31987D0066

*****

RAADETS AFGOERELSE

af 19. januar 1987

om godtagelse af tilsagn i forbindelse med importen af binde- og pressegarn med oprindelse i Brasilien og Mexico og om slutning af undersoegelserne

(87/66/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 10,

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter konsultationer i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. Procedure

(1) Kommissionen sluttede i september 1977 (2) den antidumping-/antisubsidieprocedure, der blev indledt den 14. april 1977 (3) vedroerende importen af binde- og pressegarn med oprindelse i Brasilien og Mexico, fordi de paagaeldende brasilianske og mexikanske producenter afgav tilsagn, som Kommissionen fandt tilfredsstillende.

I marts 1985 gav Kommissionen meddelelse (4) om det forestaaende ophoer af gyldighedsperioden for disse tilsagn i henhold til artikel 15 i forordning (EOEF) nr. 2176/84.

(2) Kommissionen modtog derefter en anmodning om fornyet undersoegelse fra kontaktudvalget for Faellesskabets reb- og tovvaerksindustrier (Eurocord), der tegnede sig for stort set hele produktionen af den paagaeldende vare i De Ti. Paa baggrund af Faellesskabets forestaaende udvidelse tilsluttede de portugisiske producenter sig anmodningen.

Efter at have fastslaaet, at der forelaa tilstraekkelige beviser til at begrunde en fornyet undersoegelse, offentliggjorde Kommissionen i december 1985 (5) en meddelelse om genoptagelse af antidumping-/antisubsidieproceduren vedroerende importen af binde- og pressegarn henhoerende under pos. ex 59.04 i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer ex 59.04-31, med oprindelse i Brasilien og Mexico og indledte en undersoegelse.

(3) Kommissionen underrettede officielt de eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af sagen, samt repraesentanter for eksportlandene og faellesskabsproducenterne og gav de direkte beroerte parter lejlighed til at tilkendegive deres mening skriftligt og til at anmode om at blive hoert mundtligt.

De brasilianske producenter/eksportoerer og deres hovedagent i Faellesskabet tilkendegav deres mening skriftligt og anmodede om at blive hoert mundtligt, hvilket blev imoedekommet. Den mexikanske producent/eksportoers salgsagent i Faellesskabet anmodede ogsaa om at blive hoert mundtligt, hvilket blev imoedekommet. Den mexikanske producent/eksportoer tilkendegav imidlertid ikke sin mening skriftligt og besvarede ikke Kommissionens spoergeskema.

De brasilianske myndigheder tilkendegav deres mening skriftligt. De mexikanske myndigheder tilkendegav deres mening skriftligt, men besvarede ikke Kommissionens spoergeskema.

(4) De brasilianske producenter/eksportoerer og deres hovedagent i Faellesskabet anmodede om at faa lejlighed til at moedes med repraesentanter for Eurocord med henblik paa at redegoere for deres modargumenter, hvilket blev imoedekommet.

(5) Der blev ikke fremlagt redegoerelser paa vegne af virksomheder i Faellesskabet, der indkoeber eller forarbejder binde- og pressegarn.

(6) Kommissionen indhentede og efterproevede alle oplysninger, som den ansaa for noedvendige med henblik paa at traeffe en foreloebig afgoerelse og aflagde kontrolbesoeg hos:

a) Producenter i Faellesskabet

Belgien:

NV Ostend Stores and Ropeworks SA (Oostende),

Danmark:

L. P. Weidemann & Soenner (Rudkoebing),

Frankrig:

Bihr Frères SA (Xertigny),

Cie Boussac Saint Frères (St. Ouen),

Vert Gazon (Valenciennes),

Irland:

Irish Ropes Ltd (Kildare).

b) Producenter/eksportoerer i Brasilien

Brascorda, João Pessoa (Paraíba),

Cisaf, Natal (Rio Grande do Norte),

Cisal, João Pessoa (Paraíba),

Cosibra, João Pessoa (Paraíba),

Fibrasa, João Pessoa (Paraíba),

Sisalana, Salvador (Baía),

Stella Azzurra, Salvador (Baía).

c) De brasilianske producenters/eksportoerers agent

Vendcord Ltd, Farnham (Det forenede Kongerige).

