31982D0628

*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 18. august 1982

om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/30.696 - salgssystem for Ford Werke AG - foreloebig forholdsregel)

(Den tyske tekst er den eneste autentiske)

(82/628/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 85,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962 (1), saerlig artikel 3, stk. 1, og artikel 6, stk. 1,

under henvisning til den den 14. maj 1976 af Ford Werke AG, Koeln, Forbundsrepublikken Tyskland, i henhold til artikel 4 i forordning nr. 17 anmeldte »Haupthaendler-Vertrag« (hovedforhandleraftale),

under henvisning til de hos Ford Werke AG den 13. og 14. maj 1982 gennemfoerte undersoegelser,

under henvisning til Kommissionens afgoerelse af 2. juli 1982 om at indlede proceduren,

efter hoering af virksomheden og interesserede tredjemaend den 23. juli 1982 i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning nr. 17,

efter at Det raadgivende udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal har haft lejlighed til at udtale sig den 23. juli 1982, og

ud fra foelgende betragtninger:

FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER

A. SALGSSYSTEMET FOR FORD WERKE AG I FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

1. Ford Werke AG (Ford AG) anvender i Forbundsrepublikken Tyskland et salgssystem, som bygger paa den den 14. maj 1976 til Kommissionen anmeldte hovedforhandleraftale. Det indeholder i det vaesentlige foelgende begraensninger:

- udvaegelse af forhandlerne efter kvalitative og kvantitative kriterier og tildeling af et aftaleomraade med foroeget markedsansvar for forhandleren (markedsansvarsomraade) (artikel 6 og 7 i hovedforhandleraftalen),

- forbud mod salg af konkurrerende maerker (artikel 5 i hovedforhandleraftalen),

- forbud mod salg af Ford-koeretoejer til videreforhandler, som ikke tilhoerer salgssystemet (artikel 2 i hovedforhandleraftalen),

- forbud mod bestemte salgsaktiviteter uden for aftaleomraadet (artikel 6 i hovedforhandleraftalen).

2. I den foreliggende procedure er foerst og fremmest bestemmelserne i hovedforhandleraftalen vedroerende salgsprogrammet for Ford AG samt vedroerende Ford-hovedforhandlernes salgsret af betydning. De relevante bestemmelser lyder som foelger (*):

Artikel 1, stk. 1

»Produkter er alle koeretoejer og original-dele - som nedenfor defineret, samt de af selskabets leveringsprogram omfattede karosserier og andre overbygninger til koeretoejer. De oevrige varer i leveringsprogrammet er omfattet af saerlige aftaler og falder ikke ind under det i denne aftale anvendte begreb produkter.«

Artikel 1, stk. 2

»Koeretoejer er de normale seriemodeller af alle i bilag 1 til denne hovedforhandleraftale opfoerte personmotorkoeretoejer, lette erhvervskoeretoejer og chassis'er.«

Bilag 1 lyder:

». . .I henhold til denne aftale er hovedforhandleren berettiget til at saelge foelgende modeller:

Personmotorvogne

Fiesta

Escort

Taunus

Capri

Granada

Lette erhvervskoeretoejer

Transit (med benzinmotor . . .)«

Artikel 2, stk. 1

»Selskabet forpligter sig til at saelge sine produkter til hovedforhandleren. Hovedforhandleren har pligt til at saelge disse produkter til endelige forbrugere eller videreforhandlere.

a) Hovedforhandleren er berettiget til at saelge koeretoejer til endelige forbrugere, uanset om de er hjemmehoerende i hans markedsansvarsomraade eller ej. . . .

b) hovedforhandleren er berettiget til at saelge koeretoejer til videresalg til sin underorganisation og til andre hovedforhandlere; endvidere til forhandlere med hjemsted i et andet EF-land, som af et koncernselskab er bemyndiget til at saelge saadanne koeretoejer. . . .«

3. Bestemmelserne i den af Ford Motor Company Limited (Ford Britain) i Det forenede Kongerige anvendte »Main Dealer's Agreement« er med hensyn til definitionen af salgsprogrammet samt af salgsretten for »Main Dealer« i overensstemmelse med bestemmelserne i hovedforhandleraftalen. Koeretoejerne beskrives ogsaa her ganske generelt efter model (»Fiesta«, »Escort«, »Cortina«, »Capri«, »Granada«); der foretages ikke nogen begraensning af leveringsprogrammet efter koeretoejsspecifikationer. Salg til endelige forbrugere samt til forhandlere, der er hjemmehoerende i et andet EF-land, og som af et andet Ford-selskab er bemyndiget til at saelge Ford-koeretoejer, betragtes som tilladt uden begraensninger.

B. FORD AG'S SALG AF HOEJRESTYREDE KOERETOEJER FOER DEN 1. MAJ 1982

4. Ford AG har hidtil hovedsagelig solgt hoejrestyrede koeretoejer i to hovedkategorier:

1. via tyske Ford-forhandlere inden for Fords hovedforhandleraftale,

2. som led i den saakaldte »Visit Europe Plan« dvs. ved direkte salg til enkelte forbrugere.

