Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31988D0028

    88/28/EØF: Rådets beslutning af 14. december 1987 om et fællesskabsprogram inden for telekommunikationsteknologi - forskning og udvikling inden for avanceret kommunikationsteknologi i Europa (RACE-programmet)

    EFT L 16 af 21.1.1988, p. 35–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1988/28/oj

    31988D0028

    88/28/EØF: Rådets beslutning af 14. december 1987 om et fællesskabsprogram inden for telekommunikationsteknologi - forskning og udvikling inden for avanceret kommunikationsteknologi i Europa (RACE-programmet)

    EF-Tidende nr. L 016 af 21/01/1988 s. 0035 - 0043


    *****

    RAADETS BESLUTNING

    af 14. december 1987

    om et faellesskabsprogram inden for telekommunikationsteknologi - forskning og udvikling inden for avanceret kommunikationsteknologi i Europa (RACE-programmet)

    (88/28/EOEF)

    RAADET FOR DE EUROPAEISKE

    FAELLESSKABER HAR -

    under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 Q, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

    i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

    under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

    ud fra foelgende betragtninger:

    Faellesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et faelles marked og gennem en gradvis indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes oekonomiske politik at fremme udviklingen af den oekonomiske virksomhed i hele Faellesskabet og at skabe snaevrere forbindelser mellem medlemsstaterne;

    stats- og regeringscheferne understregede paa deres moeder i Stuttgart, Athen, Fontainebleau og Bruxelles telekommunikationens betydning som vaesentlig kilde til oekonomisk vaekst og samfundsmaessig udvikling;

    Europa-Parlamentet har i sin vurdering af situationen og udviklingen med hensyn til telekommunikation lagt vaegt paa dennes saerdeles vigtige rolle for den fremtidige politiske, samfundsmaessige og oekonomiske udvikling af Faellesskabet;

    Raadet naaede den 17. december 1984 til enighed om hovedbestanddelene i en faellesskabspolitik for telekommunikation, herunder aktioner paa faellesskabsplan;

    med fremkosten af nye tjenester og den stadig stoerre sammensmeltning af telekommunikation, databehandling og bredere offentlige tjenester gaar udviklingen i retning af et integreret bredbaandsnet, som skal daekke hele Europa (Integrated Broadband Communication (IBC)), og som vil kunne betjene et bredt spektrum af brugere og leverandoerer af tjenesteydelser;

    udviklingen inden for telekommunikationssektoren vil paa internationalt plan vaere til gavn for det europaeiske erhvervslivs konkurrenceevne i almindelighed og for teleindustriernes konkurrenceevne i saerdeleshed;

    valget af avancerede telekommunikationsteknikker skal ske ud fra det kriterium, af det ikke maa skaerpe de regionale uligheder i Faellesskabet; udarbejdelse af faelles specifikationer for udstyr og tjenester er noedvendig, men i sig selv ikke tilstraekkelig til at forhindre, at ulighederne i den regionale udvikling foroeges;

    udviklingen af IBC vil aabne store muligheder for smaa og mellemstore virksomheder for saa vidt angaar produktion af udstyr og levering af specialtjenester i hele Faellesskabet;

    noedvendigheden af fuldt ud at udnytte telekommunikationens oekonomiske og markedsmaessige muligheder har foranlediget Kommissionen til at forelaegge et handlingsprogram, som Raadet har godkendt som grundlag for det videre arbejde;

    samarbejde inden for forskning og udvikling og udarbejdelse af standarder kan give et vaesenligt bidrag bl.a. ved at fremme udviklingen i retning af fremtidens IBC saavel transnationalt som regionalt og lokalt;

    Den Europaeiske Faelles Akt giver et nyt politisk og juridisk grundlag for udvikling af en strategi for videnskab og teknologi, hvor vaegten i saerlig grad laegges paa at fremme industriens konkurrenceevne;

    paa forskningsministrenes moede i Raadet den 4. juni 1985 understregedes betydningen af en snarlig ivaerksaettelse af en definitionsfase for RACE-programmet med henblik paa at skabe en generel europaeisk ramme for udvikling af fremtidens avancerede kommunikationssystemer og at fremme det teknologiske og industrielle samarbejde;

