12003TN06/01

1. FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

31968 L 0360: Rådets direktiv 68/360/EØF af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer (EFT L 257 af 19.10.1968, s. 13), senest ændret ved:

- 11994 N: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne — Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21).

31968 R 1612: Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT L 257 af 19.10.1968, s. 2), senest ændret ved:

- 31992 R 2434: Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92 af 27.7.1992 (EFT L 245 af 26.8.1992, s. 1).

31996 L 0071: Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

1. EF-traktatens artikel 39 og 49, stk. 1, finder kun fuld anvendelse for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser, der indebærer midlertidig udstationering af arbejdstagere i henhold til artikel 1 i direktiv 96/71/EF, mellem Estland på den ene side og Belgien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige på den anden side, i henhold til overgangsbestemmelserne i punkt 2-14.

2. Som en undtagelse fra artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 kan de nuværende medlemsstater indtil udløbet af en periode på to år efter tiltrædelsesdatoen anvende nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler til at regulere estiske statsborgeres adgang til deres arbejdsmarked. De nuværende medlemsstater kan fortsætte med at anvende sådanne foranstaltninger indtil udløbet af en periode på fem år efter tiltrædelsesdatoen.

Estiske statsborgere, der på tiltrædelsesdatoen har lovlig beskæftigelse i en af de nuværende medlemsstater, og hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en uafbrudt periode på mindst 12 måneder, har adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat, men ikke til arbejdsmarkedet i andre medlemsstater, der anvender nationale foranstaltninger.

Estiske statsborgere, der efter tiltrædelsen får arbejdstilladelse i en af de nuværende medlemsstater for en uafbrudt periode på mindst 12 måneder, skal have de samme rettigheder.

De estiske statsborgere, der er omhandlet i andet og tredje afsnit mister de rettigheder, der er nævnt i disse afsnit, hvis de frivilligt forlader arbejdsmarkedet i den pågældende nuværende medlemsstat.

Estiske statsborgere, der på tiltrædelsesdatoen eller i en periode, hvori der anvendes nationale foranstaltninger, har lovlig beskæftigelse i en af de nuværende medlemsstater, og hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en periode på under 12 måneder, har ikke de nævnte rettigheder.

3. Rådet gennemfører inden udløbet af en periode på to år efter tiltrædelsesdatoen en undersøgelse af, hvordan overgangsbestemmelserne i punkt 2 fungerer, på grundlag af en rapport fra Kommissionen.

Ved afslutningen af undersøgelsen og senest ved udløbet af en periode på to år efter tiltrædelsesdatoen underretter de nuværende medlemsstater Kommissionen om, hvorvidt de agter at fortsætte med at anvende nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, eller hvorvidt de agter fremover at anvende artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68. Hvis der ikke gives meddelelse herom, vil artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 finde anvendelse.

4. Der kan efter anmodning fra Estland foretages en yderligere undersøgelse. Proceduren i punkt 3 finder anvendelse og skal afsluttes senest seks måneder efter, at anmodningen fra Estland er modtaget.

5. En medlemsstat, der opretholder nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler ved udgangen af den femårige periode i punkt 2, kan, hvis der forekommer eller er risiko for alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet, og efter at Kommissionen er blevet underrettet herom, fortsætte med at anvende disse foranstaltninger indtil udløbet af en periode på syv år efter tiltrædelsesdatoen. Hvis der ikke gives meddelelse herom, vil artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 finde anvendelse.

6. I perioden på syv år efter tiltrædelsesdatoen skal de medlemsstater, hvor artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 i medfør af punkt 3, 4 eller 5 finder anvendelse på estiske statsborgere, og som med henblik på overvågning udsteder arbejdstilladelser til estiske statsborgere i denne periode, gøre det automatisk.

7. De medlemsstater, hvor artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 i medfør af punkt 3, 4 eller 5 finder anvendelse på estiske statsborgere, kan anvende nedennævnte procedurer indtil udløbet af perioden på syv år efter tiltrædelsesdatoen.