5. For de af Ford AG solgte hoejrestyrede koeretoejer er der tale om normale seriefremstillede koeretoejer. De stammede fra produktionen i selskabets fabrikker i Koeln-Niehl, Saarlouis og Genk. De blev leveret i overensstemmelse med den gaeldende lovgivning paa stedet for deres paataenkte foerste indregistrering i to udstyrsvarianter: ved handel i forbindelse med »Visit Europe« forsynet med hastighedsmaaler i miles samt med udvendige spejle og lygter indrettet paa venstretrafik (»UK-specifikation«). De koeretoejer, der var bestemt til levering til tyske forhandlere, blev derimod i almindelighed udstyret i overensstemmelse med bestemmelserne i den tyske »Strassenverkehrsordnung« (f.eks. med kilometertaeller i stedet for taeller i miles, »tysk specifikation«).

Forhandlerens indkoebspris for hoejrestyrede koeretoejer svarede til prisen for de tilsvarende venstrestyrede modeller, dog med tillaeg af et »ekspeditionsgebyr« paa DM . . . ., - (1).

6. Salget af hoejrestyrede koeretoejer efter »tysk specifikation« skete inden for rammerne af Fords hovedforhandleraftale. Ford AG betragtede disse koeretoejer som en del af sit salgsprogram.

Koeretoejerne blev af de tyske Ford-forhandlere bestilt hos ordreafdelingen »indland«. De blev ogsaa taget i betragtning ved beregningen af maengderabatter. Paa grund af udstyr i henhold til bestemmelserne i den tyske »Strassenverkehrsordnung« var der imidlertid blevet indfoert en saerlig bestillingsprocedure.

7. Leverancen af hoejrestyrede koeretoejer til tyske forhandlere udviklede sig saaledes:

1.2.3.4 // // // // // 1980 // 1981 // 1982 (1.1.-18.6.1982) // Ordrebeholdning pr. 18.6.1982 // // // // // . . . // . . . // . . . // . . . // // // //

I forbindelse med »Visit Europe Plan« leveredes:

1.2.3.4 // // // // // 1980 // 1981 // 1982 (1.1.-15.6.1982) // Ordrebeholdning pr. 18.6.1982 // // // // // . . . // . . . // . . . // . . . // // // //

8. Efterspoergselen efter hoejrestyrede koeretoejer paa kontinentet er steget staerkt fra foraaret 1981. I marts 1981 blev der kun leveret . . . koeretoejer, men i marts 1982 var det allerede . . . koeretoejer. Endnu staerkere end leverancerne voksede antallet af bestillinger hos Ford AG. Dette fremgaar tydeligt af en sammenstilling af de foernaevnte tal for 1982 for leverancer og resterende ordrebeholdning.

9. Den overvejende del af de hoejrestyrede koeretoejer, Ford AG solgte paa kontinentet, var bestemt til anvendelse i Det forenede Kongerige, nemlig naesten 100 % af koeretoejerne i »Visit Europe Plan« og efterhaanden ca. 80 % af de til tyske forhandlere leverede koeretoejer. En vaesentlig del af de koeretoejer, der blev leveret til tyske forhandlere blev i foerste omgang indregistreret i Tyskland og foerst senere udfoert til Det forenede Kongerige som brugtvogne.

10. Ligeledes antallet af de tyske Ford-forhandlere, der deltog i handelen med hoejrestyrede koeretoejer, udviklede sig parallelt med stigningen i salgstallene:

1.2.3 // // // // 1980 // 2. kvartal 1981 // 1. kvartal 1982 // // // // . . . // . . . // . . . // // //

Yderligere ca. 60 forhandlere deltog i »Visit Europe«-handelen. Deraf foelger, at der i foerste kvartal 1982 allerede deltog over . . . forhandlere i salget af hoejrestyrede koeretoejer, dvs. ca. . . . % af de tyske Ford-hovedforhandlere, omend i det enkelte tilfaelde i meget forskelligt omfang.

C. FORD-SELSKABERNES INDSTILLING AF SALGET AF HOEJRESTYREDE KOERETOEJER PAA KONTINENTET

11. Efter pres fra Ford Britain blev det i marts 1982 inden for Ford-koncernen besluttet at indstille de kontinental-europaeiske Ford-selskabers salg af hoejrestyrede koeretoejer. Denne principbeslutning gennemfoertes i to etaper:

- med virkning fra 1. april 1982 i salgsomraadet for de saakaldte »National Sales Companies« Ford Denmark og Ford Netherlands. Ford Belgium havde allerede i juni 1981 taget hoejrestyrede koeretoejer af salgsprogrammet.

- Med virkning fra 1. maj 1982 indstillede Ford AG salget.

Ford AG tegner sig for over 95 % af de af denne principbeslutning beroerte leverancer.

12. Til orientering for de ca. . . . . tyske Ford-forhandlere, som tidligere havde solgt hoejrestyrede koeretoejer, udsendte Ford AG den 27. april 1982 en rundskrivelse med foelgende indhold (*):

»Vedroerende: hoejrestyrede Ford-koeretoejer

Vi har i den forgangne tid udfoert ordrer fra Dem og et begraenset antal andre Ford-hovedforhandlere paa hoejrestyrede koeretoejer i et alt i alt ikke naevnevaerdigt omfang. Da vi varetager salget af koeretoejer for det tyske marked, hvor der udelukkende forlanges venstrestyrede koeretoejer, indgaar hoejrestyrede versioner ikke i vort normale salgsprogram. Vi har kun lejlighedsvis imoedekommet saerlige kunders oensker om koeb, f.eks. interessenter i forbindelse med »Visit Europe«-handelen, fra diplomatkredse eller fra de i Forbundsrepublikken stationerede NATO-tropper.