    Raadet vedtog ved afgoerelse 85/372/EOEF (1) en definitionsfase paa 18 maaneder for RACE-programmet, som skulle tjene som grundlag for en afgoerelse om hovedprogrammet inden udgangen af 1986;

    ved afgoerelse 87/516/Euratom, EOEF (2) har Raadet vedtaget et rammeprogram for Faellesskabets forskning og teknologiske udvikling (1987-1991), som omfatter forskning, der skal foere til et stort marked og et informations- og kommunikationssamfund, herunder telekommunikationer;

    opbygningen eller konsolideringen af et saerligt europaeisk industripotentiel inden for disse teknologier er en bydende noedvendighed; den maa derfor tage sigte paa teleoperatoerer, forskningsinstitutioner, foretagender, herunder smaa og mellemstore virksomheder, og andre organer etableret i Faellesskabet, som er de bedst egnede til at naa disse maal;

    RACE-programmets definitionsfase har givet de fornoedne resultater;

    Forvaltningskomitéen for RACE-programmet har foretaget en vurdering og opfordret til, at de noedvendige beslutninger traeffes i tide til, at opfoelgningen af arbejdet sikres;

    det er i Faellesskabets interesse at konsolidere det videnskabelige og finansielle grundlag for forskningen i Europa gennem stoerre inddragelse af deltagere fra europaeiske tredjelande i visse faellesskabsprogrammer, specielt programmer, der indebaerer samarbejde vedroerende forskning og udvikling inden for telekommunikationsteknologi;

    RACE-programmet skal vaere i overensstemmelse med ESPRIT-programmet, da de to programmer supplerer hinanden;

    det er noedvendigt at sikre overensstemmelse med EUREKA, andet europaeisk samarbejde paa tvaers at graenserne og nationale aktioner;

    i loebet af RACE-programmets hovedfase vil der formentlig skulle traeffes utallige afgoerelser, som er yderst relevante for de private og professionelle brugere, f. eks. med hensyn til den oenskede grad af fortrolighed i informationsoverfoerslen;

    under RACE-programmets definitionsfase er det blevet klart, at noedvendigheden af, at der tages hensyn til brugernes oensker med hensyn til fremtidige telekommunikationstjenester, er et essentielt problem; kvalitetskrav og omkostninger udgoer et samlet problem, som der under RACE-programmets hovedfase til stadighed skal traeffes afgoerelse om; Europa-Parlamentet boer derfor holdes orienteret om udviklingen;

    gennemfoerelse af samordnede aktioner inden for rammerne af COST er et vaesentligt element til supplering af industrielt orienterede forsknings- og udviklingsprojekter;

    Udvalget for Teknisk og Videnskabelig Forskning (CREST) har afgivet udtalelse;

    paa baggrund af de opnaaede resultater kan programmets gyldighedsperiode efter forslag fra Kommissionen forlaenges for en yderligere femaarsperiode -

    VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    1. Det vedtages et faellesskabsprogram inden for telekommunikationsteknologi (RACE) for en foerste periode paa fem aar, der indledes den 1. juni 1987.

    2. Formaalet med programmet er i samordning med andre offentlige og private aktioner inden for telekommunikationsteknologi paa nationalt eller internationalt niveau at goere Faellesskabets telekommunikationsindustri, teleoperatoerer og teletjenesteleverandoerer mere konkurrencedygtige med henblik paa hurtigst muligt og med de lavest mulige omkostninger at give slutbrugerne adgang til tjenester, der kan opretholde den europaeiske oekonomis konkurrenceevne i de naeste aartier og bidrage til at bevare og skabe beskaeftigelse i Faellesskabet.