(7) Efter offentliggoerelsen af meddelelsen om genoptagelse af proceduren anmodede de brasilianske myndigheder om konsultationer med Kommissionen, inden der blev foretaget kontrol paa stedet. Kommissionen imoedekom imidlertid ikke anmodningen, da GATT's antidumpingkodeks ikke indeholder bestemmelser om konsultationer med myndighederne i et eksportland, der er involveret i en antidumpingprocedure. Med hensyn til procedurens antisubsidieaspekter er det i artikel 3, stk. 1, i aftalen om fortolkning og anvendelse af artikel VI, XVI og XXIII i Den almindelige overenskomst om Told og Udenrigshandel fastsat, at der skal gives rimelig mulighed for at afholde konsultationer, naar en procedure indledes. I naervaerende sag besluttede Kommissionen imidlertid ikke at indlede en ny anti-subsidieprocedure, men at foretage en fornyet undersoegelse af allerede gaeldende foranstaltninger som omhandlet i artikel 15 i forordning (EOEF) nr. 2176/84 og i artikel 4, stk. 7 og 9, i naevnte aftale. Der er derfor ikke nogen forpligtelse til at indlede konsultationer i medfoer af artikel 3, stk. 1, i aftalen.

De brasilianske myndigheder fik lejlighed til at droefte de lovmaessige rammer for genoptagelsen med Kommissionen.

(8) Undersoegelsen vedroerende dumping, subsidier og prisunderbud omfattede perioden fra den 1. juli 1983 til den 30. november 1985.

B. Dumping

a) Brasilien

i) Normal vaerdi

(9) Da den paagaeldende vare ikke solgtes i betydelige maengder paa hjemmemarkedet i eksportlandet, fastlagde Kommissionen den normale vaerdi paa grundlag af den beregnede vaerdi, som blev fastsat ved sammenlaegning af produktionsomkostninger og en rimelig margen for fortjeneste.

(10) For hvert af de beroerte selskaber blev produktionsomkostningerne beregnet paa grundlag af alle omkostninger i normal handel, baade faste og variable, i oprindelseslandet, til materialer og fremstilling.

(11) I et forsoeg paa at beregne et rimeligt beloeb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt for fortjeneste anmodede Kommissionen virksomhederne om at foreslaa en vare, der i saa hoej grad som muligt svarede til det binde- og pressegarn, som blev produceret og afsat i Brasilien. De fleste virksomheder mente ikke, at de kunne komme med et saadant forslag, da samme vare ikke fandtes. Kommissionen modtog imidlertid oplysninger om salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger i et selskab, der er forretningsmaessigt forbundet med en af de beroerte producenter/eksportoerer, og som producerer bomuldsgarn, som de i et vist omfang ansaa for at svare til binde- og pressegarn, specielt i forbindelse med afsaetningen. Kommissionen godtog ikke forslaget, da der efter dens opfattelse ikke blev fremlagt tilstraekkeligt bevis for, at bomuldsgarn og binde- og pressegarn svarer til hinanden. Endvidere er afsaetningen kun et af de mange elementer, der indgaar i kategorien salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger. Selv de brasilianske producenter/eksportoerer erkendte, at denne bomuldsgarnsproducents beloeb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger paa hjemmemarkedet var usaedvanligt lavt, dvs. ca. 2 % af omsaetningen.

(12) Som et alternativ blev det foreslaaet, at Kommissionen anvendte det nuvaerende beloeb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger for hver af de brasilianske selskaber ved eksport til Faellesskabet, dvs. ca. 3,5 %. Kommissionen accepterede ikke dette forslag, da det er i modstrid med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2176/84, ifoelge hvilken det kraeves, at der anvendes oplysninger vedroerende oprindelseslandets hjemmemarked, naar den normale vaerdi beregnes.

(13) Med hensyn til fortjenstmargen ansaa de brasilianske producenter/eksportoerer 5 til 8 % for at vaere rimeligt i betragtning af konkurrencen paa faellesskabsmarkedet og det pres, der oeves paa brugerne for at faa dem til at koebe syntetisk garn, der er betydeligt billigere end sisalgarn. Disse argumenter vedroerer imidlertid forholdene uden for eksportlandet og kan ikke tages i betragtning ved fastsaettelse af den normale vaerdi.

(14) Under disse omstaendigheder fandt Kommissionen det rimeligt at anvende de oplysninger, som de brasilianske selskaber gav under kontrolbesoeget, vedroerende de nuvaerende salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og den nuvaerende fortjeneste i forbindelse med fremstilling og salg i Brasilien af samme generelle kategori af varer, dvs. af alle sisalvarer saasom sammenbindingsgarn, reb og taepper.