Vor indenlandske salgsorganisation er indrettet paa at aabne det tyske marked optimalt for vore produkter. Denne opgave giver os ikke laengere mulighed for at fortsaette handelen med hoejrestyrede koeretoejer for en speciel kundekreds med saerlige oensker.

Vi meddeler Dem derfor, at vi kun kan modtage ordre paa hoejrestyrede koeretoejer, saafremt disse er indgaaet hos Dem foer den 1. maj 1982. Denne beslutning vedroerer ogsaa ordrer i »Visit Europe«-planen. Ordrer, som er indgaaet hos Dem foer den 1. maj 1982, og er indgaaet hos os inden den 7. maj 1982, bliver stadig afviklet efter den hidtidige metode.

»Visit Europe«-planen, som med det tilsvarende personlige udstyr blev etableret for turister, diplomater og forretningsrejsende fortrinsvis fra andre kontinenter, opretholdes fortsat for venstrestyrede koeretoejer. Hoejrestyrede koeretoejer tilbydes af »Ford Personal Import and Export Limited«, 8 Balderton Street, London W1Y 2BN. Skulle interesserede i hoejrestyrede koeretoejer opsoege Dem, beder vi Dem henvise disse til det foernaevnte firma eller til en hvilken som helst anden autoriseret Ford-forhandler i Storbritannien. Med henblik paa at informere eventuelle kunder herom, vil der om kort tid tilgaa Dem et prospekt paa engelsk i et passende antal, som De bedes laegge frem i Deres udstillingslokaler. I mellemtiden bedes De venligst anvende vedlagte instruktion til eventuelle koebere af hoejrestyrede koeretoejer.

Med venlig hilsen

H. Dederichs«.

D. SALG AF HOEJRESTYREDE KOERETOEJER PAA KONTINENTET EFTER DEN 1. MAJ 1982

13. Hvert salg af hoejrestyrede koeretoejer paa kontinentet afvikles nu via »Personal Import Export Limited« (PIE), et datterselskab af Ford Britain. For handelen med britisk militaerpersonale i Forbundsrepublikken vil PIE benytte sig af NAAFI samt andre firmaer som salgsformidlere. Tyske Ford-forhandlere er udelukket fra denne handel. De skal henvise eventuelle kunder til PIE eller til Ford-forhandlere i Storbritannien.

14. PIE leverer kun til foelgende kategorier af kunder paa det europaeiske kontinent:

- britisk militaerpersonale

- andre britiske statsborgere, der vedvarende opholder sig uden for Det forenede Kongerige

- diplomater og ansatte i internationale organisationer

- turister og forretningsfolk fra tredjelande.

15. PIE saelger hoejrestyrede koeretoejer paa kontinentet til de gaeldende tyske listepriser plus et tillaeg paa . . . %. Efter oplysning fra Ford AG skal koeretoejerne, ogsaa selv om de er fremstillet i Tyskland eller i Belgien, i foerste omgang transporteres til Storbritannien og derfra igen tilbageleveres. Tillaegget paa . . . % er bl.a. beregnet til at daekke de ekstra transportomkostninger.

E. PRISFORSKELLENE MELLEM DET FORENEDE KONGERIGE OG TYSKLAND

16. Prisforskellene beregnet efter forhandlersalgsprisen foer skat mellem Storbritannien og Tyskland andrager i oejeblikket i gennemsnit ca. . . . %. Her er der taget hensyn til prissaenkningen i Storbritannien pr. 1. april 1982 samt modvaerdien af udstyrsforskelle i grundmodellerne i begge lande. Nedenfor er prisforskellene for nogle modeller angivet som eksempler:

1.2 // Escort // // L 1,3 l, 5 doere // + . . . DM + . . % // XR 3, 3 doere // + . . . DM + . . % // Taunus/Cortina // // L 2,0 l, 4 doere // + . . . DM + . . % // GHIA 2,8 l, 4 doere // + . . . DM + . . % // Granada // // S 2,0 l, 4 doere // + . . . DM + . . % // GHIA 2,8 l, automatisk, 4 doere // + . . . DM + . . % // Capri // // S 2,0 l OHC // + . . . DM + . . % // Injection 2,8 l // - . . . DM - . . %.

Ovenstaaende tal beror paa oplysninger fra Ford AG. Den vekselkurs, der er anvendt ved prissammenligningen, andrager 1 £ = . . . . DM.

