31985D0018

*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 10. oktober 1984

om afgraensning af de omraader i Frankrig, der er stoetteberettigede i henhold til stoetteordningen »Prime d'Aménagement du Territoire«

(Kun den franske udgave er autentisk)

(85/18/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter i henhold til ovennaevnte artikel at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Ved telex af 15. januar 1982, suppleret ved skrivelse af 18. januar, 29. januar, 25. februar, 30. marts og 8. april 1982, anmeldte den franske regering i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, et forslag til en ny regionalstoetteordning, »Prime d'Aménagement du Territoire«, i det foelgende benaevnt PAT.

Dekret nr. 82/379 af 6. maj 1982 relatif à Prime d'Aménagement du Territoire er offentliggjort i den franske statstidende (1).

I henhold til PAT kan der udbetales statsfinansierede tilskud til virksomhederne med henblik paa at fremme udviklingen af erhvervsgrene i en raekke franske omraader.

Afgraensningen af de omraader, der er stoetteberettigede i henhold til PAT, varierer alt efter, om ordningen finder anvendelse paa industrivirksomheder eller paa virksomheder inden for den tertiaere sektor eller inden for forskning.

Naar PAT finder anvendelse paa industrivirksomheder, traeder afgraensningen af de omraader, der er stoetteberettigede i henhold til denne ordning, i stedet for afgraensningen af de omraader, der tidligere var omfattet af »Prime de Développement Régional«, i det foelgende benaevnt PDR, og dermed fastlaegges de omraader, den franske regering har udvalgt som regionaludviklingsomraader.

Naar PAT finder anvendelse paa virksomheder inden for den tertiaere sektor eller inden for forskning, har afgraensningen af de omraader, der er stoetteberettigede i henhold til denne ordning, ikke primaert et regionalt sigte - idet PAT har til formaal at decentralisere disse aktiviteter uden for Paris-omraadet - og er derfor ikke omfattet af denne beslutning.

Afgraensningen af de omraader, hvor der i henhold til PAT kan ydes stoette til industriprojekter, omfatter, helt eller delvis, 68 af de 96 departementer i selve Frankrig, og disse omraader har en befolkning paa ca. 21,4 mio, dvs. ca. 39 % af Frankrigs samlede befolkning.

Denne afgraensning er fremkommet dels ved anvendelse af en af de centrale myndigheder fastlagt metode til udvaelgelse af stoetteberettigede omraader, dels ved aendringer i dette forslag efter konsultation af regionerne.

De franske myndigheder har anfoert, at de vedvarende strukturbestemte problemer i de afsidesliggende regioner, som omhandlet i samordningsprincipperne for stoetteordninger med regionalt sigte, dvs. de stoetteberettigede omraader i den vestlige og sydvestlige del samt i Massif Central, goer det berettiget, at alle de omraader, der tidligere var omfattet af PDR, fortsat betragtes som stoetteberettigede, dog ikke foelgende fem byomraader: Bordeaux, Montpellier, Nantes, Rennes og Toulouse.

I de oevrige regioner har man paa grundlag af de centrale myndigheders metode til udvaelgelse af stoetteberettigede omraader i foerste omgang udvalgt de franske departementer, hvor arbejdsloesheden var paa over 8 % i marts og oktober 1981 mod et landsgennemsnit paa 8,3 %. Derpaa er syv departementers status som stoetteberettigede omraader blevet ophaevet, selv om arbejdsloesheden her var paa over 8 %, det drejer sig om departementerne Alpes-Maritimes, Eure, Indre-et-Loire, Marne, Oise, Seine-St.-Denis og Yonne, hvis geografiske situation er forholdsvis gunstig; derimod har fire departementer, Vosges, Moselle, Indre og Nièvre, helt eller delvis faaet status som stoetteberettigede omraader til trods for en arbejdsloeshed paa under 8 %, men dette skyldes de vanskeligheder, der goer sig gaeldende inden for visse af deres industrisektorer. Dernaest blev det besluttet at aendre den saaledes opnaaede liste over stoetteberettigede omraader, saaledes at der blev taget hensyn til en raekke forhold i enkelte dele af departementerne, og saaledes at: visse store byomraader, hvor arbejdsloesheden ofte i hoejere grad afspejler et nationalt faenomen end saerlige lokale vanskeligheder, ikke fik status som stoetteberettigede omraader.

