This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02021R1230-20240408
Regulation (EU) 2021/1230 of the European Parliament and of the Council of 14 July 2021 on cross-border payments in the Union (codification) (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger i Unionen (kodifikation) (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger i Unionen (kodifikation) (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02021R1230 — DA — 08.04.2024 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger i Unionen (kodifikation) (EUT L 274 af 30.7.2021, s. 20) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 |
L 886 |
1 |
19.3.2024 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1230
af 14. juli 2021
om grænseoverskridende betalinger i Unionen
(kodifikation)
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Uanset dette stykkes første afsnit gælder artikel 4 og 5 for nationale og grænseoverskridende betalinger, som foretages i euro eller i en anden national valuta i en medlemsstat end euroen, og som omfatter en valutaomregningstjeneste.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»grænseoverskridende betaling«: en elektronisk behandlet betalingstransaktion, som initieres af en betaler, eller af eller via en betalingsmodtager, og hvor betalerens udbyder af betalingstjenester og betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester er beliggende i forskellige medlemsstater
»indenlandsk betaling«: en elektronisk behandlet betalingstransaktion, som initieres af en betaler, eller af eller via en betalingsmodtager, og hvor både betalerens udbyder af betalingstjenester og betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester er beliggende i samme medlemsstat
»betaler«: en fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en betalingskonto og tillader en betalingsordre fra denne betalingskonto, eller, hvis der ikke er nogen betalingskonto, en fysisk eller juridisk person, der udsteder en betalingsordre
»betalingsmodtager«: en fysisk eller juridisk person, som er den tiltænkte modtager af de midler, der indgår i en betalingstransaktion
»udbyder af betalingstjenester«: enhver af de kategorier af juridiske personer, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/2366, og fysiske eller juridiske personer som omhandlet i samme direktivs artikel 32, men ikke de institutter, som er angivet i artikel 2, stk. 5, nr. 2-23, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU ( 1 ), og som har modtaget dispensation fra en medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/2366
»bruger af betalingstjenester«: en fysisk eller juridisk person, som bruger en betalingstjeneste enten som betaler eller som betalingsmodtager eller begge dele
»betalingstransaktion«: en handling, der initieres af en betaler eller af eller via en betalingsmodtager med henblik på at indbetale, overføre eller hæve midler uden hensyn til eventuelle underliggende forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren
»betalingsordre«: enhver instruktion fra en betaler eller betalingsmodtager til en udbyder af betalingstjenester om at gennemføre en betalingstransaktion
»gebyr«: ethvert beløb, som en betalingstjenestebruger opkræves af en betalingstjenesteudbyder, og som er direkte eller indirekte forbundet med en betalingstransaktion, ethvert beløb, som en betalingstjenestebruger opkræves af en betalingstjenesteudbyder eller en part, der leverer valutaomregningstjenester i overensstemmelse med artikel 59, stk. 2, i (EU) 2015/2366, for en valutaomregningstjeneste, eller en kombination heraf
»midler«: sedler og mønter, kontopenge og elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF ( 2 )
»forbruger«: en fysisk person, der handler uden for sin virksomhed som handlende, erhvervsdrivende eller udøver af et liberalt erhverv
»mikrovirksomhed«: en virksomhed, der på det tidspunkt, hvor aftalen om betalingstjenesten indgås, er en virksomhed som defineret i artikel 1 og artikel 2, stk. 1 og 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF ( 3 )
»interbankgebyr«: et gebyr, der betales mellem betalerens og betalingsmodtagerens udbydere af betalingstjenester for hver enkelt debiteringstransaktion
»direkte debitering«: en betalingstjeneste med henblik på at debitere en betalers betalingskonto, hvor en betalingstransaktion initieres af betalingsmodtageren på grundlag af, at betaleren har meddelt sit samtykke til betalingsmodtageren, til betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester eller til betalerens egen udbyder af betalingstjenester
»direkte debiteringsordning«: et fælles sæt regler, praksis og standarder, som er aftalt mellem udbydere af betalingstjenester med henblik på gennemførelse af direkte debiteringstransaktioner.