F. GRUNDENE TIL FORD AG's INDSTILLING AF SALGET AF HOEJRESTYREDE KOERETOEJER - EGET UDSAGN

17. Virksomhederne i Ford-koncernen har ved hoeringen den 23. juli 1982 ikke ladet nogen tvivl tilbage om, at formaalet med indstillingen af salget af hoejrestyrede koeretoejer paa kontinentet er, at man oensker at opretholde prisniveauet for nye Ford-koeretoejer i Det forenede Kongerige. Saafremt der uindskraenket var mulighed for parallelimport, ville det medfoere store indtaegtstab - saerlig hos Ford Britain. Men ogsaa i Ford AG ville der opstaa indtaegtstab. Disse tab skyldes, at afregningspriserne over for Ford Britain er hoejere end leveringspriserne til tyske forhandlere. Af Ford AG's samlede produktion af hoejrestyrede koeretoejer i 1981 paa . . . . koeretoejer blev . . . . koeretoejer leveret direkte til Ford Britain til salg i Det forenede Kongerige.

Ford AG har over for Kommissionen erklaeret, at oekonomiske omstaendigheder i tilfaelde af udstedelse af foreloebige forholdsregler kunne tvinge selskabet til at fastsaette priserne for hoejrestyrede koeretoejer i Tyskland saaledes, at der ikke laengere var nogen tilskyndelse til paralleleksport til Det forenede Kongerige. Dette betyder, at hoejrestyrede koeretoejer ville blive leveret vaesentligt dyrere til tyske forhandlere end venstrestyrede koeretoejer af samme art.

18. Som en yderligere grund til indstillingen af salget af hoejrestyrede koeretoejer anfoerer Ford AG, at forhandlerne, i og med at salget af hoejrestyrede koeretoejer bortfalder, ville blive tilskyndet til at forstaerke deres salgsanstrengelser inden for deres markedsansvarsomraade. De ville ikke laengere blive »afledt« fra deres egentlige salgsopgave. Ford AG har dog hidtil ikke vaeret i stand til i forbindelse med salg af hoejrestyrede koeretoejer at dokumentere en eventuel forsoemmelse af salget i markedsansvarsomraadet.

G. DE BEROERTE PARTERS, OFFENTLIGHEDENS OG KONKURRENTERNES REAKTION PAA FORD AG's FORHOLDSREGEL

19. Indstillingen af salget af hoejrestyrede koeretoejer har medfoert protester fra flere saerligt haardt ramte tyske Ford-forhandlere samt fra »Deutsche Ford-Haendler Vereinigung e. V.«.

20. Hos Kommissionen er der indgaaet klager fra britiske statsborgere, som ikke laengere har kunnet koebe hoejrestyrede koeretoejer paa kontinentet.

21. »Bureau Européen des Unions des Consommateurs (BEUC)« har den 12. maj 1982 anmodet om, at Kommissionen indleder en procedure i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 over for fire automobilfabrikanter, herunder ogsaa Ford AG.

22. I et stort antal erklaeringer - saerlig i den britiske presse - er Ford AG's forholdsregel blevet vurderet som vaerende en hindring af den mellemstatslige samhandel samt som en udfordring af Faellesskabets og dets institutioners konkurrenceregler. Hindringerne af handelen med hoejrestyrede koeretoejer har allerede vaeret genstand for talrige parlamentariske forespoergsler ledsaget af en opfordring til igen hurtigt at genoprette et faelles automobilmarked.

23. Ford AG's adfaerd samt Kommissionens reaktion herpaa foelges i automobilindustrien samt i automobilhandelen i Faellesskabet med stoerste opmaerksomhed. Der er risiko for, at andre fabrikanter foelger eksemplet fra Ford-koncernen, som er foerende paa markedet i Det forenede Kongerige (markedsandel i 1981 . . . %, salg i 1981 ca. . . . . koeretoejer) og som ogsaa i Irland har en staerk markedsstilling, og med kort varsel ophoerer med den ud fra deres synspunkt uoenskede parallelhandel med hoejrestyrede koeretoejer.

RETLIG VURDERING

A. FORUDSAETNINGER FOR AT FORESKRIVE EN FORELOEBIG FORHOLDSREGEL

I. Anvendelighed af artikel 6, stk. 1, sammen med artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17

24. Anmeldes der hos Kommissionen en aftale med henblik paa at opnaa en fritagelse fra forbudet i artikel 85, stk. 1, skal Kommissionen som led i proceduren i henhold til artikel 6, stk. 1, undersoege, om der foreligger en overtraedelse, og om denne overtraedelse kan fritages i henhold til artikel 85, stk. 3. Er der ikke mulighed for at fritage en konstateret og praktiseret overtraedelse, kan Kommissionen stadig som led i proceduren i henhold til artikel 6 og ved anvendelse af artikel 3, stk. 1, paalaegge virksomheden at bringe overtraedelsen til ophoer (beslutning om ophoer).

II. Kompetence til at traeffe en foreloebig forholdsregel, naar der sandsynligvis foreligger en overtraedelse

25. Kompetencen til at traeffe en beslutning om at bringe en overtraedelse til ophoer skal, som EF-Domstolen har fremfoert i sin kendelse af 17. januar 1980 - Sag 792/79 R - »Camera Care«, Sml. 1980, s. 119 ff. - i praemis nr. 17, »udoeves saa virkningsfuldt og saa hensigtsmaessigt som muligt i den konkrete situation«. Dette betyder, at Kommissionen, foer den traeffer beslutning om ophoer, »kan traeffe en hvilken som helst indledende foranstaltning, som maatte forekomme (Kommissionen) noedvendig paa et givet tidspunkt«. Saaledes gaar foreskrivelsen af foreloebige forholdsregler forud for konstateringen og dermed ogsaa for ophoeret af en overtraedelse i henhold til artikel 85 eller 86. Heraf foelger, at det i denne fase af proceduren endnu ikke med sikkerhed behoever at blive konstateret, at der foreligger en overtraedelse, men det er tilstraekkeligt, naar en saadan med stor sandsynlighed foreligger.