Som foelge af konsultationen af regionerne vedroerende dette forslag til afgraensning af stoetteberettigede omraader blev der unde hensyntagen til situationen i de enkelte departementer foretaget aendringer af forskelligt omfang i fjorten departementer, nemlig Aisne, Cher, Doubs, Eure, Indre, Indre-et-Loire, Meuse, Meurthe-et-Moselle, Moselle, Nièvre, Haute-Saône, Seine-Maritime, Somme og Territoire de Belfort.

Afgraensningen af de omraader, hvor der kan ydes stoette til industripojekter, jf. bilaget til dekret 82/379, medfoerer, at befolkningen i de stoetteberettigede omraader i de afsidesliggende regioner falder med ca. 2 mio i forhold til den tidligere regionalstoetteordning, fordi de fem store byomraader, der er naevnt ovenfor, er blevet udelukket, men at befolkningen i de oevrige stoetteberettigede omraader til gengaeld stiger med ca. 2 mio, fordi flere omraader bl.a. i departementerne i Frankrigs centrale regioner, har faaet status som stoetteberettigede.

I henhold til PAT kan der undtagelsesvis ydes stoette uden for de stoetteberettigede omraader til industriprogrammer, der bidrager til loesning af lokale beskaeftigelsesproblemer, som er saerlig alvorlige.

Stoetteintensiteten kan ifoelge denne nye ordning vaere paa enten 17 % eller 25 % brutto af de samlede investeringer, hvortil der ydes stoette. De omraader, der i henhold til PAT kan modtage stoette efter maksimumsatsen paa 25 % af investeringerne, kunne i forvejen modtage stoette efter den samme sats i henhold til den tidligere ordning, PDR. I de oevrige stoetteberettigede omraader kan der ydes stoette paa 17 %, medens de af omraaderne, som var stoetteberettigede i henhold til den tidligere ordning, kunne faa stoette paa enten hoejst 12 % eller hoejst 17 % af investeringerne.

I henhold til PAT kan der undtagelsesvis i de omraader, hvor stoettesatsen normalt er paa hoejst 17 %, ydes stoette paa op til 25 % til industriprogrammer, hvis omkostninger eller betydning berettiger til en saadan undtagelse. Ifoelge de franske myndigheder vil denne undtagelse fortrinsvis blive anvendt paa meget arbejdskraftintensive projekter, som hindres af den maksimumgraense, der er fastsat for stoette til investeringen.

En vis regionalstoette i form af skattelettelser kan kumuleres med en stoette, der ydes i henhold til PAT.

II

For at kunne vurdere, om den franske regerings paataenkte stoette er forenelig med faellesmarkedet i henhold til artikel 92, har Kommissionen foerst og fremmest sammenholdt de paagaeldende franske regioner ved at betragte dem i faellesskabssammenhaeng, og den har dernaest undersoegt, om der paa nationalt plan er saa alvorlige forskelle mellem regionerne, at det berettiger til regionalstoette.

Kommissionen har paa grundlag af sin undersoegelse besluttet ikke at rejse indsigelse mod anvendelsen af PAT i visse omraader og ikke at modsaette sig, at den franske regering har mulighed for undtagelsesvis at yde stoette i henhold til PAT uden for de stoetteberettigede omraader, forudsat at Kommissionen i henhold til traktatens artikel artikel 93, stk. 3 underrettes paa forhaand i alle de tilfaelde, hvor investeringsbeloebet overstiger 3 mio ECU, eller hvor stoettens intensitet overstiger 10 % i nettosubventionsaekvivalent. Til gengaeld har Kommissionen besluttet at indlede proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, dels med hensyn til anvendelsen af PAT paa industriinvesteringer i arrondissementet Angers (Maine-et-Loire) og i departementerne Doubs, Eure, Haute-Marne, Sarthe, Nièvre, Territoire de Belfort og, i dele af departementerne Meurthe-et-Moselle (arrondissementerne Lunéville, Nancy et Toul), Haute-Saône (Vésoul-arrondissementet), Seine-Maritime (bortset fra Dieppe-arrondissementet), dels med hensyn til anvendelsen af PAT i Loire-departementet efter maksimumsatsen paa 25 %. Ved skrivelse af 11. juni 1982 underrettede Kommissionen den franske regering om sine beslutninger og gav den en frist til at fremsaette sine bemaerkninger. Kommissionen underrettede samtidig den franske regering om den metode, den havde anvendt til undersoegelse af de paagaeldende stoetteordninger, og fremsendte den gennemfoerte analyse.

