31986R2640

*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2640/86

af 21. august 1986

om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 11,

efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. Procedure

(1) Kommissionen modtog i juli 1985 en klage, indgivet af Committee of European Copier Manufacturers (CECOM) paa vegne af producenter, hvis samlede produktion udgoer en vaesentlig del af produktionen i Faellesskabet af den paagaeldende vare. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted og forvoldtes vaesentlig skade som foelge heraf, hvilket ansaas for tilstraekkeligt til at begrunde ivaerksaettelsen af en procedure. Kommissionen offentliggjorde derfor en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende Faellesskabets import af PPC-fotokopieringsapparater, henhoerende under pos. 90.10 A i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer 90.10-22, med oprindelse i Japan og indledte en undersoegelse.

(2) Kommissionen underrettede officielt de eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af sagen, samt repraesentanter for eksportlandet og klagerne og gav de direkte beroerte parter lejlighed til at tilkendegive deres mening skriftligt og til at anmode om at blive hoert mundtligt.

Alle de kendte japanske eksportoerer, nogle importoerer og alle kendte producenter i Faellesskabet tilkendegav deres mening skriftligt. Alle de eksportoerer og importoerer, der gav sig til kende over for Kommissionen, anmodede om at blive hoert mundtligt.

Der blev ogsaa fremlagt redegoerelser paa vegne af en raekke organisationer, der repraesenterer koebere i Faellesskabet af den paagaeldende vare.

(3) Kommissionen indhentede og efterproevede alle oplysninger, som den ansaa for noedvendige med henblik paa at traeffe en foreloebig afgoerelse, og aflagde kontrolbesoeg hos:

a) Producenter i Faellesskabet:

Develop, Dr. Eisbein GmbH, Tyskland,

Océ Nederland BV, Nederlandene,

Ing. C. Olivetti & C. SpA, Italien,

Rank Xerox Ltd, Det forenede Kongerige og Nederlandene,

Tetras SA, Frankrig;

b) Eksportoerer i Japan:

Canon Inc. Tokyo,

Copyer Co Ltd, Tokyo,

Fuji Xerox Co. Ltd, Tokyo,

Konishiroku Photo Industry Co., Tokyo,

Kyocera Corporation, Tokyo,

Matsushita Electric Industrial, Osaka,

Minolta Camera Co. Ltd, Osaka,

Mita Industrial Co. Ltd, Osaka,

Ricoh Company Ltd, Tokyo,

Sanyo Electric Co. Ltd, Osaka,

Sharp Corporation, Osaka,

Toshiba Corporation, Tokyo;

c) Importoerer i Faellesskabet:

Canon (France) SA, Frankrig,

Canon Copylux GmbH, Tyskland,

Canon (UK) Ltd, Det forenede Kongerige,

Minolta (France) SA, Frankrig,

Minolta Germany GmbH, Tyskland,

Minolta (UK) Ltd, Det forenede Kongerige,

Mita Copystar Ltd, Det forenede Kongerige,

Mita Italia SpA, Italien,

Panasonic Deutschland GmbH, Tyskland,

Ricoh Deutschland GmbH, Tyskland,

Ricoh Netherlands BV, Nederlandene,

Ricoh UK Ltd, Det forenede Kongerige,

Sanyo Buero Electronic Europa Vertriebs GmbH, Tyskland,

Sharp Electronics Europe GmbH, Tyskland,

Sharp UK Ltd, Det forenede Kongerige,

Toshiba Europa GmbH, Tyskland,

U-Bix (France) SA, Frankrig,

U-Bix International GmbH, Tyskland,

U-Bix (UK) Ltd, Det forenede Kongerige,

Yashica Kyocera GmbH, Tyskland,

Agfa-Gevaert NV, Belgien,

Fratelli Milani Srl, Italien,

Gestetner Holdings Ltd, Det forenede Kongerige,

Kalle GmbH, Tyskland,

Lion Office Ltd, Det forenede Kongerige,

Nashua (UK) Ltd, Det forenede Kongerige,

Nashua GmbH, Tyskland,

Regma Systèmes SA, Frankrig;

(4) Kommissionen anmodede om og modtog detaljerede skriftlige redegoerelser fra de producenter i Faellesskabet, der havde indgivet klage, eksportoererne og en del af importoererne og efterproevede de fremlagte oplysninger i den udstraekning, det ansaas for paakraevet.

(5) Dumpingundersoegelsen omfattede perioden fra januar til og med juli 1985.

B. Normal vaerdi

(6) For hver af eksportoerernes modeller, der blev solgt i betydelig maengde i normal handel paa hjemmemarkedet, blev den normale vaerdi foreloebigt fastlagt paa grundlag af de vejede gennemsnitlige hjemmemarkedspriser for de paagaeldende modeller.

(7) Trods visse eksportoerers krav herom, fandt Kommissionen, at det ikke ville vaere rimeligt at tage hensyn til overfoerselsprisen mellem forretningsmaessigt forbundne selskaber eller en eksportoers filialer, naar den normale vaerdi blev fastlagt ved hjaelp af hjemmemarkedspriser, da det ikke er disse priser, der er betalt eller skal betales i normal handel for den tilsvarende vare. I overensstemmelse hermed blev kun priser til uafhaengige koebere anvendt ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi.

Nogle eksportoerer gjorde indvending herimod og oplyste, at visse overfoerselspriser laa paa omtrent samme niveau som priserne til visse uafhaengige koebere og derfor kunne anvendes som fastsat i artikel 2, stk. 7, i forordning (EOEF) nr. 2176/84. Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at i tilfaelde hvor en salgsorganisation - som mange af de beroerte eksportoerers - blot er en del af en kollektiv enhed, der er oprettet med henblik paa fremstilling og salg af bestemte varer, finder artikel 2, stk. 7, ikke anvendelse ved overfoerelse af disse varer fra en del af den kollektive enhed til en anden, f.eks. fra fremstilling til salg. Selv om artikel 2, stk. 7, skulle anvendes paa saadanne overfoersler vil Kommissionen under alle omstaendigheder mene, at et saadant salg ikke foregik i normal handel, og at priser og omkostninger i forbindelse hermed ikke noedvendigvis kunne sammenlignes med transaktioner mellem selskaber, der ikke er forretningsmaessigt forbundet. Endvidere omfattede salget til uafhaengige koebere mindst 70 % af alle transaktioner og blev derfor anset for at vaere repraesentativt for hele salget paa hjemmemarkedet.

(8) I de tilfaelde, hvor modeller, som svarede til dem, der solgtes til eksport til Faellesskabet, blev solgt i betydelige maengder paa hjemmemarkedet i referenceperioden til priser, der ikke gav daekning for alle omkostninger, fastsattes den normale vaerdi paa grundlag af det oevrige salg paa hjemmemarkedet. I de tilfaelde, hvor et saadant salg laa under den taerskel paa 5 % af eksporten af disse modeller til Faellesskabet, som er fastsat af Kommissionen i tidligere sager, fastlagde Kommissionen den normale vaerdi paa grundlag af den beregnede vaerdi.

(9) Den beregnede vaerdi blev fastsat ved sammenlaegning af alle omkostninger, baade faste og variable, i oprindelseslandet til materialer og fremstilling samt salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og en rimelig fortjenstmargen. I tilfaelde, hvor salget paa hjemmemarkedet foregik gennem et eller flere datterselskaber, blev der almindeligvis paa grundlag af omsaetningen, foretaget en omkostningsfordeling, som medtog disse selskabers salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger ved fastlaeggelsen af den beregnede vaerdi. I andre tilfaelde blev der foretaget fordelinger paa grundlag af de foreliggende regnskabsoplysninger og den metode, som selskabet selv foreslog. I saadanne tilfaelde paavistes det over for Kommissionen, at den anvendte metode var rimelig og at resultatet ikke afveg vaesentligt fra en fordeling foretaget paa grundlag af omsaetningen.

(10) Med hensyn til spoergsmaalet om fortjenester, tyder de oplysninger, der er til Kommissionens raadighed, paa, at producenterne af PPC-fotokopieringsmaskiner ikke ser paa rentabiliteten af selve apparaterne, altsaa uafhaengigt af de oevrige PPC-fotokopie ringsvarer. Salget af en PPC-fotokopieringsmaskine medfoerer betydelige indtaegter ved salg af forbrugsvarer som f.eks. toner og papir saerlig i Japan, hvor en koeber i praksis synes at vaere henvist til maskinens producent som forsyningskilde for disse varer. Resultatet er, at maskinerne ofte saelges med tab eller med minimal fortjeneste, idet gevinsten fremkommer ved det efterfoelgende salg af forbrugsvarer. Hvor der forelaa oplysninger i relevant form og i noedvendigt omfang under hensyn til de enkelte selskabers omstaendigheder, anvendte Kommissionen fortjenesten ved hver enkelt eksportoers samlede forretning med fotokopieringsmaskiner ved fastlaeggelsen af en beregnet normal vaerdi.

(11) Adskillige eksportoerer haevdede, at salgs-, general- og administrationsomkostningerne for deres salgsselskaber i Japan ikke skulle indgaa i beregningen af den normale vaerdi, hvad enten den baseredes paa en beregnet vaerdi eller paa hjemmemarkedspriser. Disse eksportoerer fremsatte det synspunkt, at saadanne udgifter havde direkte forbindelse med det paagaeldende salg paa hjemmemarkedet og derfor burde vaere tilladt i henhold til artikel 2, stk. 10, litra c), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 og saaledes krytte fastlaeggelsen af den normale vaerdi til fastlaeggelsen af eksportpriserne for eksportoerernes salgsselskaber i Faellesskabet, hvor omkostningerne fratraekkes ved beregningen af eksportpriserne.

(12) Kommissionen finder imidlertid, at udgifterne i disse tilfaelde skal medtages ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi.

For det foerste blev det fastslaaet, at alle de beroerte salgsselskaber udgoer en integreret del af eksportoerernes selskabsstruktur, og at de for de flestes vedkommende kun har funktion som en salgsfilial eller -afdeling. I de tilfaelde, hvor saadanne salgsselskaber havde andre funktioner end salg paa hjemmemarkedet (f.eks. import og videresalg) godtog Kommissionen, at omkostningerne i forbindelse med disse andre funktioner ikke oegede omkostningsandelen ved salget af PPC-fotokopieringsmaskiner, idet fordelingen normalt skete paa grundlag af salgsselskabets samlede omsaetning.

For det andet skal den normale vaerdi baseret paa hjemmemarkedspriser i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2176/84 vaere den pris, der faktisk betaltes i normal handel for samme vare i eksportlandet. Denne pris omfatter salgs-, general- og administrationsomkostninger, som i de paagaeldende eksportoerers tilfaelde er salgs-, general- og administrationsomkostninger for deres indenlandske salgsselskaber. Derfor skal disse salgsselskabers omkostninger, efter Kommissionens opfattelse indgaa i den normale vaerdi.

For det tredje er det, naar den normale vaerdi er baseret paa en beregnet vaerdi, i artikel 2, stk. 3, litra b), under ii), fastsat, at der laegges et rimeligt beloeb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger til produktionsomkostningerne. Hensigten hermed er at faa en fastlaeggelse af den normale vaerdi, som om der havde vaeret salg paa hjemmemarkedet. Hvis et saadant salg paa hjemmemarkedet skal betragtes som salg i normal handel paa det paagaeldende marked, maa priserne afspejle et beloeb, der er lig med det beloeb, som saelger afholder til salgs-, administrations- og generalomkostninger. Eftersom salget i normal handel af PPC-fotokopieringsmaskiner i Japan for stoerstedelens vedkommende foregaar gennem helt ejede eller kontrollerede salgsselskaber, og da disse selskaber fungerer som det producerende selskabs salgsafdeling, er salgs-, administrations- og generalomkostningerne for disse eksportoerers salgsselskaber omkostninger, der maa tages hensyn til ved fastlaeggelsen af den beregnede normale vaerdi for den enkelte eksportoer.