Artikel 3
Gebyrer for grænseoverskridende betalinger og tilsvarende indenlandske betalinger
Med henblik på dette stykkes første afsnit forstås ved udtrykket »strakskreditoverførsel« en strakskreditoverførsel som defineret i artikel 2, nr. 1a), i forordning (EU) nr. 260/2012, som er i euro og grænseoverskridende.
Artikel 4
Vekselgebyrer i forbindelse med kortbaserede transaktioner
Foruden de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal den part, der leverer valutaomregningstjenesten i en pengeautomat eller på salgsstedet, give betaleren følgende oplysninger, før betalingstransaktionen initieres:
det beløb, der skal betales til betalingsmodtageren i den valuta, som betalingsmodtageren anvender
det beløb, som betaleren skal betale, i den valuta, som betalers konto føres i.
Uanset første afsnit skal en sådan meddelelse sendes igen én gang i hver måned, hvori betalerens betalingstjenesteudbyder modtager en betalingsordre fra betaleren i samme valuta.
Betalingstjenesteudbydere skal tilbyde betalingstjenestebrugere muligheden for at fravælge at modtage de i stk. 5 omhandlede elektroniske meddelelser.
Betalingstjenesteudbyderen og betalingstjenestebrugeren kan aftale, at stk. 5 og dette stykke ikke finder anvendelse helt eller delvist, hvis betalingstjenestebrugeren ikke er en forbruger.
Artikel 5
Vekselgebyrer i forbindelse med kreditoverførsler
Artikel 6
Foranstaltninger, der kan lette automatiseringen af betalinger
Desuden oplyser udbyderen af betalingstjenester, når dette er relevant, om brugeren af betalingstjenesters IBAN og udbyderen af betalingstjenesters BIC på kontoudtog eller i et bilag hertil.
Udbyderen af betalingstjenester skal give brugeren af betalingstjenester de oplysninger, som er påkrævet i henhold til dette stykke, gratis.
Artikel 7
Forpligtelse til at foretage betalingsbalanceindberetninger
Artikel 8
Kompetente myndigheder
Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som bærer ansvaret for at sikre, at denne forordning overholdes.
Medlemsstaterne underretter uden unødig forsinkelse Kommissionen om ændringer med hensyn til de kompetente myndigheder, som er meddelt den i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 924/2009.
Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at overvåge overholdelsen af denne forordning effektivt samt at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dens overholdelse.
Artikel 9
Klageprocedurer for påståede overtrædelser af denne forordning
Artikel 10
Udenretslige klage- og erstatningsprocedurer
Artikel 11
Samarbejde på tværs af landegrænser
De forskellige medlemsstaters kompetente myndigheder og organerne med ansvar for de udenretslige klage- og erstatningsprocedurer, jf. artikel 8 og 10, samarbejder aktivt og hurtigt om at bilægge tvister på tværs af landegrænser. Medlemsstaterne sikrer, at der finder et sådant samarbejde sted.
Artikel 12
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelserne om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen enhver ændring, der berører de bestemmelser og foranstaltninger, der er meddelt den i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 924/2009.
Artikel 13
Anvendelse på andre valutaer end euroen
En medlemsstat, som ikke benytter euroen som sin valuta, og som beslutter at udvide nærværende forordnings anvendelsesområde til sin nationale valuta, underretter Kommissionen herom.
Denne notifikation offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den udvidede anvendelse af denne forordning på den berørte medlemsstats nationale valuta får virkning 14 dage efter denne offentliggørelse.
