Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 21999D0188

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 188/1999 af 17. december 1999 om ændring af protokol 4 om oprindelsesreglerne, der er knyttet til EØS-aftalen

    EFT L 74 af 15.3.2001, p. 20–23 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/188/oj

    21999D0188

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 188/1999 af 17. december 1999 om ændring af protokol 4 om oprindelsesreglerne, der er knyttet til EØS-aftalen

    EF-Tidende nr. L 074 af 15/03/2001 s. 0020 - 0023


    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

    nr. 188/1999

    af 17. december 1999

    om ændring af protokol 4 om oprindelsesreglerne, der er knyttet til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Protokol 4 til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 45/1999 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 26. marts 1999(1).

    (2) Definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" bør ændres for at sikre, at det udvidede kumulationssystem, efter hvilket der tillades anvendelse af materialer med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Letland, Litauen, Estland, Slovenien, Tyrkiet, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt "EØS"), Island, Norge og Schweiz, fungerer korrekt.

    (3) Det forekommer hensigtsmæssigt at revidere artiklerne vedrørende beløbsangivelser af hensyn til indførelsen af euroen.

    (4) Desuden bør der af hensyn til ændrede forarbejdningsteknikker og knaphed på visse råmaterialer foretages nogle korrektioner på listen over bearbejdninger og forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I protokol 4 til aftalen foretages følgende ændringer:

    1) I artikel 20 og 25 erstattes "ECU" med "EUR".

    2) Artikel 30 affattes således:

    "Artikel 30

    Beløb udtrykt i euro

    1. Modværdien i udførselslandets nationale valuta af de beløb, der er udtrykt i euro, fastsættes af udførselslandet og meddeles indførselslandene gennem Europa-Kommissionen.

    2. Når beløbene er større end de tilsvarende beløb, der er fastsat af indførselslandet, skal de godkendes af dette, hvis varerne er faktureret i udførselslandets valuta. Er produkterne faktureret i en anden kontraherende parts eller i et andet af de i artikel 3 omhandlede landes valuta, skal indførselslandet godkende det beløb, som meddeles af det pågældende land.

    3. De beløb, der skal benyttes i en given national valuta, er modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første hverdag i oktober 1999.

    4. De i euro udtrykte beløb og disses modværdi i EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes nationale valutaer undersøges af Det Blandede EØS-udvalg efter anmodning fra en kontraherende part. Som led i denne undersøgelse sikrer Det Blandede EØS-udvalg, at der ikke finder nogen nedgang sted i de beløb, der skal benyttes i nogen national valuta, og overvejer desuden, om det er ønskeligt at bevare de pågældende beløbsgrænsers virkninger i faste priser. Med henblik herpå kan det træffe beslutning om at ændre de i euro udtrykte beløb."

    3) I bilag II foretages følgende ændringer:

    a) teksten vedrørende HS-kode 1904 affattes således:

    ">TABELPOSITION>"

    b) teksten vedrørende HS-kode 2207 affattes således:

    ">TABELPOSITION>"

    c) teksten vedrørende HS-kapitel 57 affattes således:

    ">TABELPOSITION>"

    d) teksten vedrørende HS-kode 8401 affattes således:

    ">TABELPOSITION>"

    e) følgende tekst indsættes mellem teksterne vedrørende HS-kode 9606 og 9612:

    ">TABELPOSITION>"

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2000, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1.

    Artikel 3

    Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1999.

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    N. v. Liechtenstein

    Formand

    (1) EFT L 266 af 19.10.2000, s. 53.

    Top