(13) En raekke eksportoerer kraevede, at der blev taget hensyn til bytte-betaling i de tilfaelde, hvor en koeber af en ny maskine giver sin gamle maskine i bytte. Denne betalingsform varierede fra selskab til selskab, men anvendtes almindeligvis kun naar producenten godtog, at den gamle maskine blev fjernet fra markedet. Dette blev gjort af producenten eller dennes forhandler, som modtog maskinen, dens kopieringsenhed eller pladen med maskinens serienummer og saaledes gjorde den ubrugelig i henhold til japansk lovgivning om varesalg.

(14) Kommissionen finder, at en justering af den normale vaerdi for omkostninger i forbindelse med byttehandel ikke er berettiget. Tab ved videresalg eller i naesten alle tilfaelde destruktion af de ibyttetagne maskiner betragtes ikke som en salgsomkostning, der direkte eller alene har forbindelse med det paagaeldende salg. Beloebet kan ikke betragtes som en dekort og er kun et maal for den brugte maskines vaerdi for den beroerte eksportoer. De beroerte eksportoerer gjorde indvendinger imod denne fremgangsmaade og haevdede, at byttehandelbetalingen faktisk var en dekort for at imoedegaa konkurrencen. Kommissionen fandt det imidlertid godtgjort, at der kun blev betalt til den endelige bruger, naar en maskine indgik i en byttehandel, og at der saaledes ikke var tale om dekort eller rabat i forbindelse med det paagaeldende salg, men betaling for vaerdien for producenten af, at en maskine blev fjernet fra markedet. Beloebet var derfor en generalomkostning for den paagaeldende producent, der faldt ind under samme kategori som andre lignende omkostninger som omhandlet i artikel 2, stk. 10, litra c), i forordning (EOEF) nr. 2176/84.

(15) Samme betragtninger blev anvendt i de tilfaelde, hvor en eksportoer kraevede, at der blev taget hensyn til betaling for koebet af udestaaende fordringer i henhold til en leasingkontrakt.

C. Eksportpris

(16) I tilfaelde, hvor japanske producenter eksporterede direkte til uafhaengige importoerer i Faellesskabet, blev eksportpriserne beregnet paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den solgte vare. Eksportoerernes datterselskaber i Faellesskabet solgte imidlertid i en raekke tilfaelde varer til uafhaengige importoerer. I nogle af disse tilfaelde var det klart, at selv om det forretningsmaessigt forbundne selskab ikke paa papiret var importoer, havde det samme funktioner og bar omkostningerne som importoer. Selskabet tog imod ordrer, koebte varen fra eksportoeren og videresolgte den til bl.a. uafhaengige kunder. Disse kunder forhandlede den paagaeldende vare i omraader, almindeligvis de enkelte medlemsstater, hvor eksportoeren ikke havde et datterselskab til import og forhandling.

De fik teknisk bistand og service fra eksportoerens datterselskab i Faellesskabet, som ogsaa brugte betydelige summer paa at markedsfoere den paagaeldende vare i Faellesskabet, baade direkte og gennem ydelse af tilskud til reklame til disse uafhaengige kunder. I disse tilfaelde fandt Kommissionen, at den pris, som den uafhaengige importoer betalte for varen, skulle vaere eksportprisen justeret i henhold til artikel 2, stk. 10, litra c), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 for alle forskelle i salgsvilkaar med hensyn til den sammenlignelige normale vaerdi. Som ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi, blev disse justeringer begraenset til ikke-administrative omkostninger, som var direkte forbundet med det paagaeldende salg. Eftersom eksportoerens datterselskab i Faellesskabet handlede som dennes repraesentant ved saadanne salg, blev eksportprisen endvidere justeret med 5 % for at tage hoejde for en rimelig kommission. Dette tal blev fastsat paa grundlag af de oplysninger, Kommissionen raadede over med hensyn til omkostningerne til en saadan salgskanal.

(17) I andre tilfaelde eksporteredes der til datterselskaber, som indfoerte varen i Faellesskabet, og af et selskab, Fuji Xerox, hvor det importerende selskab i Faellesskabet, Rank Xerox, havde 50 % af aktiebeholdningen. I saadanne tilfaelde blev det i betragtning af forbindelsen mellem eksportoer og importoer anset for rimeligt at beregne eksportpriserne paa grundlag af de priser, hvortil den importerede vare foerste gang videresolgtes til en uafhaengig koeber, idet der blev taget passende hensyn til alle omkostninger, der paaloeb mellem import og videresalg, herunder alle skatter og afgifter. I filfaelde, hvor varerne eksporteredes af Fuji Xerox, blev det gjort gaeldende at overfoerselsprisen fra Fuji Xerox til moderselskabet Rank Xerox, burde betragtes som eksportpris, da parterne haevdede, at den var fastsat uden hensyn til deres indbyrdes forbindelse. Kommissionen fandt imidlertid, at der ikke var hjemmel for, at artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 ikke skulle finde anvendelse ved fastsaettelsen af eksportpriserne som ved ethvert eksportsalg mellem forretningsmaessigt forbundne parter.

(18) I en raekke tilfaelde, saerlig i forbindelse med eksport til OEM-selskaber, (selskaber, som koeber fotokopieringsmaskiner hos ikke-tilknyttede producenter med henblik paa videresalg under eget navn), handler eksportoerernes datterselskaber i Faellesskabet som agenter, idet de behandler ordrer fra, fremsender fakturaer til og modtager betaling fra de paagaeldende kunder. Kommissionen finder det derfor passende paa grundlag af de oplysninger, den raader over, at justere eksportprisen til disse kunder med 5 % for at tage hensyn til et rimeligt beloeb til agentens provision.

(19) Hvad eksportpriserne angaar, efterproevede Kommissionen for hver enkelt eksportoers varer mindst 70 % af alle transaktioner i referenceperioden. Denne maengde blev anset for at vaere repraesentativ for alle eksportoerernes transaktioner i den paagaeldende periode. (20) Et lille antal transaktioner, som der ikke blev taget hensyn til, omfattede udlejning og leasing. Visse eksportoerer anmodede om, at der blev taget hensyn til disse, men Kommissionen fandt, at saadanne transaktioner ikke skulle tages med, da det i nogle tilfaelde var vanskeligt at naa frem til et nettoudbytte pr. maskine for det paagaeldende selskab, og fordi undersoegelsen under alle omstaendigheder havde omfattet mere end 70 % af transaktionerne.

(21) Ved beregningen af eksportpriserne hvor en omkostningsfordeling var noedvendig, blev denne almindeligvis foretaget paa grundlag af omsaetningen, og paa linje med hvad der blev gjort ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi, benyttedes normalt omsaetningen for den samlede PPC-handel. Til formaalet anvendtes generelt omkostninger og omsaetninger i de forretningsmaessigt forbundne importoerers sidste regnskabsaar, og de var foelgelig baseret paa reviderede regnskaber. Nogle importoerer anmodede om, at der blev foretaget en fordeling paa et andet grundlag som f. eks. paa grundlag af fortjenesten paa maskiner i forhold til andre varer, og om at tallene for referenceperioden blev anvendt. Kun hvor Kommissionen modtog fyldestgoerende bevis for, at en anden metode end en fordeling baseret paa omsaetning bedre kunne vise de paaloebne omkostninger, blev en saadan metode anvendt.

(22) Disse fordelte omkostninger omfattede alle administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, herunder reklame, hvad enten den finansieredes af eksportoeren eller af den med denne forbundne importoer. Dekorter, rabatter og vaerdifrie varer blev, hvor det var muligt, fraregnet paa et reelt grundlag for hver enkelt transaktion.

(23) Nogle forretningsmaessigt forbundne importoerer gjorde gaeldende, at omkostningerne mellem import og videresalg varierede efter kundetype. Kun nogle af disse importoerer beviste dette paa tildfredsstillende maade over for Kommissionen, og i disse tilfaelde blev de forskellige omkostningsfordelinger gjort afhaengige af den paagaeldende kundetype. I disse tilfaelde blev fordelingerne normalt foretaget paa grundlag af de forskellige kundetypers individuelle omsaetning.

(24) For at naa frem til en beregnet eksportpris cif Faellesskabets graense, blev der ogsaa foretaget justeringer for Faellesskabets toldsatser og for en 5 % fortjeneste paa salgsomsaetningen. Kommissionen baserede disse 5 % paa oplysninger, som den paa anmodning havde modtaget fra en raekke uafhaengige importoerer af den paagaeldende vare. Af disse oplysninger fremgik det, at der var baade tab og fortjeneste paa mere end 10 %. Paa baggrund af det indtryk, Kommissionen ud fra de oplysninger, der blev modtaget fra importoererne, havde dannet sig af, hvilken slags forretning der var tale om, blev det bestemt, at en rimelig fortjenstmargen i henhold til artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 skulle vaere ikke under 5 %. Med henblik paa denne bestemmelse blev denne procent derfor anvendt paa de forretningsmaessigt forbundne importoerers samtlige salg til deres foerste uafhaengige koeber i Faellesskabet.

D. Sammenligning

(25) For at foretage en retfaerdig sammenligning af den normale vaerdi og eksportpriserne tog Kommissionen i fornoedent omfang hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed saasom forskelle i fysiske egenskaber og forskelle i salgsvilkaar, hvor det paa tilfredsstillende maade kunne godtgoeres, at der var direkte forbindelse mellem disse forskelle og det paagaeldende salg. Dette var tilfaeldet med hensyn til forskelle i kreditvilkaar, garantier, privisioner, loen til saelgere, emballerings-, transport-, forsikrings-, haandterings- og ekstraomkostninger. Til alle sammenligninger anvendtes priser ab fabrik. Der blev ogsaa stillet krav om justeringer for administrations- og generalomkostninger. Ifoelge artikel 2, stk. 10, lita c), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 vil der almindeligvis ikke blive foretaget justeringer for forskelle i administrations- og generalomkostninger, og der kan kun foretages justeringer for forskelle i salgsvilkaar, hvad enten det drejer sig om administrations- og generalomkostninger eller variable omkostninger, naar de har direkte tilknytning til det paagaeldende salg. Da Kommissionen i denne sag ikke i noget tilfaelde har faaet godtgjort, at administrations- og generalomkostninger faldt ind under kategorien direkte tilknyttede omkostninger, blev der ikke foretaget justeringer for forskelle i saadanne omkostninger.

(26) Nogle eksportoerer kraevede, at der ogsaa skulle foretages justering for administrations- og generalomkostninger, som specifikt vedroerte selskaber med salg paa hjemmemarkedet, fordi alle deres omkostninger havde direkte tilknytning til salget paa hjemmemarkedet, da de udelukkende beskaeftigede sig hermed.

Denne anmodning kan ikke imoedekommes af de grunde, der er angivet i nr. 11 og 12.