    Artikel 2

    Programmets indhold og formaal, der er beskrevet i naermere enkeltheder i bilag II, bestaar af tre dele:

    Del I: Strategier for udvikling og implementering af IBC

    Omfatter udarbejdelse af funktionsspecifikationer, forskning i systemer og drift med henblik paa udarbejdelse af forslag til standarder, principper og konventioner, der tilgodeser forskrifterne for aabne systemer (1), og analytisk arbejde med det sigte at tilvejebringe indbyrdes driftskompatibilitet for IBC-udstyr og -tjenester (2). Dette arbejde skal gennemfoeres af passende organisationer, grupper og andre organer, og omfatter i givet fald kontraktforskning.

    Del II: IBC-teknologier

    Omfatter samarbejde om forskning og udvikling (F & U) inden for IBC-teknologier i den praekonkurrencemaessige fase.

    Del III: Standardforberedende funktionsintegration

    Omfatter standardforberedende og praekonkurrence- maessig F & U i forbindelse med samarbejdet om realisering af et aabent afproevningsmiljoe, der har til formaal at vurdere om funktioner, driftsprincipper og forsoegsudstyr overholder de funktionsspecifikationer, og standardiseringsforslag, som arbejdet i del I resulterer i.

    Artikel 3

    1. Projekterne vedroerende programmet skal om fornoedent gennemfoeres ved hjaelp af kontrakter med omkostningsdeling. De kontraherende parter skal paatage sig en vaesentlig del af finansieringen, normalt mindst 50 % af de samlede udgifter.

    2. Projektforslagene skal normalt indsendes efter et offentligt udbud, og der skal deltage mindst to uafhaengige industrielle partnere, der ikke er etableret i samme medlemsstat. Meddelelsen om offentligt udbud offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

    3. I saerlige tilfaelde vedroerende projekter, der er noedvendige for ivaerksaettelsen af arbejdsprogrammets noeglekrav, og:

    - hvor et forslag involverer:

    i) urimelige byrder for deltagerne, navnlig smaa og mellemstore virksomheder og forskningsinstitutioner

    ii) kun én uafhaengig industriel partner

    iii) mere end én uafhaengig industriel partner, der er etableret i samme medlemsstat

    eller

    - hvor en offentlig udbudsprocedure vil vaere urimelig paa grund af omkostningerne eller effektiviteten, eller

    - hvor Faellesskabets bidrag til omkostningerne ikke overstiger 1 mio ECU

    kan det besluttes i henhold til fremgangsmaaderne i artikel 8 at afvige fra de generelle bestemmelser i stk. 1 og 2 i naervaerende artikel.

    4. Kontrakterne indgaas med netoperatoerer, forskningsinstitutioner, foretagender, herunder smaa og mellemstore virksomheder, og andere organer, der er etableret i Faellesskabet.

    Artikel 4

    Hvor der er indgaaet rammeaftaler om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem europaeiske ikke-medlemsstater og Faellesskabet, kan organisationer og virksomheder, som er etableret i disse lande, i overensstemmelse med fremgangsmaaderne i artikel 3 og 8, blive partnere i et projekt, som gennemfoeres inden for rammerne af programmet.

    Artikel 5

    1. De midler, som skoennes noedvendige til Faellesskabets bidrag til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 550 mio ECU over en femaarsperiode, inklusive personaleudgifter, som maksimalt maa udgoere 4,5 % af Faellesskabets bidrag.

    2. Den interne og vejledende fordeling af disse midler er anfoert i bilag I.

    Artikel 6

    1. Kommissionen paaser, at programmet gennemfoeres korrekt, og fastlaegger de noedvendige gennemfoerelsesforanstaltninger.

    2. Kommissionen paaser, at der udarbejdes procedurer for et passende samarbejde med COST-aktiviteter i forbindelse med forskningsomraader, som daekkes af programmet, idet der sikres regelmaessig udveksling af oplysninger mellem den i artikel 7 omhandlede komité og de paagaeldende COST-forvaltningskomitéer.

    3. Kommissionen skal aarligt udarbejde og i fornoedent omfang ajourfoere et udkast til arbejdsprogram med detaljerede maalsaetninger, arten af de projekter og aktioner, der skal gennemfoeres, og finansieringsplaner herfor. Kommissionen underretter Europa-Parlementet om, hvordan de aarlige arbejdsprogrammer skrider frem.