III

Ved skrivelse af 2. juli 1982 fremsatte de franske myndigheder deres bemaerkninger og meddelte Kommissionen, at de senere ville fremsende udfoerlige oplysninger om de regioner, med hensyn til hvilke Kommissionen havde rejst indsigelse, og dermed forsoege at skabe stoerre overensstemmelse mellem de divergerende synspunkter.

Da de franske myndigheder fremsatte deres bemaerkninger, kritiserede de Kommissionens analyse paa grund af den anvendte metode og paa grund af, at man ikke i tilstraekkelig grad havde taget hensyn til den demografiske situation, de vanskeligheder, der gjorde sig gaeldende inden for visse industrisektorer, udviklingen i antallet af loenmodtagere i 1980/81, arbejdsloeshedsprocenten og den arbejdsloeshedsstigning, der var konstateret i en gennemsnitsperiode, det vil sige i perioden oktober 1976 til oktober 1980. De franske myndigheder fremfoerte for hvert enkelt departement en raekke saerlige argumenter for, at de omraader, med hensyn til hvilke Kommissionen havde rejst indsigelse, skulle betragtes som stoetteberettigede.

Disse bemaerkninger blev suppleret og uddybet under moeder mellem de franske myndigheder og Kommissionen.

En af de oevrige medlemsstater har i sine bemaerkninger givet udtryk for, at den tilslutter sig Kommissionens socio-oekonomiske analyse, og har bl.a. understreget, at de stoetteberettigede omraader i Frankrig geografisk set er blevet udvidet i de seneste ti aar, medens de regionale forskelle har haft en tendens til at formindskes.

En anden medlemsstat har givet udtryk for sin principielle tilslutning til Kommissionens analyse, men har samtidig bemaerket, at medlemsstaterne skal vaere tilstraekkelig frit stillede med hensyn til at kunne tage regionale forskelle i betragtning paa grundlag af en raekke forskellige socio-oekonomiske indikatorer.

En tredje medlemsstat har anmodet Kommissionen om at sikre, at samtlige medlemsstater behandles lige, og den har desuden udtrykt tvivl med hensyn til Kommissionens anvendelse af faellesskabsgennemsnit til vurdering af de stoetteberettigede regioner.

En fjerde medlemsstat har modsat sig, at der ydes regionalstoette uden for de stoetteberettigede omraader.

IV

Den stoette, som den franske regering paataenker at yde visse regioner, vil kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencevilkaarene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1.

I henhold til traktatens artikel 92, stk. 1, er de stoetteforanstaltninger, som modsvarer de deri fastsatte kriterier, principielt uforenelige med faellesmarkedet. I de i artikel 92, stk. 3, litra a) og c), fastsatte undtagelser fra samme bestemmelse, som er de eneste, der kan komme i betragtning i det foreliggende tilfaelde, da der er tale om regionalstoette, opstilles de maal, der skal forfoelges i Faellesskabets og ikke i stoettemodtagnernes interesse. Disse undtagelser skal fortolkes snaevert i forbindelse med undersoegelsen af regionale eller sektorbestemte stoetteprogrammer eller i forbindelse med den konkrete anvendelse af generelle stoetteordninger, og navnlig kan der kun indroemmes undtagelse, naar Kommissionen kan fastslaa, at de begunstigede virksomheder ikke uden en saadan stoette ville blive foranlediget af markedsforholdene alene til at traeffe dispositioner, der kan bidrage til virkeliggoerelsen af et af de i undtagelserne omhandlede maal.

Anvendes ovennaevnte undtagelsesbestemmelser paa stoetteforanstaltninger, som ikke indebaerer en saadan modydelse, er det ensbetydende med at give samtykke til begraensning i samhandelen mellem medlemsstaterne og til fordrejning af konkurrencen, uden at dette paa nogen maade er begrundet i hensynet til Faellesskabets interesse, og derigennem at indroemme visse medlemsstater uberettigede fordele.