Endvidere kan der i henhold til forordning (EOEF) nr. 2176/84 kun foretages justeringer for forskelle i de forhold, der er naevnt i artikel 2, stk. 9, og som behandles mere detaljeret i artikel 2, stk. 10. Den vigtigste faktor, som eksportoererne anser for at vaere relevant for deres krav vedroerende administrations- og generalomkostninger for deres tilknyttede selskaber med salg paa hjemmemarkedet, er »salgsvilkaarene«. Dette er et forholdvis snaevert teknisk udtryk, der henviser til forpligtelser i forbindelse med en salgskontrakt, som kan vaere anfoert i selve kontrakten eller i saelgers generelle salgsvilkaar. Det afgoerende er, hvorvidt omkostningerne er strengt noedvendige for at opfylde de paagaeldende salgsvilkaar. Hvis det foerste kriterium er opfyldt, maa det ogsaa paavises, at disse omkostninger har direkte funktionsmaessig tilknytning til de paagaeldende salg, dvs. at de opstaar, fordi der foretages et bestemt salg. Almindeligvis har administrations- og generalomkostninger, hvor de opstaar, ikke en saadan direkte funktionsmaessig tilknytning og giver derfor ikke anledning til justering. I naervaerende sag er der ingen grund til at afvige fra disse retningslinjer. Juridiske sondringer som tillaeggelse af overordnede styringsfunktioner til ét selskab og ikke til et andet eller til mere end ét selskab, gruppens selskabsstruktur, eller det forhold at salget paa hjemmemarkedet varetages af et salgsdatterselskab eller af en salgsafdeling hoerer ikke til en antidumpingundersoegelse, som skal dreje sig om oekonomiske realiteter og ikke blot om den retlige form. Saadanne sondringer giver derfor ikke i sig selv tilstraekkeligt grundlag for at afvige fra de relevante retlige forskrifter, og under alle omstaendigheder havde de paagaeldende administrations- og generalomkostninger som tidligere naevnt i intet tilfaelde direkte tilknytning til de paagaeldende salg.

(27) Nogle parter gjorde ogsaa gaeldende, at naar der for associerede importoerer ved beregningen af eksportprisen tages hensyn til alle importoerens omkostninger, burde den samme praksis anvendes, naar der saelges paa hjemmemarkedet via et associeret salgsselskab. Dette raesonnement sammenblander to forskellige spoergsmaal, nemlig beregningen af eksportprisen paa grundlag af en tilknyttet importoers videresalgspris, og sammenligningen af den normale vaerdi og eksportprisen. Med henblik paa beregning af eksportprisen er det i forordning (EOEF) nr. 2176/84 fastsat, at der foretages fradrag af samtlige omkostninger, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg. Hensigten hermed er at naa til en eksportpris, som ikke er paavirket af forholdet mellem det eksporterende selskab og dets associerede importoerer. Hvad angaar sammenligningen af den normale vaerdi med eksportprisen, finder andre regler anvendelse, som har foert til prisjusteringer for alle de faktorer, der kan tages hensyn til, som anfoert i nr. 25.

(28) I denne forbindelse kraevede visse eksportoerer ogsaa, at der ud over de tilpasninger, der allerede var foretaget i henhold til artikel 2, stk. 10, saerlig i forbindelse med forskelle i salgsvilkaar, ogsaa skulle tages hensyn til visse omkostninger ved beregningen af enhver normal vaerdi, som skulle sammenlignes med eksportpriserne til OEM, som saelger de importerede varer i Faellesskabet under eget varemaerke. Eksportoererne paastod, at disse salg ikke foregik paa samme handelsniveau, da der almindeligvis var tale om store maengder fob Japan, og salgsomkostningerne var minimale i sammenligning med salgsselskabernes salgsomkostninger paa det japanske marked. Disse eksportoerer kunne imidlertid ikke paa en for Kommissionen tilfredsstillende maade vise, i hvor hoej grad, om i det hele taget, saadanne omkostninger ville vaere forskellige fra dem, der i oejeblikket opstod ved deres salg paa hjemmemarkedet til uafhaengige koebere, hvis et stort antal OEM-selskaber havde eksisteret paa det japanske marked, som det er tilfaeldet i Faellesskabet.

E. Dumpingmargen

(29) De normale vaerdier for hver enkelt af hver eksportoers modeller blev sammenlignet med eksportpriserne for tilsvarende modeller paa grundlag af hver enkelt transaktion. Den foreloebige undersoegelse viser, at der finder dumping sted ved importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan fra alle de undersoegte japanske eksportoerer, og at dumpingmargenen er lig med det beloeb, hvormed den fastlagte normale vaerdi overstiger eksportprisen til Faellesskabet.

(30) Dumpingmargenerne er forskellige alt efter eksportoer, og de vejede gennemsnitlige margener er:

1.2 // // % // - Canon // 28,0 // - Copyer // 7,2 // - Fuji Xerox // 16,5 // - Konishiroku // 39,0 // - Kyocera // 69,4 // - Matsushita // 40,3 // - Minolta // 29,3 // - Mita // 13,7 // - Ricoh // 42,4 // - Sanyo // 34,9 // - Sharp // 25,7 // - Toshiba // 15,3.

(31) For de eksportoerer, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, blev dumpingmargenen fastlagt paa grundlag af de foreliggende oplysninger.

(1) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 1.

(2) EFT nr. C 194 af 2. 8. 1985, s. 5.

I overensstemmelse med tidligere praksis blev det anset for rimeligt at anvende den hoejeste dumpingmargen for denne gruppe af eksportoerer.

F. Samme vare

(32) I forbindelse med denne undersoegelse er der opstaaet en raekke problemer med hensyn til definitionen af begrebet samme vare. Paa den ene side fremfoerte klagerne, at udtrykket samme vare skulle omfatte alle PPC-modeller, dvs. samtlige typer af maskiner, som fremstilles i Faellesskabet. Efter deres opfattelse maa PPC-markedet betragtes som en held og ikke opdeles i en raekke produktmarkeder. Efter klagernes mening aendrer markedet sig konstant, og foelgelig kan der ikke traekkes faste graenser mellem de forskellige produktgrupper.

(33) I modsaetning hertil mener eksportoerer og OEM-selskaber, at der ikke findes noget helhedsmarked for PPC-maskiner, da ikke alle maskiner er indbyrdes ombyttelige, og derfor kan alle PPC-maskiner ikke betragtes som den samme vare. Hvad angaar definitionen af samme vare i undersoegelsen, er det eksportoerernes opfattelse, at den markedsklassificering, som er udgivet af det uafhaengige markedsforskningsinstitut Dataquest, boer anvendes, til identifikation af samme vare. I denne klassificering grupperes PPC-modellerne i syv varekategorier eller »segmenter« paa grundlag af maskinernes koebspris og tekniske egenskaber. De vaesentligste tekniske egenskaber er kopieringshastighed og -kapacitet. Hver segment omfatter en raekke maskiner, der er klassificeret efter disse egenskaber.

(34) Eksportoerernes argument gaar saaledes ud paa, at der i denne undersoegelse boer fastlaegges en raekke af samme varer paa grundlag af Dataquests klassificering. Det antal segmenter, der er beroert af undersoegelsen, er imidlertid begraenset til dem, hvor der er baade japansk eksport og faellesskabsproduktion. Ifoelge eksportoererne vil denne fremgangsmaade resultere i, at der kun fastlaegges tre kategorier af samme varer, nemlig segment 1, 2 og 3 i Dataquests klassificering, da det haevdes, at der enten ikke er faellesskabsproduktion eller japansk eksport i de fire andre segmenter (personlige kopieringsmaskiner og segment 4, 5 og 6).

(35) For at fastlaegge definitionen og raekkevidden af begrebet samme vare i denne undersoegelse gennemgik Kommissionen alle relevante oplysninger vedroerende faellesskabsproducenternes produktion af fotokopieringsmaskiner og sammenlignede disse varer med dem, der solgtes af japanske eksportoerer i EOEF, med henblik paa at fastslaa, hvilke maskiner der »i enhver henseende er mage til« eller har egenskaber, som ligger taet op ad den paagaeldende vares som fastsat i artikel 2, stk. 12, i forordning (EOEF) nr. 2176/84.

(36) Kommissionen har konstateret, at Faellesskabets producenter som helhed i referenceperioden fremstillede en raekke fotokopieringsmaskiner fra personlige kopieringsmaskiner til maskiner med lille, mellemstor og stor kapacitet. De stoerste maskiner var imidlertid hovedsagelig renoverede Rank Xerox-maskiner og var ikke fremstillet i referenceperioden. Paa den anden side leverede japanske eksportoerer hverken i eller foer referenceperioden maskiner med stor kapacitet til faellesskabsmarkedet, dvs. maskiner, der efter Dataquests klassificering, som blev foreslaaet af eksportoererne er klassificeret i segment 5 og 6.

(37) I betragtning af den udtalte lighed i udvalget af modeller, som leveres af japanske eksportoerer og fremstilles af faellesskabsproducenter paa dette marked, naar undtages maskiner med stor kapacitet, er det klart, at det vigtigste spoergsmaal vedroerende begrebet samme vare i forbindelse med undersoegelsen er, hvorvidt maskiner med stor kapacitet produceret af faellesskabsproducenter er samme vare sammenholdt med den stoerste maskine, der leveres af japanske eksportoerer. Mere praecist kan spoertsmaalet begraenses til, hvorvidt maskiner fremstillet i Faellesskabet og klassificeret i segment 5 i Dataquestopdelingen er samme vare som japanske fotokopieringsmaskiner i segment 4. Da der hverken var produktion i Faellesskabet eller i Japan af stoerre kopieringsmaskiner (segment 6) i referenceperioden, opstaar der slet ikke noget spoergsmaal om, hvorvidt disse varer kan betragtes som samme vare sammenholdt med andre PPC-maskiner.

(38) Kommissionen mener efter at have undersoegt alle forhold, at PPC-maskiner i segment 4 og 5 maa anses for at vaere samme varer. Dette betyder naturligvis, ikke, at alle fotokopieringsmaskiner kan betragtes som samme varer (personlige kopieringsmaskiner og operatoerbetjente konsolmaskiner med stor kapacitet er selvfoelgelig ikke samme varer), men snarere at i det mindste PPC-maskiner i tilstoedende segmenter kan anses for at vaere samme varer. En raekke faktorer er relevante i denne forbindelse.

(39) Efter at have analyseret PPC-markedet i Faellesskabet, mener Kommissionen for det foerste, at det bedst kan betragtes som en raekke overlappende varesegmenter uden klar definerede graenser mellem disse. I den forbindelse er der fremlagt bevis for, at der i det mindste i nogen udstraekning er en vis grad af ombyttelighed mellem maskiner i de forskellige segmenter. Dette gaelder saerlig maskiner i tilstoedende segmenter. Kunderne staar faktisk ofte over for et reelt valg mellem centraliserede og decentraliserede kopieringsfaciliteter, dvs. valget mellem at koebe et lille antal maskiner med stor kapacitet, eller en stoerre maengde maskiner med lille kapacitet. Valget afhaenger i hoej grad af den pris eller leje, der skal betales for maskinen, og prisen pr. kopi, der fremstilles af maskiner i forskellige kategorier.

En anden faktor er, at kriterierne for fastlaeggelse af graenserne mellem segmenter aendrer sig med de teknologiske forandringer, efterhaanden som markedet udvikler sig. Dette tyder paa, at markedet er mere ustabilt end forudsat ved definitionen af en raekke varer som samme varer i overensstemmelse med Dataquests segmenter.

(40) Paa baggrund af disse bemaerkninger om konkurrence mellem maskiner i forskellige segmenter og de beviser, der er fremlagt i forbindelse hermed, er Kommissionen naaet til den konklusion, at fotokoperingsmaskiner i tilstoedende segmenter i det mindste er saa lig hinanden, at de maa anses for at vaere samme varer i forbindelse med denne undersoegelse. Foelgelig maa Faellesskabets produktion af PPC-maskiner med stor kapacitet med henblik paa Kommissionens foreloebige resultater betragtes som samme varer som japanske fotokopieringsmaskiner.

(41) Spoergsmaalet om, hvorvidt der er paafoert Faellesskabets producenter af disse maskiner skade paa alle omraader af markedet, vil blive behandlet i det foelgende.

(42) Visse interesserede parter har foreslaaet, at der burde skelnes mellem markedet for maskiner med stor kapacitet, som udlejes, og markedet for egentligt salg af maskiner med lav kapacitet og mellem forhandlermarkedet (salg af maskiner gennem forhandlere) og det direkte marked (transaktioner gennem direkte salgsorganisationer, som hyppigt udlejer maskiner med stor kapacitet). Kommissionen finder det irrelevant for spoergsmaalet om begrebet samme varer, at der er forskellige metoder for salg af fotokopieringsmaskiner, og at nogle maskiner udlejes og andre saelges. Hvad der betyder noget er, om faellesskabsproducenterne producerer samme varer som dem, der eksporteres til Faellesskabet.