26. Den foreloebige forholdsregel maa begraenses til de foranstaltninger, som er noedvendige for at sikre, at den endelige beslutning ogsaa faar den tilsigtede virkning. Disse, som Domstolen l.c. i praemis nr. 18 kalder »sikrende foranstaltninger«, kan saaledes baade omfatte en positiv handling og en undladelse, i det omfang disse findes uomgaengelige og begraenses til det, som er noedvendigt i den givne situation.

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(*) Oversaettelse fra tysk.

(1) I den offentliggjorte udgave af denne beslutning udelades visse tal herefter i medfoer af bestemmelserne i artikel 21 i forordning nr. 17 om bevarelse af forretningshemmeligheder.

(*) Oversaettelse fra tysk.

27. Kommissionen foelger endvidere de i Domstolens ovenanfoerte kendelse fastlagte principper for foreloebige forholdsregler, hvorefter disse altid kun boer traeffes i tilfaelde, hvor der godtgoeres at foreligge uopsaettelighed, og - naar der ikke optraeder en sagsoeger - kun for at hindre en situation, som af almene hensyn ikke kan tolereres (praemis nr. 19).

B. ANVENDELSE AF DISSE PRINCIPPER PAA FORD'S SALGSSYSTEM

I. Sandsynligheden for, at der foreligger en overtraedelse af artikel 85, stk. 1

1. Den med det anmeldte salgssystem forbundne konkurrencebegraensning

28. Det af Ford AG med henblik paa at opnaa fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, anmeldte salgssystem vedroerende salget i Tyskland er baseret paa indgaaelsen af »hovedforhandleraftalen« med udvalgte videreforhandlere (forhandlere).

Udvaelgelsen af forhandlere sker efter foelgende retningslinjer: Erhvervsvirksomhed af en vis oekonomisk betydning, beskaeftigelse af fagligt uddannet personale, service i henhold til de af Ford opstillede retningslinjer, en garantiforpligtelse, fastlaeggelse og tildeling af et aftaleomraade med stoerre markedsansvar (»markedsansvarsomraade«) for forhandleren og udelukkelse af yderligere forhandleres adgang til dette omraade.

29. Hertil kommer, at hovedforhandleraftalen bl.a. forbyder forhandlerne

- at forhandle konkurrerende maerker,

- at saelge Ford-koeretoejer til videreforhandlere, som ikke tilhoerer salgssystemet, og

- at udoeve visse salgsaktiviteter uden for markedsansvarsomraadet.

30. Saadanne aftalemaessige bestemmelser er konkurrencebegraensninger i henhold til artikel 85, stk. 1, hvilket Kommissionen har gjort rede for i sin beslutning af 13. december 1974 (BMW) (EFT nr. L 29 af 3. 2. 1975, s. 1 ff.) i punkterne 13 til 18.

2. Muligheden for en fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3

31. Til trods for at Ford's salgssystem sandsynligvis er uforeneligt med artikel 85, stk. 1, kunne der maaske ogsaa her, som det var tilfaeldet med BMW-salgssystemet (punkt 23 til 31 i BMW-beslutningen), blive tale om en fritagelse fra forbudet i artikel 85, stk. 1.

En af forudsaetningerne herfor ville bl.a. vaere, at Ford-forhandlerne, selv om de i foerste raekke skal koncentrere sig om kundekredsen inden for deres markedsansvarsomraade, ikke maa hindres i ogsaa at betjene kunder uden for dette omraade. Saaledes maa hverken endelige forbrugere eller andre Ford-forhandlere fra en anden medlemsstat i Faellesskabet hindres i at koebe Ford-koeretoejer fra en forhandler, der tilhoerer Ford AG's salgssystem. Salgssystemet maa ikke forhindre, at en autoriseret forhandler gaar i konkurrence med andre autoriserende forhandlere inden for Faellesskabet.

32. Ved en saadan beslutning om en fritagelse skal samtlige objektive retlige og faktiske omstaendigheder, hvorunder salgssystemet anvendes, tages i betragtning.

a) Praktisk anvendelse af Ford-salgssystemet indtil den 30. april 1982

33. Ordlyden af hovedforhandleraftalen og dennes praktiske anvendelse indtil den 30. april 1982 skulle vaere i overensstemmelse med den ovenfor forklarede forudsaetning, og de med salgssystemet sandsynligvis forbundne konkurrencebegraensninger skulle saaledes kunne fritages.

