31988R1272

*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 1272/88

af 29. april 1988

om gennemfoerelsesbestemmelser for stoetteordningen til fremme af nedlaeggelsen af agerjord

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 797/85 af 12. marts 1985 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1137/88 (2), saerlig artikel 1a, stk. 7, og

ud fra foelgende betragtninger:

Med henblik paa en definition af den agerjord, der kan omfattes af nedlaeggelsesstoette, er det hensigtsmaessigt at anvende de definitioner, der er fastlagt i Raadets forordning (EOEF) nr. 571/88 af 29. februar 1988 om tilrettelaeggelse af en raekke faellesskabsundersoegelser af landbrugsbedrifternes struktur i perioden 1988 til 1997 (3) og Kommissionens beslutning 83/461/EOEF af 4. juli 1983 om fastlaeggelse af definitionerne i forbindelse med listen over kendetegn og af listen over landbrugsprodukter med henblik paa en strukturundersoegelse i 1983 som led i et program til undersoegelse af landbrugsbedrifternes struktur (4);

for de tilfaelde, hvor agerjordsafgroeder og fleraarige kulturer samdyrkes, boer det fastsaettes, at arealerne kan omfattes af nedlaeggelsesstoette, hvis arealerne med agerjord udgoer mindst 50 %; det maa dog udelukkes, at produktionen oeges inden for de fleraarige kulturer;

medlemsstaterne boer fastsaette den referenceperiode, i hvilken agerjorden faktisk er blevet dyrket, under hensyntagen til de specifikke produktionsbetingelser paa deres omraade; for at sikre, at ordningen anvendes ensartet, boer det fastsaettes, at perioden skal ligge mellem 1. juli 1985 og 30. juni 1988, og at den mindst skal svare til et produktionsaar; for endvidere at hindre, at ordningen paa nogen maade udnyttes i spekulationsoejemed, er det noedvendigt at udelukke arealer, som for nylig er omlagt til agerjord;

det er noedvendigt at fastlaegge de foranstaltninger, som er noedvendige for at opretholde gode agronomiske forhold paa de nedlagte arealer;

det boer fastlaegges, hvilke forpligtelser stoettemodtageren har, hvis de nedlagte arealer anvendes til graesning i forbindelse med ekstensivt husdyrbrug; det maa sikres, at saadanne graesarealer svarer til varige graesarealer med bevoksning af ringe vaerdi og ikke tilfoeres stoffer ud over, hvad der naturligt tilfoeres, dog bortset fra det tidsrum, hvor graesarealerne etableres, og at der kun er en ringe husdyrtaethed paa arealerne; da ekstensivt husdyrbrug saedvanligvis kun praktiseres paa en bedrift i dennes helhed, og eftersom der maa sikres en fornoeden kontrol af denne praksis, er det noedvendigt at fastsaette graenser for husdyrtaetheden for hele bedriften eller forbud mod at oege det oprindelige antal storkreaturer;

det maa fastlaegges, hvilke oplysninger en stoetteansoegning mindst skal indeholde; for at goere kontrollen lettere boer ansoegeren navnlig forpligte sig til at give de kompetente myndigheder adgang til bedriften og ikke paa nogen maade hindre kontrollen;

der maa tages hensyn til de tilfaelde, hvor landbrugeren ikke ejer bedriften, og navnlig hvor bedriften er i landbrugsforpagtning, hvilket kan ske ved, at der fastlaegges minimumsbetingelser, saa der i forbindelse med ordningens ikrafttraeden undgaas enhver form for spekulation, der indebaerer, at forpagtningen opgives eller ikke fornyes;

med henblik paa en korrekt vurdering af det indkomsttab, der foelger af arealnedlaeggelsen, boer medlemsstaterne fastsaette stoetten under hensyntagen til navnlig produktionsbetingelserne i de forskellige regioner eller omraader, til de forpligtelser, modtagerne skal opfylde for at opretholde gode agronomiske forhold paa arealerne, til miljoebeskyttelsen og naturbevaringen og til indkomsterne fra arealernes anvendelse til ikke landbrugsmaessige formaal; anvendes de nedlagte arealer til graesning eller til produktion af linser, kikaerter og vikke, er det relevant at nedsaette stoetten med mellem 40 % og 60 % for at tage hensyn til, at indkomsttabet herved reduceres;

