21997A0618(06)

BREVVEKSLING om bekræftelse af den fælles forståelse af principperne for internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater, Japan, Australien, Canada og EFTA-landene Norge og Schweiz

A. Brev fra Fællesskabet

Bruxelles, den 19. marts 1997.

Hr. . . .,

Jeg henviser til de forhandlinger, som har fundet sted om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem deltagerne, dvs. Det Europæiske Fællesskab, Amerikas Forenede Stater, Japan, Australien, Canada og EFTA-landene Norge og Schweiz.

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse, der er opnået om principperne for samarbejde om IMS. Brevet supplerer kommissoriet, der er udarbejdet af den internationale styringskomité ved afslutningen af IMS-forundersøgelsen i 1994, og som indebærer en ændring af artikel VIII i kommissoriet og artikel 1.13 i tillæg 2 til kommissoriet, jf. nedenfor. Kommissoriet og tillæggene dertil er knyttet til dette brev.

1. Målsætning

Deltagerne fremmer og letter samarbejdet mellem enheder - etableret på deres område (for så vidt angår Det Europæiske Fællesskab på dets medlemsstaters område) - inden for intelligente fremstillingssystemer. Samarbejdet skal indebære en balance mellem udbytte og indsats, være af industriel relevans og være baseret på princippet om gensidig interesse og forståelse.

2. Tekniske aspekter af IMS-samarbejdet

Samarbejdet omfatter foreløbig følgende fem tekniske aspekter:

a) produktets totale livsløb

b) fabrikationsprocesser

c) strategi-, planlægnings- og designværktøjer

d) menneskelige, organisatoriske og sociale anliggender, og

e) virksomhedsekstension eller virtuelt virksomhedsmiljø.

Andre aspekter inden for IMS kan komme på tale, men det bør sikres, at nye tekniske aspekter stemmer overens med den offentlige politik og prioriteringerne inden for industrien i de deltagende regioner.

3. Samarbejdsformer og -metoder

Samarbejdet indebærer, at enheder deltager i projekter i overensstemmelse med fælles vedtagne procedurer for oprettelse og drift af internationale konsortier, og det kan omfatte besøg, uddannelse og udveksling af videnskabsmænd, ingeniører og andet personale, når der er tale om formål, der er relevante for, at projekterne kan gennemføres og afsluttes med held.

4. Formidling og anvendelse af information

Intellektuel ejendomsret som følge af projekter, der gennemføres i forbindelse med IMS, er underlagt bestemmelserne i tillæg 2 til kommissoriet. Dette tillægs artikel 1.13 ændres, da Østrig, Finland og Sverige nu er medlemmer af Den Europæiske Union.

5. Finansiering

Finansiering af samarbejdsaktiviteter sker under forbehold af, at de fornødne midler er til rådighed, og er underlagt de relevante love og bestemmelser, politikker og programmer i de deltagende regioner.

Hver deltager finansierer sin egen deltagelse.

Hver deltager bidrager - økonomisk eller med naturalydelser - på ligelig vis til udførelsen af det interregionale sekretariats funktioner og afholdelsen af dets udgifter.

6. Implementering af IMS

De repræsentanter for deltagerne, der er udpeget til at sidde i den internationale styringskomité, fungerer som bindeled mellem styringskomitéen og deres respektive offentlige myndigheder. Deltagernes repræsentanter overvåger gennemførelsen med hensyn til IMS's formål, principper og programstruktur, og de har en formidlende rolle. De har herudover følgende funktioner:

- de skal fremme det gode samarbejde mellem de regionale sekretariater

- de skal sørge for informationsudveksling om lokal praksis, lokale love og bestemmelser og programmer, der er relevante for samarbejdet

- de skal lette de små og mellemstore virksomheders direkte og indirekte deltagelse i IMS-programmet. Dette indebærer især adgang til en elektronisk partnersøgningsfacilitet og en elektronisk fortegnelse over interessetilkendegivelser, og

- de skal forelægge de offentlige myndigheder styringsudvalgets anbefalinger vedrørende nye deltageres adgang med henblik på afgørelse.

Deltagerne organiserer, forvalter eller udpeger deres respektive regionale sekretariater. De regionale sekretariater har især følgende ansvarsområder:

- at lette hurtig udvælgelse af projekter på regionalt niveau i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er gældende i deltagerens region

- at yde assistance ved konsortiedannelser inden for og på tværs af de respektive regioner

- at samarbejde med grupper med regional infrastruktur for at lette IMS.

7. Varighed

IMS-programmets varighed er ti år. Hver deltager kan når som helst trække sig ud med tolv måneders varsel. Deltagerne tager principperne for deres samarbejde op til fornyet overvejelse fem år efter programmets iværksættelse med henblik på at konstatere, om det bør fortsættes, ændres eller afsluttes. Dette punkt erstatter artikel VIII i kommissoriet.

8. Gennemførelse af IMS i Europa

Det Europæiske Fællesskab og Schweiz og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region og at lade sig repræsentere af en kombineret delegation i den internationale styringskomité og at have støtte i et enkelt europæisk IMS-sekretariat.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sørger for den nødvendige støtte til det regionale sekretariat.

Dette brev, sammen med deltagernes accept af det, supplerer og ændrer kommissoriet og bekræfter den fælles forståelse om samarbejdsprincipperne for IMS. Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De snarest vil bekræfte denne forståelse.

På vegne af Det Europæiske Fællesskab

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

B. Brev fra Australien

Canberra, den 4. april 1997.

Hr. . . .,

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af 19. marts 1997 med følgende ordlyd:

»Jeg henviser til de forhandlinger, som har fundet sted om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem deltagerne, dvs. Det Europæiske Fællesskab, Amerikas Forenede Stater, Japan, Australien, Canada og EFTA-landene Norge og Schweiz.

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse, der er opnået om principperne for samarbejde om IMS. Brevet supplerer kommissoriet, der er udarbejdet af den internationale styringskomité ved afslutningen af IMS-forundersøgelsen i 1994, og som indebærer en ændring af artikel VIII i kommissoriet og artikel 1.13 i tillæg 2 til kommissoriet, jf. nedenfor. Kommissoriet og tillæggene dertil er knyttet til dette brev.

1. Målsætning

Deltagerne fremmer og letter samarbejdet mellem enheder - etableret på deres område (for så vidt angår Det Europæiske Fællesskab på dets medlemsstaters område) - inden for intelligente fremstillingssystemer. Samarbejdet skal indebære en balance mellem udbytte og indsats, være af industriel relevans og være baseret på princippet om gensidig interesse og forståelse.

2. Tekniske aspekter af IMS-samarbejdet

Samarbejdet omfatter foreløbig følgende fem tekniske aspekter:

a) produktets totale livsløb

b) fabrikationsprocesser

c) strategi-, planlægnings- og designværktøjer

d) menneskelige, organisatoriske og sociale anliggender, og

e) virksomhedsekstension eller virtuelt virksomhedsmiljø.