Naar Kommissionen paa grundlag af ovennaevnte principper undersoeger stoetteordninger med regionalt sigte, skal den sikre sig, at de paagaeldende regioner, sammenholdt med Faellesskabet som helhed, staar over for problemer, der er tilstraekkelig alvorlige til at goere stoetten og dens intensitet berettiget, saaledes af forstaa, at stoetten er noedvendig for at fremme virkeliggoerelsen af et af de i traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), omhandlede maal. Saafremt dette ikke kan paavises, er det klart, at stoetten ikke bidrager til virkeliggoerelsen af de i undtagelserne omhandlede maal, men hovedsagelig tjener til at begunstige de paagaeldende virksomheder.

I tilknytning til Kommissionens meddelelse om stoetteordninger med regionalt sigte fastslog repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer i Raadets foerste resolution af 20. oktober 1971 (1), at stoetteordninger med regionalt sigte, som er rimelige og anvendes paa hensigtsmaessig maade, er absolut noedvendige for at fremme den regionale udvikling og giver medlemsstaterne mulighed for at foere en regionalpolitik, der tager sigte paa en mere ligelig vaekst i de forskellige regioner

i det enkelte land eller i Faellesskabet. Paa grundlag af de gaeldende samordningsprincipper for stoetteordninger med regionalt sigte, der har til formaal at begraense risikoen for en optrapning af stoettetilbudene, skal Kommissionen derfor, naar den vurderer, om regionalstoette er forenelig med traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), tage hensyn til saavel de paagaeldende regioners socio-oekonomiske situation paa faellesskabsplan som eventuelle, alvorlige uligheder mellem regionerne i et enkelt land.

En tilbundsgaaende socio-oekonomisk analyse af regionerne i selve Frankrig viser, at der ikke kan indroemmes en undtagelse i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), da levestandarden ikke er usaedvanlig lav, og der ikke hersker en alvorlig underbeskaeftigelse i disse franske regioner. Dette har ikke vaeret fremfoert af den franske regering, hverken i forbindelse med dens oprindelige projekt eller i de bemaerkninger, den fremsatte som led i proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), hvori det er fastsat, at stoette til fremme af udviklingen af visse oekonomiske regioner, naar den ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse, kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet, er saaledes den eneste undtagelsesbestemmelse, der kan komme i betragtning i det foreliggende tilfaelde.

Med henblik paa at fastslaa, om den stoette, som den franske regering paataenker at yde visse regioner, er forenelig med faellesmarkedet, har Kommissionen anvendt ovennaevnte principper. Efter at have foretaget en undersoegelse af de paagaeldende transke regioner i faellesskabssammenhaeng ved at sammenholde indkomsterne pr. indbygger samt beskaeftigelsessituationen i de paagaeldende regioner med de tilsvarende faellesskabsgennemsnit, har Kommissionen undersoegt, om der mellem disse regioner og landets oevrige regioner var forskelle, som kunne goere det berettiget, at der ydes regionalstoette. I denne forbindelse har Kommissionen foruden ovennaevnte to indikatorer anvendt en raekke andre indikatorer, saasom arbejdsloesheden, beskaeftigelsesudviklingen, erhvervsstrukturen, nettovandringen eller den demografiske udvikling.

V

De argumenter, som de franske myndigheder fremfoerte til stoette for deres metode, goer det ikke berettiget at lade alle de foreslaaede omraader vaere omfattet af den nye ordning.

Den demografiske situation i de omraader, som den franske regering paataenker at yde stoette, er praeget af nettoafvandring eller nettotilvandring, af en lav befolkningstaethed eller en hoej befolkningstaethed samt af en overvejende ung befolkning eller en overvejende gammel befolkning. I de omraader paa landet, der trues af affolkning, har der tidligere vaere ydet stoette til virksomheder i henhold til en saerlig ordning, hvorefter der blev indfoert »Aide Speciale Rurale«, som senere er blevet aendret og forhoejet som led i »Prime Régionale à l'emploi«. Hvad angaar de centrale regioner, er de omraader paa landet, der saaledes modtager stoette, hovedsagelig de departementer, der ikke tidligere kunne modtage stoette i henhold til PDR, og som heller ikke er omfattet af den nye PAT-ordning.