Efter ordlyden af hovedforhandleraftalen forpligter Ford AG sig til at levere alle koeretoejer til forhandlerne, for saa vidt disse forefindes i normal serieudfoerelse. Koeretoejerne beskrives ogsaa helt generelt efter udfoerelser (»Fiesta«, »Taunus«, »Granada«). Der foretages ikke en begraensning af leveringsprogrammet efter koeretoejsspecifikationer eller f.eks. efter indregistreringsbestemmelser i det eventuelle bestemmelsesland for koeretoejet. En saadan begraensning ville heller ikke vaere accepteret af Kommissionen, hvis den var blevet anmeldt.

34. Den af Ford AG indtil den 30. april 1982 udoevede praksis har fulgt denne brede definition af begrebet »koeretoejer«, for saa vidt som hoejrestyrede koeretoejer (1) blev solgt til forhandlerne inden for rammerne af hovedforhandleraftalen. Enhver autoriseret Ford-forhandler kunne uden naevnevaerdige vanskeligheder koebe de af Ford AG fremstillede og solgte hoejrestyrede koeretoejer. Disse koeb blev ogsaa medtaget i beregningen af maengderabatter.

b) Praksis fra den 1. maj 1982

35. Denne praktiske anvendelse af salgssystemet har Ford AG ved rundskrivelse af 27. april 1982

(1) Med kilometertaeller, udvendigt spejl i venstre side, hoejrestillede projektoerer.

(pkt. 12 ovenfor) opgivet med virkning fra den 1. maj 1982 med det formaal at opretholde det hoeje detailhandelsprisniveau for Ford-koeretoejer i Det forenede Kongerige og i Irland. Den autoriserede Ford-forhandler i Tyskland kan kun koebe koeretoejer fra Ford AG, som er specielt tilpasset det tyske marked eller sammenlignelige markeder (venstrestyring, kilometertaeller, udvendigt spejl i venstre side).

Ford AG's ensidige indsnaevring af begrebet »koeretoejer« i hovedforhandleraftalen har den praktiske konsekvens, at det ikke laengere er muligt for Ford-forhandleren at deltage i konkurrencen i de omraader af faellesmarkedet, hvor der saelges koeretoejer med andre specifikationer end de tyske. Dette gaelder i det foreliggende tilfaelde navnlig for Det forenede Kongerige og Irland. Det medfoerer en markedsafgraensning inden for Faellesskabet.

36. Derudover medfoerer denne nye praksis, at Ford-forhandlerne heller ikke i deres »markedsansvarsomraade« laengere kan drive virksomhed i fuldt omfang og derved udoeve konkurrence:

Foer den 1. maj 1982 kunne de nemlig modtage bestillinger fra kunder, som var bosiddende i deres markedsansvarsomraade, ogsaa selv om disse oenskede at koebe hoejrestyrede koeretoejer. Hoejrestyrede koeretoejer kan ogsaa indregistreres i Tyskland, de er ikke i strid med tyske lovbestemmelser. Dette er nu ikke laengere muligt, fordi disse kunder nu altid skal henvende sig til Ford's datterselskab PIE i London. I saa henseende rammes ogsaa konkurrencen inden for markedsansvarsomraadet. Dermed har Ford AG skabt en situation, hvori de af Ford AG fremstillede koeretoejer saelges inden for dets tilsluttede forhandleres markedsansvarsomraade af tredjemaend, der ikke tilhoerer salgssystemet, til fastlagte priser. Dette er i modstrid med det anmeldte salgssystem.

37. Den praktiske anvendelse af salgssystemet har til formaal og til foelge, at et vaesentligt konkurrenceelement for Ford-produkter fjernes i detailleddet, og at autoriserede videreforhandlere og kunder ikke kan drage fordel af prisforskelle i detailleddet. Forbrugerne mister derved ogsaa fordelene ved konkurrencen paa automobilmarkedet i Tyskland.

Dermed bortfalder imidlertid ovennaevnte forudsaetning for en fritagelse af systemet. Ford-salgssystemet paa grundlag af hovedforhandleraftalerne er saaledes en konkurrencebegraensning, der ikke kan fritages, og som, eftersom den fortsat praktiseres, skal bringes til ophoer i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17.

3. Ford's argumenter

38. Deroverfor anfoerer Ford AG,

- at hoejrestyrede koeretoejer er »andre varer« i forhold til venstrestyrede,

- at der maa sondres klart mellem produktionsprogrammet, salgsprogrammet og salgssystemet,

- at salgsforpligtelsen kun omfatter de koeretoejer, som der typisk er behov for i forhandlerens markedsansvarsomraade,

hvilket dog ikke kan foere til nogen anden bedoemmelse.

39. Det kan ikke anerkendes, at hoejrestyrede koeretoejer afviger saa vaesentligt fra venstrestyrede koeretoejer, at de ikke laengere kan betragtes som »normale serieudfoerelser« i henhold til artikel 1, stk. 2, i hovedforhandleraftalen. De produktionstekniske forskelle er smaa. De hoejrestyrede koeretoejer fremstilles og saelges inden for Faellesskabet af Ford AG selv i stort antal, de blev ogsaa indtil den 30. april 1982 leveret til tyske forhandlere inden for den anmeldte salgsforpligtelse.