der boer fastsaettes bestemmelser for de tilfaelde, hvor arealet foroeges eller bedriften overfoeres i det tidsrum, forpligtelsen gaelder; for at ordningen kan blive smidig. boer stoettemodtageren kunne ansoege om, at forpligtelsen aendres paa visse punkter;

det maa fastlaegges, hvilken kontrol medlemsstaterne skal gennemfoere; det er desuden paakraevet, at medlemsstaterne traeffer effektive foranstaltninger med henblik paa sanktion i de tilfaelde, hvor de af stoettemodtageren indgaaede forpligtelser ikke overholdes;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Staaende Landbrugsstrukturkomité -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ved denne forordning fastsaettes gennemfoerelsesbestemmelserne for stoetteordningen til fremme af nedlaeggelsen af agerjord.

Artikel 2

1. Ved agerjord forstaas i denne forordning agerjord som omhandlet i afsnit D i bilaget I til forordning (EOEF) nr. 571/88 og defineret i bilaget til Kommissionens beslutning 83/461/EOEF, med undtagelse af jord som omhandlet under punkt D/21 og jord, der anvendes til produkter, som ikke er omfattet af en faelles markedsordning.

2. Hvis agerjordsafgroeder og fleraarige kulturer samdyrkes, opdeles det udnyttede landbrugsareal mellem de vegetabilske produktioner i forhold til jordens anvendelse til disse, og hvis de som agerjord anvendte arealer udgoer mindst 50 %, kan de omfattes af nedlaeggelsesordningen, forudsat at de fleraarige kulturers produktionskapacitet ikke stiger.

Artikel 3

1. Den i artikel 1a, stk. 2 i forordning (EOEF) nr. 797/85 omhandlede referenceperiode, i hvilken agerjorden rent faktisk er blevet dyrket, skal mindst straekke sig over et produktionsaar mellem 1. juli 1985 og 30. juni 1988. Arealer, der er omlagt til agerjord i foerste halvdel af 1988, udelukkes dog fra den i artikel 1 omhandlede stoetteordning.

2. Det mindste areal, der kan nedlaegges pr. bedrift, er 1 ha. For Graekenland er dette tal dog 0,5 ha. For at sikre at ordningen anvendes effektivt, kan medlemsstaterne fastsaette, at dette areal skal udgoeres af jorder, der graenser op til hinanden og er af hensigtsmaessig form.

3. Det areal, hvor dyrkningen bringes til ophoer, skal udgoere mindst 20 % af bedriftens agerjord ved stoetteansoegningens indgivelse.

Artikel 4

1. Hvis de arealer, hvor dyrkningen bringes til ophoer, laegges brak, med mulighed for omdrift, indebaerer de foranstaltninger, der skal opretholde gode agronomiske forhold paa de nedlagte arealer, navnlig

a) forbud mod:

- at sprede organisk affald paa arealerne, undtagen paa arealer, hvor det er noedvendigt for jordbehandlingen med henblik paa at bekaempe erosion eller opretholde jordens frugtbarhed

- at anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder midler til ukrudstsbekaempelse, medmindre der anvendes midler med ringe remanens, og det sker efter udtrykkelig tilladelse fra den kompetente myndighed

b) forpligtelse til:

- at skabe eller bevare en passende bevoksning, navnlig for at hindre erosion og nitratudvaskning; bevoksningen kan forblive paa arealerne hele aaret eller nedploejes, afhaengigt af jordbunds- og klimaforholdene

- at sikre et minimum af vedligeholdelse, navnlig af allerede eksisterende traeraekker og haekke langs parcellerne og af allerede eksisterende vandloeb og vandhuller

- at foretage den fornoedne mekaniske bearbejdning af jorden, navnlig for at bevare vandressourcerne og bekaempe ukrudt.