    4. Fremgangsmaaden i artikel 8 anvendes paa:

    - udarbejdelsen og ajourfoeringen af det aarlige arbejdsprogram, der er naevnt i stk. 3 i naervaerende artikel

    - enhver afvigelse fra de generelle bestemmelser i artikel 3, stk. 1, og i artikel 3, stk. 2

    - evalueringen af det arbejde, som inden for programmets enkelte dele udfoeres af passende organisationer, grupper eller andre organer

    - vurderingen af foreslaaede projekter til gennemfoerelse af del I og III og af Faellesskabets finansielle bidrag til et projekt, naar dette bidrag overstiger 2,5 mio ECU

    - vurderingen af de foreslaaede projekter til gennemfoerelse af del II og af Faellesskabets finansielle bidrag til et projekt, naar dette bidrag overstiger 5 mio ECU

    - europaeiske organisationers og virksomheders deltagelse i et hvilket som helst projekt, naar de ikke er etableret i Faellesskabet.

    5. Kommissionen kan hoere den komité, der er naevnt i artikel 7, og skal hoere denne paa foranledning af repraesentanterne for mindst fire medlemsstater om ethvert spoergsmaal, som falder inden for rammerne af denne beslutning.

    Artikel 7

    Kommissionen bistaas ved udfoerelsen af sine opgaver af en forvaltningskomité, i det foelgende benaevnt Komitéen. Komitéen bestaar af to repraesentanter for hver medlemsstat og nedsaettes af Kommissionen efter indstilling fra medlemsstaterne.

    Komitéens medlemmer kan bistaas af eksperter og raadgivere, alt efter hvilket emne der behandles.

    En repraesentant for Kommissionen er formand for Komitéen.

    Komitéens arbejde er fortroligt. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden. Sekretariatsfunktionen varetages af Kommissionen.

    Artikel 8

    1. Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, indbringer formanden sagen for Komitéen, enten paa eget initiativ eller paa foranledning af et af dens medlemmer.

    2. I henhold til denne fremgangsmaade forelaegger Kommissionens repraesentant, i sin egenskab af formand, Komitéen udkastet til de foranstaltninger, der skal traeffes. Komitéen afgiver udtalelse inden for et tidsrum paa normalt en maaned og hoejst to maaneder. Ved afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen, skal udtalelsen vedtages med det i Traktatens artikel 148, stk. 2, naevnte flertal, idet medlemsstaternes repraesentanters stemmer tildeles den vaegt, der er fastsat i samme artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

    3. Kommissionen vedtager de foreslaaede foranstaltninger, hvis disse er i overensstemmelse med Komitéens udtalelse.

    Hvis de foreslaaede foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udtalelsen, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen omgaaende Raadet et forslag. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

    Hvis Raadet ikke har truffet afgoerelse i loebet af et tidsrum paa to maaneder fra det tidspunkt, hvor det fik sagen forelagt, vedtages de foreslaaede foranstaltninger:

    - af Kommissionen for saa vidt angaar spoergsmaal, som falder ind under artikel 6, stk. 4, tredje, fjerde og femte led

    - af Kommissionen, undtagen hvor Raadet med simpelt flertal har forkastet de paagaeldende foranstaltninger, for saa vidt angaar spoergsmaal, der falder ind under artikel 6, stk. 4, foerste, andet og sjette led.

    Artikel 9

    1. Programmet revideres efter 30 maaneder paa baggrund af en vurdering af resultaterne, sammenholdt med de praecise maalsaetninger i bilag II til denne beslutning. Kommissionen underretter Raadet og Europa-Parlamentet om resultatet af denne revision.

    2. Ved afslutningen af programmets foerste femaarsperiode tilsender Kommissionen, efter hoering af Komitéen, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet en rapport over udviklingen og resultaterne af programmet.