De brasilianske producenter/eksportoerer imoedegik denne metode af flere aarsager. Det haevdedes, at de regnskaber, som de paagaeldende selskaber fremlagde vedroerende salg paa hjemmemarkedet, burde justeres for at tage hensyn til den ekstremt hoeje inflation i Brasililien. Det anses imidlertid ikke for noedvendigt, at der tages saerskilt hensyn til inflationen, naar der paa grundlag af oplysninger vedroerende samme generelle kategori af varer foretages en beregning af det beloeb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og fortjeneste, der skal laegges til omkostningerne til materialer og til fremstilling af de paagaeldende varer. Disse oplysninger, der er taget fra regnskaberne for hele regnskabsaar i undersoegelsesperioden, afspejler normalt inflationen, eftersom inflationens virkninger normalt ikke kun afspejles i hoejere salgspriser, men ogsaa i producenternes omkostninger, hvad enten det drejer sig om raastoffer, loenninger eller generalomkostninger.

De brasilianske selskaber haevede desuden, at det med de oplysninger, der var til Kommissionens raadighed, ikke var muligt at tage hensyn til elementer, der normalt skulle ses bort fra ved fastsaettelsen af den normale vaerdi for den paagaeldende vare, og som vedroerte en raekke varer, herunder ogsaa varer, som de ansaa for at vaere meget forskellige fra den paagaeldende vare. Det blev paastaaet, at det derfor ikke var muligt for hvert enkelt selskab at beregne, hvad den normale vaerdi ville have vaeret, hvis de brasilianske producenter havde solgt deres varer paa hjemmemarkedet, da de foreloebige resultater af Kommissionens undersoegelse viste usaedvanlig stor forskel mellem de normale vaerdier.

Herefter fremlagde de brasilianske selskaber yderligere oplysninger vedroerende en mere snaever kategori af varer, eftér at de foreloebige resultater af undersoegelsen var blevet forelagt, med henblik paa at faa beregnet salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger saavel som fortjeneste alene for den paagaeldende vare. Der blev ogsaa fremlagt nye beviser vedroerende direkte salgsudgifter og fortjeneste.

De nye beviser var imidlertid kun delvise og kunne paa dette stadium af undersoegelsen ikke laengere efterproeves fuldt ud. Selv om der blev taget hensyn til disse beviser, ville der desuden fortsat vaere betydelige uoverensstemmelser i den normale vaerdi, der saaledes beregnedes for hvert af selskaberne.

Kommissionen forelagde de beroerte selskaber muligheden af at fastsaette den normale vaerdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i forordning (EOEF) nr. 2176/84, dvs. ved sammenligning af priserne ved eksport til Faellesskabet med priserne ved eksport til tredjelande, saerlig til Amerikas Forenede Stater, hvor forholdene synes at vaere saadanne, at det er usandsynligt, at der finder dumping sted. De paagaeldende selskaber syntes imidlertid ikke at vaere indstillet paa den nye undersoegelse, dette ville have kraevet.

Kommissionen besluttede derfor at fastlaegge den normale vaerdi paa grundlag af produktionsomkostninger plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste for samme generelle kategori af varer, dvs. alle sisalvarer.

ii) Eksportpris

(15) Eksportpriserne blev fastlagt paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt for varer, der solgtes til eksport til Faellesskabet.

iii) Sammenligning

(16) Ved sammenligningen af den normale vaerdi med hver enkelt eksporttransaktion tog Kommissionen i fornoedent omfang hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed, specielt forskelle i salgsvilkaar saasom kreditvilkaar, provisioner, transport-, oplagrings-, haandterings- og toldbehandlingsomkostninger.

Til alle sammenligninger anvendtes priser ab fabrik.

iv) Dumpingmargener

(17) Det fremgaar af ovennaevnte foreloebige undersoegelse af de faktiske forhold, at der finder dumping sted i forbindelse med Cisaf, Cisal, Cosibra, Fibrasa, Sisalana og Stella Azzurra, og at dumpingmargenen er lig med forskellen mellem den fastsatte normale vaerdi og prisen ved eksport til Faellesskabet.