Hvis en medlemsstat som nævnt i første afsnit udsættes for eller forventer forstyrrelser på arbejdsmarkedet, som vil kunne udgøre en alvorlig risiko for levestandarden eller beskæftigelsen i en bestemt region eller i et bestemt erhverv, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom og forelægger dem alle relevante oplysninger. Medlemsstaten kan på baggrund af sådanne oplysninger anmode Kommissionen om at beslutte, at anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 helt eller delvis suspenderes med henblik på at genoprette en normal tilstand i den pågældende region eller i det pågældende erhverv. Kommissionen træffer afgørelse om suspensionen og dennes varighed og omfang senest to uger efter modtagelsen af en sådan anmodning og underretter Rådet om afgørelsen. Enhver medlemsstat kan senest to uger efter Kommissionens afgørelse anmode Rådet om at annullere eller ændre afgørelsen. Rådet træffer afgørelse om en sådan anmodning med kvalificeret flertal i løbet af højst to uger.

En medlemsstat som nævnt i første afsnit kan i hastende og ekstraordinære tilfælde suspendere anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68, idet den efterfølgende giver Kommissionen en begrundet underretning herom.

8. Så længe anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 er suspenderet i medfør af punkt 2-5 og punkt 7, anvendes forordningens artikel 11 i Estland over for de nuværende medlemsstaters statsborgere og i de nuværende medlemsstater over for estiske statsborgere på følgende vilkår:

- de i forordningens artikel 10, stk. 1, litra a), omhandlede medlemmer af en arbejdstagers familie, som på tiltrædelsestidspunktet lovligt har bopæl hos den pågældende arbejdstager på en medlemsstats område, får ved tiltrædelsen umiddelbar adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat. Denne bestemmelse omfatter ikke familiemedlemmer til en arbejdstager, hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en periode på under 12 måneder;

- de i forordningens artikel 10, stk. 1, litra a), omhandlede medlemmer af en arbejdstagers familie, som efter tiltrædelsestidspunktet, men i den periode, hvor ovennævnte overgangsbestemmelser finder anvendelse, lovligt tager bopæl hos den pågældende arbejdstager på en medlemsstats område, får adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat, når de har opholdt sig mindst atten måneder i den pågældende medlemsstat, eller fra det tredje år efter tiltrædelsesdatoen, idet det først indtrufne tidspunkt lægges til grund.

Disse bestemmelser berører ikke gunstigere foranstaltninger, uanset om der er tale om nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler.

9. For så vidt visse bestemmelser i direktiv 68/360/EØF ikke kan adskilles fra bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1612/68, hvis gennemførelse udsættes i henhold til punkt 2-5 og punkt 7 og 8, kan Estland og de nuværende medlemsstater fravige disse bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt for at anvende punkt 2-5 og punkt 7 og 8.

10. Når de nuværende medlemsstater anvender nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler i medfør af ovennævnte overgangsbestemmelser, kan Estland opretholde tilsvarende foranstaltninger over for statsborgere fra den eller de pågældende medlemsstater.

11. Hvis en nuværende medlemsstat suspenderer anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68, kan Estland anvende procedurerne i punkt 7 over for Den Tjekkiske Republik, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien eller Slovakiet. I en sådan periode skal arbejdstilladelser, som Estland med henblik på overvågning udsteder til tjekkiske, lettiske, litauiske, ungarske, polske, slovenske eller slovakiske statsborgere, udstedes automatisk.

12. En nuværende medlemsstat, der anvender nationale foranstaltninger i henhold til punkt 2-5 og punkt 7-9, kan i henhold til sin nationale lovgivning indføre større bevægelsesfrihed end på tiltrædelsesdatoen, herunder fuld adgang til arbejdsmarkedet. En nuværende medlemsstat, der anvender nationale foranstaltninger, kan fra det tredje år efter tiltrædelsesdatoen beslutte i stedet at anvende artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68. Kommissionen skal underrettes herom.