(43) Endelig oplyste en af de beroerte parter, at PPC-maskiner med vaesketoner ikke kan anses for at vaere samme varer som de maskiner med pulvertoner, der nu dominerer markedet. Efter Kommissionens opfattelse er forskellen i toner ikke tilstraekkelig til, at man boer skelne mellem disse maskiner.

G. Skade

a) Baggrund for udviklingen paa PPC-markedet i Faellesskabet

(44) Ved vurderingen af dumpingimportens skadelige virkninger har Kommissionen fundet det noedvendigt at tage hensyn til visse grundlaeggende forhold, der har paavirket udviklingen paa PPC-markedet i Faellesskabet i de seneste ti aar. Det foerste, mest betydningsfulde forhold var den endelige afslutning paa US Xerox Corporations verdensomspaendende kontrol med xerografisk teknik efter gennemfoerelsen af en US Federal Trade Commission (FTC) undersoegelse, som indledtes i 1973. Med Xerox' undertegnelse af et »consent decree« med FTC i juli 1975 blev det muligt at give andre producenter licens til Xerox patenter, og det var enden paa selskabets hidtidige kontrol med xerografisk teknologi. Indtil da havde Xerox Corporation og dets europaeiske og japanske datterselskaber tegnet sig for en dominerende andel af verdensmarkedet for PPC-maskiner. Andre producenter havde udviklet maskiner med indirekte elektrostatisk reprografi paa basis af ikke-Xerox teknik foer 1975/76, men deres markedsandel var forholdsvis lille. De fleste andre producenter end Xerox havde indtil da sat deres lid til teknikken med coated papir (direkte elektrostatisk proces), specielt i forbindelse med maskiner med lille kapacitet, dvs. maskiner med forholdsvis lille kopieringskapacitet og langsom kopieringshastighed.

(45) AAbningen af PPC-markedet i 1975/76 gav selskaberne mulighed for at udvikle fotokopieringsmaskiner og tage kampen op med Xerox' staerke position paa markedet. De strategier, selskaberne valgte, var forskellige, men de japanske selskabers bestraebelser var specielt koncentreret om at udvikle PPC-modeller med lille kopieringskapacitet. En del europaeiske selskaber fulgte samme kurs, men andre begyndte at udvikle modeller med stor kapacitet og satte deres lid til de japansk fremstillede modeller med lille kapacitet til supplering af deres egne modeller. Den hastighed, med hvilken selskaberne skiftede fra CPC til PPC-teknik, varierede, men i slutningen af 1970'erne var de fleste selskaber gaaet over til eller langt inde i processen med overgang til kun at fremstille PPC-maskiner. (46) PPC-markedet i Europa udviklede sig hastigt fra 1976 og fremefter, og det er anslaaet, at antallet af maskiner i brug femdobledes mellem 1976 og 1981. Den japanske eksport til Faellesskabet anslaas at vaere blevet seksdoblet fra slutningen af 1975 til slutningen af 1981 og saaledes have tegnet sig for en stigende andel af det voksende marked i Faellesskabet.

(47) I denne periode var der en raekke selskaber i Faellesskabet, der af forskellige grunde enten trak sig ud af markedet, havde total fiasko eller ophoerte med selv at producere for at koncentrere sig om under eget varemaerke at markedsfoere fotokopieringsmaskiner fremstillet i Japan.

(48) Den staerke vaekst paa markedet er fortsat siden 1981, omend med nedsat hastighed sammenlignet med de tidligere fem aar. Den japanske eksport er fortsat steget hastigt i denne periode. Flere selskaber er ophoert med at producere i Faellesskabet for at koncentrere sig om at distribuere japanske varer under eget maerke.

(49) En vigtigt fornyelse paa markedet i de seneste fem aar har vaeret udviklingen og markedsfoeringen af personlige kopieringsmaskiner, en idé, som er udviklet af den japanske eksportoer Canon. Denne udvikling har gjort det muligt at udvide markedet for smaa kopieringsmaskiner og har samtidig oeget konkurrencen i den billige del af markedet.

b) Skade paafoert faellesskabsproducenter

(50) For saa vidt angaar dumpingimportens skadelige virkninger, fremgaar det af de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, at eksporten fra Japan til Faellesskabet (undtagen Spanien og Portugal) af PPC-maskiner steg fra 272 000 enheder i 1981 til 492 000 i 1984, en stigning paa 81 % i perioden. Paa baggrund af udviklingen i referenceperioden mere end fordobledes det gennemsnitlige antal af enheder, der importeredes fra Japan fra 23 000 pr. maaned i 1981 til 48 000 i perioden fra januar til juli 1985, en stigning paa 112 %. De eksporterende selskabers anslaaede markedsandel i Faellesskabet af salget af nye maskiner steg fra 81 % i 1981 til 85 % i referenceperioden 1985. Disse tal inkluderer maskiner, som de europaeiske producenter selv importerede fra japanske eksportoerer, og som fast udgjorde ca 5 % af den samlede import fra Japan i perioden 1981 til 1985.

Oplysningerne om anslaaede opstillinger viser omtrent samme stigningstendens i markedsandelen. Tallene viser, at der var en stigning i de japanske producenters markedsandel fra 81 % i 1981 til 83 % i 1984. Mellem 1980 og 1981 steg den japanske markedsandel af opstillede enheder imidlertid fra 73 % til 81 %.

i) Referenceperiode

(51) Det meste af faellesskabsproducenternes salg foregik gennem deres egne salgsafdelinger direkte til de endelige brugere. De japanske eksportoerer solgte almindeligvis via tilknyttede datterselskaber til uafhaengige forhandlere. For at goere disse salgspriser sammenlignelige maatte der foretages en justering for at tage hensyn til disse forhold. En saadan justering viste sig at vaere vanskelig at beregne.

Desuden er en sammenligning af modeller med forskellige egenskaber og kapacitet en yderst kompleks opgave, som giver flere vanskeligheder, efterhaanden som maskinstoerrelsen oeges. Tekniske forskelle mellem maskinerne kraever justeringer, som det er vanskeligt at kvantificere med noejagtighed.

(52) I tilfaelde, hvor der kunne fortages en rimelig sammenligning mellem de forskellige modeller, og hvor salget af PPC-maskiner til dumpingpriser foregik via forretningsmaessigt forbundne importoerer til de endelige brugere og derfor kunne sammenlignes med de fleste af faellesskabsproducenternes salg, blev der foretaget en detaljeret sammenligning hovedsagelig baseret paa oplysninger fra eksportoererne og OEM-selskaber. Paa dette stadium kunne der kun foretages en sammenligning af et mindre antal modeller, dvs. der hvor man fandt, at det ikke var noedvendigt med justeringer for at tage hensyn til forskellige faciliteter og egenskaber.

Tre eksporterende grupper leverer PPC-maskiner direkte til de endelige brugere i Faellesskabet i betydelige maengder, og i disse tilfaelde konstateredes der i gennemsnit indtil 12 % lavere priser.

(53) For at foretage en rimelig sammenligning i andre tilfaelde dvs. der hvor de japanske importoerer solgte til forhandlere, blev faellesskabsproducenternes priser til de endelige brugere justeret under hensyntagen til paaloebne omkostninger og fortjeneste paa forhandlerniveau. Med andre ord blev der beregnet en teoretisk pris til forhandlere for de faellesskabsproducenter, som kun solgte til endelige brugere, ved at de omkostninger, som ikke ville vaere opstaaet, hvis de havde solgt til forhandlere, blev trukket fra deres priser til de endelige brugere. Der blev ogsaa fratrukket en rimelig procent for fortjeneste, idet beloebet baseredes paa de oplysnin ger, som Kommissionen var i besiddelse af vedroerende uafhaengige importoerers f. eks. OEM's salg - til de endelige brugere. Paa dette grundlag blev en margen paa 5 % anset for at vaere rimelig.

Medens der blev taget hensyn til, at en saadan sammenligning var behaeftet med visse ufuldkommenheder, konstateredes der betydeligt lavere priser i de tilfaelde, hvor modellerne blev anset for at vaere sammenlignelige, efter passende justering for omkostninger og fortjeneste under hensyntagen til de forskellige handelsniveauer. Dette var saerlig tilfaeldet for personlige kopieringsmaskiner, hvor det var almindeligt med 40 % lavere priser i referenceperioden. For de oevrige markedssegmenter konstateredes op til 23 % lavere gennemsnitpriser.

ii) Perioden fra 1976 til 1984

(54) Kommissionen undersoegte ogsaa pristendenserne i Faellesskabet siden 1976 med henblik paa at fastslaa, hvornaar der var sket prisfald, og analyserede de efterfoelgende virkninger paa markedet. Kommissionens analyse var baseret paa alment tilgaengelige informationskilder, saerlig det tyske supplement til Dataquests »Copying and Duplicating Industry Service« og en raekke udgaver af Info-Markts haandbog »Ratgeber Kopierer«. Oplysningerne vedroerende det tyske marked, som er det stoerste PPC-marked i Faellesskabet og udviklingen paa dette marked, blev betragtet som repraesentativ for Faellesskabet som helhed.

(55) I perioden 1976-80 anslaas det, at de vejede gennemsnitlige detailsalgspriser for PPC-maskiner paa det tyske marked faldt med 3 % om aaret. Specielt anslaas, det, at de vejede gennemsnitlige detailsalgspriser for PPC-maskiner med lille kapacitet (opfoert af Dataquest i segment 1 og 2) faldt med 6 % om aaret i denne periode. De stoerste prisfald (7 % om aaret) i perioden 1976-80 vedroerte de mindste PPC-maskiner (segment 1 i Dataquests klassificering), som udgjorde ca. 80 % af de PPC-maskiner, der leveredes til Tyskland i 1980, og det var dette segment, som udviste den staerkeste vaekst i perioden.

Baade de japanske eksportoerer og faellesskabsproducenterne satte deres priser ned i denne periode, selv om materialet viser at faellesskabsproducenternes vejede gennemsnitlige procentvise nedsaettelse pr. aar var mindre end de japanske selskabers. Det anslaas, at de vejede gennemsnitlige videresalgspriser for PPC-fotokopieringsmaskiner i segment 1 i Dataquests klassificering leveret af Rank Xerox, der er den eneste klager, som fremstillede modeller i denne sektion i den paagaeldende periode, faldt med 3 % om aaret i dette tidsrum. Det fremgaar ogsaa af oplysningerne, at alle de seks japanske eksportoerer, som solgte betydelige maengder af modeller i segment 1, satte deres priser ned i denne periode, og at de, der havde opnaaet den hoejeste individuelle markedsandel i 1980, foretog stoerre nedsaettelser end det aarlige gennemsnit. Disse nedsaettelser laa paa 8 % til 12 % om aaret, og en japansk eksportoer nedsatte sin pris med ca. 45 %. Denne prisudvikling foregik over en periode, hvor detailpriserne i Tyskland steg med 22 %.

Det vejede gennemsnit af faellesskabsproducenternes priser i 1976 var hoejere end de japanske eksportoerers.

(56) Tallene for samme periode fra 1976 til 1980 viste, at de japanske eksportoerer og de OEM-importoerer, som leverede PPC-maskiner fremstillet i Japan, tegnede sig for en vaesentlig stigende andel af det tyske marked udtrykt i maskinopstillinger. Dette var specielt tilfaeldet i segment 1, hvor de betydeligste prisnedsaettelser blev foretaget af alle konkurrenterne, men isaer af de japanske eksportoerer. I dette segment anslaas det, at den japanske andel af maskinopstillinger er steget fra ca. 30 % i 1976 til ca. 70 % i 1980.