Den vejede gennemsnitlige margen for hver af disse eksportoerer, som den blev beregnet inden forelaeggelsen af de foreloebige resultater af undersoegelsen, varierer som foelger for hvert enkelt selskab:

- Cisaf 14,9 %

- Cisal 4,8 %

- Cosibra 0,2 %

- Fibrasa 30,9 %

- Sisalana 7,3 %

- Stella Azzurra 14,3 %.

b) Mexico

i) Normal vaerdi

(18) Den normale vaerdi blev i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 foreloebig fastlagt paa grundlag af de oplysninger, der var til raadighed, dvs. visse af Cordemex's hjemmemarkedspriser.

ii) Eksportpris

(19) Eksportprisen blev i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 fastlagt paa grundlag af de foreliggende oplysninger, dvs. visse priser, der faktisk var betalt for den vare, der solgtes til eksport til Faellesskabet.

iii) Sammenligning

(20) Den normale vaerdi blev sammenlignet med den eksportpris, der anvendtes i det tilsvarende tidsrum.

Til alle sammenligninger anvendtes priser ab fabrik. iv) Dumpingmargen

(21) Det fremgaar af ovennaevnte foreloebige undersoegelse af de faktiske forhold, at der finder dumping sted i forbindelse med Cordemex, og at dumpingmargenen er lig med forskellen mellem den fastsatte normale vaerdi og prisen ved eksport til Faellesskabet. Den saaledes fastsatte margen er paa 11,7 %.

C. Subsidier tildelt af de brasilianske myndigheder

i) Finansieringsordning med praeferencesatser for eksport af binde- og pressegarn

(22) aa) I henhold til denne finansieringsordning kunne producenter/eksportoerer i perioden fra 21. januar 1981 til 1. januar 1984 faa driftskapital til produktionen af forarbejdede varer til eksport paa grundlag af den brasilianske centralbanks resolution nr. 674 af 21. januar 1981, aendret ved resolution nr. 832 af 10. juni 1983. Stoerrelsen af disse laan til praeferencerentesatser, der kunne opnaas paa et saerligt tidspunkt, afhang af vaerdien af de brasilianske producenters eksport af den paagaeldende vare i det foregaaende aar.

Under punkt 5.3 i Kommissionens afgoerelse 85/233/EOEF af 16. april 1985 om slutning af antisubsidieproceduren vedroerende importen af sojakager med oprindelse i Brasilien (1) blev det fastslaaet, at finansiering i henhold til resolution nr. 674 udgjorde subsidier ved eksport, eftersom de brasilianske producenters finansielle fortjeneste var en byrde for den brasilianske statskasse. De banker, der administrerer programmet for regeringen, opnaar en lavere refinansieringsrente fra centralbanken end den effektive rente paa justerbare statsobligationer, som repraesenterer den pris paa penge, der maa betales af den brasilianske regering.

bb) Finansieringsprogrammet blev omformuleret ved resolution nr. 882 og 884 af 21. december 1983, saaledes at selskaberne i perioden fra 2. januar til 20. august 1984 ikke kun betalte fuld valutaudligning for den hoeje inflation, men ogsaa en rente paa 3 % af laanebeloebet.

Finansiering i henhold til vilkaar og betingelser i disse resolutioner udgoer derfor ikke subsidier i den beroerte periode, da der ikke var tale om nogen byrde for statskassen.

cc) Ved resolution nr. 950 af 21. august 1984 blev programmet igen aendret, og det bestemtes, at selskaberne i perioden fra 21. august 1984 til 2. maj 1985 skulle betale fuld valutakompensation plus markedsrentesatsen minus 10 % udligning, som det haevdedes blev indfoert for at goere indenlandske laan konkurrencedygtige med udenlandske laan. Ved resolution nr. 1009 af 2. maj 1985 blev udligningssatsen forhoejet til 15 %. Efter de foreliggende oplysninger er denne ordning stadig gaeldende.

Det konstateredes under undersoegelsen, at Finex, en fond til eksportfinansiering, der er oprettet som en del af den brasilianske centralbank paa grundlag af lov nr. 5025 af 10. juni 1966, betalte udligningssatsen til de banker, som ydede selskaberne laanene. Det maa derfor fastslaas, at denne finansiering af udligningen udgoer eksportsubsidier.

dd) Paa grundlag af de oplysninger, der indsamledes under undersoegelsen, konstateredes det, at de paagaeldende producenter/eksportoerer var omfattet af finansieringsordningen med praeferencesatser i forbindelse med deres eksport af binde- og pressegarn til Faellesskabet. I 1983/1984 og 1984/1985 var eksportsubsidierne udtrykt som en procentdel (vejet gennemsnit) af vaerdien af den vare, der eksporteredes til Faellesskabet, frit Faellesskabets graense, som foelger:

- Brascorda 5,00 %

- Cisaf 6,05 %

- Cisal 4,20 %

- Cosibra 1,99 %

- Fibrasa 1,55 %

- Sisalana 2,44 %

- Stella Azzurra 1,12 %.

ii) Skattefritagelse for indtaegter i forbindelse med eksport

(23) I henhold til lovdekret nr. 1158 af 16. marts 1971, hvis gyldighedsperiode blev forlaenget ved lovdekret nr. 1598 af 26. december 1977 og nr. 2134 af 26. juni 1986, kan selskaber opnaa skattefritagelse for fortjeneste, der opnaas ved deres eksport, ved at der fra den fortjeneste, der er paalagt indkomstskat, traekkes en procentdel, som svarer til den procentdel, der udgoeres af vaerdien af eksporten af forarbejdede varer divideret med firmaets samlede indtaegter. En saadan fordel udgoer eksportsubsidier i henhold til litra e) i bilaget »Liste over eksempler paa eksportsubsidier« til forordning (EOEF) nr. 2176/84.

Det argument, de brasilianske myndigheder fremfoerer, nemlig at denne skattefritagelse ikke udgoer eksportsubsidier, fordi den betyder nedsaettelse af den globale skat, som modtageren skal betale, er uholdbart. I denne forbindelse er den afgoerende faktor ikke den metode, som myndighederne anvender ved beregningen af modtagerens fordel, men et spoergsmaal, om hvorvidt fordelen er specielt forbundet med indtaegterne fra eksport i modsaetning til indtaegterne fra salg paa hjemmemarkedet.

Det konstateres, at de beroerte producenter/eksportoerer i 1983/1984 og 1984/1985 opnaaede disse eksportsubsidier, der udtrykt som en procentdel (vejet gennemsnit) af vaerdien af den vare, der eksporteredes til Faellesskabet, frit Faellesskabets graense, var foelgende:

- Brascorda 0,90 %

- Cisaf 0,07 %

- Cosibra 2,33 %

- Fibrasa 1,23 %

- Sisalana 2,21 %

- Stella Azzura 5,07 %.

iii) Skattefordele ved eksport af forarbejdede varer (kaldet IPI-skattefradragsordning)

(24) I henhold til lovdekret nr. 491 af 5. marts 1969 kunne brasilianske eksportoerer af forarbejdede varer opnaa et skattefradrag, der beregnedes paa grundlag af den justerede fob fakturavaerdi af de eksporterede varer. Et saadant fradrag skulle foerst og fremmest fraregnes beloebet for »skat paa industrivarer« (IPI), som paalaegges ved transaktioner paa hjemmemarkedet. Det kunne ogsaa fraktraekkes ved betalingen af andre forbundsskatter eller anvendes paa andre maader, der skulle fastsaettes ved saerlige bestemmelser. Den nominelle sats blev gradvist reduceret fra 11 % i 1982, og fradragsordningen ophoerte den 1. maj 1985 ved Portaria MF nr. 176 af 12. september 1984. Dette skattefradrag udgjorde subsidier, da det gav modtageren en finansiel fordel og udgjorde en byrde for statskassen. Hverken myndighederne eller de beroerte selskaber benaegtede, at denne fordel udgjorde eksportsubsidier.

Ifoelge de oplysninger, der indsamledes under undersoegelsen, var de paagaeldende producenter/eksportoerer omfattet af denne skattefradragsordning i undersoegelsesperioden. Eksportsubsidierne udtrykt som en procentdel (vejet gennemsnit) af vaerdien af den vare, der eksporteredes til Faellesskabet, frit Faellesskabets graense, var foelgende:

- Brascorda 3,87 %

- Cisaf 2,86 %

- Cisal 5,86 %

- Cosibra 3,28 %

- Fibrasa 4,62 %

- Sisalana 5,10 %

- Stella Azzurra 3,91 %.

.

iv) De samlede eksportsubsidier, der er modtaget

(25) De samlede eksportsubsidier, som de brasilianske selskaber har modtaget, udtrykt, som en procentdel af vaerdien af den paagaeldende varer, der eksporteres til Faellesskabet, frit Faellesskabets graense, var foelgende:

- Brascorda 5,90 %

- Cisaf 6,12 %

- Cisal 4,20 %

- Cosibra 4,32 %

- Fibrasa 2,78 %

- Sisalana 4,65 %

- Stella Azzurra 6,19 %.

