31989D0074

*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 23. december 1988

om afvisning af den klage, som selskabet Smith Kline & French Laboratories Limited har indgivet mod Jordan i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 2641/84

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(89/74/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2641/84 af 17. september 1984 om styrkelse af den faelles handelspolitik, saerlig med hensyn til beskyttelse mod uretmaessig handelspraksis (1), saerlig artikel 3 og 5,

efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg, der er nedsat ved naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. Procedure

a) Klage

(1) Kommissionen modtog i juni 1988 en klage med paastand om, at Jordan ved udstedelsen af lov nr. 8 af 1986 om aendring af lov om patenter nr. 22 af 1953 i strid med artikel 10a og 10b i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret har frataget selskabet Smith Kline & French Laboratories Limited den beskyttelse, der tidligere var sikret selskabet gennem det patent paa »new polymorph«, som det er indehaver af i dette land. Ifoelge klagen har Jordan saaledes gjort sig skyldig i uretmaessig handelspraksis og har paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet betydelig skade.

b) Klager og beroert erhvervsgren i Faellesskabet

(2) Klagen er indgivet af det engelske selskab Smith Kline & French Laboratories Limited, i det foelgende benaevnt Smith Kline, som staar for produktion og eksport til Jordan af Tagamet, der som aktivt stof indeholder cimetidin, der er fremstillet og udviklet paa grundlag af new polymorph, som selskabet har opfundet.

c) Varer

(3) De paagaeldende varer er varer, som afsaettes under betegnelsen Tagamet, samt alle varer, der indeholder cimetidin, som fremstilles paa grundlag af new polymorph en opfindelse, som Smith Kline har udtaget patent paa i Jordan under nummer 882. Disse varer henhoerer under KN-kode 3004 90 99.

B. Klagerens Anbringender

a) Paastand om uretmaessig handelspraksis

(4) Smith Kline goer gaeldende, at Jordan ved udstedelsen af lov nr. 8 af 1986 om aendring af artikel 4 i lov om patenter nr. 22 af 1953 har overtraadt artikel 10a, stk. 1, og artikel 10b i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret (i det foelgende benaevnt Pariserkonventionen) og har gjort sig skyldig i »uretmaessig handelspraksis« som omhandlet i forordning (EOEF) nr. 2641/84.

(5) Hvad angaar overtraedelsen af artikel 10a, stk. 1, paastaar selskabet, at Jordan med vedtagelsen af lov nr. 8 goer sig skyldig i »illoyal konkurrence« efter naevnte bestemmelse, idet landet ved for saa vidt angaar laegemidler delvis at ophaeve en del af den beskyttelse, som loven af 1953 tidligere gav patenterede opfindelser, har tilladt konkurrerende oekonomiske beslutningstagere at drage fordel uden modydelse af andre oekonomiske beslutningstageres investeringer, hvilket strider mod haederlig forretningsskik i industri- og handelsforhold. Selskabet tilfoejer, at denne aendring har haft til virkning at lovliggoere illoyal konkurrence, som konkurrenter paastaas at have gjort sig skyldige i inden aendringen af loven.

Hvad angaar overtraedelsen af artikel 10b paastaar selskabet, at Jordan siden vedtagelsen af lov nr. 8 af 1986 i strid med denne bestemmelse »ikke laengere tilsikrer adgang til de fornoedne retsmidler for med virkning at kunne undertrykke« den illoyale konkurrence.

b) Paastand om skade

(6) Ifoelge Smith Kline har ovenfor beskrevne »uretmaessige handelspraksis« paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet betydelig skade, idet den har hindret erhvervsgrenen i at afsaette sine varer saavel i Jordan som paa de andre arabiske markeder. Selskabet paastaar, at det som foelge af tabte salgsmuligheder er blevet paafoert en skade, der beloeber sig til mindst 480 000 £ paa aarsbasis.

C. Formaliteten

(7) Ifoelge artikel 3, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2641/84 skal en klage, der indgives i henhold til samme forordning, for at kunne antages til behandling indeholde tilstraekkelige beviser for forekomsten af uretmaessig handelspraksis og den deraf foelgende skade.