(57) For perioden 1981 til 1984 foreligger der ikke detaljerede prissammenligninger for det tyske marked af den slags, der tidligere blev foretaget af Dataquest. En undersoegelse af videresalgspriser i Info-Markt-publikationen i denne periode giver ikke desto mindre fortsat bevis for, at japanske producenter og deres distributionsselskaber foretog generelle prisnedsaettelser Disse nedsaettelser kan observeres for alle typer maskiner, som eksporteredes til Faellesskabet, og der er en tendens til, at de optraeder hypigere i loebet af det andet aar, en model markedsfoeres. Faellesskabsproducenternes priser var paa den anden side mere stabile i laengere tidsrum, og prisnedsaettelserne havde tendens til at vaere mindre end de japanske eksportoerers.

(58) Bortset fra prisfaldet var perioden 1981 til 1984 kendetegnet ved, at japanske producenter hyppigere aendrede modeller og foejede tekniske egenskaber til basismodellerne. Medmindre priserne forhoejedes i overensstemmelse hermed, betegnede sidstnaevnte udvikling reelt et prisfald. (59) Samtidigt med den fortsatte prisnedgang paa faellesskabsmarkedet i perioden 1981 til 1984 voksede den andel af faellesskabsmarkedet, som japanske producenter og importoerer, der distribuerede deres varer, havde overtaget, fortsat, saerlig i forbindelse med maskiner med lille og mellemstor kapacitet.

iii) Konklusion

(60) Konkluderende fremgaar det af oplysningerne vedroerende perioden 1976 til 1984, at der tydeligvis var et generelt fald i priserne paa PPC-maskiner i en periode, hvor priserne generelt var stigende. Dette prisfald var kombineret med en massiv foroegelse af den markedsandel, som PPC-maskiner af japansk oprindelse tegnede sig for. Der foreligger ikke andre tilstraekkelige indicier for denne stigning i markedsandelen end de priser, til hvilke de blev solgt.

Der foreligger bevis, ganske vist af begraenset omfang, men tydeligt nok, paa at der paa flere tidspunkter og steder var en del prisunderbud i denne periode, og det er sandsynligt, at de fandt sted i stoerre udstraekning.

Hertil kommer, hvad der er endnu vigtigere, de foreliggende oplysninger giver desuden klare indicier for, at de japanske eksportoerer anvendte prisunderbud i referenceperioden, selv om oplysningerne er baseret paa en sammenligning af et begraenset antal modeller og der i de fleste tilfaelde er sket justeringer for at tage hensyn til omkostningsforskelle ved salg paa forskellige handelsniveauer.

c) Definition af »erhvervsgren i Faellesskabet« i forbindelse med undersoegelsen

(61) Den erhvervsgren i Faellesskabet, for hvilken virkningerne af dumpingimporten maa vurderes, er defineret i artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2176/84 som faellesskabsproducenter af samme vare som den, der indgaar i undersoegelsen (PPC-maskiner) med undtagelse af det tilfaelde, hvor producenterne er forretningsmaessigt forbundet med eksportoererne eller importoererne eller selv er importoerer af den vare, der paastaas at vaere en dumpingvare, og der ved »erhvervsgren i Faellesskabet« kan forstaas de oevrige producenter.

(62) Ved vurderingen af udstraekningen af erhvervsgrenen i Faellesskabet med henblik paa at fastslaa de skadelige virkninger i forbindelse med denne procedure medtog Kommissionen ikke Develop, en af de oprindelige klagere, som trak sig ud af CECOM i maj 1986, efter at det var blevet overtaget af en japansk eksportoer Minolta. Japanske datterselskaber, som producerer fotokopieringsmaskiner i Faellesskabet, er heller ikke medtaget. De oevrige producenter - de fire CECOM-klagere - tegner sig for en vaesentlig del af erhvervsgrenens produktion.

(63) I forbindelse med undersoegelsen er der opstaaet en raekke problemer vedroerende spoergsmaalet om en definition af den erhvervsgren i Faellesskabet, som angiveligt har lidt skade som foelge af dumpingimporten. Eksportoererne og visse OEM-producenter haevdede, at da tre af de fire CECOM-medlemmer enten havde indgaaet arrangemener paa OEM-basis med japanske leverandoerer eller, som i Rank Xerox' tilfaelde, havde faaet leveringer fra et forretningsmaessigt tilknyttet selskab (Fuji Xerox), hvor det havde 50 % af aktierne, forhindrede det dem i at blive betragtet som tilhoerende den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet i forbindelse med vurderingen af de skadelige virkninger. Som stoette for deres holdning naevner eksportoererne CECOM-medlemmernes betydelige importmaengder over et langt tidsrum og fremfoerer at CECOM-medlemmerne ikke kun importerede midlertidigt for at beskytte et kundegrundlag eller opretholde en markedsandel, men i stedet udelukkende handlede for at faa stoerst mulig fortjeneste ved at faa forsyninger fra den billigste leverandoer. Dette argument betragter eksportoererne som endnu mere relevant i Rank Xerox' tilfaelde, hvor selskabet desuden forsynes af Fuji Xerox ikke bare med fotokopieringsmaskiner, men ogsaa med dele til fremstilling af fotokopieringsmaskiner til distribution i Faellesskabet.

(64) Spoergsmaalet om, hvorvidt udtrykket »erhvervsgren i Faellesskabet« i artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2176/84 ogsaa omfatter faellesskabsproducenter, som importerer dumpingvarer, er et spoergsmaal, som der maa tages stilling til i hvert enkelt tilfaelde og paa baggrund af alle relevante faktorer vedroerende arten af forbindelserne mellem de paagaeldende faellesskabsproducenter og eksportoerer. Generelt maa det imidlertid bemaerkes, at det nu er helt normalt for store selskaber, der er engageret i international handel, at koebe dele af deres modeludvalg hos andre producenter.

For at fastsaette omfanget af erhvervsgrenen i Faellesskabet med henblik paa denne procedure undersoegte Kommissionen baggrunden for forholdet mellem faellesskabsproducenterne og deres japanske leverandoerer, de importerede maengder, tidspunktet og virkningerne for faellesskabsproducenternes handel af de dumpingvarer, som disse producenter koebte.

(65) For saa vidt angaar de to faellesskabsproducenter (Océ og Olivetti), som ikke var forretningsmaessigt forbundet med deres leverandoerer, bemaerkede Kommissionen, at hvert selskab fulgte en forskellig strategi. Océ udviklede og markedsfoerte en PPC-maskine med mellemstor kapacitet saa tidligt som i 1972 og koncentrerede sig om salget af CPC- maskiner som maskiner med lille kapacitet. Men efterhaanden som markedet for PPC-maskiner udviklede sig, maatte Océ erkende noedvendigheden af at levere smaa PPC-maskiner til sine kunder, og fra 1976 begyndte selskabet at importere en saadan vare fra en japansk leverandoer til videresalg under eget navn. Mellem 1975 og 1978 udfoerte Océ grundforskning i PPC-maskiner, og dette resulterede i et projekt for forskning og udvikling af en saerlig lille model, som skulle erstatte den model, der indfoertes fra Japan. Projektet blev revideret ved flere lejligheder med betydelige omkostninger for selskabet, men opgivet i 1981, da det blev klart, at det ville vaere umuligt at faa en rimelig fortjeneste med de lave priser, der var fremherskende paa markedet. Paa baggrund heraf fortsatte Océ med at importere smaa PPC-maskiner paa OEM-basis fra Japan, medens det koncentrerede sin egen produktion om PPC-maskiner med mellemstor kapacitet. Et nyt efterfoelgende forsknings- og udviklingsprogram for smaa maskiner lanceredes i 1982, men dette er heller ikke blevet fuldfoert paa grund af de lave markedspriser.

(66) Olivetti begyndte et aktivt udviklingsarbejde med at fremstille PPC-maskiner efter FTC's »consent decree« og udbydningen af licenser til Xerox-kopieringspatenter i 1975/76. I udviklingsfasen koebte selskabet en kopieringsmaskine med lille kapacitet fra en japansk leverandoer, paa OEM-basis, som det agtede at erstatte med kopieringsmaskiner af egen produktion paa et senere stadium. Selskabet producerede og markedsfoerte en mellemstor kopieringsmaskine fra 1978 og fremefter. I 1981 supplerede Olivetti sine modeller af »egen produktion« med en lille kopieringsmaskine. I de foelgende to aar (1982/83) importeredes paa OEM-basis i det vaesentlige kun én standardmodel med tekniske egenskaber, som laa mellem de tekniske egenskaber ved selskabets smaa og mellemstore maskiner af »egen produktion«. Men selskabets afhaengighed af importerede varer fra Japan steg siden, da det var ude af stand til at bringe en vare paa markedet, som skulle vaere efterfoelgeren til dets mellemstore kopieringsmaskine. En oekonomisk vurdering af dette projekt viste negativ forrentning til de lave priser, der var fremherskende paa det tidspunkt, hvor investeringsbeslutningen blev truffet, og produktionen blev derfor ikke paabegyndt. I de senere aar har selskabet ogsaa importeret personlige kopieringsmaskiner fra Canon, da det maerkede noedvendigheden af at kunne opfylde alle kunders behov for kopieringsmaskiner.

(67) Maengden af de PPC-maskiner, som de to selskaber importerede i perioden 1982 til 1985, forblev i det ene tilfaelde forholdsvis stabil udtrykt i procent af egen produktion og viste en stigende tendens i det andet tilfaelde. I perioden som helhed var maengden af de modeller, som hvert enkelt selskab selv fremstillede, imidlertid betydeligt stoerre end OEM-importen. Virkningerne for Oce's salgsomsaetning af OEM-importen var maerkbart mindre udtrykt i procent end i indfoerte maengder, idet de modeller, der blev koebt i Japan, var billigere end dem, som selskabet selv fremstillede. Hvad angaar Olivetti, var procenterne for omsaetning og maengde nogenlunde ens.

(68) Det anslaas, at det antal PPC-maskiner, som de to faellesskabsproducenter koebte i Japan, kun udgjorde 3 % af den samlede japanske import i perioden 1981 til 1985.

(69) Med hensyn til den prispolitik, som de to faellesskabsproducenter fulgte for de importerede modeller, konstateredes det, at priserne var mindst lige saa hoeje og generelt hoejere end priserne paa de tilsvarende modeller, som solgtes under producentens varemaerke. Der blev i den forbindelse konstateret priser, som var indtil 14 % hoejere end paa producentens egen model.

(70) Paa baggrund af den ringe maengde importerede varer, som de to faellesskabsproducenter koebte paa OEM-basis, og den prispolitik, de fulgte, konkluderer Kommissionen, at de ikke kan anses for at have paafoert sig selv skade ved deres import af PPC-maskiner fra Japan.

(71) Kommissionen undersoegte ogsaa, hvorvidt de importerede varer, som de to faellesskabsproducenter koebte i Japan, kan have bidraget til det fald i det generelle prisniveau, der konstateredes i Faellesskabet, og saaledes have skadet klagernes egne interesser. Selv om der kan have vaeret sporadiske virkninger af disse aktioner, overskygges dette efter Kommissionens opfattelse i betydelig grad af virkningerne paa priserne af den massive maengde importerede varer, som leveredes til faellesskabsmarkedet af japanske eksportoerer og deres importoerer. Eventuelle indirekte skadelige prisvirkninger af faellesskabsproducenternes import for priserne paa de PPC-maskiner, de selv fremstillede, var derfor minimale og kan saaledes ikke betragtes som vaerende af betydning i forbindelse med denne undersoegelse. (72) Hvad angaar aarsagerne til importen, er det vigtigt at bemaerke, at den politik, som faellesskabsproducenterne fulgte med at tilbyde deres kunder et bredt udvalg af modeller, var helt i overensstemmelse med de strategier, som generelt foelges af alle saelgere paa markedet. Grunden til, at naesten alle selskaber, der er beskaeftiget i fotokopieringsindustrien i Faellesskabet (baade japanske eksportoergrupper og faellesskabsproducenter) foerte en saadan politik, skyldes noedvendigheden af at kunne imoedekomme alle kundernes kopieringsbehov. Udvalget af maskiner varierer fra selskab til selskab, men de fleste selskaber mener, at mindst en maskine med lille og mellemstor kapacitet er noedvendige elementer i et vareudvalg. Baade Océ og Olivetti tilboed deres kunder et modeludvalg, som omfattede smaa og mellemstore maskiner.

