Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12006E190

    Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (Konsolideret udgave)
    Femte del - Fællesskabets institutioner
    AFSNIT I - Bestemmelser vedrørende institutionerne
    Kapitel 1 - Institutionerne
    1. afdeling - Europa-Parlamentet
    Artikel 190

    EUT C 321E af 29.12.2006, p. 130–132 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/treaty/tec_2006/art_190/oj

    12006E190

    Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (Konsolideret udgave) - Femte del - Fællesskabets institutioner - AFSNIT I - Bestemmelser vedrørende institutionerne - Kapitel 1 - Institutionerne - 1. afdeling - Europa-Parlamentet - Artikel 190

    EU-Tidende nr. C 321 E af 29/12/2006 s. 0130 - 0132
    EF-Tidende nr. C 325 af 24/12/2002 s. 0114 - konsolideret udgave
    EF-Tidende nr. C 340 af 10/11/1997 s. 0260 - konsolideret udgave
    EF-Tidende nr. C 224 af 31/08/1992 s. 0055 - konsolideret udgave
    (EØF-traktaten - ingen publikationsreference)


    Artikel 190 [3]

    1. Repræsentanterne i Europa-Parlamentet for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater vælges ved almindelige direkte valg.

    2. Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt medlemsstat, fastsættes til:

    Belgien | 24 |

    Den Tjekkiske Republik | 24 |

    Danmark | 14 |

    Tyskland | 99 |

    Estland | 6 |

    Grækenland | 24 |

    Spanien | 54 |

    Frankrig | 78 |

    Irland | 13 |

    Italien | 78 |

    Cypern | 6 |

    Letland | 9 |

    Litauen | 13 |

    Luxembourg | 6 |

    Ungarn | 24 |

    Malta | 5 |

    Nederlandene | 27 |

    Østrig | 18 |

    Polen | 54 |

    Portugal | 24 |

    Slovenien | 7 |

    Slovakiet | 14 |

    Finland | 14 |

    Sverige | 19 |

    Det Forenede Kongerige | 78 |

    I tilfælde af ændringer af dette stykke skal antallet af repræsentanter, der vælges i de enkelte medlemsstater, sikre en passende repræsentation af folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater.

    3. Repræsentanterne vælges for en periode på fem år.

    4. Europa-Parlamentet udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.

    Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der er tiltrådt af et flertal af dets medlemmer, fastsætter herom forskrifter, som det henstiller til medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

    5. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Alle bestemmelser og betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer og forhenværende medlemmer vedtages med enstemmighed af Rådet.

    [3] Artiklen er ændret ved tiltrædelsesakten af 2003. Jf. tillæg bagest i denne publikation.

    --------------------------------------------------

    Top