebeloebets stoerrelse divideret med det samlede antal kuglelejer, der eksporteredes fra Thailand i undersoegelsesperioden.

iv) Subsidiesats

(80) Ved anvendelse af ovennaevnte metode er det udligningsberettigede subsidiebeloeb pr. stk. for hvert selskab (i thailandske baht) beregnet til:

NMB Thai 1,34

Pelmec Thai 1,91

Ved beregningen af disse subsidiesatser godtog Kommissionen selskabernes argument om, at de kuglelejer, der solgtes i toldoplag til andre Minebea-selskaber i Thailand for indbygning i eksporterede varer, skulle indregnes i naevneren i den broek, der anvendtes ved beregning af subsidiebeloebet.

(81) Da selskaberne imidlertid er fuldt ejede datterselskaber af samme moderselskab, vil det ikke vaere rimeligt at anvende forskellige toldsatser for dem, men derimod en enkelt toldsats for begge selskaber. Denne sats beregnes ved vaegtning af subsidiebeloebet pr. stk. for hvert selskab i forhold til deres eksport til Faellesskabet, og dette giver som resultat en told paa 1,76 baht pr. stk.

(82) Den specifikke toldsats bliver derfor 1,76 baht pr. kugleleje, der eksporteres, svarende til en vaerditold paa 13 % paa cif-prisen for de importerede varer, som fastlagt i undersoegelsesperioden, og satsen er saaledes vaesentligt lavere end ovennaevnte skadestaerskel paa 34,8 %. Kommissionen finder, at en told af denne stoerrelse er noedvendig for at afhjaelpe den skade, der forvoldes af den subsidierede import fra Thailand.

v) Tilsagn

(83) Efter at vaere blevet underrettet om resultaterne af Kommissionens undersoegelse, afgav regeringen for Kongeriget Thailand et tilsagn med henblik paa at afhjaelpe de konstaterede virkninger af subsidierne. Ifoelge tilsagnet indfoeres der en afgift paa eksporten til Faellesskabet af den af undersoegelsen omfattede vare. Denne eksportafgift opkraeves indledningsvis med en sats paa 1,76 baht pr. stk., noejagtigt samme beloeb som ville vaere blevet omkraevet i form af udligningstold.

(84) Kommissionen kan i medfoer af forordning (EOEF) nr. 2423/88 godtage tilsagn, der indebaerer, at »oprindelses- eller eksportlandets regering ophaever eller begraenser subsidieordningen eller traeffer andre foranstaltninger vedroerende dens skadelige virkninger« (artikel 10, stk. 2, litra a)). Denne bestemmelse er i noeje overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i GATT-koden vedroerende subsidier/udligningstold.

(85) Kommissionen har besluttet af godtage tilsagnet fra regeringen for Kongeriget Thailand, idet den finder det godtgjort, at subsidierne dermed udlignes fuldtud, og tilsagnet indeholder tilstraekkelige bestemmelser om:

a) overvaagning af afgiftsbetalingen og de eksporterede maengder

b) kontrol af subsidiesatsen

c) underretning om eventuelle aendringer i gaeldende subsidieordning og en forpligtelse til ikke at yde nye subsidier til de paagaeldende selskaber

d) Kommissionens efterproevning af alle oplysninger

e) tilbagetraekning af godtagelsen af tilsagnet i tilfaelde af, at der importeres kuglelejer til Faellesskabet med oprindelse i Thailand, for hvilke der ikke er betalt eksportafgift.

(86) Kommissionen har ved godtagelse af tilsagnet taget hensyn til de udmaerkede forbindelser, som Faellesskabet har med Thailand. Thailand er stadig et udviklingsland, og selv om Kommissionen har fastslaaet, at der i den foreliggende sag er ydet udligningsberettigede subsidier, oensker den ikke at indfoere udligningstold, naar der foreslaas en mere venskabelig loesning af problemet, hvorved virkningerne af subsidierne fuldt ud afhjaelpes. Kommissionen noterer sig endvidere, at Thailand har et fortrinligt ry for at overholde handelsaftaler med Faellesskabet. Selv om Thailand ikke har undertegnet GATT-koden vedroerende subsidier, er Kommissionen overbevist om, at tilsagnet fra Kongeriget Thailands regering boer godtages.

(87) Begge parter er naturligvis indforstaaet med, at enhver bevist misligholdelse eller manglende overholdelse af tilsagnet vil medfoere, at der omgaaende indfoeres en midlertidig udligningstold i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Desuden kan der indfoeres en endelig udligningstold paa grundlag af de faktiske omstaendigheder og argumenter, der blev fastlagt henholdsvis fremfoert inden godtagelsen af tilsagnet -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Eneste artikel

Kommissionen godtager herved det tilsagn, der er afgivet af regeringen for Kongeriget Thailand i forbindelse med antisubsidieproceduren vedroerende importen af kuglelejer med stoerste udvendige diameter paa 30 mm, med oprindelse i Thailand.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 13. juni 1990.

Paa Kommissionens vegne

Jean DONDELINGER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 193 af 21. 7. 1984, s. 1.

(2) EFT nr. C 159 af 18. 6. 1988, s. 2.

(3) EFT nr. C 147 af 4. 6. 1988, s. 6.