31989R2053

*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2053/89

af 10. juli 1989

om gennemfoerelsesbestemmelser for ordningen med minimumsimportpris for visse former for forarbejdede kirsebaer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 426/86 af 24. februar 1986 om den faelles markedsordning for produkter forarbejdet paa basis af frugt og groensager (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1125/89 (2), saerlig artikel 9, stk. 6,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1676/85 af 11. juni 1985 om regningsenhedens vaerdi og om de omregningskurser, der skal anvendes i den faelles landbrugspolitik (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1636/87 (4), saerlig artikel 10, stk. 2, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge artikel 9, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 426/86 skal der anvendes en minimumsimportpris for visse produkter, der er anfoert i samme forordnings bilag I, del B; listen over produkter, der er undergivet denne ordning, er ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2247/88 (5) blevet udvidet til at omfatte visse former for forarbejdede kirsebaer;

ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3225/88 (6) fastsaettes de almindelige regler for ordningen med minimumsimportpris for visse former for forarbejdede kirsebaer; der boer fastlaegges gennemfoerelsesbestemmelser for ordningen; formaalet med disse bestemmelser maa vaere at hindre, at de erhvervsdrivende undlader at overholde minimumspriserne ved hjaelp af svigagtige transaktioner, der er vanskelige at paavise og bekaempe effektivt; saadanne svigagtige transaktioner kan faa alvorlige konsekvenser for EF-markedet for de paagaeldende produkter, idet den manglende opkraevning af udligningsafgifter, som er foelgen, vil medfoere en alvorlig indtaegtsnedgang paa budgettet;

for at undgaa svig og de heraf foelgende skadelige konsekvenser for markedet for de omtalte forarbejdede kirsebaer boer der ske en reel skaerpelse af toldkontrollen; blandt andet boer medlemsstaternes toldvaesener for hvert indfoert vareparti kontrollere, om minimumsimportprisen er blevet overholdt og, hvis dette ikke er tilfaeldet, opkraeve en udligningsafgift, der er lig med forskellen mellem minimumsimportprisen og den angivne importpris;

hovedsigtet med en ordning med minimumsimportpriser er at sikre, at produkter fra tredjelande ikke bringer forstyrrelse paa EF-markedet, fordi de udbydes til for lave priser; det boer derfor indtil det salgsled, hvor varen afsaettes, kontrolleres, om minimumsimportprisen virkelig er blevet overholdt; der maa derfor som bevis for, at minimumsimportprisen er blevet overholdt, kraeves dokumenter, der angiver videresalgsprisen;

der er stor risiko for ukorrekt angivelse af importprisen; der boer derfor indfoeres en saerlig procedure, der kan anvendes i de tilfaelde, hvor der er mistanke om saadan ukorrekt angivelse;

det maa sikres, at den pligtige udligningsafgift opkraeves, hvis det viser sig, at minimumsimportprisen faktisk ikke er blevet overholdt; produkterne frigives derfor i henhold til artikel 13 i Raadets direktiv 79/695/EOEF (7), senest aendret ved direktiv 81/853/EOEF (8), og til artikel 20 i Kommissionens direktiv 82/57/EOEF (9), aendret ved direktiv 83/371/EOEF(10); desuden er importoeren forpligtet til at foere bevis for, at minimumsprisen er blevet overholdt; der boer ogsaa fastlaegges frister for fremlaeggelsen af naevnte beviser;

det er ogsaa noedvendigt at indfoere efterfoelgende kontrol af importen, og medlemsstaternes kompetente myndigheder maa foretage stikproevekontrol af omkring 10 % af de indfoerte varepartier; de erhvervsdrivende boer derfor opbevare de relevante dokumenter i en bestemt periode med henblik paa de kompetente myndigheders adgang til disse dokumenter; det vil vaere rimeligt at begraense perioden til de tre aar, der foelger efter det aar, hvor angivelsen om overgang til fri omsaetning er blevet antaget;

Kommissionen boer underrettes om, hvilke kontrolforanstaltninger der gennemfoeres for at undersoege, om minimumsimportpriserne overholdes;

Forvaltningskomitéen for Produkter Forarbejdet paa Basis af Frugt og Groensager har ikke givet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Principper og definitioner

Artikel 1

Minimumsimportprisen for visse former for forarbejdede kirsebaer overholdes, naar importprisen ikke er lavere end den minimumsimportpris, der er gaeldende paa det tidspunkt, hvor angivelsen om overgang til fri omsaetning antages.

Artikel 2

1. Ved anvendelse af denne forordning anses importprisen for at vaere sammensat af foelgende elementer:

a) fob-prisen i oprindelseslandet

b) transport- og forsikringsomkostningerne indtil indfoerselsstedet til Faellesskabets toldomraade.

2. I stk. 1 forstaas ved »fob-pris« den kontantpris, der er betalt, eller som skal betales for produktmaengden i et vareparti, herunder omkostningerne ved indladning i et transportmiddel paa indladningsstedet i oprindelseslandet samt andre omkostninger afholdt i det paagaeldende land. fob-prisen omfatter ikke omkostninger, som saelgeren afholder fra det tidspunkt, hvor produkterne er blevet indladet i transportmidlet.

3. Hvis det for over 15 % af et indfoert vareparti konstateres, at priserne ved videresalg, der foregaar enten direkte eller via mellemmand, er lavere end minimumsprisen, betragtes det vejede gennemsnit af disse priser dog som importprisen.