Andre aspekter inden for IMS kan komme på tale, men det bør sikres, at nye tekniske aspekter stemmer overens med den offentlige politik og prioriteringerne inden for industrien i de deltagende regioner.

3. Samarbejdsformer og -metoder

Samarbejdet indebærer, at enheder deltager i projekter i overensstemmelse med fælles vedtagne procedurer for oprettelse og drift af internationale konsortier, og det kan omfatte besøg, uddannelse og udveksling af videnskabsmænd, ingeniører og andet personale, når der er tale om formål, der er relevante for, at projekterne kan gennemføres og afsluttes med held.

4. Formidling og anvendelse af information

Intellektuel ejendomsret som følge af projekter, der gennemføres i forbindelse med IMS, er underlagt bestemmelserne i tillæg 2 til kommissoriet. Dette tillægs artikel 1.13 ændres, da Østrig, Finland og Sverige nu er medlemmer af Den Europæiske Union.

5. Finansiering

Finansiering af samarbejdsaktiviteter sker under forbehold af, at de fornødne midler er til rådighed, og er underlagt de relevante love og bestemmelser, politikker og programmer i de deltagende regioner.

Hver deltager finansierer sin egen deltagelse.

Hver deltager bidrager - økonomisk eller med naturalydelser - på ligelig vis til udførelsen af det interregionale sekretariats funktioner og afholdelsen af dets udgifter.

6. Implementering af IMS

De repræsentanter for deltagerne, der er udpeget til at sidde i den internationale styringskomité, fungerer som bindeled mellem styringskomitéen og deres respektive offentlige myndigheder. Deltagernes repræsentanter overvåger gennemførelsen med hensyn til IMS's formål, principper og programstruktur, og de har en formidlende rolle. De har herudover følgende funktioner:

- de skal fremme det gode samarbejde mellem de regionale sekretariater

- de skal sørge for informationsudveksling om lokal praksis, lokale love og bestemmelser og programmer, der er relevante for samarbejdet

- de skal lette de små og mellemstore virksomheders direkte og indirekte deltagelse i IMS-programmet. Dette indebærer især adgang til en elektronisk partnersøgningsfacilitet og en elektronisk fortegnelse over interessetilkendegivelser, og

- de skal forelægge de offentlige myndigheder styringsudvalgets anbefalinger vedrørende nye deltageres adgang med henblik på afgørelse.

Deltagerne organiserer, forvalter eller udpeger deres respektive regionale sekretariater. De regionale sekretariater har især følgende ansvarsområder:

- at lette hurtig udvælgelse af projekter på regionalt niveau i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er gældende i deltagerens region

- at yde assistance ved konsortiedannelser inden for og på tværs af de respektive regioner

- at samarbejde med grupper med regional infrastruktur for at lette IMS.

7. Varighed

IMS-programmets varighed er ti år. Hver deltager kan når som helst trække sig ud med tolv måneders varsel. Deltagerne tager principperne for deres samarbejde op til fornyet overvejelse fem år efter programmets iværksættelse med henblik på at konstatere, om det bør fortsættes, ændres eller afsluttes. Dette punkt erstatter artikel VIII i kommissoriet.

8. Gennemførelse af IMS i Europa

Det Europæiske Fællesskab og Schweiz og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region og at lade sig repræsentere af en kombineret delegation i den internationale styringskomité og at have støtte i et enkelt europæisk IMS-sekretariat.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sørger for den nødvendige støtte til det regionale sekretariat.

Dette brev, sammen med deltagernes accept af det, supplerer og ændrer kommissoriet og bekræfter den fælles forståelse om samarbejdsprincipperne for IMS. Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De snarest vil bekræfte denne forståelse.«

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af Deres brev.

For regeringen for Australien

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

BILAG

KOMMISSORIUM FOR PROGRAMMET FOR ET INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM AVANCERET FABRIKATION

I. FORMÅL

Dette dokument indeholder kommissoriet for deltagerne i programmet om intelligente fabrikationssystemer (IMS) under det internationale forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fabrikationssystemer. Det er ikke formålet med dette kommissorium at skabe forpligtelser i henhold til international eller national ret.

II. MÅLSÆTNING

Målsætningen for IMS-programmet er følgende:

A. at sikre mere sofistikerede fabrikationsprocesser

B. at forbedre det globale miljø

C. at øge den effektivitet, hvormed vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer anvendes

D. at skabe nye produkter og vilkår, som betyder en væsentlig forbedring af brugernes livskvalitet

E. at forbedre fabrikationsmiljøet

F. at udvikle en anerkendt og fastlagt fabrikationsdisciplin, som kan fremme videnoverførsel til kommende generationer

G. at reagere hensigtsmæssigt på internationalisering af fabrikation

H. at udvide og åbne markeder over hele verden

I. at fremme en verdensomspændende professionalisme inden for fabrikation ved at skabe en global anerkendelse og en etableret uddannelse på området.

Til opfyldelse af denne målsætning bør IMS-programmet være katalysator for:

A. verdensomspændende samarbejde på fabrikationsområdet mellem store og små virksomheder, brugere og leverandører, universiteter og regeringer

B. spredning over hele verden af resultaterne af vigtige forbedringer i fabrikationen

C. udvikling af globale rekommandationer for fabrikationsstandarder gennem samarbejde om mulige emner for præstandardiseringer

D. bedømmelse og prioritering til brug for et verdensomspændende samarbejde om udvikling af fabrikationsprocesser

E. formidling, forståelse og anvendelse af sammenhængende retningslinjer, bestemmelser og aftalemodeller i overensstemmelse med deltagernes og projektpartnernes intellektuelle ejendomsret.

III. BAGGRUND

Forundersøgelsen til definition af IMS-programmet havde følgende seks deltagere:

- Australien

- Canada

- Det Europæiske Fællesskab (EF)

- EFTA-landene Østrig, Finland, Sverige, Norge og Schweiz

- Japan

- USA.

EF og EFTA-landene optrådte fælles som en samlet europæisk region.

Deltagerne gennemførte forundersøgelsen i henhold til »Kommissorium for forundersøgelse af internationalt samarbejde om avanceret fabrikation«.

Den internationale styringskomité for forundersøgelsen erklærede i sin slutrapport, at det vil være muligt at udarbejde et internationalt samarbejdsprogramm for forskning og udvikling af avanceret fabrikation, og at det vil kunne struktureres retfærdigt og fordelagtigt med retfærdige og fordelagtige resultater.

Den internationale styringskomité for forundersøgelsen henstillede i sin slutrapport, at IMS-programmet indledes, og det stillede forslag om ledelsesstruktur, tekniske emner og regler for intellektuel ejendomsret i forbindelse med programmet.