    Artikel 10

    Ved den i artikel 1, stk. 2, omhandlede samordning udveksler medlemsstaterne og Kommissionen alle relevante oplysninger, som de har adgang til og kan videregive, vedroerende aktiviteter inden for de af denne beslutning omfattede omraader, uanset om disse planlaegges og udfoeres under deres ansvar eller ej.

    Oplysningerne udveksles i henhold til en fremgangsmaade, der fastlaegges af Kommissionen efter hoering af Forvaltningskomitéen, og de behandles fortroligt, saafremt den, der giver dem, anmoder herom.

    Artikel 11

    Denne beslutning gaelder fra den 1. juni 1987.

    Artikel 12

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfaerdiget i Bruxelles, den 14. december 1987.

    Paa Raadets vegne

    U. ELLEMANN-JENSEN

    Formand

    (1) EFT nr. C 304 af 28. 11. 1986, s. 2.

    (2) EFT nr. C 281 af 19. 10. 1987, s. 113, og beslutning af 18. november 1987 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

    (3) EFT nr. C 68 af 16. 3. 1987, s. 22.

    (1) EFT nr. L 210 af 7. 8. 1985, s. 24.

    (2) EFT nr. L 302 af 24. 10. 1987, s. 1.

    (1) »AAbne systemer« staar for internationale standardiseringsbestraebelser paa at goere udstyr og tjenesteydelser fra forskellige leverandoerer, teleoperatoerer og teletjenesteleverandoerer kompatible.

    (2) IBC, dvs. Integrated Broadband Communication (integreret bredbaandskommunikation), staar for avancerede teletjenester, der anvender hoejperformante infrastrukturer.

    BILAG I

    VEJLEDENDE INTERN FORDELING AF MIDLER

    1.2 // // (mio ECU) // DEL I: STRATEGIER FOR UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF IBC // 60 // I.1. IBC-strategier // 14 // I.2. IBC-realisering (systemanalyse og funktionsspecifikation) // 28 // I.3. IBC-anvendelse // 10 // I.4. Almindeligt operationelt miljoe // 8 // DEL II: IBC-TEKNOLOGIER // 332 // II.1. Teknikker for IBC-systemfunktioner // 94 // II.2. IBC-programmeringsinfrastruktur // 49 // II.3. Teknologisk anvendelighed // 12 // II.4. Teknologier, som muliggoer netudvikling // 177 // DEL III: STANDARDFORBEREDENDE FUNKTIONSINTEGRATION // 113 // III.1. Afproevningsredskaber // 63 // III.2. Udvikling af forsoegsordninger for IBC-anvendelse // 50 // Personaleudgifter // 25 // Administrationsudgifter // 20 // I alt // 550

    BILAG II

    RACE-PROGRAMMETS INDHOLD OG FORMAAL (1)

    Formaalet med RACE er at yde et vaesentligt bidrag til:

    »Indfoerelse af integreret bredbaandskommunikation (Integrated Broadband Communication - IBC) under hensyntagen til det tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN), der er under udvikling, og de nationale introduktionsstrategier med gradvis udbygning til EF-daekkende tjenester frem til 1995«.

    Paa baggrund heraf er RACE's generelle maal foelgende:

    a) at fremme Faellesskabets telekommunikationsindustri, saaledes at den kan bevare en staerk stilling baade i Europa og paa verdensplan inden for en teknologi i hurtig udvikling

    b) at give Europas netoperatoerer de bedst mulige vilkaar for at tage de udfordringer op, som de vil blive stillet overfor med hensyn til teknologi og tjenester

    c) at saette et kritisk minimum af Faellesskabets medlemsstater i stand til at indfoere kommercielt levedygtige IBC-tjenester i 1996

    d) at give tjenesteleverandoererne mulighed for at forbedre pris/ydeevne-forholdet og at indfoere nye og forbedrede informationstjenester, som baade giver et afkast i sig selv og samtidig er en forudsaetning for, at andre erhvervssektorer i Faellesskabet kan fungere

    e) billigst muligt og i alt fald lige saa hurtigt som i andre stoerre vestlige lande at give slutbrugerne adgang til tjenester, der kan underbygge den europaeiske oekonomis konkurrenceevne i de kommende tiaar og bidrage til at bevare og skabe beskaeftigelse i Faellesskabet

