This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 22007X0720(01)
Letter from United States Department of the Treasury regarding SWIFT/Terrorist Finance Tracking Programme
Skrivelse fra Det Amerikanske Finansministerium om SWIFT/Terrorist Finance Tracking Programme
Skrivelse fra Det Amerikanske Finansministerium om SWIFT/Terrorist Finance Tracking Programme
EUT C 166 af 20.7.2007, p. 17–17
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 166/17 |
(Oversættelse)
Skrivelse fra Det Amerikanske Finansministerium om SWIFT/Terrorist Finance Tracking Programme
(2007/C 166/08)
Den 28. juni 2007
Peer Steinbrück
Forbundsfinansminister
Forbundsrepublikken Tyskland
Franco Frattini
Europa-Kommissionens næstformand
Kære minister Steinbrück og næstformand Frattini
Det amerikanske finansministerium sender hermed formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen en samlet udredning, der beskriver de kontroller og sikkerhedsfor-anstaltninger, der gælder for behandlingen, brugen og formidlingen af oplysninger i forbindelse med ministeriets program til sporing af finansiering af terrorisme (Terrorist Finance Tracking Program (TFTP)).
TFTP indeholder en lang række overlappende lag af statslige og uafhængige kontroller for at sikre, at dataene, der er begrænsede i deres karakter, udelukkende bruges til terrorbekæmpelsesformål, at data kun opbevares så længe, det er nødvendigt til terrorbekæmpelsesformål, og at alle data opbevares i et sikkert miljø og håndteres forsvarligt.
Som udtryk for vort engagement og partnerskab i forbindelse med bekæmpelsen af global terrorisme og finansiering heraf har vi i udredningen medtaget deling af yderligere oplysninger om TFTP med en fremtrædende europæer, der skal udpeges i samråd med det amerikanske finansministerium. Denne persons opgave vil være at bekræfte, at programmet gennemføres i overensstemmelse med udredningen med henblik på at kontrollere beskyttelsen af personoplysninger fra EU. Yderligere praktiske detaljer i forbindelse med udførelsen af disse tilsynsopgaver vil blive aftalt nærmere.
Finansministeriet vil sørge for, at bemærkningerne offentliggøres i det amerikanske Federal Register, og giver sit samtykke til, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Med venlig hilsen
Stuart A. LEVEY