4. Naar de i stk. 1 omhandlede elementer er angivet i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor overgangen til fri omsaetningen sker, anvendes bestemmelserne i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1766/85 (1) om de valutakurser, der skal anvendes ved fastsaettelse af toldvaerdien.

5. Importprisen skal anfoeres i angivelsen om overgang til fri omsaetning.

6. I naervaerende forordning forstaas ved endelig bruger enten en fabrikant, som anvender det paagaeldende produkt ved at forarbejde det til et andet produkt henhoerende under en anden KN-kode end den, der er anfoert i angivelsen om overgang til fri omsaetning, eller en detailhandler, som udelukkende afsaetter sine varer til forbrugere.

7. I naervaerende forordning forstaas ved indfoert vareparti alle produkter, som er omfattet af samme angivelse om overgang til fri omsaetning.

Artikel 3

Minimumsimportprisen justeres med en monetaer koefficient, der er fastlagt saaledes, at prisen omregnes ved hjaelp af den gennemsnitlige vekselkurs, som er fastlagt for fastsaettelsen eller aendringen af de monetaere udligningsbeloeb.

Kontrol og afgifter ved import

Artikel 4

Hver gang en angivelse om overgang til fri omsaetning antages, sammenligner medlemsstaternes kompetente myndigheder den angivne importpris med den minimumsimportpris, der gaelder for varen den dag, hvor angivelsen antages.

Er der til den paa fakturaen anfoerte pris knyttet en betalingsfrist paa over tre maaneder, nedsaettes denne pris med 1 % for hver maaneds betalingsfrist ud over disse tre maaneder.

Artikel 5

Er importprisen lavere end minimumsimportprisen for varen, opkraever medlemsstaternes kompetente myndigheder en udligningsafgift, der er lig med forskellen mellem de to priser.

Saerlig kontrolprocedure

Artikel 6

1. Hvis toldmyndighederne naerer begrundet tvivl om, at den pris, der er anfoert i angivelsen om overgang til fri omsaetning, ikke svarer til den faktiske importpris, kraever de af importoeren, at han inden seks maaneder foerer bevis for, at produktet er blevet afsat paa betingelser, der garanterer, at minimumsimportprisen er blevet overholdt, uden at dette beroerer anvendelsen af artikel 13 i direktiv 79/695/EOEF og artikel 20 i direktiv 82/57/EOEF.

2. Den kompetente myndighed kan forlaenge den i stk. 1 omhandlede frist med hoejst tre maaneder, hvis den erhvervsdrivende indgiver en begrundet ansoegning herom.

Artikel 7

1. Minimumsimportprisen anses at vaere overholdt, hvis importoeren for mindst 95 % af det indfoerte vareparti foerer bevis for, at produktet i uforandret stand efter emballering er blevet afsat direkte eller via mellemmaend til de endelige brugere til en pris, der er lig med eller hoejere end minimumsimportprisen.

2. Hvis beviser hidroerende fra den endelige bruger ikke kan fremlaegges paa trods af importoerens bestraebelser herpaa, kan de kompetente myndigheder acceptere andre beviser, der godtgoer, at produktet er blevet solgt paa betingelser, der angiver, at minimumsprisen er blevet overholdt.

3. Anvendelsen af den saerlige kontrolprocedure hindrer ikke den efterfoelgende kontrol som omhandlet i artikel 8, 9 og 10.

Efterfoelgende kontrol

Artikel 8

Med henblik paa efterfoelgende kontrol opbevarer importoeren i mindst tre aar efter det aar, hvor angivelsen om overgang til fri omsaetning er blevet antaget, beviserne for, at saelgeren har faaet betaling, samt alle forretningspapirer saasom fakturaer, kontrakter og korrespondance vedroerende koeb og salg af de paagaeldende produkter, saaledes at de kan stilles til raadighed for de kompetente myndigheder.

Artikel 9

1. De kompetente myndigheder foretager stikproevekontrol.

2. Kontrollen skal hvert kalenderaar omfatte omkring 10 % af de indfoerte varepartier.

Artikel 10

Hvis de kompetente myndigheder i forbindelse med kontrol konstaterer, at minimumsimportprisen ikke er blevet overholdt, opkraever de udligningsafgiften, hvorfra i givet fald er trukket det beloeb, der allerede tidligere er blevet betalt som udligningsafgift.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 11

Medlemsstaterne underretter en gang om aaret inden udgangen af foerste halvaar Kommissionen, om, hvilke kontrolforanstaltninger der er blevet gennemfoert det foregaaende aar for at undersoege, om minimumspriserne er blevet overholdt.

Artikel 12

Denne forordning traeder i kraft paa ottendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. juli 1989.

Paa Kommissionens vegne

Ray MAC SHARRY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 49 af 27. 2. 1986, s. 1.

(2) EFT nr. L 118 af 29. 4. 1989, s. 29.

(3) EFT nr. L 164 af 24. 6. 1985, s. 1.

(4) EFT nr. L 153 af 13. 6. 1987, s. 1.

(5) EFT nr. L 198 af 26. 7. 1988, s. 21.

(6) EFT nr. L 288 af 21. 10. 1988, s. 11.

(7) EFT nr. L 205 af 13. 8. 1979, s. 19.

(8) EFT nr. L 319 af 7. 11. 1981, s. 1.

(9) EFT nr. L 28 af 5. 2. 1982, s. 38.

(10) EFT nr. L 204 af 28. 7. 1983, s. 63.

(1) EFT nr. L 168 af 28. 6. 1985, s. 21.