(73) Generelt og paa baggrund af de oplysninger, der foreligger, finder Kommissionen, at Océ og Olivetti ved at importere PPC-maskiner paa OEM-basis fra Japan ikke kan anses for at have foretaget sig noget, der har givet dem stoerre tab end de ville have lidt, hvis de havde forsoegt at basere deres egen PPC-handel paa markedsfoering af et mere begraenset udvalg af modeller. Foelgelig er det ikke noedvendigt at undtage de paagaeldende to producenter fra at blive betragtet som tilhoerende erhvervsgrenen i Faellesskabet med henblik paa fastsaettelsen af skadens omfang i denne undersoegelse.

(74) For saa vidt angaar den faellesskabsproducent (Rank Xerox), der er forretningsmaessigt forbundet med sin japanske leverandoer (Fuji Xerox), konstaterede Kommissionen, at Rank Xerox er blevet forsynet med maskiner fra Fuji Xerox siden 1978. Importen har siden 1978 vaeret yderst uregelmaessig - f.eks. var der ingen import i 1981 - og de importerede maengder har varieret betydeligt fra model til model. Almindeligvis bestod importen af mindre maskiner, som blev leveret inden Rank Xerox producerede den tilsvarende model i Faellesskabet. Efterhaanden som produktionen kom i gang, ophoerte importen, og markedet blev forsynet med maskiner produceret i Faellesskabet.

Ud over modeller med lille kapacitet importerede Rank Xerox i 1984 ogsaa et mindre antal mellemstore maskiner fra Fuji Xerox, som ikke siden blev fremstillet i Faellesskabet. Men de nye modeller, der er udviklet til afloesning af denne maskine, fremstilles i Faellesskabet.

Kommissionen konstaterede, at Rank Xerox anvendte op til 10 % af de varer, som importeredes fra Fuji Xerox, til intern brug og til uddannelse og demonstration. Desuden blev en stor procentdel af de importerede varer genudfoert fra Faellesskabet. Generelt fastslog Kommissionen, at lidt over halvdelen af de varer, som importeredes fra Fuji Xerox, faktisk blev solgt i Faellesskabet, og at disse ikke tegnede sig for mere end 7 % af Rank Xerox' samlede salg i Faellesskabet i perioden fra 1981 til referenceperiodens udloeb.

Med hensyn til videresalgspriserne paa maskiner fra Fuji Xerox blev disse lagt paa samme niveau som priserne for tilsvarende maskiner produceret i Faellesskabet.

(75) Ved vurderingen af, hvorvidt Rank Xerox burde betragtes som hoerende til erhvervsgrenen i Faellesskabet med henblik paa fastsaettelsen af skadens omfang i denne procedure, undersoegte Kommissionen, om Rank Xerox' importtransaktioner paa baggrund af det saerlige forretningsmaessige forhold mellem producenten og dennes japanske leverandoer foerst og fremmest var begrundet i, at selskabet maatte beskytte sig selv mod lavprisimporten fra Japan, som havde indvirkning paa dets markedsandel af salget af smaa maskiner.

Til stoette herfor haevdede Rank Xerox, at den oprindelige faelles beslutning om at faa maskiner med lille kapacitet fra Fuji Xerox og oprette produktionsfaciliteter i Faellesskabet baseret paa lavprisdele fra Japan var vaesentlig paavirket af situationen paa faellesskabsmarkedet paa det davaerende tidspunkt (1975 til 1977) og den hastigt voksende lavprisimport fra Japan i disse aar. Paa grund af denne situation og noedvendigheden af at kunne konkurrere med de japanske producenter, som havde fastlagt markedspriserne, mener Rank Xerox, at disse transaktioner skete for at beskytte selskabet og formindske den skade, der forvoldtes selskabets generelle PPC-handel.

(76) I vurderingen af argumenterne for og imod at lade Rank Xerox indgaa i »erhvervsgrenen i Faellesskabet« i forbindelse med denne forordning om midlertidige foranstaltninger, fremgaar det af en analyse af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, at selv om eksportoerernes argument var gyldigt, fremstillede de oevrige faellesskabsproducenter enten PPC-maskiner i samme segment som de japanske varer eller producerede maskiner i tilgraensende segmenter af markedet, som til en vis grad konkurrerede med de varer, der importeredes fra Japan. Saaledes producerede Tetras personlige kopieringsmaskiner, Olivetti en kopieringsmaskine med lille kapacitet (segment 1) og Océ tre kopieringsmaskiner med mellemstor kapacitet (segment 4). Endvidere fastslog Kommissionen, at en anden faellesskabsproducent end Rank Xerox har haft planer om at fremstille en lille/mellemstor kopieringsmaskine (segment 2 eller 3), men var blevet tvunget til at udsaette dens indfoerelse paa markedet, fordi det var umuligt at faa et rimeligt afkast af investeringerne paa grund af faldende markedspriser. De beviser, der blev fremlagt i den forbindelse, omfatter en fuldstaending omkostningsanalyse af projektet, specificerede udgifter til forskning og udvikling og dokumentation om prototypen.

(77) Paa baggrund af resultaterne af Kommissionens undersoegelse maa det konkluderes, at der forvoldtes faellesskabsproducenterne skade, uanset om Rank Xerox' produktion af smaa maskiner tages med i begrebet »erhvervsgren i Faellesskabet«. Foelgelig fastslaar Kommissionen i sine foreloebige resultater, at begrebet erhvervsgren i Faellesskabet i forbindelse med fastsaettelsen af skadens omfang omfatter klagernes produktion af PPC-maskiner med undtagelse af PPC-maskiner, der er i segment 6 i Dataquests klassificering, som hverken eksporteredes af japanske eksportoerer eller produceredes af erhvervsgrenen i Faellesskabet i referenceperioden, og for hvilke der foelgelig ikke kan paavises skadelige virkninger.

(78) Visse eksportoerer haevdede, at i hvert fald en del af, om ikke hele Rank Xerox' produktion i Faellesskabet ikke skulle tages med i erhvervsgrenen i Faellesskabet i forbindelse med vurderingen af de skadelige virkninger. Men da Kommissionen havde fastslaaet, at det, hvis hele Rank Xerox' produktion blev medtaget, ville betyde en lidt lavere skadetaerskel end hvis produktionen ikke blev medtaget, fandt den, at Rank Xerox' produktion skulle medtages ved vurderingen af dumpingimportens virkninger i det mindste i forbindelse med de foreloebige resultater.

d) Dumpingimportens virkninger for erhvervsgrenen i Faellesskabet

(79) Ved vurderingen af dumpingimportens virkninger for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet har Kommissionen omhyggeligt taget hensyn til omfanget af den skade, der eventuelt er paafoert faellesskabsproduktionen af store maskiner (klassificeret i segment 5) af de stoerste japanske maskiner (kopieringsmaskiner i segment 4), som importeredes i referenceperioden. Selv om disse varer efter Kommissionens opfattelse er tilstraekkeligt identiske til at blive anset for at vaere »samme varer« i forbindelse med denne undersoegelse, forhindrer dette ikke, at det er noedvendigt specielt at overveje spoergsmaalet om, hvorvidt importen fra Japan af de paagaeldende varer kan have forvoldt skade.

Importen af varer med samme tekniske egenskaber maa vaere hovedaarsagen til eventuel skade, der er forvoldt faellesskabsproducenterne. I det paagaeldende tilfaelde mener Kommissionen, at eftersom faellesskabsproducenterne havde en staerk position i segment 5 af markedet, og der ikke var nogen import fra Japan til Faellesskabet af PPC-maskiner klassificeret i dette segment (maskiner med en kopieringshastighed paa 70 til 90 A 4 kopier i minuttet og en maanedlig kopikapacitet paa mellem 25 000 og 125 000 kopier), har importen fra Japan ikke forvoldt Faellesskabets produktion af saadanne maskiner skade.

(80) Kommissionen har dog bemaerket, at de japanske producenter efter referenceperiodens udloeb er begyndt at eksportere maskiner med stor kapacitet til Faellesskabet. Paa dette stadium i de foreloebige resultater har Kommissionen imidlertid ladet det spoergsmaal staa aabent, om en saadan import kan true med at forvolde den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabets skade.

(81) Virkningerne af lavprisimporten har efterhaanden saenket rentabiliteten hos faellesskabsproducenterne som helhed af salget af de fotokopieringsmaskiner, de selv fremstiller. Naar der ses bort fra oplysningerne om Tetras, fordi dette selskabs tab til dels skyldtes startudgifter i 1984, hvor produktionen indledtes, faldt de oevrige tre faellesskabsproducenters vejede gennemsnitlige salgsudbytte foer skat mellem 1983 og 1984 med mere end halvdelen og er yderligere faldet i 1985 til lige over break-even. De paagaeldende tre selskabers resultater varierede. Medens det ene havde udbytte i denne periode, omend paa meget lavt niveau, oplevede de to andre et generelt fald i rentabiliteten og ogsaa tab. Et af de paagaeldende selskaber havde betydelige tab i 1985.

Virkningerne af den nedsatte rentabilitet har vaeret mangfoldige. Erhvervsgrenen har vaeret tvunget til at nedtrappe sine forsknings- og udviklingsudgifter til PPC-maskiner til et niveau, som ligger langt under de japanske konkurrenters. Af oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, fremgaar det, at japanske selskaber i gennemsnit anvender betydeligt mere paa forskning og udvikling end faellesskabsproducenterne udtrykt i procent af omsaetningen. Den manglende evne til at afsaette tilstraekkelige ressourcer til forskning og udvikling er en trussel for erhvervsgrenens fremtid og dens evne til at konkurrere med den japanske import.

(82) Forventningerne om fortsat faldende priser har ogsaa resulteret i, at faellesskabsproducenterne har udsat eller opgivet lanceringen af nye modeller, navnlig personlige og smaa kopieringsmaskiner. Dette har forhindret producenterne i at saette levedygtige, omkostningseffektive projekter i gang paa omraadet. Denne situation varer ved, selv om faellesskabsproducenterne udfolder store bestraebelser paa at nedsaette de fast omkostninger for at kunne deltage paa det lavprisniveau, der er fremherskende paa markedet. Bestraebelserne paa at nedsaette omkostningerne har bl.a. foert til et vist fald i beskaeftigelsen i den paagaeldende erhvervsgren (et fald paa 8 % fra 1982 til 1984).

(83) Selv om faellesskabsproducenterne har koncentreret sig om at producere et begraenset udvalg af modeller, har de ikke opereret med en tilfredsstillende kapacitetsudnyttelse. Tabet af markedsandele har ogsaa betydet, at faellesskabsproducenterne ikke har kunnet udnytte stordriftsfordelene ved en stoerre produktion, saadan som deres japanske konkurrenter har kunnet det.

(84) Medens det er vanskeligt at saette noejagtige tal paa den skade, der er forvoldt faellesskabsproducenterne som foelge af manglende stordriftsfordele i produktionen og den udeblevne hoejere fortjeneste, de ville have opnaaet, hvis produktions- og generalomkostninger var blevet spredt over en stoerre maengde enheder, anslog et selskab, at af det samlede tab af fortjeneste som foelge af de japanske producenters dumping kunne op til en tredjedel skyldes, at det ikke var muligt at nyde godt af disse fordele.

