Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31961D1104(02)

    EØF: Rådets beslutning (EØF) af 9. oktober 1961 om ensartede gyldighedsperioder for handelsaftaler med tredjelande

    EFT 71 af 4.11.1961, p. 1274–1275 (DE, FR, IT, NL)
    den engelske specialudgave: serie I bind 1959-1962 s. 86 - 86

    Andre specialudgaver (DA, ES, PT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1961/1104(2)/oj

    4.11.1961   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    P 71/1274


    RÅDETS BESLUTNING

    af 9. oktober 1961

    om ensartede gyldighedsperioder for handelsaftaler med tredjelande

    RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB HAR

    under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artiklerne 111, 113 og 234,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger :

    Fællesskabets medlemsstater skal i overgangsperioden samordne deres handelsforbindelser med tredjelande på en sådan måde, at de nødvendige forudsætninger for gennemførelsen af en fælles politik på udenrigshandelens område er til stede ved overgangsperiodens afslutning;

    det synes påkrævet, for at gennemføre ensartethed i medlemsstaternes handelsforbindelser med tredjelande at regulere varigheden af aftaler vedrørende handelsforbindelser;

    også de af medlemsstaterne indgåede handels- og skibs-fartsaftaler skal af samme grunde gennemgås, således at disse aftaler ikke vil være til hinder for indførelse af den i traktaten foreskrevne fælles handelspolitik,

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING :

    Artikel 1

    Varigheden af de mellem medlemsstaterne og tredjelande undertegnede aftaler vedrørende handelsforhold kan ikke overskride traktatens overgangsperiode. Praktiske vanskeligheder, hvorom der er givet meddelelse af en medlemsstat, kan reguleres ved Rådets afgørelse efter forslag fra Kommissionen.

    Artikel 2

    I henhold til begrænsningen i artikel 1 kan gyldighedsperioden for aftaler, der hverken indeholder EØF-klausulen eller fastsætter et årligt opsigelsestidspunkt, ikke overskride ét år.

    Rådet kan efter forslag fra Kommissionen tillade undtagelser. Kontingentlister, der er bilag til disse aftaler, kan i disse tilfælde gøres til genstand for en klausul om en årlig revision.

    Artikel 3

    Kommissionen gennemgår snarest og senest 1. januar 1966 sammen med medlemsstaterne alle gældende aftaler vedrørende handelsforhold samt de af medlemsstaterne indgåede handels- og skibsfartsaftaler for at drage omsorg for, at de ikke er til hinder for den i traktaten foreskrevne indførelse af en fælles handelspolitik.

    Artikel 4

    Medlemsstaterne samordner i forståelse med Kommissionen tidspunkterne for udløbet af de bilaterale handelsaftaler med tredjelande. Kommissionen meddeler Ministerrådet resultaterne.

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. oktober 1961.

    På Rådets vegne

    A. MÜLLER-ARMACK

    Formand


    Top