Disse stoerrelser omfatter ikke eksportsubsidier i form af IPI-skattekreditpraemien, da denne ordning ophoerte den 1. maj 1985. Endvidere er der ikke taget hensyn til eksportsubsidier, som de brasilianske producenter af sisalgarn maatte have modtaget i 1985/1986, da kun en del af dette aar faldt ind under undersoegelsesperioden, og der derfor ikke var repraesentative tal til raadighed.

D. Skade og trussel om skade

(26) For saa vidt angaar dumpingimportens og den subsidierede imports skadelige virkninger, fremgaar det af de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, at Faellesskabets import af binde- og pressegarn fra Brasilien og Mexico som beregnet pr. 31. december 1985 udgjorde 20 732 tons i 1981/1982. Efter et fald i 1982/1983 til 16 914 tons steg importen igen til 20 416 tons i 1983/1984 og faldt til 19 464 tons i 1984/1985, dvs. til et niveau, der var 6,1 % lavere end i 1981/1982.

Denne udvikling svarer til en foroegelse af disse varers andel af markedet fra 25,0 % i 1981/1982 til 29,4 % i 1984/1985, hvormimod forbruget faldt fra 83 078 tons til 66 053 tons, dvs. med 20,5 % i samme periode.

(27) For saa vidt angaar importen af den paagaeldende vare med oprindelse i Brasilien, konstateredes det, at den steg fra 12 611 tons i 1981/1982 til 18 390 tons i 1984/1985, dvs. med 45,8 %. Importen af varer med oprindelse i Mexico faldt imidlertid i samme periode fra 8 121 tons til 1 074 tons, dvs. med 86,7 %.

Denne udvikling svarer til en foroegelse af de brasilianske varers andel af markedet fra 15,2 % i 1981/1982 til 27,8 % i 1984/1985, men et fald i de mexikanske varers andel af markedet fra 9,8 % i 1981/1982 til 1,6 % i 1984/1985.

(28) Det konstateredes at de fleste af de tilbageblevne faellesskabsproducenter siden 1978 havde importeret betydelige maengder af den paagaeldende vare med oprindelse i Brasilien for at reducere deres brasilianske konkurrenters pres paa kunderne. Det konstateredes ligeledes i forbindelse med undersoegelsen, at alle producenter videresolgte den importerede vare til samme pris som deres egen vare. I betragtning af, at faellesskabsproducenterne foretog denne import i et forsoeg paa at forsvare deres egen position under meget vanskelige markedsvilkaar, og at flere producenter trods disse bestraebelser var tvunget til at lukke fabrikker, anses det for at vaere rimeligt, at de ikke udelukkes ved vurderingen af skadens omfang.

For saa hvidt angaar prisunderbud og pristryk, anses det imidlertid for passende hovedsagelig at foretage fastsaettelser med hensyn til forholdene paa den del af faellesskabsmarkedet, hvor faellesskabsvarerne naesten udelukkende stammede fra en producent, som ikke selv importerede varen fra Brasilien.

(29) Ved undersoegelsen af dumpingimportens og den subsidierede imports indvirkning paa den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet konstateredes det, at produktionen i Faellesskabet faldt fra 42 365 tons i 1981/1982 til 31 772 tons i 1984/1985, dvs. med 25,0 %, og at der var en betydelig underudnyttelse af produktionscapaciteten produktionskapaciteten 30 % uudnyttet kapacitet). Desuden faldt markedsandelen for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet fra 43,6 % i 1981/1982 til 36,5 % i 1984/1985, medens der i modsaetning hertil var en stigning i den samlede markedsandel for varer med oprindelse i Brasilien og Mexico.

(30) Hvad angaar de priser, som den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet praktiserede, konstateredes det, at de laa 11 % lavere end de priser, som den eneste producent, der ikke importerede varen med oprindelse i Brasilien til Faellesskabet beregnede sig, og at han maatte reducere sin listepriser i 1984/1985 med gennemsnitlig 9 %, saaledes at han ikke var i stand til at daekke sine stigende produktionsomkostninger.

(31) Med hensyn til faellesskabsproducenternes fortjeneste konstateredes der en betydelig negativ udvikling mellem 1981/1982 og 1984/1985, specielt hvad angaar producenter i Belgien og Frankrig. Det konstateredes ligeledes, at fem fabrikker havde maattet lukke i Belgien, Tyskland, Irland og Nederlandene, og at antallet af beskaeftigede i sisalgarnproduktionen i Faellesskabet var reduceret med halvdelen i denne periode. Kommissionen fastslog derfor, at importen af varen med oprindelse i Brasilien paafoerte den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade.