2. I tilfaelde af anvendelse til ikke landbrugsmaessige formaal maa de arealer, der er taget ud af produktion, ikke udnyttes til vegetabilsk eller animalsk produktion. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan vaere tilpasset en specifik anvendelse.

3. Medlemsstaterne kan fastsaette, at stoettemodtagerne er forpligtet til at sikre vedligeholdelsen af det landbrugsareal, der er taget ud af produktion, med henblik paa at beskytte miljoeet og naturressourcerne.

Artikel 5

Anvendes de arealer, der er taget af produktion, til graesning i forbindelse med ekstensivt husdyrbrug, skal ansoegeren:

a) for saa vidt angaar det nedlagte areal:

- skabe et varigt graesareal, udelukkende med en blanding af foderplantearter og -sorter af ringe produktivitet

- undlade at vande

- undlade at tilfoere arealerne mineralske eller organiske goedningsstoffer ud over den goedning, dyrene naturligt efterlader under graesningen, dog med undtagelse af det tidsrum hvor graesarealerne etableres

- undlade at anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder midler til ukrudtsbekaempelse, dog med undtagelse af det tidsrum, hvor graesarealerne etableres

- begraense sig til en afhoestning pr. aar ved produktion af hoe til husdyrene paa bedriften. b) for hele bedriftens vedkommende:

- overholde en belaegning med grovfoderaedende husdyr paa hoejst et storkreatur pr. ha samlet grovfoderareal, eller

- undlade at oege det oprindelige antal storkreaturer.

Artikel 6

1. Anvendes det nedlagte areal till produktion af linser, kikaerter og vikke, gaelder ordningen ikke for de arealer, der blev anvendt til disse afgroeder i referenceperioden.

2. Ansoegeren forpligter sig til for bedriften som helhed ikke at oege belaegningen med grovfoderaedende husdyr udtrykt i storkreaturer pr. ha grovfodeareal.

Artikel 7

1. Ansoegeren skal ved ansoegning om stoette navnlig angive:

a) bedriftens samlede areal og landbrugsparcellernes beliggenhed

b) fordelingen af bedriftens landbrugsparceller paa agerjord, varige graesarealer og andre anvendelsesformer

c) arealet af den agerjord, der rent faktisk er blevet dyrket i referenceperioden

d) det areal, der bevares som agerjord, og dets beliggenhed

e) det areal, der tages ud af produktion, og dets beliggenhed

f) den paataenkte anvendelse af det i litra e) omhandlede areal.

2. Anvendes de arealer, der er taget ud af produktion, til graesning i forbindelse med ekstensivt husdyrhold, skal ansoegeren endvidere angive;

- den grovfoderaedende besaetnings sammensaetning og aarlige foderbehov i referenceperioden

- den grovfoderaedende besaetnings aarlige foderressourcer i referenceperioden, hvilke omfatter alt foder, der er produceret paa bedriften, eller som bedriften har koebt

- de paataenkte aendringer med hensyn til de i artikel 5 omhandlede forpligtelser.

3. Anvendes det nedlagte areal til produktion af linser, kikaerter og vikke, fremlaegger ansoegeren en oversigt over de arealer, hvor saadanne afgroeder er blevet dyrket i referenceperioden.

4. Stoetteansoegningen vedlaegges bilag til dokumentation af:

- driftsformen for hver enkelt parcel (selvstaendig drift, forplagtning, delforpagtning og andre driftsformer)

- arealets stoerrelse samt oplysninger til identifikation af hver af de i stk. 1, litra a), omhandlede parceller.

