EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12002E249

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (konsolideret udgave Nice)
Femte Del: Fællesskabets institutioner
Afsnit 1: Bestemmelser vedrørende institutionerne
Kapitel 2: Fælles bestemmelser for flere institutioner
Artikel 249
Artikel 189 - EF Traktaten (konsolideret udgave Maastricht)
Artikel 189 - EØF Traktaten

EFT C 325 af 24.12.2002, p. 132–132 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/treaty/tec_2002/art_249/oj

12002E249

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (konsolideret udgave Nice) - Femte Del: Fællesskabets institutioner - Afsnit 1: Bestemmelser vedrørende institutionerne - Kapitel 2: Fælles bestemmelser for flere institutioner - Artikel 249 - Artikel 189 - EF Traktaten (konsolideret udgave Maastricht) - Artikel 189 - EØF Traktaten

EF-Tidende nr. C 325 af 24/12/2002 s. 0132 - 0132
EF-Tidende nr. C 340 af 10/11/1997 s. 0278 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 224 af 31/08/1992 s. 0065 - konsolideret udgave
(EØF-traktaten - ingen publikationsreference)


Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (konsolideret udgave Nice)

Femte Del: Fællesskabets institutioner

Afsnit 1: Bestemmelser vedrørende institutionerne

Kapitel 2: Fælles bestemmelser for flere institutioner

Artikel 249

Artikel 189 - EF Traktaten (konsolideret udgave Maastricht)

Artikel 189 - EØF Traktaten

Artikel 249

Til udførelse af deres opgaver på de i denne traktat fastsatte betingelser skal Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, Rådet og Kommissionen udstede forordninger og direktiver samt vedtage beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.

En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.

En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til.

Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

Top