(85) Kommissionen har undersoegt, om der er foraarsaget skade af andre faktorer saasom, maengden af og priserne paa importvarer, der ikke er solgt til dumpingpriser, eller stagnation i efterspoergslen. Men der foreligger ikke relevante indicier herfor. Andre eksportoerers markedsandel anslaas til at have ligget paa ca. 1 % fra 1981 til 1985.

Hvad angaar forbruget, fremgaar det af undersoegelsen, at markedet for disse varer i EOEF steg med 100 % mellem 1981 og 1985. I samme periode oegedes faellesskabsproducenternes salg paa EOEF-markedet ikke saa hurtigt som efterspoergslen, og deres markedsandel faldt foelgelig fra ca. 19,4 % til ca. 15,6 %.

e) Spoergsmaal vedroerende de skadelige virkninger rejst af eksportoerer og importoerer af japanske PPC-maskiner

(86) Ved vurderingen af skaden tog Kommissionen hensyn til, at et antal eksportoerer og OEM-selskaber fandt, at den egentlige grund til, at der var paafoert faellesskabsproducenterne vaesentlig skade efter udstedelsen af licenser til Xerox' patenter paa xerografisk teknik, var deres beslutning om at laegge vaegten paa en teknik med coated kopipapir og ikke anvende tilstraekkelige midler til at udvikle nye og effektive modeller med PPC-teknik. Eksportoererne haevdede i den forbindelse, at de selskaber, som ophoerte med at producere kopieringsmaskiner sidst i 1970'erne og foerst i 1980'erne i stor udstraekning var ofre for deres egne daarlige investeringsbeslutninger. Hvad angaar klagerne i naervaerende undersoegelse, haevdede eksportoererne, at Océ og Olivetti havde toevet foer de paa et sent stadium tog skridtet fra CPC til PPC-teknik og valgte at mindske deres manglende konkurrencemaessige fordel med OEM-varer, medens de meget sent forberedte sig paa at producere deres egne PPC-varer.

(87) For at vurdere paastanden om, at visse af klagerne havde begaaet en fejl ved ikke at skifte fra CPC til PPC-teknik, og at dette var en vaesentlig aarsag til den skade, der foelgelig forvoldtes dem, har Kommissionen undersoegt oplysningerne vedroerende de paagaeldende to selskaber. Det skal i denne forbindelse foerst bemaerkes, at - i modsaetning til hvad eksportoererne haevder - havde et selskab, nemlig Océ allerede fremstillet en PPC-maskine (model 1700), inden Xerox' kontrol over patenter paa xerografisk teknik udloeb. Samtidig fortsatte selskabet med at satse paa CPC-teknik for smaa maskiner. Da markedet blev aabnet i 1975/76, stod selskabet uden en PPC-vare med lille kapacitet, og det begyndte da en OEM-import af disse varer.

Som tidligere naevnt havde selskabet imidlertid til hensigt at erstatte denne import, naar det havde udviklet sin egen lille PPC-maskine. At det ikke var i stand til dette, var en foelge af de lave priser paa markedet, som gjorde det umuligt at opnaa en rimelig fortjeneste.

Selv om man godtager eksportoerernes paastand om, at Océ kun langsomt engagerede sig helhjertet i PPC-teknik, viser selskabets senere bestraebelser, at det overvandt den sene start med hensyn til de smaa maskiner, men blev forhindret i at producere videre, da det var umuligt at markedsfoere de varer, det selv fremstillede, til priser, som kunne konkurrere med de japanske.

(88) Med hensyn til Olivetti blev selskabes foerste PPC-maskine af »egen produktion« markedsfoert i 1978 efter flere aars udvikling og forsoeg. Selskabets tiltro til PPC-maskiner fra Japan var i en aarraekke meget lille, da dets egne PPC-produktionsaktiviteter oegedes og CPC-varerne afloestes. I perioden 1982/83 leverede Olivetti som OEM praktisk talt OEM-standardmodel til faellesskabsmarket. Afhaengig- heden af OEM-leveringer voksede herefter til udgangen af referenceperioden (juli 1985). Olivetti fremstillede ikke en mellemstor kopieringsmaskine som erstatning for de tidligere serier af saadanne modeller, fordi det var umuligt at faa et rimeligt udbytte af investeringerne.

I Olivettis tilfaelde fremgaar det af oplysningerne, at selv om eksportoerernes paastand om sen indtraeden paa PPC-markedet blev godtaget, udviklede selskabet sine PPC-aktiviteter til en position hvor det kunne tilbyde sine kunder et udvalg af maskiner af egen produktion. Det faktum, at det ikke var i stand til at fortsaette eller udvikle denne strategi senere, var ikke et naturligt handicap som foelge af en langsom start med at tilpasse sig PPC-teknikken.

(89) Kort sagt mener Kommissionen ikke, at kendsgerningerne i dette tilfaelde bekraefter paastandende om, at den skade, der er forvoldt Océ og Olivetti, skyldes deres sene start PPC-teknikken.

For saa vidt angaar de to andre faellesskabsproducenter, Rank Xerox og Tetras, er paastandene tydeligvis irrelevante, da Rank Xerox altid har leveret PPC-varer, og Tetras foerst for nylig indledte en produktion af personlige kopieringsmaskiner.

(90) Der foreligger ikke tilstraekkeligt bevis for OEM-selskabernes paastande om, at japanernes store andel af markedet skyldes deres overlegenhed med hensyn til udvalg, kvalitet, paalidelighed og innovation i forhold til faellesskabsproducenterne, og at der derfor ikke kan slaas bro over den teknologiske kloeft. Sansynligheden for, at denne kloeft vil bestaa oeges, hvis de europaeiske producenter paa grund af de lave eller negative fortjenstmargener paa eksisterende varer ikke er i stand til at afsaette tilstraekkelige midler til forskning og udvikling af nye varer.

f) Konklusion

(91) I betragtning af omfanget af dumpingimporten, den markedsandel, dumpingvarerne tegner sig for, de priser, som de udbydes til ved videresalg i Faellesskabet og det tab af fortjeneste, som den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet har lidt, kan Kommissionen konstatere, at virkningerne af dumpingimporten af PPC-maskiner med oprindelse i Japan saerskilt betragtet maa anses for at have forvoldt den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade.

H. Faellesskabets interesser

(92) Ved vurderingen af, om det er i Faellesskabets interesse at traeffe foranstaltninger mod de fotokopieringsmaskiner, der indfoertes til dumpingpriser fra Japan, og som det har vist sig forvolder faellesskabsproducenterne skade, har Kommissionen taget hensyn til alle de beroerte parters synspunkter, saerlig til producenter, eksportoerer og OEM-selskaber og de til mulige virkninger for priser og konkurrence af indfoerelsen af en midlertidig antidumpingtold. Kommissionen har ogsaa ladet sig lede af det faktum, at fotokopiindustrien er en noeglesektor af kontorudstyrindustrien som helhed, og at den anvendte teknologi vil vaere afgoerende for udviklingen af fremtidige reprografiske varer.

(93) For faellesskabsproducenterne af det vigtigt at faa fjernet den skade, som skyldes dumpingimporten, af hensyn deres til overlevelse som producenter og deres evne til at konkurrere med japanske eksportoerer baade i Faellesskabet og paa verdensmarkedet. Af de beviser som Kommissionen er i besiddelse af, fremgaar det, at erhvervsgrenens fortsatte bestaaen med de eksisterende strukturer i deres nuvaerende form sandsynligvis vil vaere truet, hvis der ikke hurtigt traeffes foranstaltninger.

(94) Det er paa den anden side klart, at indfoerelsen af en antidumpingtold vil faa en raekke konsekvenser i Faellesskabet. De importoerer, som distribuerer japanske PPC-maskiner paa OEM-basis, haevder f.eks. at en told vil straffe dem mere end eksportoererne og at deres overlevelse som distributoerer og til en vis grad som producenter af andre reprografiske varer end PPC-maskiner vil vaere i fare. Endelig fastholder de, at de risikerer at miste betydelige markedsandele, da de ikke har de finansielle midler til at absorbere tolden og foelgelig loeber en risiko for, at deres egne OEM-varer ikke er konkurrencedygtigte prismaessigt, Under saadanne omstaendigheder forudser OEM-selskaberne, at distributionen af fotokopieringsmaskiner efterhaanden vil blive overtaget af de japanske eksportoerer selv. De haevder at de har udsigt, til at lide stoerre tab end nogen anden gruppe, der er beroert af undersoegelsen og at de har brug for saerskilt og saerlig behandling.

(95) Kommissionen har taget hensyn til disse argumenter og har konkluderet, at OEM-selskabernes vanskeligheder isaer skyldes arten af de handelsarrangementer, som de har indgaaet med deres japanske leverandoerer, og deres rolle som distributoerer af japanske fotokopieringsmaskiner.

Hvad de forretningsmaessige forbindelser med Japan angaar, har nogle OEM-selskaber indgaaet arrangementer paa lang sigt, som forpligter dem til at koebe mindstemaengder af fotokopieringsmaskiner maskiner af de japanske eksportoerer. Det forhold, at disse OEM-selskaber kan blive stillet daarligere ved indfoerelsen af en antidumpingtold, er en direkte foelge af de forhandlingsarrangementer, som de har indgaaet med deres leverandoerer. Kommissionen noterer sig den position, som OEM-selskaberne befinder sig i, men mener ikke, at den i sig selv berettiger til, at der ikke gribes ind af hensyn til Faellesskabets interesser.

Hvad angaar deres position som distributoerer af fotokopieringsmaskiner, har Kommissionen noteret, at de har mistet betydelige markedsandele i de seneste par aar. Desuden er det klart, at disse selskaber er saarbare over for japanske eksportoerers oprettelse af nye distributionssystemer og/eller produktionsfaciliteter i Europa, uanset om der indfoeres antidumpingtold eller ej.

(96) Hvad angaar argumentet om, at tolden kan skade OEM-selskabernes generelle handel og faa negative konsekvenser for beskaeftigelsen i Faellesskabet, er det Kommissionens opfattelse, at denne interesse maa vejes op mod de mange konsekvenser - ogsaa paa det beskaeftigelsesmaessige omraade - af, at der ikke traeffes beskyttelsesforanstaltninger for en levedygtig europaeisk produktion af PPC-maskiner. Kommissionen finder, at det ud fra en helhedsbetragtning er mere i Faellesskabets interesse at beskytte en produktionskapacitet i EOEF som helhed mod de skadelige virkninger af en dumpingimport end at beskytte eller i det mindste tilsyneladende favorisere en forhandler/distributoergruppe, som i vid udstraekning er afhaengig af importerede varer.

(97) Det samme gaelder for selskaber, som producerer en del reprografisk udstyr, men som haevder, at deres samlede handel er afhaengig af deres OEM-salg af importerede varer.

(98) Kommissionen erkender OEM-selskabernes saarbare position i undersoegelsen, men maa konkludere, at den ikke kan se nogen juridisk eller oekonomisk berettigelse i at give dem en saerbehandling, selv om en saadan behandling kunne udformes i medfoer af bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 2176/84.

(99) Det er ogsaa blevet fremfoert, at det ikke er i Faellesskabets interesse, at der traeffes antidumpingforanstaltninger, da disse vil formindske konkurrencen i Faellesskabet og oege risikoen for oligopolistiske eller monopolistiske markedsvilkaar, beskytte et amerikansk ejet selskab, mindske forsyningerne som foelge af faellesskabsproducenternes manglende evne til at imoedekomme den efterspoergsel, der vil fremkomme ved et fald i importen af varer fra Japan, reducere beskaeftigelsen paa omraader som import, distribution og teknisk service og oege priserne for brugerne.