IV. PRINCIPPER

Fabrikation er en primær velstandsgenerator og væsentlig for etableringen af et sundt økonomisk grundlag for økonomisk vækst.

Behovet for førsteklasses fabrikationsprocesser er blevet forstærket efter etableringen af globale markeder.

Forskning og udvikling på fabrikationsområdet får større og større betydning for fabrikationsprocesserne. Der drives verden over massiv forskning i avanceret fabrikation.

Et effektivt styret internationalt samarbejde om forskning i og udvikling af avanceret fabrikation kan bidrage til at forbedre fremstillingsprocesserne.

Internationalt samarbejde om avanceret fabrikation bør foregå efter følgende principper:

A. Bidrag til og udbytte af et sådant samarbejde skal være retfærdige og afbalancerede.

B. Samarbejdsprojekter skal have industriel relevans.

C. Samarbejdsprojekter skal gennemføres af tværregionale, geografisk fordelte konsortier.

D. Samarbejdsprojekter kan opstå når som helst i innovationsfasen.

E. Alle skal have del i resultaterne af samarbejdsprojekterne gennem en styret informationsformidling, som beskytter og tager rimeligt hensyn til en opfinders ophavsret til idéer, som er skabt under eller tilført projektet.

F. Dersom aktiviteter under et IMS-projekt sponsoreres af det offentlige eller bruger offentlige resourcer, må de ikke omfatte konkurrerende forskning og udvikling.

V. PROGRAMSTRUKTUR OG FINANSIERING

IMS-programmet er et internationalt samarbejde, hvor deltagerne arbejder sammen om at øge industriens konkurrenceevne, løse de problemer, fabrikanter verden over konfronteres med, og udvikle avancerede fabrikationsteknologier og -systemer til gavn for menneskeheden. IMS-programmet skal være så vidtrækkende, som det praktisk er muligt.

A. IMS-programmet styres af en ledelsesstruktur med følgende organer:

1. en international IMS-styringskomité

2. et tværregionalt sekretariat

3. regionssekretariater.

IMS-programmet omfatter projekter inden for de tekniske områder, der beskrives i tillæg 1.

Projektpartnerne skal overholde de regler for intellektuel ejendomsret, der beskrives i tillæg 2, og som omfatter et minimum af ufravigelige krav, ikke-obligatoriske regler, der skal anvendes, og fravigelige bestemmelser.

B. Finansielle midler til ledelsesstrukturen

1. Deltagerne finansierer hver især deres egen deltagelse.

2. Deltagerne vælger selv finansieringsmetode for deres egen deltagelse.

3. Deltagerne yder hver især et rimeligt bidrag i form af finansielle midler eller andet til at dække omkostningerne ved driften af det tværregionale sekretariat.

4. Deltagerne er hver især ansvarlige for deres delegations underhold og nødvendig ansvarsdækning.

C. Finansielle midler til projekterne

1. Deltagerne finansierer selv deres egen deltagelse.

2. Deltagerne vælger selv finansieringsmetode for deres egen deltagelse.

VI. LEDELSESSTRUKTUR

A. Den internationale IMS-styringskomité: IMS-programmet overvåges af en international IMS-styringskomité, hvis medlemmer skal være fremtrædende repræsentanter for deltagernes industrielle, akademiske eller offentlige sektor og besidde stor viden om fabrikation. De skal både være villige og i stand til at bruge den nødvendige tid og de nødvendige kræfter, der kræves til styring af IMS-programmet.

1. Komitéens sammensætning: Der skal være to medlemmer og én observatør fra hver deltager.

Det samlede antal medlemmer og observatører vil stige, efterhånden som flere deltagere optages i henhold til proceduren i afsnit IX.

Delegationsmedlemmer kan komme fra den enkelte deltagers industrielle, akademiske eller offentlige sektor. En stærk deltagelse fra industrien bør tilstræbes. Mindst et af de to medlemmer skal komme fra industrisektoren, og delegationslederen må ikke komme fra den offentlige sektor. Udvalgsmedlemmerne udpeges for en længere periode. Derimod kan observatører udskiftes efter behov.

Den enkelte deltagers delegation til møderne i den internationale IMS-styringskomité kan ledsages af to repræsentanter fra det pågældende regionssekretariat.

2. Den internationale IMS-styringskomité kan kun træffe beslutninger, når medlemmerne er enige.

3. Formandskab: Forsædet i den internationale IMS-styringskomité går på skift mellem de seks deltagere. En formandsperiode varer to år. I denne periode er formandskabet endvidere ansvarligt for driften af det tværregionale sekretariat. Canada har det første formandskab. Australien får det andet og fungerer som næstformand under det første formandskab, således at kontinuiteten sikres. EFTA får tredje formandskab. Rækkefølgen af formandskaber besluttes i det tredje år efter IMS-programmets start.

4. Ansvar: Den internationale IMS-styringskomité skal anbefale politikker og strategier for gennemførelse og udvikling af IMS-programmet, herunder spørgsmålet om nye deltagere. Komitéen skal endvidere:

a) sørge for overordnet ledelse, opstille strategisk prioritering og overvåge gennemførelsen af programmet

b) sponsorere og godkende nye IMS-dokumenter

c) nedsætte foreløbige arbejdsgrupper eller -udvalg, f.eks. i tekniske og juridiske spørgsmål, når det kræves i projektarbejdet

d) overvåge det tværregionale sekretariat

e) sikre international fremme af IMS og af fabrikation som almen fagdisciplin

f) godkende projekter som beskrevet i afsnit IX

g) sikre, at projekter og arbejde under dette program udføres i overensstemmelse med de formål, de principper og den programstruktur, som deltagerne er blevet enige om

h) formidle kommunikationen mellem den internationale IMS-styringskomité, det tværregionale sekretariat, regionssekretariaterne og projektpartnerne.

B. Det tværregionale sekretariat: Den deltager, der har forsædet i den internationale IMS-styringskomité, har endvidere ansvaret for ledelsen af det tværregionale sekretariat.

Det tværregionale sekretariat har ansvaret for:

1. at sørge for logistikken til tværregionale forslag

2. at opbevare og distribuere IMS-mødedokumenter og andre dokumenter

3. at sørge for logistik til tværregional fremme under den internationale IMS-styringskomités ledelse

4. at uddanne nye og potentielle deltagere

5. at udsende informationer under og efter afslutningen af projekter

6. at bistå ved dannelse af tværregionale konsortier

7. at forberede og arrangere undersøgelser og/eller aktiviteter efter den internationale IMS-styringskomités anmodninger.

C. Regionssekretariater: Deltagernes regeringer og/eller offentlige administrationer eller offentlige organisationer opretter og leder deres respektive regionssekretariater, som de finder det passende.