Det ville vaere uforeneligt med karakteren af et salgssystem, som kunne fritages, og som ikke maa udelukke konkurrencen fra autoriserede forhandlere uden for de enkelte »aftaleomraader«, saafremt producenten var i stand til at bestemme, hvilke koeretoejer der maa saelges af forhandlerne inden for hvilket omraade i faellessmarkedet. Tvaertimod maa der inden for et salgssystem principielt vaere mulighed for kunderne til via en hvilken som helst autoriseret forehandler at koebe alle af fabrikanten seriefremstillede biltyper, som udbydes inden for Faellesskabet. Dette gaelder saa meget mere her, som Ford AG selv fremstiller hoejrestyrede koeretoejer og saelger dem i Storbritannien.

II. Paavirkning af handelen mellem medlemsstater

40. Den maerkbare paavirkning, som det praktiserede salgssystem har paa handelen, skulle her - af de samme grunde, som der gjordes rede for i BMW-beslutningen under punkt 19 - fremgaa af, at forhandlere, som maatte vaere indstillet paa at eksportere Ford-produkter, men som ikke har adgang til systemet, hindres i at levere til kunder i disse lande. Derudover paavirker salgsforpligtelsen i den siden den 1. maj 1982 praktiserede form saerligt handelen, fordi den forhindrer konkurrence paa tvaers af graenserne med hoejrestyrede koeretoejer, idet tyske forhandlere ikke kan saelge til autoriserede Ford-videreforhandlere og kunder, navnlig i Det forenede Kongerige og Irland.

III. Den offentlige interesse

41. De af salgsforpligtelsen omfattede forhandleres frihed til at udoeve konkurrence med fabrikanten vare i detailleddet inden for Faellesskabet hoerer i samme grad til konkurrencereglernes grundlaeggende forudsaetninger som forbrugernes mulighed for at koebe de af fabrikanten i Faellesskabet solgte varer af enhver autoriseret forhandler, uanset hvilken medlemsstat han er hjemmehoerende i. Praktiseringen af Ford-salgssystemet forhindrer forhandlere saavel som forbrugere i at benytte denne frihed.

42. Anvendelsen af salgssystemet fra den 1. maj 1982 har fremkaldt modvilje og harme baade hos forhandlere i Tyskland og hos forbrugere i Det forenede Kongerige og republikken Irland, der i saa henseende ser sig beroevet fordelene ved et faelles marked. Det er derfor noedvendigt, at der traeffes en foreloebig forholdsregel for at tage hensyn til et stort antal forbrugeres og et stort antal forhandleres interesser. Indgangen af ordrer paa hoejrestyrede koeretoejer hos Ford AG, som til sidst udgjorde . . . koeretoejer pr. maaned, dokumenterer, i hvor stort et omfang forbrugerne egentlig rammes. I denne forbindelse skal det tages i betragtning, at mere end 30 % af de i Det forenede Kongerige solgte personbiler er Ford-koeretoejer. Ogsaa i Irland er Ford-koncernen foerende paa markedet (markedsandel 22 %).

Det maa endvidere befrygtes, at ogsaa andre fabrikanter foelger den markedsfoerendes eksempel. Derudover mister forbrugerne i Det forenede Kongerige og i Irland alle de fordele, som stammer fra den gennem parallelimport skabte konkurrencesituation paa det paagaeldende marked. Klagerne fra tyske Ford-forhandlere og deres sammenslutning dokumenterer den oekonomiske virkning for videreforhandlerne (se punkt 19 og 20).

43. Ford AG har med den siden den 1. maj 1982 praktiserede salgsforpligtelse skabt en situation, som af almene hensyn inden for Faellesskabet ikke kan tolereres. Den bringer Faellesskabets konkurrenceregler i fare paa uantagelig vis og kan heller ikke midlertidigt godtages, f.eks. indtil der vedtages en beslutning om den ansoegte fritagelse eller der vedtages en beslutning om ophoer.

IV. Sagens uopsaettelige karakter

44. Det er ogsaa uopsaetteligt, at Kommissionen skrider ind. Ford AG udfoerer kun ordrer paa hoejrestyrede koeretoejer, som er indgaaet foer den 1. maj 1982. Med henblik paa leveringstiderne skal der derfor regnes med, at leverancerne af hoejrestyrede koeretoejer til tyske forhandlere standses. I den foreliggende markedssituation kan allerede en kortvarig afbrydelse af leverancerne af hoejrestyrede koeretoejer medfoere langvarige paavirkninger af fremtidig parallelimport.

Endvidere er indkoebet af et automobil ofte tidsafhaengigt og kan ofte ikke udskydes til et senere tidspunkt. Man kan ikke med rimelighed forlange af forbrugerne, at de venter med at koebe et hoejrestyret Ford-koeretoej, indtil Kommissionen vedtager en endelig beslutning.

For effektivt at afskaffe de negative virkninger af den nye salgspraksis for Faellesskabets konkurrenceregler og de direkte beroerte boer det paalaegges Ford AG inden for kort tid at genoptage den faktiske udoevelse af salgssystemet fra foer den 1. maj 1982.