Den demografiske situation er derfor ikke noget afgoerende kriterium i den franske metode til udvaelgelse af omraader, der er berettigede til regionalstoette.

I de departementer, med hensyn til hvilke Kommissionen har rejst indsigelse, goer de sektorbestemte oekonomiske vanskeligheder, som de franske myndigheder har anfoert til stoette for deres projekt, sig gaeldende inden for et saa bredt spektrum af erhvervsgrene, at det ikke vil kunne fastslaas, i hvilke omraader en betydningsfuld og svag industristruktur ville goere det berettiget, at der ydes regionalstoette.

Udviklingen i antallet af loenmodtagere i 1980 og 1981 afspejler i hoejere grad en konjunkturbestemt end en strukturbestemt situation. I visse departementer, der helt eller delvis er udelukket fra PAT, er der saaledes sket en negativ udvikling i antallet af loenmodtagere i denne periode. Til gengaeld er der i en raekke departementer, der fuldtud er stoetteberettigede i henhold til PAT, sket en positiv udvikling i antallet af loenmodtagere i samme periode.

Udviklingen i antallet af loenmodtagere i 1980/81 er derfor ikke noget afgoerende kriterium i den franske metode til udvaelgelse af omraader, der er berettiget til regionalstoette, og udviklingen burde under alle omstaendigheder betragtes over en laengere periode.

Som anfoert af de franske myndigheder kan den arbejdsloeshedsstigning, der blev konstateret i perioden 1976 til 1980 i de paagaeldende departementer, betragtes som en vaesentlig faktor for vurderingen af, om omraaderne er berettiget til regionalstoette. Ved analysen af arbejdsloeshedsstigningen burde de franske myndigheder dog tage hensyn til bl.a. arbejdsloeshedsprocenten ved udgangen af den periode, der undersoeges.

De franske myndigheder har desuden selv, og med rette, besluttet, at en hoej arbejdsloeshedsprocent hverken maa vaere en noedvendig eller en tilstraekkelig betingelse for at et omraade kan vaere omfattet af PAT. Denne principbeslutning bekraeftes af, at flere departementer, hvor arbejdsloeshedsprocenten ligger langt over landsgennemsnittet, ikke betragtes som stoetteberettigede omraader, og at flere departementer, hvor arbejdsloeshedsprocenten ligger langt under landsgennemsnittet, betragtes som saadanne. De franske myndigheder kan derfor ikke udelukkende paaberaabe sig arbejdsloeshedsprocenten som afgoerende for, om omraader kan vaere omfattet af PAT.

Af de franske myndigheders oplysninger fremgaar foelgende:

Loire og Meurthe-et-Moselle er departementer, hvor erhvervslivet befinder sig i en krisesituation.

I Loire er der tale om en daarlig beskaeftigelsessituation og en betydelig afvandring som foelge af foraeldelsen af de traditionelle sektorer inden for den kriseramte industri.

I Meurthe-et-Moselle er det krisen inden for staalindustrien, der skaber strukturbestemte vanskeligheder for det lokale erhvervsliv som helhed.

I departementerne Nièvre, Haute-Marne og Maine-et-Loire er udviklingen stagnerende.

Nièvre-departementet er ved at blive affolket og indkomsterne er meget beskedne.

Haute-Marne er et meget tyndt befolket departement, der affolkes hurtigt som foelge af den stadige nedgang i antallet af arbejdspladser.

I Maine-et-Loire-departementet er befolkningstilvaeksten stoerre end udbuddet af arbejdspladser, og der er fare for, at denne uligevaegt vil vokse.

Disse oplysninger kan aendre visse dele af Kommissionens oprindelige analyse.

Kommissionen kan dog ikke paa grundlag af de oevrige oplysninger, den har modtaget, fastslaa, at det er foreneligt med faellesmarkedet, at der i henhold til PAT ydes stoete til industriprojekter i de oevrige omraader, med hensyn til hvilke Kommissionen indledte proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2. Dette gaelder omraaderne i departementerne Eure, Doubs, Territoire de Belfort, Seine-Maritime (arrondissementet le Havre), Sarthe, Haute-Saône og enkelte omraader i Haute-Normandie (Pavilly-Duclair Bernay, Elbeuf og Louviers).

I de omraader, der tidligere var omfattet af PDR, ville et oejeblikkeligt forbud mod stoette kunne faa konsekvenser paa lokalt plan, idet stoetten hele tiden er blevet udbetalt regelmaessigt. Der boer saettes en frist indtil den 31. december 1983.

I de omraader, der ikke var omfattet af PDR, boer der gaelde samme frist, saaledes at man undgaar forskelsbehandling af de omraader, med hensyn til hvilke Kommissionen har rejst indsigelse, bl.a. naar der er tale om omraader i samme departement, og fristen indtil den 31. december 1985 boer derfor fastholdes.

Efter dette tidspunkt vil der saaledes ikke kunne ydes stoette i henhold til PAT i de omraader, med hensyn til hvilke Kommissionen har rejst indsigelse, undtagen ved ekstraordinaer anvendelse af artikel 9 i dekret 82/379. Desuden har den franske regering til enhver tid mulighed for at meddele Kommissionen alle de oplysninger, som den finder noedvendige for at belyse en eventuel aendring i den socio-oekonomiske situation i et eller flere omraader.

De franske myndigheder har over for Kommissionen bekraeftet, at det kun er i undtagelsestilfaelde, at der kan ydes stoette i henhold til PAT til omraader, der ikke er stoetteberettigede, eller at der i et omraade, der er stoetteberettiget efter satsen paa 17 %, ydes stoette i henhold til PAT til en hoejere sats, hvilket desuden kun maa ske i forbindelse med meget arbejdsintensive projekter. De har forpligtet sig til at undersoege, hvor hyppigt og i hvilket omfang en saadan praksis har fundet sted under den tidligere ordning, PDR, og under PAT-ordningen og at meddele Kommissionen resultaterne af denne undersoegelse.

Hvad angaar stoette i henhold til PAT til omraader, der ikke er stoetteberettigede, kan Kommissionen under disse omstaendigheder acceptere anvendelsen af artikel 9 indtil den 31. december 1986, saafremt den underrettes paa forhaand, naar de investeringer, hvortil der ydes stoette, andrager 4,5 mio ECU eller derover, eller naar der er tale om en stoetteintensitet paa mindst 15 % af investeringsbeloebet, men denne undtagelse vil ikke kunne godkendes efter dette tidspunkt. I et omraade, der er stoetteberettiget efter satsen paa 17 %, kan der ydes stoette efter en hoejere sats, saafremt Kommissionen underrettes paa forhaand om investeringer, der overstiger 2 mio ECU, eller hvortil der skal ydes stoette svarende til over 35 000 ffr. pr. arbejdsplads.

I de centrale regioner (som omhandlet i samordningsprincipperne for stoetteordninger med regionalt sigte, punkt IV (1) hvor PAT-stoetten kan udgoere op til 25 % af investeringsbeloebet, er der stor fare for, at Faellesskabets maksimumgraenser for stoette vil blive overskredet, saafremt der ydes en saadan stoette, hvad enten den ydes alene eller kumuleres med regionalstoette i form af skattelettelser. Ved ovennaevnte skrivelse af 2. juli 1982 tilkendegav de franske myndigheder, at de ville traeffe de noedvendige foranstaltninger paa samme betingelser som tidligere for at sikre, at de paagaeldende maksimumgraenser overholdes. Kommissionen har dog ikke faaet naermere oplysninger derom, og de franske myndigheder har ikke kunnet oplyse, om de foranstaltninger, der blev anvendt i 1981 paa dette omraade, var blevet forlaenget.

For at kunne foretage den loebende undersoegelse, der er omhandlet i traktatens artikel 93, stk. 1, skal Kommissionen have forelagt en aarsrapport om anvendelsen af PAT samt undersoege en raekke konkrete tilfaelde.