13. For at modvirke alvorlige forstyrrelser eller risiko herfor i specifikke følsomme tjenestesektorer på deres arbejdsmarked, som måtte opstå i visse regioner som følge af levering af tjenesteydelser over grænserne som defineret i artikel 1 i direktiv 96/71/EF, og i medfør af ovenfor nævnte overgangsbestemmelser, nationale foranstaltninger eller foranstaltninger som følge af bilaterale aftaler om estiske arbejdstageres frie bevægelighed, så længe disse finder anvendelse, kan Tyskland og Østrig, efter at have underrettet Kommissionen, fravige artikel 49, stk. 1, i EF-traktaten, når det sker i forbindelse med, at selskaber, der er etableret i Estland, leverer tjenesteydelser over grænserne, og med henblik på at begrænse midlertidig udstationering af arbejdstagere, hvis ret til at arbejde i Tyskland og Østrig er underlagt nationale foranstaltninger.

Fravigelsen kan omfatte følgende tjenestesektorer:

— i Tyskland:

Sektor | NACE-kode [1], medmindre andet angives |

Bygge- og anlægsvirksomhed samt beslægtede brancher | 45.1-4 Aktiviteter, der er anført i bilaget til direktiv 96/71/EF |

Rengøringsvirksomhed | 74.70 Rengøringsvirksomhed |

Andre tjenesteydelser | 74.87 Kun aktiviteter, som udføres af indretningsarkitekter |

— i Østrig:

Sektor | NACE-kode [1], medmindre andet angives |

Servicevirksomhed i forbindelse med gartneri | 01.41 |

Stenhuggeri | 26.7 |

Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf | 28.11 |

Bygge- og anlægsvirksomhed samt beslægtede brancher | 45.1-4 Aktiviteter, der er anført i bilaget til direktiv 96/71/EF |

Detektiv- og overvågningsvirksomhed | 74.60 |

Rengøringsvirksomhed | 74.70 |

Sundhedspleje i hjemmet | 85.14 |

Sociale foranstaltninger uden institutionsophold | 85.32 |

Estland kan, i det omfang Tyskland eller Østrig fraviger artikel 49, stk. 1, i EF-traktaten i henhold til ovenstående, træffe tilsvarende foranstaltninger efter at have underrettet Kommissionen herom.

Anvendelsen af dette punkt må ikke føre til, at vilkårene for midlertidig udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser over grænserne mellem Tyskland eller Østrig og Estland bliver mere restriktive end på datoen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.

14. Anvendelsen af punkt 2-5 og punkt 7-12 må ikke føre til, at estiske statsborgere får mere restriktive vilkår for adgangen til arbejdsmarkedet i de nuværende medlemsstater end dem, der gælder på datoen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.

Uanset anvendelsen af bestemmelserne i punkt 1-13 giver de nuværende medlemsstater i en periode, hvor der anvendes nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, fortrinsstilling i forhold til arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, for så vidt angår adgangen til arbejdsmarkedet.

Estiske vandrende arbejdstagere og deres familier, som opholder sig og arbejder lovligt i en anden medlemsstat, eller vandrende arbejdstagere fra en anden medlemsstat og deres familier, som opholder sig og arbejder lovligt i Estland, må ikke behandles mere restriktivt end arbejdstagere fra et tredjeland, som opholder sig og arbejder i henholdsvis den pågældende medlemsstat eller Estland. Endvidere må vandrende arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i Estland, i medfør af princippet om "fællesskabspræference" ikke behandles gunstigere end estiske statsborgere.

[1] NACE: Jf. 31990 R 3037: Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1), senest ændret ved 32002 R 0029: Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2002 af 19.12.2001 (EFT L 6 af 10.1.2002, s. 3).

--------------------------------------------------