For at fremme IMS-programmet får regionssekretariaterne ansvaret for:

1. at sørge for regional logistik til tværregionale forslag

2. at opbevare og distribuere IMS-mødedokumenter og andre dokumenter i de respektive regioner

3. at sørge for logistik til regionale møder og regional promotion

4. at udsende information under og efter afslutningen af projekter i de respektive regioner

5. at bistå ved dannelse af konsortier i og på tværs af de respektive regioner

6. at støtte regionale delegationers deltagelse i den internationale IMS-styringskomités møder

7. at fremme regionale udvælgelser og undersøgelser

8. at arbejde med regionale infrastrukturgrupper til fremme af IMS-programmet.

VII. PÅBEGYNDELSE AF IMS-PROGRAMMET

IMS-programmet påbegyndes, så snart:

1. alle deltagere har ratificeret kommissoriet for IMS-programmet

2. den internationale IMS-styringskomités medlemmer er udnævnt

3. regionssekretariaterne er udpeget.

VIII. OPHØR AF IMS-PROGRAMMET

IMS-programmet ophører på tiårsdagen for den fastsatte begyndelsesdato, medmindre regeringerne og/eller de offentlige administrationer beslutter noget andet i programmets syvende år.

IX. OPTAGELSE AF NYE DELTAGERE

A. Regeringen og/eller den offentlige administration i en ansøgerregion skal først tiltræde IMS-programmets kommissorium.

B. Efter at have ratificeret IMS-programmets kommissorium kan projektpartnere fra en ansøgerregion indgå konsortier efter aftale med andre partnere. Bidrag fra partnere i ansøgerregioner skal i en vis tid styres omhyggeligt, således at der kan tegnes en deltagerprofil for den pågældende region.

C. Når denne tid er gået (og det kan vare adskillige år), skal regeringerne og/eller de offentlige administrationer på grundlag af henstillinger fra den internationale IMS-styringskomité træffe beslutning om, hvorvidt ansøgerregionen skal repræsenteres i den internationale IMS-styringskomité.

X. DANNELSE AF KONSORTIER

Regionssekretariater og det tværregionale sekretariat bistår i fællesskab ved dannelsen af konsortier til IMS-projekter.

A. Basisdokument for dannelse af konsortier

Det tværregionale sekretariat og regionssekretariaterne skal sammen og på grundlag af IMS-programmets kommissorium opstille et basisdokument indeholdende:

- programmets organisation

- operationens struktur og mål

- krav til udvælgelse af projekt og konsortium

- tekniske emner og

- evaluerings- og udvælgelsesprocedure og gældende kriterier.

B. International koordineringspartner

Der udnævnes en international koordineringspartner for hvert enkelt konsortium. Koordineringspartneren skal være et industrifirma med de nødvendige ressourcer til at gennemføre projektet og en påvist kapacitet til styring af komplekse internationale projekter. Internationale koordineringspartneres opgave består i:

1. at koordinere dannelsen af konsortier

2. at koordinere udarbejdelsen af projektforslag og samarbejdsaftaler

3. at optræde som primærkontakt for al kommunikation mellem konsortiet, den internationale IMS-styringskomité og det tværregionale sekretariat

4. at hjælpe til en korrekt gennemførelse af projektet

5. at koordinere arbejdet med projektgennemgang og informationsformidling.

C. Liste over interesserede enheder

Det er regionssekretariatet, der i en given region skal udsende basisdokument, oplysninger om nationale finansieringsmuligheder og national tidsplan for IMS-programmet til alle organisationer i den industrielle, akademiske og offentlige sektor, der kan betragtes som potentielle projektpartnere. Regionssekretariatet samler herpå en liste over interesserede enheder. Listen skal omfatte de forskellige interesserede enheders interesseområde og potentiale.

D. Udveksling af lister over interesserede enheder

Denne liste skal rutinemæssigt ajourføres og distribueres til alle andre regioner gennem det tværregionale sekretariat. Regionssekretariatet skal ligeledes samle lister over interesserede enheder fra andre regioner og udsende disse lister til nationale enheder, der måtte forventes at have lignende interesser. Det skal dyrke fælles interesser hos nationale og udenlandske enheder og støtte dannelsen af konsortier.

E. Udveksling af projektforslag

En interesseret enhed kan altid forelægge foreløbige forslag for det regionssekretariat, hvorunder den hører, således at dannelse af internationale konsortier fremmes.

Regionssekretariatet udsender disse forslag til alle interesserede enheder på listen. På grundlag af disse informationer kan potentielle partnere bestræbe sig på at danne internationale konsortier.

XI. EVALUERING, UDVÆLGELSE OG GENNEMGANG AF PROJEKTER

Forslag skal være i overensstemmelse med de principper, den programstruktur og de regler om intellektuel ejendomsret, der findes i kommissoriet.

A. Kriterier for valg af projekter

1. Industriel relevans.

2. Overensstemmelse med de tekniske emner i tillæg 1 med eventuelle ændringer foretaget af den internationale IMS-styringskomité.

3. Videnskabelige og tekniske fordele.

4. Godkendelses- og markedsføringspotentiale.

5. Overensstemmelse med regler for intellektuel ejendomsret i henhold til tillæg 2 med eventuelle ændringer foretaget af den internationale IMS-styringskomité.

6. Ekstra fordele.

B. Kriterier for valg af konsortier

1. Tværregional fordeling af partnere

Konsortionalpartnerne skal komme fra mindst tre deltagere.

2. Balance mellem bidrag og udbytte

Konsortialpartnerne skal påvise, at forholdet mellem bidrag til og udbytte fra deltagelse er retfærdigt og afbalanceret. For at opnå dette må bidrag identificeres efter type (inklusive bidrag som f. eks. udstyr, faciliteter, personale, dokumentation, teknik og baggrundsmateriale, som vedkommende har intellektuel ejendomsret til) og efter værdi for hver partner og hver gruppe.

3. Tværregional ledelse

Et tværregionalt konsortium skal udpege en international koordinator for konsortiet.

4. Formidling af resultater

Konsortiet er forpligtet til at formidle information om projektresultater, herunder erfaringer med dannelse og ledelse af IMS-konsortier, oplyse om tekniske resultater, for så vidt disse ikke er beskyttet af intellektuel ejendomsret, og forelægge en plan for resultatformidlingen.

C. Projektevaluering

Evalueringsproceduren omfatter tre stadier.

1. Evaluering af projektresumé

Konsortiet udarbejder en oversigt over den planlagte forskning. Oversigten forelægges regionssekretariaterne til en indledende, regional gennemgang. De enkelte delegationer udarbejder en henstilling til den internationale IMS-styringskomité. Forslagsstillere, hvis projekter ikke godkendes, underrettes om, hvorfor deres projekt ikke kan støttes.

