EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22003D0080

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 80/2003 af 20. juni 2003 om ændring af bilag XI (tjenesteydelser på telekommunikationsområdet) til EØS-aftalen

EUT L 257 af 9.10.2003, p. 31–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/80/oj

22003D0080

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 80/2003 af 20. juni 2003 om ændring af bilag XI (tjenesteydelser på telekommunikationsområdet) til EØS-aftalen

EU-Tidende nr. L 257 af 09/10/2003 s. 0031 - 0032


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 80/2003

af 20. juni 2003

om ændring af bilag XI (tjenesteydelser på telekommunikationsområdet) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag XI til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 168/2002 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 6. december 2002(1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(2) skal indarbejdes i aftalen.

(3) Direktiv 2002/58/EF ophæver med virkning fra den 31. oktober 2003 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997(3), som er indarbejdet i aftalen, og som følgelig skal ophæves ifølge aftalen -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag XI til aftalen ændres således:

1) Følgende punkt indsættes efter punkt 5h (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF):

"5ha. 32002 L 0058: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a) I artikel 1, stk. 3, erstattes udtrykket 'traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab' med udtrykket 'EØS-aftalen'.

b) I artikel 15, stk. 1, erstattes udtrykket 'fællesskabsrettens generelle principper, herunder principperne i EU-traktatens artikel 6, stk. 1 og 2,' med udtrykket 'generelle principper i EØS-lovgivningen'.

Procedurer for Liechtensteins, Islands og Norges associering i henhold til artikel 101 i aftalen:

Den person, der af hver EFTA-stat udpeges til at deltage som observatør i møderne i arbejdsgruppen vedrørende beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandling af personoplysninger, kan under samme vilkår og betingelser, som er anført i punkt 5e (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF), også deltage i møderne, når arbejdsgruppen om beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandling af personoplysninger udfører de opgaver, der er fastsat i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF vedrørende de spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv, dvs. beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og legitime interesser i den elektroniske kommunikationssektor."

2. Teksten i punkt 5f (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF) udgår med virkning fra den 31. oktober 2003.

Artikel 2

Teksterne til direktiv 2002/58/EF på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 21. juni 2003, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(4).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2003.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

P. Westerlund

Formand

(1) EUT L 38 af 13.2.2003, s. 30.

(2) EFT L 201 af 31.7 2002, s. 37.

(3) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.

(4) Forfatningsmæssige krav angivet.

Top