(32) Paa baggrund af kriterierne i artikel 4, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2176/84 undersoegte Kommissionen endvidere , hvorvidt denne import ogsaa udgjorde en trussel om skade. Det blev saaledes fastslaaet, at der var en betydelig stigning i dumpingimporten og den subsidierede import fra Brasilien i perioden fra 1982 til 1985, og at de brasilianske producenter/eksportoerer, der var omfattet af undersoegelsen, havde en betydelig uudnyttet produktionskapacitet (ca. 26 %). Det konstateredes ogsaa, at et andet selskab var begyndt at fremstille og eksportere binde- og pressegarn. Hverken i Brasilien eller i Faellesskabet kraeves der saerlige lempelser, hvis producenter/eksportoerer beslutter sig til at eksportere stoerre maengder til Faellesskabet.

For saa vdt angaar subsidierne, kan producenter/eksportoerer af den paagaeldende vare fortsat omfattes af finansieringsordningen med praeferencesatser og opnaa skattefritagelse for indtaegter i forbindelse med eksport af denne vare til Faellesskabet.

Hvad angaar den paagaeldende vare med oprindelse i Mexico, fastslog Kommissionen imidlertid, at denne import ikke foraarsagede vaesentlig skade i betragtning af den staerke nedgang i maengde og markedsandel.

(33) Kommissionen har undersoegt om der er foraarsaget skade paa grund af andre faktorer saasom nedgangen i forbruget i Faellesskabet, der bl.a. skyldes, at sisalgarn erstattes med syntetisk garn. Det er imidlertid godtgjort, at denne nedgang har paavirket produktionen i Faellesskabet mere, end den har paavirket dumpingimporten og den subsidierede import.

Omfanget af dumpingimporten og den subsidierede import fra Brasilien og dens indvirkning paa den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet har foranlediget Kommissionen til at fastslaa, at importen af de paagaeldende varer med oprindelse i dette land saerskilt betragtet maa anses for at have paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade. Endvidere er det opfattelsen, at udloebet af de foranstaltninger, der blev truffet i 1977, igen vil foere til skade eller trussel om skade, saerlig i lyset af de oplysninger, der er anfoert under nr. 32.

E. Faellesskabets interesser

(34) Paa vegne af de brasilianske producenter/eksportoerer og deres hovedagent i Faellesskabet fremfoertes det argument, at det ikke ville vaere i Faellesskabets interesse, at der blev grebet ind, hovedsagelig fordi den region i Brasilien, hvori den paagaeldende industri er beliggende, er staerkt afhaengig af produktionen af sisalfibre og -garn og derfor burde gives praeferencebehandling.

Kommissionen fandt, at argumentet maa undersoeges paa baggrund af artikel 13 i GATT's antidumpingkodeks, hvori det hedder, at de udviklede lande specielt maa tage hensyn til udviklingslandenes saerlige situation, naar de paataenker at anvende antidumpingforanstaltninger. Det er i saerdeleshed bestemt, at mulighederne for konstruktive loesninger skal udnyttes, inden der anvendes antidumpingtold, naar en saadan anvendelse ville kunne beroere udviklingslandenes vaesentlige interesser. Det fremgaar af denne artikel, at der boer tages hensyn til eksportlandenes udviklingsstadium, naar det undersoeges hvilke foranstaltninger, der er bedst egnede i en bestemt, sag, men at dette ikke skal vaere afgoerende for, hvorvidt det overhovedet er noedvendigt at traeffe beskyttelsesforanstaltninger. En saadan fortolkning er ogsaa paa linje med artikel 14 i aftalen om fortolkning og anvendelse af artikel VI, XVI og XXIII i GATT.

(35) Det blev ogsaa fremfoert, at told eller andre midler enten vil udelukke brasiliansk garn fra faellesskabsmarkedet eller resultere i hoejere priser til ugunst for Faellesskabets landbrugere.