    f) at ledsage skabelsen af et internt EF-marked for teleudstyr og -tjenester i forbindelse med IBC, baseret paa aftalte europaeiske og internationale normer, som en noedvendig forudsaetning for en vedvarende staerk position paa verdensmarkederne

    g) at bidrage til den regionale udvikling i Faellesskabet med stoetten til udarbejdelse af faelles funktionsspecifikationer for udstyr og tjenester, saaledes at mindre udviklede regioner kan drage fuld fordel af arbejdet i de medlemsstater, som er ledende inden for telekommunikationsudviklingen i Faellesskabet.

    For at naa de anfoerte maal maa RACE-programmet opdeles i tre hovedafsnit, hvor hvert projekt indeholder kontrollable maal, der skal naas og aflaegges rapport om.

    DEL I: STRATEGIER FOR UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF IBC

    Denne del omfatter udarbejdelse af funktionsspecifikationer, forskning i systemer og drift med henblik paa udarbejdelse af forslag til standarder, principper og konventioner der tilgodeser forskrifterne for aabne systemer, og analytisk arbejde med det sigte at tilvejebringe indbyrdes driftskompatibilitet for IBC-udstyr og -tjenester.

    DEL II: IBC-TEKNOLOGIER

    Denne del omfatter teknologisk samarbejde inden for praekonkurrencemaessig F & U vedroerende den nye teknologis vigtigste behov for prisgunstige IBC-udstyr og -tjenester.

    DEL III: STANDARDFORBEREDENDE FUNKTIONSINTEGRATION

    Denne del omfatter standardforberedende og praekonkurrencemaessig F & U i forbindelse med samarbejdet om realisering af et aabent afproevningsmiljoe, der har til formaal at vurdere om funktioner, driftsprincipper og forsoegsudstyr overholder de funktionsspecifikationer og standardiseringsforslag, som arbejdet i del I resulterer i.

    Arbejdsomraader, -opgaver og fremgangsmaader beskrives i enkeltheder i den RACE-arbejdsplan, der er under udarbejdelse, og som vil blive forelagt saerskilt.

    Arbejdet skal udfoeres af branchen, de hoejere laereanstalter og teleoperatoererne. Sidstnaevnte forventes selv at finansiere det arbejde, der falder ind under deres omraade.

    De foelgende afsnit indeholder en beskrivelse af arbejdsomraade og arten af det arbejde, der skal udfoeres.

    DEL I: STRATEGIER FOR UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF IBC

    Formaal

    De vigtigste maal for det arbejde, der skal gennemfoeres under del I, er i loebet af indfoerelsen og den derpaa foelgende udbygning af IBC at skabe:

    - en faelles opfattelse af, hvorledes udviklingen i retning af IBC skal forloebe, og hvad dette implicerer, herunder markedsundersoegelser og fremme af IBC-principper og -tjenester i Europa og paa internationalt plan

    - en faelles definition og opfattelse af IBC-systemet og IBC-undersystemerne mellem alle beroerte parter

    - retningslinjer for funktionsspecifikationerne for IBC-systemer og undersystemer samt udviklingen af integrerede tjenester

    - en ramme for konstatering af de teknologiske behov og for vurdering af, hvilke foelger de teknologiske fremskridt og udviklingen med hensyn til tjenestebehov har for, hvorledes der skal prioriteres inden for forskning, udvikling og teknisk opbygning

    - et redskab til evaluering af omkostningseffektiviteten i forbindelse med de forskellige teknologiske loesninger, implementeringsplaner og de veje, udviklingen kan tage ud fra en given situation

    - mekanismer til paa et tidligt tidspunkt at analysere og vurdere behovene for standardiseringsforslag og funktionsspecifikationer, saaledes at internationale standarder hurtigere og lettere kan udarbejdes.