2. Evaluering af totalprojekt

Konsortiet forelægger et endeligt forslag i standardiseret formulering til detaljeret evaluering i samtlige partnerregioner. Det endelige forslag skal omfatte de enkelte partneres formelle forpligtelse i forhold til IMS-programmets principper, struktur og regler for intellektuel ejendomsret, herunder en underskrevet samarbejdsaftale med en aftale om intellektuel ejendomsret.

3. Endelig godkendelse

Endelig godkendelse foretages af den internationale IMS-styringskomité på grundlag af regionale henstillinger og indsendte forslag.

D. Projektgennemgang

Den internationale IMS-styringskomité vil overvåge og regelmæssigt vurdere udviklingen. Til fremme af dette skal de enkelte konsortier indsende en sammenfattende rapport en gang om året til den internationale IMS-styringskomité. Denne rapport udarbejdes på en standardformular.

En region kan overvåge udviklingen hos regionale partnere, når som helst den finder det passende.

XII. IMS's ROLLE I FORHOLD TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV), UNIVERSITETER OG OFFENTLIGE FORSKNINGSINSTITUTTER

De enkelte deltagere og den internationale IMS-styringskomité udvikler en automatik, der sørger for direkte eller indirekte optagelse af SMV i IMS-programmet. Herudover bør alle regioner overveje aktiviteter som f.eks.:

A. klar og veldokumenteret rådgivning om intellektuel ejendomsret

B. oversigt over eksisterende lov- eller sædvanemæssige krav, der findes på deltagernes territorier, og deres praktiske betydning

C. telefontjenester til besvarelse af enkle forespørgsler

D. elektronisk partnersøgningsfacilitet især henvendt til SMV

E. elektronisk registrering af interessetilkendegivelser fra SMV, der ønsker at tilslutte sig eksisterende eller kommende projektgrupper

F. permanent »case-book« for registrering af IMS-erfaringer med bidrag fra projekthold

G. formidlingsaktiviteter særlig rettet mod SMV-sektorerne.

Denne liste er ikke udtømmende, og sideløbende med programafviklingen bør det fortsat søges at styrke SMV-deltagelsen og afdække yderligere behov.

Listen er også nyttig med henblik på at engagere universiteter og statsstøttede forskningscentre i projekterne. Universiteternes betydning for oplæring i direkte formidling af forskningsresultater til den næste generation af praktikere må udnyttes.

XIII. FORMIDLING AF RESULTATERNE

Informationsformidling er yderst vigtig. Derfor er den også et krav i IMS-programmet. Dog skal al informationsformidling ske i overensstemmelse med reglerne om intellektuel ejendomsret i tillæg 2. Dette gælder ligeledes formidling af midlertidige og endelige tekniske projektresultater.

Informationsformidling vil finde sted på projektniveau, regionalt og tværregionalt. Den kan ske gennem skrevne rapporter, internationale symposier og akademiske publikationer.

Tillæg 1

TEKNISKE TEMAER TIL ET SAMLET PROGRAM FOR INTELLIGENTE FABRIKATIONSSYSTEMER (IMS) SOM FORESLÅET AF DET INFORMATIONSTEKNOLOGISKE UDVALG ITC

Nedenstående temaliste er tænkt som en opfordring til potentielle projektansøgere om at udarbejde forslag, hvori det globale samarbejde indgår som et direkte krav. Et projektudkast, hvor et globalt samarbejde klart vil give en bedre løsning af opgaverne end regionale bestræbelser, bør prioriteres.

1. Produktets totale livsløb

- Fremtidens generelle modeller til fabrikationssystemer

Eksempler på dette tema er forslag om »lynfabrikation« (hurtig fabrikation), »fraktalfabrikken« (forenklet fabrikation), »bioelektronisk fabrikation« (superfremstilling), »holistisk virksomhedsintegration« (sammenhængende fabrikation) m.v.

- Intelligente kommunikationsnetværkssystemer for informationsprocesser i fabrikationen

For at forstå effektiviteten ved global distribution og global fremskaffelse må kommunikationsnet, kommunikationsværktøjer og deres applikationer forbedres.

- Miljøbeskyttelse, minimalt forbrug af energi og materialer

Miljø, energi og materialer rejser efterhånden så komplicerede problemer, at de kun kan løses gennem samarbejde mellem forskellige specialister. Vilkårene på dette område er så forskellige fra region til region, at det er nødvendigt at oparbejde fælles forståelse og harmoniseret indstilling til fabrikationsteknologiernes forhold til miljøbeskyttelsen.

- Genbrug og renovering

Det har hidtil nærmest været umuligt at genbruge et produkt fra én region i en anden region. På længere sigt kan denne situation blive til stor skade for frihandelen mellem regionerne. Derfor bør der under IMS-paraplyen udvikles metoder og nye ideer til genbrug, som kan accepteres på verdensplan.

- Metoder til påvisning af rentabilitet

På trods af fabrikationsteknologernes bestræbelser er nye problemer opstået med en sådan hast, at de for længst har overhalet den tilsvarende problemløsningsopgave og efterfølgende implementering på fabrikationsområdet. Ofte er begrundelsen den, at bedømmelsen af de nye fabrikationssystemer og deres rentabilitet sker med metoder, der ikke er harmoniserede. Derfor bør IMS støtte projekter, der omfatter udvikling af klare specifikationer for styringsmetoder og rentabilitetsbedømmelse, således at der opnås en fælles forståelse i evalueringen af fabrikationssystemer.

2. Fabrikationsprocesser

For at dække behovet for hurtig omstilling efter skiftende behov, spare på menneskelige og materielle ressourcer og forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte kan følgende emner opstilles.

- Rene fabrikationsprocesser, der minimerer virkningerne på miljøet

Systemer til minimering af udslip fra fabrikationen.

Systemer til minimering af affald fra fabrikationen.

Systemer til forlods bedømmelse af fabrikkens og processens livscyklus.

- Energieffektive processer, der kan dække fabrikationsbehovene med et minimum af energiforbrug

Minimalt energiforbrug.

Integrerede proceskredsløb med henblik på lavere energiforbrug.

Moduler af energibevaringstypen.

Produktionsstyringsteknologi af energibevaringstypen.

- Teknologisk innovation i fabrikationsprocesser

Metoder til hurtige skift til nye produkter gennem »lyndesign af prototyper«.

Fleksible fabrikationsprocesser med henblik på hurtig tilpasning til ændrede arbejdsmarkedsforhold, produkter eller materialer.

- Større fleksibilitet og autonomi i de procesmoduler, der indgår i fabrikationssystemerne

Åbne distribuerede systemer med moduler, der kan tilpasses både ubemandede systemer, systemer med delvis bemanding og systemer med intens bemanding, og som kan omstille systemarkitekturens komponenter i overensstemmelse med ændringen i produkterne.

- Større interaktion eller harmoni mellem fabrikationens forskellige komponenter og funktioner

Åben infrastruktur i fabrikationen.