(100) Hvad angaar virkningerne for konkurrencen inden for Faellesskabet, vil disse vaere midlertidige som foelge af den begraensede gyldighedsperiode for en forordning om midlertidige foranstaltninger. Derfor vil det ikke stride mod Faellesskabets interesser at indfoere midlertidige antidumpingforanstaltninger i denne procedure paa grund af mulige skadelige virkninger for konkurrencen inden for Faellesskabet.

(101) Spoergsmaalet er ogsaa rejst, om det er i Faellesskabets interesse, at der traeffes foranstaltninger, som i vaesentlig grad vil vaere til fordel for en amerikansk ejet producent (Rank Xerox), som fremstiller maskiner i Faellesskabet af dele, der leveres af Fuji Xerox.

At et af disse selskaber er amerikansk ejet, er efter Kommissionens opfattelse irrelevant. Hvad der betyder noget er, om det producerer den samme vare inden for Faellesskabet. Med hensyn til paastanden om, at Rank Xerox kun fremstiller fotokopieringsmaskiner af dele, som importeres fra Japan, finder Kommissionen det godtgjort, at den mervaerdi, som Rank Xerox tilfoejer i hele sit produktionsforloeb i Faellesskabet, er vaesentlig nok til, at Rank Xerox' produktionstransaktioner kan anses for at vaere en del af erhvervsgrenen i Faellesskabet.

(102) Med hensyn til argumentet om, at foranstaltningerne vil foere til reducerede leveringer og endog mangel, finder Kommissionen, at der ikke foreligger bevis for, at en fjernelse af den skade, der forvoldes som foelge af dumpingimporten, vil indebaere risiko for reducerede leveringer. For det foerste har den paagaeldende erhvervsgren kapacitet til at oege sin produktion betydeligt, og under alle omstaendigheder vil antidumpingforanstaltningerne ikke i sig selv kunne aendre den maengde af PPC-maskiner, der er til raadighed for eksport til Faellesskabet.

(103) Med hensyn til virkningerne for beskaeftigelsen i handelen med PPC-maskiner i Faellesskabet som helhed, forventes det, at aendringer i det samlede antal beskaeftigede i denne sektor som foelge af indfoerelsen af midlertidige foranstaltninger vil blive begraenset. (104) Endelig er det spoergsmaal blevet rejst, om det er i Faellesskabets interesse, at priserne paa japanske fotokopieringsmaskiner som foelge af antidumpingforanstaltningerne stiger og resulterer i hoejere priser for forbrugerne.

Kommissionen accepterer, at disse foranstaltninger kan resultere i en prisstigning paa kort sigt. Men i betragtning af omfanget af den skade, der forvoldes af dumpingimporten og betydningen af den erhvervsgren i Faellesskabet, som paafoeres skade, anses det i dette tilfaelde for vigtigere at sikre den paagaeldende erhvervsgrens stabilitet. Paa lang sigt er det i brugernes interesse at have en levedygtig erhvervsgren i Faellesskabet, der kan konkurrere med og tilbyde et alternativ til de importerede varer.

(105) Kommissionen er naaet til den konklusion, at det er i Faellesskabets overordnede interesse, at den skade, der forvoldes som foelge af dumpingimporten, fjernes, og at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet beskyttes mod den dumpingimport fra Japan, som har forvoldt skade. For at forhindre at der forvoldes yderligere skade under den resterende del af proceduren, boer der gribes ind ved indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold.

I. Tilsagn

(106) Kyocera, en japansk eksportoer, der ophoerte med at eksportere til Faellesskabet efter referenceperioden, afgav tilsagn vedroerende fremtidig eksport til Faellesskabet.

Kommissionen godtog ikke dette tilsagn i forbindelse med den midlertidige fase, og spoergsmaalet om godtagelse vil blive behandlet paany, hvis der foreslaas endelige foranstaltninger.

J. Toldsats

(107) Det blev overvejet, om tolden skulle ligge under de foreloebigt fastsatte dumpingmargener, og om en saadan lavere told ville vaere tilstraekkelig til at fjerne den skade, der forvoldtes af dumpingimporten. For at naa til en foreloebig fastsaettelse af, hvilken told der var noedvendig, blev det anset for rimeligt at se paa faellesskabsproducenternes fortjeneste ved salg af PPC-maskiner i den paagaeldende periode. I denne forbindelse undersoegte Kommissionen de reviderede regnskaber for finansaaret 1985 for de tre beroerte selskaber, Rank Xerox, Océ og Olivetti og noterede fortjenesten ved salget af PPC-maskiner i Faellesskabet. Disse oplysninger blev saa vejet med salgsomsaetningen og sammenholdt med det udbytte, der blev betragtet som noedvendigt for at erhvervsgrenen kunne arbejde konkurrencedygtigt og kommercielt.

(108) Hvad angaar valget af en rimelig udbyttesats, haevdede den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, at et udbytte af aktiver (foer skat) paa ikke under 18 % var noedvendigt for, at en virksomhed i denne sektor kunne arbejde konkurrencedygtigt og kommercielt under hensyn til forskning og udvikling, markedsfoeringsbehov og omkostningerne til den noedvendige finansiering i Faellesskabet.

Forsknings- og udviklingsbehovene skyldes PPC-maskinernes korte levetid, og selskabernes behov for at introducere nye modeller med regelmaessige mellemrum. Dette kraever til gengaeld, at der til stadighed findes en raekke parallelle forsknings- og udviklingsprogrammer. Der er en betydelig finansiel risiko ved saadanne programmer, og omkostningerne ved at finansiere dem til normal markedsrente i Faellesskabet er betydelige. Der skal ogsaa tages hensyn til, at faellesskabsproducenterne noedvendigvis maa finansiere markedsfoerings- og reklamekampagner for baade nye og eksisterende varer paa samme udgiftsniveau som de beroerte eksportoerer.

I betragtning af ovenstaaende, blev en nettofortjeneste paa 12 % af indkomsten foer skat anset for at vaere et passende minimum.

(109) Paa grundlag af de oplysninger, der er til dens raadighed, finder Kommissionen, at forskellen mellem det opnaaede udbytte og det udbytte, der blev betragtet som noedvendigt, i vaesentligt grad var et resultat af dumpingimportens virkninger paa erhvervsgrenen i Faellesskabet.

(110) For at fastsaette den midlertidige told beregnede Kommissionen den stigning i indtaegter for Rank Xerox, Océ og Olivetti, som er noedvendig for at give dem 12 % fortjeneste foer skat. Dette blev ikke gjort for Tetras paa dette stadium, fordi driftsresultater var staerkt paavirket af dets startomkostninger og dets omsaetning minimal i sammenligning med de tre andre selskaber.

Stigningen blev for hvert enkelt selskab beregnet ved anvendelse af en koefficient paa 1985-tallene for de indtaegter, der kraevedes for at den oegede fortjeneste kunne opnaas. Disse tal blev saa vejet med hvert selskabs omsaetning for at give en gennem snitsstigning i prisen pr. maskine for hele erhvervsgrenen i Faellesskabet (bortset fra Tetras). I beregningen blev der ikke taget hoejde for en eventuel stigning i faellesskabsproducenternes salg.

(111) For at fastsaette den told, der skal gaelde ved Faellesskabets graense, og for at skabe den oenskede prisstigning paa den endelige brugers niveau, beregnede Kommissionen for hver enkelt eksportoers salg til Faellesskabet de omkostninger, som eksportoerens datterselskab havde mellem graensen og videresalget i Faellesskabet. Dette er de omkostninger, der paaloeber for de japanske eksportoerers tilknyttede importoerer mellem import og videresalg af den paagaeldende vare til uafhaengige kunder, der for de flestes vedkommende var forhandlere, men i nogle tilfaelde endelige brugere. Der blev sat en fortjenstmargen paa 5 % for eksportoerernes datterselskaber. Skoent faellesskabsproducenterne hovedsagelig solgte til endelige brugere, blev der i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger ikke taget hensyn til forhandlernes ekstraomkostninger ved at koebe PPC-maskiner fra japanske eksportoerers datterselskaber og saelge dem til de endelige brugere.

(112) Hvert datterselskabs omkostninger og fortjeneste blev udtrykt i procent af prisen ved Faellesskabets graense og saa vejet i forhold til hvert selskabs eksport til Faellesskabet for at give en faktor, der paa grundlag af et vejet gennemsnit repraesenterede forskellen mellem denne pris og salgsprisen i Faellesskabet for de japanske eksportoerer som helhed. Den procentvise indkomststigning, som var noedvendig for at faellesskabsproducenterne kunne opnaa 12 % fortjeneste, blev saa udtrykt som en procent af prisen ved graensen. Denne beregning gav en prisstigning paa 15,8 % ved graensen.

I overensstemmelse hermed og for at fjerne de skadelige virkninger af dumpingimporten blev det anset for rimeligt, at den midlertidige told, der indfoertes, skulle vaere paa 15,8 % for eksporten fra alle de selskaber, for hvilke der var konstateret en dumpingmargen, som var lig med eller hoejere end denne procent. For de oevrige selskaber skulle den midlertidige antidumpingtold vaere lig med den konstaterede dumpingmargen.

(113) Den midlertidige antidumpingtold, der indfoeres, skal anvendes paa alle modeller af PPC-maskiner fra Japan med undtagelse af maskiner, der er klassificeret i Dataquest segment 5 og 6. Med henblik paa at afgoere, for hvilke PPC-maskiner der skal betales midlertidigt told, er det relevante kriterium maskinens hastighed, eftersom den maanedlige kopimaengde ikke er et kriterium, der uden videre kan anvendes af toldmyndighederne. Der er en mindre overlapning mellem hastigheden for maskiner i segment 4 (40 til 75 kopier pr. minut i A4 format) og maskiner i segment 5 og opefter (70 kopier pr. minut eller derover i A4 format). Da der imidlertid i referenceperioden ikke var nogen japansk eksport af maskiner i segment 4 med en hastighed paa mellem 70 og 75 kopier pr. minut, kan det nedre maskinhastighedskriterium for segment 5 beholdes som graense. Foelgelig anvendes der ikke midlertidig antidumpingtold paa PPC-maskiner fra Japan, som er i stand til at arbejde med en hastighed paa 70 kopier eller derover pr. minut i A4 format.

(114) Alle resultater, der er opnaaet i forbindelse med denne undersoegelse, er midlertidige, og kan revideres med henblik paa fastsaettelsen af en endelig told efter forslag fra Kommissionen -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en midlertidig antidumpingtold paa importen af fotokopieringsapparater med optisk system under position 90.10 A i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer 90.10-22 med oprindelse i Japan.

2. Tolden fastsaettes til 15,8 % af prisen, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, dog bortset fra importen af de i stk. 1 omhandlede varer, som fremstilles og eksporteres af foelgende selskaber, for hvilke tolden fastsaettes til:

- Copyer Company Ltd, Tokyo: 7,2 %,

- Mita Industrial Company, Osaka: 13,7 %,

- Toshiba Corporation, Tokyo: 15,3 %.

3. Den i denne artikel omhandlede told finder ikke anvendelse paa de varer, der er beskrevet i stk. 1, og som kan kopiere med en hastighed paa 70 A4 kopier eller derover pr. minut.

4. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse. 5. De i stk. 1 omhandlede varers overgang til fri omsaetning i Faellesskabet er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden en maaned fra tidspunktet for naervaerende forordnings ikrafttraeden tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 7, stk. 4, litra b) og c), i forordning (EOEF) nr. 2176/84.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i fire maaneder, medmindre Raadet vedtager endelige foranstaltninger inden udloebet af denne periode, jf. dog artikel 11, 12 og 14 i forordning (EOEF) nr. 2176/84.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. august 1986.

Paa Kommissionens vegne

Willy DE CLERCQ

Medlem af Kommissionen