    Arbejdsomraader

    Med henblik paa disse maal skal del I omfatte foelgende to aktivitetsomraader:

    - vedligeholdelse og yderligere udvikling af Den Europaeiske Referencemodel for Integreret Bredbaandskommunikation, som oprindelig defineret i RACE-programmets definitionsfase

    - systemanalyse og teknologisk arbejde til omsaettelse af referencemodellens principper i systemer, undersystemer og funktionsspecifikationer.

    I.1. IBC-strategier

    IBC omfatter mange aktiviteter, hvilket betyder, at mange uafhaengige parter maa udfoere et bestemt maalrettet arbejde. Disse har alle brug for at kunne placere deres respektive arbejde inden for en kontekst, hvor udviklingen medfoerer aendrede maal og vilkaar, og hvor teknologi og efterspoergsel hurtigt aendrer sig.

    I.2. IBC-realisering

    Arbejdet med referencemodellen under punkt I.1 bestaar af en stoerre samordning med det formaal at naa frem til samstemmighed vedroerende udviklingen af IBC og brede funktionsspecifikationer for IBC-systemer, -delsystemer og -tjenester, og med henblik paa at skabe en tovejsforbindelse mellem referencemodellen og andre RACE-aktiviteter. Den fornoedne systemanalyse skal udfoeres under naervaerende punkt.

    I.3. IBC-anvendelse

    De oekonomiske foelgevirkninger af IBC afhaenger i hoej grad af, hvilken brug der goeres af IBC-nettet, af den maade, hvorpaa det praesenteres over for brugerne, af de faciliteter, som staar til brugernes raadighed, og af andre vigtige parametre med relation til ergonomien inden for brugen af telekommunikation. Disse forhold vil blive taget op under dette arbejdsomraade i det omfang, de har forbindelse med arbejdet under punkt I.1 og I.2.

    I.4. Almindeligt operationelt miljoe

    Sammensmeltningen af tjenesterne og overgangen til IBC indebaerer store problemer, fordi de tekniske aspekter er saa komplekse. Dette noedvendiggoer en saerlig indsats, som arbejdet under dette afsnit tager sigte paa.

    DEL II: IBC-TEKNOLOGIER

    Formaal

    Formaalet med denne del er at udfoere samarbejdsbaseret forskning og udvikling inden for de noegleteknologier, som kraeves til prisgunstig realisering af IBC-udstyr og tjenester. IBC's succes haenger noeje sammen med, at udgiften til de optiske komponenter i det lokale kredsloeb ligger inden for overkommelige graenser for private abonnenter. Dette betyder, at RACE som et hovedformaal faar at tilvejebringe den teknologi, som sammen med standardisering nedsaetter masseproduktionsomkostningerne med en faktor paa 100 i forhold til de typiske aktuelle omkostninger ved lignende komponenter. Arbejdet under del II skal vaere systemdrevet og specifikt relateret til funktionsspecifikationerne i del I. Arbejdsomraade

    Sigtet med dette arbejde er forskning, afproevning og forsoeg til vurdering af de nye IBC-relevante teknologiers teknisk-oekonomiske egenskaber.

    II.1. Teknikker til IBC-systemfunktioner

    Formaal

    At anvende avanceret teknologi til omkostningseffektiv ivaerksaettelse af IBC. Arbejdet vil koncentrere sig om funktioner, der som foelge af deres udbredte anvendelse udgoer en afgoerende udgiftsfaktor.

    II.2. IBC-programmeringsinfrastruktur

    Formaal

    Paa grundlag af de fremskridt inden for programmel-teknologien i almindelighed, som foelger af det grundlaeggende arbejde, der er udfoert andetsteds, er formaalet her at opnaa stoerre fremskridt med hensyn til programmelinfrastruktur inden for telekommunikation, saa man behersker hele systemintegrationen og de dermed forbundne krav om netpaalidelighed og -effektivitet.

    II.3. Teknologisk anvendelighed

    Formaal

    Formaalet er at udvikle de teknologiske aspekter i forbindelse med graensefladen mellem menneske og maskine og de menneskelige faktorer, for at lette IBC-brugernes accept i forbindelse med ergonomi og kognitive funktioner af IBC-udstyret.