Indbyrdes forbundne informationssystemer som f.eks. »remote ID« mellem de respektive moduler.

3. Strategi-, planlægnings- og designværktøjer

Fabrikation finder sted i en global økonomi. Hvordan og hvor råmaterialerne forarbejdes er en strategisk beslutning, Beslutningen er vanskelig med hensyn til, hvad der skal fremstilles, og hvor det skal fremstilles og købes i det, der er ved at blive til en global økonomi.

Mange af vore dages fabrikationer foregår i vertikalt og hierarkisk opbyggede organisationer. Udviklingen hen imod heterarkiske strukturer kræver allerede og vil fortsat kræve store omlægninger i organisatoriske strukturer, systemer og arbejdsmetoder. Vi har behov for metodologier og værktøjer til at hjælpe os med definitionen af passende fabrikationsstrategier og til at konstruere hensigtsmæssige organisationer og forretnings- og arbejdsprocesser.

Metoder og værktøjer til støtte for industriel procesfornyelsesteknik. Designværktøjer til støtte for analyser og udvikling af fabrikationsstrategier.

Design støtteværktøjer til støtte for planlægning af virksomhedsekstension eller virtuelt virksomhedsmiljø.

4. Menneskelige, organisatoriske og sociale anliggender

- Promotions- og udviklingsprojekter for at give fabrikation et bedre image

Fabrikationsingeniører står ofte nederst på lønskalaen i forhold til andre ingeniører, og faget har som helhed ringe anseelse. Derfor finder ITC-udvalget, at globalt anerkendte, stærke brancheforeninger og undervisningsinstitutioner, hvis formål er at fremme fabrikation som fagdisciplin, bør betragtes som projekter. I disse forslag indgår oprettelse af internationale organisationer til fremme af fabrikation.

- Større kapacitet til uddannelse og oplæring af arbejdsstyrken i fabrikationen

Ingeniøruddannelsen har tendens til at lægge mere vægt på teori end på praksis. Desuden har den grundlæggende uddannelse ikke altid kunnet dække industriens behov, fordi den ofte leverer dimittender med utilstrækkelige kundskaber. Resultatet er industrier, der har svært ved at omdanne innovation til succesprodukter. Det kræver en prioriteringsændring og tættere bånd mellem industri og uddannelsesinstitutioner. Ligeledes betyder ændringer i systemorganisationen, at oplæring i firmaerne er en permanent proces med henblik på at ajourføre dygtighed og øge de ansattes potentiale - et afgørende element i ethvert system.

- Autonome udflytteranlæg (integrering af supplerende erhvervsfunktioner i filialer)

Udflytteranlæg havde oprindelig til formål at øge markedsandele og nedsætte produktionsomkostninger; udvikling af arbejdsstyrker til udflytning var en sekundær betragtning. Hvis disse anlæg imidlertid får større selvstændighed, bliver de mere fleksible over for skiftende vilkår i de områder, hvor de har base, hvilket er i tråd med organisatoriske tanker om decentralisering, myndiggørelse og ønsket om »flade« hierarkier. Det bidrager desuden til national udvikling i de lande, hvor anlæggene ligger, samt fremmer IMS-målet om at sikre stor udbredelse af grundlæggende fabrikationskundskaber.

- Firmaets tekniske hukommelse: Opbevaring, udvikling og adgang

Ofte er viden og informationskilder i en fremstillingsvirksomhed isolerede og aflåste. »Organisatorisk oplæring« er en strategi, der går på at omdanne sådan viden til en struktur eller en model, der kan sikre bedre beslutninger og dermed blive et vigtigt IMS-anliggende.

- Passende måling af ydelse med henblik på nye paradigmer

Nye fabrikationsparadigmer bør tilbyde overlegenhed i ydelse på områderne omkostninger, kvalitet, levering og fleksibilitet. De første tre er velkendte og anvendte driftskriterier i massefremstillingen, medens fleksibilitet er en nøgleattribut i den ny paradigmefabrikation. Med henblik på større accept af de nye paradigmer må der udvikles metoder til evaluering af disse.

5. Virksomhedsekstension eller virtuelt virksomhedsmiljø

Virksomhedsekstension er udtryk for markedernes krav om at inddrage eksterne kilder i virksomheden uden at eje dem. Fokus på kernevirksomheden er vejen til succes, men levering af produkter og tjenester kræver en fast kombination af talrige færdigheder i verdensklasse. Markeder i stadig ændring kræver en permanent svingende blanding af ressourcer. Den ekstenderede eller udvidede virksomhed, som ideelt set er den ultimative ressource med hensyn til tilpasningsevne, rekonfigurering og fremstilling, er målet. Processen kan anvendes selv i store organisationer, efterhånden som de omdannes til paraplyer for mindre enheder eller nicheorienterede fabrikker.

At drive en virksomhed med ekstensioner kræver, at der arbejdes med kommunikations- og databaseteknologier, som ligger meget tæt på det aktuelle teknologiske stade. Dog er den største udfordring organisatorisk og ikke teknologisk.

Muligheder for forskning og udvikling på dette område er følgende:

- Metodologier til definition og støtte af informationsprocesser og logistik i hele værdikæden i virksomheden med ekstensioner.

- Afsætningsmæssig, funktionel og teknisk arkitektur til støtte for teknisk samarbejde i hele værdikæden, dvs. parallel teknik i hele virksomheden med ekstensioner.

- Metoder og fremgangsmåder for spredning af omkostninger, passiver og risici samt belønninger til alle elementer i den ekstenderede virksomhed.

- Teamsamarbejde på tværs af individuelle enheder inden for virksomheden med ekstensioner.

Tillæg 2

REGLER FOR INTELLEKTUEL EJENDOMSRET I FORBINDELSE MED FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER

Målsætning

Nedenstående regler indeholder både ufravigelige krav og anbefalede principper for partnere, der ønsker at deltage i et projekt under programmet for intelligente fabrikationssystemer, IMS-programmet. Målsætningen for dette regelsæt er at sikre passende beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, der bibringes eller udvikles i løbet af fælles forsknings- og udviklings-projekter under IMS-programmet, samtidig med at de garanterer:

a) at der er en retfærdig balance mellem bidrag og udbytte ved deltagernes samarbejde i sådanne projekter

b) at der rammes en passende balance mellem behovet for smidighed i partnernes forhandlinger og behovet for proceduremæssig ensartethed mellem projekter og mellem partnere

c) at forskningsresultaterne deles mellem partnerne efter en procedure, der beskytter og sørger for en retfærdig tildeling af enhver intellektuel ejendomsret, der er opstået under eller bibragt samarbejdet.

Artikel 1 Definitioner

1.1. Afregning: Fordeling af et vederlag i form af royalties eller andre licensafkast mellem en partner og en anden partner, når førstnævnte har eneretten eller er medejer til forgrund, som han offentliggør, udsteder licens på eller overdrager til tredjemand.