Dette argument kan generelt ikke accepteres, fordi beskyttelsesforanstaltninger ikke er bestemt til at udelukke importerede varer fra faellesskabsmarkedet, men kun til at fjerne den skade, der forvoldes af varer, som importeres i illoyal handel. Der blev endvidere ikke fremlagt noget bevis for, at en foranstaltning til at fjerne skaden i denne sag vil kunne udelukke den brasilianske vare fra faellesskabsmarkedet. Med hensyn til paastanden om, at der vil ske en stigning i landbrugernes omkostninger, saafremt der indfoeres foranstaltninger, vil en saadan stigning vaere ubetydelig i forhold til deres samlede udgifter. Det maa i denne forbindelse understreges, at Kommissionen ikke har faaet forelagt skriftlige redegoerelser paa vegne af brugere af den paagaeldende vare.

I betragtning af de alvorlige vanskeligheder, hvori den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet befinder sig, er Kommissionen derfor naaet, til den konklusion, at det er i Faellesskabets interesse, at der gribes ind over for importen fra Brasilien, i det mindste saa laenge omlaegningen af produktionen fra sisalgarn til syntetisk garn ikke er gennemfoert inden for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Ifoelge resultaterne af undersoegelserne vedroerende den skade, der er forvoldt af dumpingimporten og den subsidierede import fra Brasilien, vil en saadan skade kunne afboedes i tilstraekkelig grad ved neutralisering af det pristryk, der konstateredes som vaerende af en stoerrelsesorden paa 9 % (se under nr. 30).

Med hensyn til importen af varer med oprindelse i Mexico vil det vaere hensigtsmaessigt at opretholde de eksisterende foranstaltninger, da den mexicanske producent tidligere eksporterede betydelige maengder til Faellesskabet, og da det er sandsynligt, at han stadig er i stand til at genoptage saadanne forsyninger. Da den mexicanske producent/eksportoer ikke samarbejdede med Kommissionen ved undersoegelsen, foreligger der ikke beviser paa det modsatte.

En fornyelse af tilsagnene synes at vaere i Faellesskabets interesse, da den vil udelukke trussel om skade.

F. Tilsagn

(36) De brasilianske producenter/eksportoerer af binde- og pressegarn er blevet underretet om de vigtigste resultater af den foreloebige undersoegelse og har fremsat bemaerkninger hertil. Trods indsigeler, der hovedsagelig blev rejst imod beregningerne af dumpingens omfang, var de rede til at afgive tilsagn vedroerende deres eksport til Faellesskabet. Kommissionen fandt, at de nye vilkaar i disse tilsagn kunne godtages. Under disse omstaendigheder kan undersoegelsen vedroerende importen af binde- og pressegarn med oprindelse i Brasilien sluttes, uden at der indfoeres antidumping- eller udligningstold.

Hvad angaar importen af den paagaeldende vare med oprindelse i Mexico, fik Kommissionen meddelelse om, at Cordemex ikke har til hensigt at opsige det tilsagn, der blev afgivet i 1977.

Der blev gjort indsigelse mod denne afgoerelse i Det raadgivende Udvalg -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

De tilsagn, der er afgivet af:

- Brascorda, João Pessoa (Paraíba)

- Cisaf, Natal (Rio Grande do Norte)

- Cisal, João Pessoa (Paraíba)

- Cosibra, João Pessoa (Paraíba)

- Fibrasa, João Pessoa (Paraíba)

- Fisalplast, Salvador (Baía)

- Sisalana, Salvador (Baía)

- Stella Azzurra, Salvador (Baía)

i forbindelse med antidumping/antisubsidieundersoegelsen vedroerende importen af binde- og pressegarn af sisal til landbrugsmaskiner, henhoerende under pos. ex 59.04 i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer ex 59.04-31, med oprindelse i Brasilien, godtages herved.

Artikel 2

Godtagelsen af det tilsagn, der blev afgivet af Cordemex (Mexico) i 1977 i forbindelse med antidumping/antisubsidieundersoegelsen vedroerende importen af binde- og pressegarn af sisal til landbrugsmaskiner, henhoerende under pos. ex 59.04 i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-Nummer ex 59.04-31, med oprindelse i Mexico, fornys herved. Artikel 3

De i artikel 1 og 2 naevnte undersoegelser sluttes.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. januar 1987.

Paa Raadets vegne

P. DE KEERSMAEKER

Formand

(1) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 1.

(2) EFT nr. C 216 af 9. 9. 1977, s. 2.

(3) EFT nr. C 89 af 14. 4. 1977, s. 5.

(4) EFT nr. C 80 af 28. 3. 1985, s. 3.

(5) EFT nr. C 315 af 6. 12. 1985, s. 2.

(1) EFT nr. L 106 af 18. 4. 1985, s. 19.