    II.4. Teknologier, som muliggoer netudvikling

    Formaal

    Formaalet med F & U er at udnytte noegleteknologier til fremstilling af avancerede udviklingsorienterede undersystemer, systemer og net.

    DEL III: STANDARDFORBEREDENDE FUNKTIONSINTEGRATION

    Formaal

    Sigtet med dette arbejde er validering af de standardiseringsbegreber og det standardforberedende arbejde, arbejdet inden for andre felter af RACE resulterer i. Dele af IBC-systemerne og -delsystemerne skal afproeves ved simulering eller forskningsforsoeg, specielt med henblik paa det teknologiske arbejde i forbindelse med udarbejdelse af standardiseringsforslag.

    Standardforberedende funktionsintegration tjener flere vigtige formaal. Det vil blandt andet:

    - give mulighed for at verificere principper, standardiseringsoptioner, paalidelighed, sikkerhed samt andre vaesentlige funktionsegenskaber gennem simulering og afproevning paa forskningsstadiet

    - bidrage til at reducere risici i forbindelse med udvikling og implementering, idet det bliver muligt at lade operatoererne, industrien og i givet fald tjenesteleverandoererne og brugerne vurdere funktionsfaciliteterne

    - demonstrere systemernes driftskompatibilitet samt overholdelsen af standarderne og specifikationerne.

    Arbejdsomraader (1)

    Sigtet med dette arbejde er:

    - at afproeve ny teknologi og nyt udstyr fra projekter i del II af RACE, fra ESPRIT, fra relevante programmer i medlemsstaterne og fra internationale projekter, som en integrerende del af et IBC-system, med henblik paa vurdering af funktionalitet og teknisk/oekonomisk performans

    - at undersoege de relevante performansparametre og konstatere, om det er muligt at opfylde den paagaeldende funktionsenheds specifikationer som defineret i forbindelse med del I-aktiviteterne.

    III.1. Afproevningsredskaber

    Formaal

    Sigtet med arbejdet her at udvikle afproevningsredskaber i forbindelse med faerdiggoerelse til salg af operationelle IBC-komponenter eller delsystemer med henblik paa at afproeve designbegreber, funktionsgrupper eller protokoller. Maalet er at bidrage til en detailforbedring af funktionsspecifikationerne og/eller at afproeve standardforslag.

    III.2. Udvikling af forsoegsordninger for IBC-anvendelse

    Formaal

    Hvis IBC-tjenesteydelserne skal indfoeres hurtigt, er det noedvendigt, at den usikkerhed og de risici, som er knyttet til nye tjenester, formindskes. Et vigtigt element i denne forbindelse er, at der hurtigt udvikles forsoegssituationer, hvor tjenesteydelsesleverandoerer, netoperatoerer og brugere befinder sig under forhold, hvor IBC-forsoegsprodukter kan afproeves af brugere og tjenesteydelsesleverandoerer. Sigtet med arbejdet paa dette omraade er at yde bidrag til udvikling af saadanne forsoegssituationer og til udnyttelse af resultaterne for at fremskynde forstaaelsen i Faellesskabet for de saerlige egenskaber ved kommerciel udnyttelse af IBC.

    (1) Det fulde RACE-arbejdsprogram er et detaljeret teknisk dokument, der udvikler sig i takt med det teknologiske fremskridt og indfoerelsen af integreret bredbaandskommunikation (IBC), der tager hensyn til, at det tjenesteintegrerede digitalnet, der er under udvikling, giver et bedre indtryk af efterspoergselsspecifikationerne. Det forelaegges hvert aar Forvaltningskomitéen til godkendelse.

    (1) Arbejdet i denne del af RACE-programmet forventes ikke at fungere som demonstrationsprojekter eller markforsoeg. Saadanne forsoeg samt prototypeanlaeg er noedvendige, foer man kan gaa i gang med en operationel implementering af et harmoniseret saet IBC-tjenester, men dette arbejde ligger uden for RACE-programmets rammer med hensyn til sigte og omfang.

    Top