(8) Med hensyn til paastanden om Jordans overtraedelse af artikel 10a i Pariserkonventinen boer det bemaerkes, at den i almindelighed anlagte fortolkning af denne bestemmelse ikke understoetter Smith Klines opfattelse, ifoelge hvilken Jordan ved i lov nr. 22 af 1953 at foretage de aendringer, der har medfoert en begraensning af den beskyttelse, som loven tidligere tilsikredes selskabet gennem patenteringen af oprindelsen new polymorph, har gjort sig skyldig i »illoyal konkurrence« efter denne bestemmelse og dermed overtraadt denne bestemmelse.

(9) Artikel 10a, stk. 1, indeholder ingen definition af begrebet illoyal konkurrence, og spoergsmaalet, om en signatars handling kan udgoere illoyal konkurrence, boer derfor undersoeges i lyset af de oevrige stykker i denne artikel. I den forbindelse boer det bemaerkes, at artikel 10a, stk. 2, definerer illoyal konkurrence som »enhver i konkurrenceoejemed foretagen handling, som strider mod haederlig forretningsskik i industri- og handelsforhold«, og i stk. 3 opregnes som eksempler: 1. enhver handling af en saadan art, at den uanset det anvendte middels karakter er egnet til at fremkalde forveksling med en konkurrents forretning, hans varer eller hans industrielle eller kommercielle virksomhed; 2. alle urigtige angivelser under udoevelse af handelsvirksomhed, for saa vidt de er egnede til at bringe en konkurrents forretning, hans varer eller hans industrielle eller kommercielle virksomhed i miskredit; 3. benaevnelser eller angivelser, hvis anvendelse under udoevelse af handelsvirksomhed er egnet til at vildlede offentligheden med hensyn til varernes art, fremstilling, karakter, anvendelighed eller maengde.

(10) Det foelger af ovenstaaende, at »illoyal konkurrence« efter artikel 10a kun kan omfatte handlinger, begaaet af konkurrenter, og foelgelig ikke kan omfatte en signatarstats retsakter. Det foelger ligeledes, at man ikke kan haevde, at Jordan har misligholdt sin forpligtigelse til at tilsikre en virksom beskyttelse imod illoyal konkurrence med den begrundelse, at landet med vedtagelsen af lov nr. 8 af 1986 har foretaget »illoyal konkurrence«.

(11) Den paastand om overtraedelse af artikel 10b i Pariserkonventionen, hvorefter Jordan ikke laengere sikrer de andre signatarstaters statsborgere adgang til de fornoedne retsmidler for med virkning at kunne undertrykke illoyal konkurrence, kan heller ikke fastholdes i det omfang, paastanden om Jordans overtraedelse af artikel 10a, som angivet ovenfor, ikke er grundet.

(12) Paa baggrund af Smith Klines anbringender er der derfor ingen grund til at konkludere, at Jordan ved at aendre sin lov om patenter som omhandlet i naevnte selskabs klage har konkurreret illoyalt, som omhandlet i Pariserkonventionens artikel 10a.

(13) Det boer i oevrigt bemaerkes, at selv om signatarerne i henhold til artikel 10a er pligtige at sikre virksom beskyttelse imod illoyal konkurrence, overlades det til hver af dem at definere de handlinger, de agter at betragte som illoyal konkurrence. Endelig foreskriver artikel 10a ikke et minimumsniveau for virksom beskyttelse med hensyn til patenter, og det forhold, at en stat med tilbagevirkende gyldighed ophaever den beskyttelse, som den nationale lovgivning indroemmede laegemidler, er derfor heller ikke en overtraedelse af naevnte bestemmelse. Det boer i den forbindelse understreges, at det ikke er paastaaet, at denne ophaevelse var en overtraedelse af en anden folkeretlig regel.

(14) Det konkluderes, at Smith Klines klage fra et rent retligt synspunkt ikke indeholder tilstraekkelige beviser for, at Jordan har gjort sig skyldig i uretmaessig handelspraksis. Klagen boer derfor afvises. Det boer desuden bemaerkes, at de utilstraekkelige faktiske forhold, der er fremfoert til stoette for paastanden, i sig selv kunne have begrundet denne afvisning -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den klage, der i henhold til artikel 3 i forordning (EOEF) nr. 2641/84 er indgivet mod Jordan af selskabet Smith Kline & French Laboratories Limited, afvises.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til selskabet Smith Kline & French Laboratories Limited.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. december 1988.

Paa Kommissionens vegne

Willy DE CLERCQ

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 252 af 20. 9. 1984, s. 1.