1.2. Affilieret virksomhed: En juridisk enhed, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres, som ejer eller kontrollerer, eller som befinder sig i samme ejerforhold eller under samme kontrol som en partner. Fælles ejerskab eller kontrol gennem det offentlige giver ikke i sig selv status som affilieret virksomhed.

Ved ejerskab eller kontrol forstås direkte eller indirekte ejendomsret til:

a) over 50 % af den udstedte selskabskapital i nominel værdi

b) over 50 % af de stemmeberettigede aktier ved afstemning om valg af direktører eller personer med lignende funktioner eller anden ret til at vælge og udpege direktører, eller personer i lignende funktioner med stemmeflerhed eller

c) over 50 % af aktierne og ret til at kontrollere ledelse og drift af selskabet gennem kontraktmæssige bestemmelser.

1.3. Baggrund: Al information og intellektuel ejendomsret undtagen baggrundsret, som ejes eller kontrolleres af en partner eller en affilieret virksomhed, og som ikke selv er forgrund.

1.4. Baggrundsret: Patenter på opfindelser og design samt værktøjsmodeller og dertil svarende ansøgninger, så snart de er offentliggjort, der ejes eller kontrolleres af en partner eller dennes affilierede virksomheder, og som kræver licens til arbejdet i projektet eller kommerciel udnyttelse af forgrunden, og som ikke selv er forgrund.

1.5. Fortrolig information: Al information, der ikke gøres almindeligt tilgængelig, og hvortil der kun er adgang i fortrolighed efter loven eller i forbindelse med skriftlige aftaler om fortrolighed.

1.6. Konsortium: Mindst tre grupper, som er blevet enige om at udføre et projekt i fællesskab.

1.7. Samarbejdsaftale: En eller flere underskrevne aftaler blandt alle partnere i et konsortium om gennemførelsen af et projekt.

1.8. Forgrund: Al information og intellektuel ejendomsret, der skabes, udtænkes, opfindes eller udvikles for første gang under gennemførelsen af et projekt.

1.9. Gruppe: Alle partnere i et bestemt projekt fra samme deltagers geografiske område.

1.10. IMS-program: Program for intelligente fabrikationssystemer.

1.11. Intellektuel ejendomsret: Alle rettigheder i henhold til artikel 2 (viii) i konventionen om oprettelse af verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret (WIPO) undertegnet den 14. juli 1967 i Stockholm (1), undtagen tjeneste- og varemærker, kommercielle navne og betegnelser.

1.12. Institutionen med almennyttigt formål: En legal, offentlig eller privat institution, der etableres eller organiseres med andre formål end indtjening, og som ikke selv udnytter forgrund kommercielt.

1.13. Deltager: Australien, Canada, EF, gruppen af deltagende EFTA-lande (Østrig, Finland, Norge, Sverige og Schweiz), Japan og USA samt alle andre lande eller geografiske regioner, hvis deltagelse i IMS-programmet kan godkendes på den måde, der fastsættes af deltagerne.

1.14. Partner: Enhver juridisk eller fysisk person, der deltager som kontrahent i en samarbejdsaftale om et bestemt projekt.

1.15. Projekt: Ethvert forsknings- og udviklingsprojekt, der gennemføres af et konsortium under IMS-programmet.

1.16. Sammenfattende information: Beskrivelse af målsætning, status og resultater af et projekt, der ikke indeholder fortrolig information.

Artikel 2 Ufravigelige regler

En samarbejdsaftale skal altid indeholde materielle vilkår og betingelser, der er i fuld overensstemmelse med hver af denne artikels punkt 2.1 til 2.13, og der skal i hver enkelt samarbejdsaftale anvendes de definitioner, der fremgår af artikel 1 i nærværende dokument.

Når et projekt eller en potentiel partner eller dennes affilierede virksomheder er genstand for lovbestemte eller aftalemæssige krav fra det offentlige, og disse krav har betydning for rettigheder eller forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen, skal den potentielle partner gøre de øvrige partnere bekendt med alle krav, som han måtte have kendskab til, inden han indgår i samarbejdsaftalen. Partnere skal sikre, at ejerskab, anvendelse, afsløring af og udstedelse af licens på forgrund fortsat sker i overensstemmelse med disse ufravigelige regler, dersom projektet bliver gjort til genstand for krav fra det offentlige.

Partnere skal ved et projekts start straks underrette hinanden om, hvilke af deres affilierede virksomheder der vil blive involveret i projektets gennemførelse, ligesom de skal underrette hinanden om ændringer hos således involverede partnere under projektafviklingen. På tidspunktet for indgåelse af en samarbejdsaftale og umiddelbart efter, at nye juridiske enheder har opfyldt definitionen for affilierede virksomheder, kan partnere udelukke affilierede virksomheder fra rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende regler i overensstemmelse med vilkårene i samarbejdsaftalen.

Skriftlig aftale

2.1. Partnere skal indgå en skriftlig samarbejdsaftale, som er gældende for deres deltagelse i et projekt i henhold til nærværende dokument.

Ejerskab

2.2. Forgrund kan kun ejes af den ene partner eller i fællesskab af de partnere, der har skabt den.

2.3. En partner, der er eneejer af forgrund, kan offentliggøre denne eller udstede ikke-eksklusiv licens til tredjemand på nævnte forgrund uden at foretage afregning med nogen anden partner.

2.4. En partner, der er medejer af forgrund, kan offentliggøre denne eller udstede ikke-eksklusiv licens til tredjemand på nævnte forgrund uden at foretage afregning med nogen anden partner, medmindre andet er fastsat i samarbejdsaftalen.

2.5. En partner kan overdrage sine ene- eller medejerskabsinteresser i baggrund, baggrundsret eller forgrund til tredjemand uden samtykke fra eller afregning med nogen anden partner.

Når partnere helt eller delvis overdrager deres rettigheder til baggrundsret eller til forgrund, er overdragelsen omfattet af samarbejdsaftalen, og overdrageren skal kræve af den enkelte modtager, at han skriftligt binder sig til overdragerens forpligtelser ifølge samarbejdsaftalen med hensyn til de overdragne rettigheder.

Informationsformidling

2.6. Sammenfattende information skal stilles til rådighed for alle partnere i andre projekter og udvalg, der nedsættes under IMS-programmet.

2.7. Konsortiet skal ved projektets afslutning stille en offentlig beretning, herunder sammenfattende information om projektet, til disposition.