Artikel 14
Revision
Senest den 19. april 2022 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, ECB og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen og virkningen af denne forordning, som navnlig skal indeholde:
en evaluering af den måde, hvorpå betalingstjenesteudbydere anvender nærværende forordnings artikel 3
en evaluering af udviklingen i antallet af og størrelsen af gebyrer for nationale og grænseoverskridende betalinger i medlemsstaternes nationale valutaer og i euro siden datoen for vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/518 ( 5 ), det vil sige den 19. marts 2019
en evaluering af virkningen af nærværende forordnings artikel 3 om udvikling af vekselgebyrer og andre gebyrer i forbindelse med betalingstjenester for både betalere og betalingsmodtagere
en evaluering af den anslåede virkning af ændringen af nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, med henblik på at dække alle medlemsstaters valutaer
en evaluering af, hvordan udbydere af valutaomregningstjenester anvender de oplysningskrav, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 4 og 5, og den nationale ret til gennemførelse af artikel 45, stk. 1, artikel 52, nr. 3), og artikel 59, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2366, og hvorvidt disse regler har øget gennemsigtigheden af vekselgebyrer
en evaluering af, hvorvidt og i hvilken udstrækning udbydere af valutaomregningstjenester har haft problemer med den praktiske anvendelse af nærværende forordnings artikel 4 og 5 og den nationale ret til gennemførelse af artikel 45, stk. 1, artikel 52, nr. 3), og artikel 59, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2366
en cost-benefit-analyse af kommunikationskanaler og teknologier, som anvendes af eller er til rådighed for udbydere af valutaomregningstjenester, og som yderligere kan forbedre gennemsigtigheden af vekselgebyrer, herunder en evaluering af, hvorvidt der er visse kanaler, som betalingstjenesteudbydere bør være forpligtet til at tilbyde i forbindelse med fremsendelsen af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 4. Denne analyse skal også omfatte en vurdering af den tekniske gennemførlighed af en samtidig offentliggørelse af oplysningerne, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 1 og 3, før hver enkelt transaktion initieres, for alle de valutaomregningsmuligheder, der er tilgængelige i en pengeautomat eller på salgsstedet
en cost-benefit-analyse af indførelsen af muligheden for, at betalere kan blokere den mulighed for valutaomregning, der tilbydes af en anden part end betalerens betalingstjenesteudbyder i en pengeautomat eller på salgsstedet, og ændre deres præferencer i denne henseende
en cost-benefit-analyse af indførelsen af et krav til betalerens betalingstjenesteudbyder om ved leveringen af valutaomregningstjenester i forbindelse med en individuel betalingstransaktion at anvende den vekselkurs, der gælder på tidspunktet for initieringen af transaktionen ved clearing og afvikling af transaktionen.
Artikel 15
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 924/2009 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 16
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Ophævet forordning med oversigt over efterfølgende ændringer
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11) |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22) |
(Kun for så vidt angår henvisningerne i artikel 17 til artikel 2, 3, 4, 5, 7 og 8) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/518 (EUT L 91 af 29.3.2019, s. 36) |
|
BILAG II
Sammenligningstabel
Forordning (EF) nr. 924/2009 |
Nærværende forordning |
Artikel 1, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 1, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 1, stk. 4 |
– |
Artikel 2 |
Artikel 2 |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1a |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 3a |
Artikel 4 |
Artikel 3b |
Artikel 5 |
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 3 |
Artikel 6, stk. 2 |
Artikel 4, stk. 4 |
Artikel 6, stk. 3 |
Artikel 5 |
Artikel 7 |
Artikel 6 |
– |
Artikel 7 |
– |
Artikel 9, første afsnit |
Artikel 8, første afsnit |
Artikel 9, andet afsnit |
Artikel 8, andet afsnit |
Artikel 9, tredje afsnit |
– |
Artikel 9, fjerde afsnit |
Artikel 8, tredje afsnit |
Artikel 10, stk. 1, første afsnit |
Artikel 9, stk. 1 |
Artikel 10, stk. 1, andet afsnit |
– |
Artikel 10, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 2 |
Artikel 11 |
Artikel 10 |
Artikel 12 |
Artikel 11 |
Artikel 13 |
Artikel 12 |
Artikel 14, stk. 1 |
Artikel 13 |
Artikel 14, stk. 2 |
– |
Artikel 14, stk. 3 |
– |
Artikel 15 |
Artikel 14 |
Artikel 16 |
Artikel 15 |
Artikel 17 |
Artikel 16 |
– |
Bilag I |
– |
Bilag II |
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7).
( 3 ) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).
( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/518 af 19. marts 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, for så vidt angår gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer (EUT L 91 af 29.3.2019, s. 36).