Artikel 8

Den forpligtelse, ansoegeren skal underskrive, skal navnlig indeholde foelgende:

a) de i artikel 7 omhandlede angivelser

b) de i artikel 4 omhandlede foranstaltninger til at opretholde gode agronomiske forhold paa de nedlagte arealer og i givet fald til at beskytte miljoeet og naturressourcerne

c) i givet fald de i artikel 5 eller 6 omhandlede bestemmelser

d) den periode, forpligtelsen gaelder

e) pligt for stoettemodtageren til at give de kompetente myndigheder mulighed for at kontrollere, om forpligtelserne er overholdt, og navnlig med henblik herpaa at give dem adgang til bedriften

f) pligt for stoettemodtageren til at ledsage eller lade en stedfortraeder ledsage kontrolpersonalet og paa hans ansvar udpege de parceller, der er beskrevet i stoetteansoegningen.

Artikel 9

1. Der kan kun ydes stoette for arealer, der er beroert af nedlaeggelsen, hvis ansoegeren:

- driver dem paa tidspunktet for ansoegningens indgivelse og i det tidsrum, forpligtelsen gaelder

- har drevet dem i et tidsrum, der skal fastlaegges af medlemsstaterne, og som ikke kan overstige fem aar, men variere efter driftsformen

- ifoelge den nationale lovgivning og ved ansoegningens indgivelse har ret til fortsat at drive arealerne i det tidsrum, forpligtelsen gaelder.

2. Opfylder en ansoeger ikke den i stk. 1, tredje led, fastsatte betingelse, fastlaegger medlemsstaten, paa hvilke vilkaar han kan indgive ansoegningen.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne differentierer stoettebeloebet regionalt eller lokalt, hvis de agronomiske og oekonomiske produktionsbetingelser goer det paakraevet.

2. Der tages hensyn til de i artikel 4 fastsatte forpligtelser og i givet fald virkningerne af, at braklagt jord indgaar i omdrift.

3. Hvis de arealer, der er taget ud af produktion, anvendes til ikke landbrugsmaessige formaal, tages der ved stoettefastsaettelsen hensyn til den indkomst, der opnaas ved denne anvendelse, undtagen ved tilplantning med skov. 4. Stoetten kan fastsaettes til et standardbeloeb, dog under hensyntagen til de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede faktorer.

Artikel 11

Anvendes de arealer, der er taget ud af produktion, til graesning i forbindelse med ekstensivt husdyrbrug eller til produktion af linser, kikaerter og vikke, nedsaettes stoetten med mellem 40 % og 60 %, for at der kan tages hensyn til indkomsten fra denne anvendelse.

Artikel 12

1. Udvides bedriftens landbrugsareal i det tidsrum, forpligtelsen gaelder, kan landbrugeren for den resterende del af tidsrummet udnytte stoetteordningen til fremme af nedlaeggelsen af landbrugsarealer for de nye arealer, saafremt han reducerer det dyrkede areal paa disse arealer paa de betingelser, som er fastsat i denne forordning.

2. Stoettemodtageren kan ansoege om en udvidelse af de arealer, der er taget ud af produktion, i de tre foerste aar, forpligtelsen gaelder, eller om en aendret anvendelse.

3. Stoettemodtageren kan ansoege om at faa forpligtelsen ophaevet; ophaevelsen faar foerst virkning efter udgangen af det tredje aar, hvor forpligtelsen gaelder.

4. Overgaar hele eller en del af bedriften, efter at der er ydet stoette, i det tidsrum, forpligtelsen gaelder, til en anden person, forbliver stoettemodtageren eller de, der maatte indtraede i hans rettigheder, ansvarlige for, at den af stoettemodtageren indgaaede forpligtelse overholdes, medmindre efterfoelgeren selv indgaar en saadan forpligtelse for det resterende tidsrum.

5. Stk. 4 anvendes ikke i tilfaelde af ekspropriation og tvangsafstaaelse af de nedlagte arealer, og medlemsstaterne fastlaegger foelgerne i tilfaelde af, at en stoettemodtager, som ikke opfylder betingelsen i artikel 9, stk. 1, tredje led, afgaar ved doeden.

Artikel 13

Indgaar de arealer, der er taget ud af produktion, i omdrift, oplyser stoettemodtageren den kompetente myndighed om, hvilke arealer der laegges eller fortsat ligger brak, og hvilke der igen dyrkes. Medlemsstaterne fastlaegger de naermere bestemmelser og fristerne for denne meddelelse.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at stoettemodtagerne overholder deres forpligtelser.

2. Medlemsstaterne kontrollerer hver aar et repraesentativt udsnit af de stoettemodtagende bedrifter under hensyntagen til de beroerte arealers geografiske fordeling; dette udsnit skal udgoere mindst 5 %.

I tilfaelde af betydelige uregelmaessigheder, der beroerer 5 % eller derover af de kontrollerede stoetteansoegninger, informerer medlemsstaterne straks Kommissionen herom.

3. Den i stk. 2 omhandlede kontrol skal mindst omfatte:

- en kontrol af alle angivelserne i den forpligtelse, stoettemodtageren har underskrevet, samt af bilagene

- en kontrol paa stedet for at besigtige de nedlagte arealer og sammenholde oplysningerne i stoetteansoegningen med de faktiske forhold

- en kontrol af de i artikel 5 og 6 omhandlede forhold paa grundlag af dokumenter og kontrol paa stedet, saafremt det areal, der er taget ud af produktion, anvendes til graesning i forbindelse med ekstensivt husdyrbrug eller til produktion af linser, kikaerter og vikke.

Efter kontrollen udarbejdes der en detaljeret rapport om, hvorvidt forpligtelserne er overholdt.

Artikel 15

1. Medlemsstaterne ivaerksaetter sanktioner, i det mindste finansielt, hvis de indgaaede forpligtelser ikke er overholdt, undtagen i tilfaelde af force majeure. I tilfaelde af alvorlige uregelmaessigheder fastlaegger medlemsstaterne det beloeb, der skal tjene som finansiel sanktion, og som mindst skal svare til den uretmaessigt udbetalte praemie forhoejet med en rente, der er beregnet efter tidsrummet mellem stoetteudbetalingen og stoettemodtagerens tilbagebetaling.

Medlemsstaterne fastsaetter i paakommende tilfaelde hvert aar den rentesats, der skal anvendes ved beregningen.

2. Den tilbagebetalte stoette tilgaar de udbetalende organer eller tjenester, og disse traekker dem fra de udgifter, som finansieres af Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, i forhold til den andel, der finansieres af Faellesskabet.

3. Er det ikke muligt at faa de udbetalte beloeb tilbagebetalt, baerer Faellesskabet de finansielle foelger i forhold til den andel, der finansieres af Faellesskabet.

Artikel 16

1. Inden medlemsstaterne udnytter den i artikel 1a, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EOEF) nr. 797/85 omhandlede tilladelse, underretter de Kommissionen om de oekonomiske forhold, der begrunder satsen for stoettenedsaettelsen.

2. Inden 1. juli hvert aar sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport om anvendelsen af forordningen, og rapporten skal navnlig indeholde: a) en sammenfatning af resultaterne i kontrolrapporterne

b) oplysninger om de sanktioner, der er ivaersat i tilfaelde af, at en forpligtelse er misligholdt

c) fordelingen af stoettemodtagerne og det samlede areal, der er taget ud af produktion, efter:

- arealets anvendelse

- bedrifternes teknisk-oekonomiske driftsform

- bedrifternes stoerrelse

- procentdelen af nedlagte jorder pr. bedrift

- driftsformen for parcellerne

d) en vurdering af ordningens bidrag til produktionens tilpasning til markedsbehovene.

Artikel 17

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 29. april 1988.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Naestformand

(1) EFT nr. L 93 af 30. 3. 1985, s. 1.

(2) EFT nr. L 108 af 29. 4. 1988, s. 1.

(3) EFT nr. L 56 af 2. 3. 1988, s. 1.

(4) EFT nr. L 251 af 12. 9. 1983, s. 100.