Licensrettigheder

Forgrund

2.8. Den enkelte partner og denne affilierede virksomheder kan uden at betale royalty anvende forgrund til forskning og udvikling samt til kommerciel udnyttelse. Den kommercielle udnyttelse omfatter retten til at bruge, fremstille, lade fremstille, sælge og importere. Dog kan særlige omstændigheder tillade:

a) at partnere i deres samarbejdsaftale enes om at betale royalty til partnere, der er institutioner med almennyttigt formål, for kommerciel udnyttelse af forgrund, som sådanne institutioner med almennyttigt formål ejer alene

b) at partnere i deres samarbejdsaftale enes om at betale royalty til partnere, der er institutioner med almennyttigt formål, for kommerciel udnyttelse af forgrund, som sådanne institutioner med almennyttigt formål ejer sammen med andre, såfremt disse royalties både er små og følger IMS-programmets princip om rimelig og retfærdig balance mellem bidrag og udbytte.

2.9. En ikke-besiddende partner og dennes affilierede virksomheder må ikke offentliggøre eller udstede licens på forgrund til tredjemand bortset fra, at hver partner eller affilieret virksomhed i normalt forretningsøjemed kan:

a) gøre forgrund tilgængelig i fortrolighed og udelukkende med henblik på at fremstille, lade fremstille, importere eller sælge produkter

b) udstede licens på software, der indgår i forgrund i objektsprog

c) påtage sig retmæssig fremskaffelse af produkter eller tjenester, der medfører offentliggørelse af forgrund.

Baggrund

2.10. En partner i et projekt kan, men er ikke forpligtet til at overlade sin baggrund eller udstede licens på den til andre partnere.

2.11. Partnere og deres affilierede virksomheder kan bruge andre partneres eller deres affilierede virksomheders baggrundsret, dog kun til forskning og udvikling inden for projektet, uden yderligere vederlag, herunder, men ikke begrænset til, finansielle vederlag.

2.12. Partnere og deres affilierede virksomheder skal yde de øvrige partnere og deres affilierede virksomheder en baggrundsretslicens på normale, handelsmæssige vilkår, når licensen er nødvendig for kommerciel udnyttelse af forgrund, medmindre:

a) den besiddende partner eller dennes affilierede virksomhed i henhold til loven eller en kontraktlig forpligtelse, der eksisterede inden samarbejdsaftalen blev underskrevet, er ude af stand til at udstede en sådan licens, og når en sådan baggrundsret er specifikt defineret i samarbejdsaftalen, eller

b) partnerne i ganske særlige tilfælde er enige om at udelukke baggrundsret, der er specifikt defineret i samarbejdsaftalen.

Videreførelse af rettigheder

2.13. Samarbejdsaftalen skal anføre, at rettigheder og forpligtelser for partnere og affilierede virksomheder med hensyn til forgrund, baggrund og baggrundsret videreføres efter samarbejdsaftalens normale afslutning.

Artikel 3 Obligatoriske regler i samarbejdsaftalen

Partnerne skal optage alle nedenstående punkter i deres samarbejdsaftale:

Offentliggørelse af resultater

3.1. Partnerne skal indhente et eventuelt krævet samtykke fra de øvrige partnere til offentliggørelse af resultater fra projektet ud over den sammenfattende information.

3.2. Partnerne skal afgøre, om partnere, der er institutioner med almennyttigt formål, skal have tilladelse til at offentliggøre forgrund til akademiske formål, når de er eneejere, på betingelse af, at forgrund beskyttes på passende vis i henhold til artikel 3.3 og 3.4.

Beskyttelse af forgrund

3.3. Partnerne skal selv definere de foranstaltninger, de vil træffe for at søge juridisk beskyttelse af forgrund på grundlag af intellektuel ejendomsret; når en partner har gjort en opfindelse, skal han inden for en rimelig frist meddele de øvrige partnere i samme projekt, hvilken beskyttelse han har søgt, og give dem en kort beskrivelse af opfindelsen.

3.4. Partnerne skal sørge for omgående underretning af alle øvrige partnere i samme projekt og efter anmodning og på indbyrdes aftalte vilkår afsløre opfindelsen og i rimeligt omfang samarbejde om en sådan beskyttelse, som en anden partner i samme projekt søger, dersom og i den udstrækning en eller flere partnere, der ejer forgrund, ikke har til hensigt at søge en sådan beskyttelse.

Fortrolig information

3.5. Partnerne skal definere de foranstaltninger, de agter at træffe for at sikre sig, at alle øvrige partnere, der modtager fortrolig information, udelukkende anvender eller gør denne fortrolige information tilgængelig for sig selv eller for deres affilierede virksomheder, for så vidt det er tilladt, på de vilkår, hvorunder informationen er givet.

Tvistemål og gældende lov

3.6. Partnerne skal i deres samarbejdsaftale nedfælde, hvorledes tvistemål skal afgøres.

3.7. Partnerne skal i deres samarbejdsaftale nedfælde, hvilken lov der skal gælde for samarbejdsaftalen.

Artikel 4 Valgfrie regler

Partnerne skal ikke, men kan optage nedenstående regler i deres samarbejdsaftale:

Regler for affilierede virksomheder

Monopol- og konkurrenceforhold

Annullation og ophævelse

Forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager

Eksportkontrol og overholdelse

Aftaleområde

Parternes hensigt

Licenspartnere i andre projekter

Licensgiverens forpligtelse i forbindelse med licenstagerens anvendelse af den omfattede teknologi

Udlån eller overladelse af ansatte og deraf følgende rettigheder

Optagelse af nye partnere og partneres udtræden af projekter

Baggrund efter samarbejdsaftalens ophør

Forpligtelser med hensyn til beskyttelse, anvendelse og hemmeligholdelse af fortrolig information

Residualinformation

Royaltysatser for baggrundsretlicenser

Software kildekode

Skatteforhold

Aftalens gyldighedsperiode.

Der er sandsynligvis yderligere regler, som partnerne vil blive nødt til at indsætte i deres samarbejdsaftaler alt efter de særlige omstændigheder ved netop deres projekt. Partnerne bør selv søge ekspertbistand i denne henseende og bemærke, at sådanne supplerende klausuler på ingen måde må stride mod nærværende bestemmelsers artikel 1 og 2.

(1) Se tillæg 3.

Tillæg 3

KONVENTION OM OPRETTELSE AF VERDENSORGANISATIONEN FOR INTELLEKTUEL EJENDOMSRET WIPO (STOCKHOLM, 14. JULI 1967)

Artikel 2 (viii) definerer intellektuel ejendomsret som omfattende:

». . . alle rettigheder til litterære, kunstneriske og videnskabelige værker; udøvende kunstneres optræden; fonogrammer og radio/tv-udsendelser; opfindelser på alle områder af menneskeligt virke; videnskabelige opdagelser; industrielt design; varemærker, tjenestemærker og kommercielle navne og betegnelser; beskyttelse mod illoyal konkurrence samt alle rettigheder, der skyldes intellektuel aktivitet på industrielle, videnskabelige, litterære eller kunstneriske områder.«