Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22012D0122

    Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 122/2012 af 15. juni 2012 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

    EUT L 270 af 4.10.2012, p. 46–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/122(2)/oj

    4.10.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 270/46


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

    Nr. 122/2012

    af 15. juni 2012

    om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Protokol 31 til EØS-aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 101/2012 af 30. april 2012 (1).

    (2)

    Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (2).

    (3)

    Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres, således at det udvidede samarbejde kan finde sted med virkning fra den 1. januar 2012 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 5 i protokol 31 ændres således:

    1)

    Stk. 5 affattes således:

    »5.   EFTA-landene deltager i de fællesskabsprogrammer og foranstaltninger, der er nævnt i de to første led i stk. 8 fra 1. januar 1996, i det program, der er nævnt i tredje led i stk. 8 fra 1. januar 2000, i det program, der er nævnt i fjerde led i stk. 8 fra 1. januar 2001, i de programmer, der er nævnt i femte og sjette led i stk. 8 fra 1. januar 2002, i de programmer, der er nævnt i syvende og ottende led i stk. 8 fra 1. januar 2004, i de programmer, der er nævnt i niende, tiende og ellevte led i stk. 8 fra 1. januar 2007, i det program, der er nævnt i tolvte led i stk. 8 fra 1. januar 2009, og i det program, der er nævnt i trettende led i stk. 8 fra den 1. januar 2012.«

    2)

    Følgende led indsættes i stk. 8:

    »—

    32011 D 0940: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (EUT L 246 af 23.9.2011, s. 5).«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

    Den anvendes fra den 1. januar 2012.

    Artikel 3

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juni 2012.

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    Gianluca GRIPPA

    Fungerende formand


    (1)  EUT L 248 af 13.9.2012, s. 39.

    (2)  EUT L 246 af 23.9.2011, s. 5.

    (3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top