Kommissionen indfoerer saerlige regler for stoette til virksomheder inden for visse sektorer, bl.a. for de tilfaelde, hvor denne stoette ydes i henhold til love om regionalstoette -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den stoette, som den franske regering paataenker at yde i henhold til PAT til industriprojekter i departementerne Doubs (i kantonerne Audex, Etupes og Mérimoncourt), Eure (i kantonerne Bernay, Louviers og Pont-Audemer), Territoire de Belfort (i kantonerne Beaucourt, Delle, Grandvillars, Rougemont, Giromagny, Fontaine og Chatenois-les-Forges), Seine Maritime (i kantonerne Pavilly-Duclair og Elbeuf samt i arrondissementet le Havre), Sarthe (i arrondissementerne Flèche og Mans) og i Haute-Saône (i arrondissementet Vesoul), er uforenelig med faellesmarkedet i henhold til traktatens artikel 92.

Der kan fortsat ydes stoette til ovennaevnte omraader til og med den 31. december 1985.

Artikel 2

Den stoette i henhold til PAT, som den franske regering, efter at have anmeldt stoetten til Kommissionen, vil yde til en raekke industriprojekter i de oevrige stoetteberettigede omraader i departementerne i selve Frankrig, kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3.

Artikel 3

Den stoette, som den franske regering paataenker at yde til industriprojekter i henhold til artikel 9, stk. 4, i dekret 82/379, kan i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, betragtes som forenelig med faellesmarkedet indtil den 31. december 1986, saafremt Kommissionen, efter at have modtaget en anmeldelse, paa forhaand godkender de projekter, hvor investeringerne andrager 4,5 mio ECU eller derover, eller hvor der er tale om en stoetteintensitet paa 15 % af investeringsbeloebet eller mere.

Den stoette, som den franske regering i henhold til artikel 9 i dekret 82/379 paataenker at yde efter en sats paa over 17 % til industriprojekter i omraader, der er stoetteberettigede efter denne maksimumsats, kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, saafremt Kommissionen paa forhaand har godkendt de projekter, hvor investeringerne overstiger 2 mio ECU, eller hvor der ydes stoette paa over 35 000 ffr. pr. nyoprettet arbejdsplads.

Artikel 4

Frankrig vedtager de administrative bestemmelser, der er noedvendige for at sikre, at Faellesskabets maksimumgraenser for stoette, der er omhandlet i samordningsprincipperne for stoetteordninger med regionalt sigte, overholdes i forbindelse med stoette i henhold til PAT, hvad enten denne stoette ydes alene eller kumuleres med andre former for regionalstoette. Den underretter Kommissionen om de vedtagne bestemmelser inden to maaneder fra meddelelsen af denne beslutning.

Artikel 5

Frankrig underretter senest den 31. oktober 1985 Kommissionen om de bestemmelser, den har vedtaget for at efterkomme artikel 1.

Artikel 6

Frankrig forelaegger hvert aar inden udgangen af foerste halvaar Kommissionen en rapport om de stoettebeloeb, der i henhold til PAT er ydet til de stoetteberettigede og de ikke-stoetteberettigede regioner, stoerrelsen af de investeringer, hvortil der er ydet stoette, antallet af arbejdspladser, hvortil der er ydet stoette, samt antallet af stoettesager, idet disse oplysninger opdeles dels paa grundlag af regioner, der betegnes som niveau III i »Nomenclature des Unités Territoriales Statistiques«, som udgives af De Europaeiske Faellesskabers Statistiske Kontor, dels paa grundlag af de tocifrede klasser i den systematiske fortegnelse over oekonomiske aktiviteter i De europaeiske Faellesskaber (NACE), der ligeledes udgives af De europaeiske Faellesskabers Statistiske Kontor.

Paa anmodning af Kommissionen meddeler Frankrig desuden de oplysninger, der er noedvendige for at Kommissionen kan undersoege en raekke konkrete tilfaelde.

Artikel 7

Denne beslutning beroerer hverken overholdelsen af saerlige regler for stoette, der i henhold til PAT ydes til erhvervsgrene inden for den tertiaere sektor eller inden for forskning, eller overholdelsen af saerlige regler for bestemte sektorer, saavel allerede eksisterende som fremtidige.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til Den franske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. oktober 1984

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen

(1) Dekret nr. 82/379 af 6. maj 1982 - Journal Officiel de la République française af 7. maj 1982 - s. 1294 ff.

(1) EFT nr. C 111 af 4. 11. 1971, s. 1.

(1) EFT nr. C 31 af 3. 2. 1979, s. 9.