V. Afvejelse af interesserne

45. Ford AG har paa egen haand aendret sin salgspraksis, har altsaa selv taget afstand fra et salgssystem, som sandsynligvis kunne fritages. Det kan derfor med rimelighed forlanges, at den foer den 1. maj 1982 eksisterende situation genoprettes. Ford AG fremstiller selv de paagaeldende hoejrestyrede koeretoejer, og det sikres gennem salget af dem paa grundlag af de tyske listepriser for venstrestyrede koeretoejer, plus et tillaeg paa DM 360,- tilstraekkelige indtaegter. Man maa affinde sig med en eventuel nedgang i indtjeningen hos soesterforetagendet Ford Britain. Det ville ikke vaere et resultat af Kommissionens beslutning, men derimod i egentligste forstand resultatet af de genoprettede konkurrencemuligheder i detailleddet.

46. Det kan ikke forventes, at salget af hoejrestyrede koeretoejer fra Ford Britain eller de britiske detailhandlere betydelig grad omlaegges til de tyske detailhandlere. De tyske Ford-forhandlere skal fortsat koncentrere sig om salg inden for deres markedsansvarsomraade. Salget uden for dette omraade - hvor betydningsfuldt og vaesentligt det end maatte vaere - kan derfor kun have sekundaer betydning for forhandlere. Skulle derfor salget af hoejrestyrede koeretoejer til videre forhandlere og kunder uden for markedsanvarsomraadet antage et saadant omfang, at forhandlerne fik anledning til ikke at opfylde deres primaere pligt, nemlig salget i deres omraade, kunne Ford traeffe modforholdsregler i henhold til artikel 6 i hovedforhandleraftalen.

VI. Forholdsmaessighed

47. De foranstaltninger, der skal traeffes, kan kun vaere at foreloebig og sikrende karakter og skal begraenses til, hvad der er noedvendigt i den givne situation.

Fords salgssystem er ganske vist ikke blevet fritaget af Kommissionen, men det er imidlertid meget sandsynligt, at der i den indtil den 1. maj 1982 praktiserede form kunne vaere givet fritagelse. Var der sket en fritagelse, kunne Ford AG i henhold til artikel 8, stk. 3, litra d), i forordning nr. 17 have faaet forbud mod bestemte handlinger med tilbagevirkende kraft for at modvirke misbrug af fritagelsen. Derved genoprettedes kun den situation, dom forelaa foer den 1. maj 1982.

Den foreliggende situation kan sammenlignes med den situation, som artikel 8, stk. 3, litra d), kan finde anvendelse paa. Dette betyder, at det kan bestemmes, at salgssystemet genoprettes i den form, hvori det blev praktiseret af Ford indtil den 30. april 1982. Den foreloebige forholdsregel kan ogsaa kun have gyldighed, indtil der vedtages en beslutning i forbindelse med proceduren vedroerende anmeldelsen af hovedforhandleraftalen.

48. Paa den anden side skal forholdsreglen ogsaa indeholde en bestemmelse, der skal forhindre, at forholdsreglen omgaas. Ud over den konkrete bestemmelse i forholdsreglen om at traekke rundskrivelsen tilbage skal det ogsaa bestemmes, at der ikke maa traeffe foranstaltninger med tilsvarende virkning. Der er holdepunkter for, at Ford AG overvejer saadanne foranstaltninger (se punkt 17).

C. FASTSAETTELSE AF TVANGSBOEDER I TILFAELDE AF FORSINKELSE

49. Beslutningen vedroerende foreloebige forholdsregler efterfoelges af en beslutning om ophoer i henhold til artikel 3, stk. 1. Ganske vist konstateres der ikke med beslutningen om den foreloebige forholdsregel nogen overtraedelse, men der formodes med stor sandsynlighed at foreligge en saadan overtraedelse. Ud fra de grunde, Domstolen har anfoert i sin kendelse i sagen »Camera Care« til gunst for Kommissionens befoejelse til at vedtage foreloebige forholdsregler, nemlig at Kommissionens endelige beslutning ikke maa miste sin virkning eller endog blive illusorisk, maa det imidlertid antages, at Kommissionen har befoejelse til at gennemfoere foreloebige forholdsregler med den fornoedne vaegt. Derfor maa det ved tvangsboeder sikres, at en virksomhed opfylder de pligter, der er blevet den paalagt i henhold til en foreloebig forholdsregel. Ved fastsaettelsen af en saadan tvangsboede skal Kommissionen overholde de i artikel 16 i forordning nr. 17 fastsatte principper -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Det paalaegges Ford-Werke Aktiengesellschaft senest ti dage fra meddelelsen af denne beslutning

a) at traekke sin rundskrivelse af 27. april 1982 til de tyske Ford-forhandlere tilbage, og

b) over for de tyske Ford-forhandlere at erklaere, at hoejrestyrede koeretoejer stadig indgaar i det aftalemaessige leveringsprogram for Ford-Werke Aktiengesellschaft.

Ford-Werke Aktiengesellschaft skal i fremtiden undlade at traeffe foranstaltninger, som har samme virkning som rundskrivelsen.

Artikel 2

For hver dags forsinkelse fastsaettes der i henhold til bestemmelserne i artikel 1 en tvangsboede paa 1 000 ECU mod Ford-Werke Aktiengesellschaft.

Artikel 3

Denne beslutning er gyldig, indtil der traeffes en beslutning, som afslutter proceduren.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Ford-Werke Aktiengesellschaft, Ottoplatz 2, D-5000 Koeln 21, Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 18. august 1982.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen