Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02020D1999-20210302

    Consolidated text: Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/1999/2021-03-02

    02020D1999 — DA — 02.03.2021 — 001.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/1999

    af 7. december 2020

    om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

    (EUT L 410I af 7.12.2020, s. 13)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/372 af 2. marts 2021

      L 71I

    6

    2.3.2021




    ▼B

    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/1999

    af 7. december 2020

    om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne



    Artikel 1

    1.  

    Denne afgørelse fastlægger en ramme for målrettede restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. Den finder anvendelse på:

    a) 

    folkedrab

    b) 

    forbrydelser mod menneskeheden

    c) 

    de følgende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne:

    i) 

    tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

    ii) 

    slaveri

    iii) 

    udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser og drab

    iv) 

    personers tvungne forsvinding

    v) 

    vilkårlige fængslinger og tilbageholdelser

    d) 

    andre krænkelser af menneskerettighederne, herunder, men ikke begrænset til følgende, i det omfang disse krænkelser eller overgreb er udbredte, systematiske eller på anden måde giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union:

    i) 

    menneskehandel samt krænkelser af menneskerettigheder begået af migrantsmuglere som omhandlet i denne artikel

    ii) 

    seksuel vold og kønsbaseret vold

    iii) 

    krænkelser af retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed

    iv) 

    krænkelser af retten til menings- og ytringsfrihed

    v) 

    krænkelser af retten til religions- og trosfrihed.

    2.  

    Med henblik på anvendelsen af stk. 1 bør der tages hensyn til den folkeretlige sædvaneret og de almindeligt anerkendte folkeretlige instrumenter såsom:

    a) 

    den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder

    b) 

    den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

    c) 

    konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab

    d) 

    konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

    e) 

    den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination

    f) 

    konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder

    g) 

    konventionen om barnets rettigheder

    h) 

    den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding

    i) 

    konventionen om rettigheder for personer med handicap

    j) 

    protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

    k) 

    Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol

    l) 

    den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

    3.  

    Med henblik på denne afgørelse kan fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer omfatte:

    a) 

    statslige aktører

    b) 

    andre aktører, der udøver faktisk kontrol eller myndighed over et område

    c) 

    andre ikkestatslige aktører.

    4.  

    Ved udarbejdelse eller ændring af listen i bilaget for så vidt angår andre ikkestatslige aktører, jf. stk. 3, litra c), tager Rådet navnlig hensyn til følgende specifikke elementer:

    a) 

    målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i TEU, og

    b) 

    krænkelsernes grovhed og/eller virkning.

    Artikel 2

    1.  

    Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for:

    a) 

    fysiske personer, som er ansvarlige for de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1

    b) 

    fysiske personer, der yder finansiel, teknisk eller materiel bistand til eller på anden måde er involveret i de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, herunder ved at planlægge, lede, beordre, bistå med, forberede, lette eller fremme sådanne handlinger

    c) 

    fysiske personer, der har tilknytning til de personer, der er omfattet af litra a) og b),

    jf. listen i bilaget.

    2.  
    Stk. 1 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.
    3.  

    Stk. 1 gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

    a) 

    som værtsland for en international mellemstatslig organisation

    b) 

    som værtsland for en international konference, som er indkaldt af De Forenede Nationer, eller som afholdes i De Forenede Nationers regi

    c) 

    i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller

    d) 

    i medfør af Lateranforliget fra 1929 mellem Den Hellige Stol (Vatikanstaten) og Italien.

    4.  
    Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
    5.  
    Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4.
    6.  
    Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at kunne deltage i mellemstatslige møder eller møder, som Unionen tager initiativ til eller er vært for, eller møder, som en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært for, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de restriktive foranstaltningers politikmål, herunder ophør af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og fremme af menneskerettighederne.
    7.  
    Medlemsstaterne kan også indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis indrejse eller transit er nødvendig med henblik på gennemførelsen af en judiciel procedure.
    8.  
    En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6 eller 7, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af rådsmedlemmerne gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at give den foreslåede fritagelse.
    9.  
    I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6, 7 eller 8 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilaget, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de direkte berørte personer.

    Artikel 3

    1.  

    Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:

    a) 

    fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er ansvarlige for de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1

    b) 

    fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der yder finansiel, teknisk eller materiel bistand til eller på anden måde er involveret i de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, herunder ved at planlægge, lede, beordre, bistå med, forberede, lette eller fremme sådanne handlinger

    c) 

    fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der har tilknytning til de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af litra a) og b),

    jf. listen i bilaget, indefryses.

    2.  
    Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.
    3.  

    Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

    a) 

    er nødvendige til dækning af basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, og hos de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over, herunder til betaling af fødevarer, husleje, renter og afdrag på hypotekslån, medicin, lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

    b) 

    alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

    c) 

    alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

    d) 

    er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den finder, at der bør gives særlig tilladelse, eller

    e) 

    skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller internationale organisations officielle formål.

    Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

    4.  

    Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

    a) 

    pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 1, blev opført på listen i bilaget, eller af en judiciel eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en judiciel afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

    b) 

    pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

    c) 

    afgørelsen er ikke til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, og

    d) 

    anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med den offentlige orden i den pågældende medlemsstat.

    Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

    5.  
    Stk. 1 er ikke til hinder for, at fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, foretager en betaling i henhold til en kontrakt eller aftale, som er indgået, eller forpligtelse, som er opstået, for disse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer forud for den dato, hvor disse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer blev opført på listen i bilaget, såfremt den pågældende medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 1.
    6.  

    Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

    a) 

    renter eller anden form for afkast fra disse konti

    b) 

    forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af foranstaltningerne i stk. 1 og 2, eller

    c) 

    forfaldne beløb i henhold til judicielle, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i Unionen eller kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forudsat at sådanne renter eller andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1.

    Artikel 4

    1.  
    Uanset artikel 3, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på sådanne betingelser, som de finder hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at de har konstateret, at tilvejebringelsen af pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendig til humanitære formål, som f.eks. at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer eller transport af humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, eller til at foretage evakueringer.
    2.  
    Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af denne artikel, senest fire uger efter meddelelsen af tilladelsen.

    Artikel 5

    1.  
    Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, udarbejder og ændrer listen i bilaget efter forslag fra en medlemsstat eller den højtstående repræsentant.
    2.  
    Rådet underretter de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer om de afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en meddelelse, og giver de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer mulighed for at fremsætte bemærkninger.
    3.  
    Hvis der fremsættes bemærkninger, eller hvis der forelægges væsentligt nyt bevismateriale, tager Rådet de afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, op til fornyet overvejelse og underretter de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i overensstemmelse hermed.

    Artikel 6

    1.  
    Bilaget skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2 og 3.
    2.  
    Bilaget skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer samt enheder og organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

    Artikel 7

    1.  

    Rådet og den højtstående repræsentant behandler personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:

    a) 

    for så vidt angår Rådet med henblik på forberedelse og udarbejdelse af ændringer af bilaget

    b) 

    for så vidt angår den højtstående repræsentant med henblik på forberedelse af ændringer af bilaget.

    2.  
    Rådet og den højtstående repræsentant kan i givet fald kun behandle relevante oplysninger om straffelovsovertrædelser, der er begået af fysiske personer på listen, og om straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører disse personer, når en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilaget.
    3.  
    Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 ( 1 ), for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

    Artikel 8

    Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne afgørelse, herunder krav om godtgørelse eller andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner eller af garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier eller økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

    a) 

    udpegede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget

    b) 

    andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer.

    Artikel 9

    For at give foranstaltningerne i denne afgørelse størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til dem, der er indeholdt i denne afgørelse.

    Artikel 10

    Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 8. december 2023 og tages løbende op til fornyet overvejelse. Foranstaltningerne i artikel 2 og 3 finder anvendelse på de fysiske personer eller juridiske personer, enheder og organer, der er opført på listen i bilaget, indtil den 8. december 2021.

    Artikel 11

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.




    BILAG

    Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, jf. artikel 2 og 3

    A. 

    Fysiske personer

    ▼M1



     

    Navne (Translitteration af russisk skrivemåde)

    Navne (russisk skrivemåde)

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse for opførelsen på listen

    Dato for opførelse på listen

    1.

    Alexander (Alexandr) Petrovich KALASHNIKOV

    Aлександр Петрович КАЛАШНИКОВ

    Stilling(er): direktør for Ruslands føderale fængselsvæsen (FSIN)

    Fødselsdato: den 27.1.1964

    Fødested: Tatarsk, Novosibirskregionen/Oblast, Russiske SFSR (nu Den Russiske Føderation)

    Nationalitet: russisk

    Køn: mand

    Alexander Kalashnikov har været direktør for det russiske føderale fængselsvæsen siden den 8. oktober 2019. I denne stilling fører han tilsyn med alle FSIN's aktiviteter. I sin egenskab af direktør for FSIN er han ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser.

    I Aleksej Navalnyjs tilfælde forlangte FSIN, mens Aleksej Navalnyj var ved at komme sig i Tyskland (september 2020 — januar 2021) efter at være blevet forgiftet med en giftig nervegas af gruppen Novitjok, den 28. december 2020, at han straks skulle møde personligt hos en tilsynsværge eller imødese en fængselsdom for at overtræde vilkårene i en betinget dom for svig. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i 2018, at denne dom var vilkårlig og uretfærdig. Den 17. januar 2021 tilbageholdt FSIN-medarbejdere på ordre fra Alexander Kalashnikov Aleksej Navalnyj efter hans ankomst i Moskvas lufthavn. Aleksej Navalnyjs anholdelse er baseret på en afgørelse fra Khimki byret, som for sit vedkommende blev udstedt på FSIN's anmodning. FSIN havde allerede i slutningen af december 2020 anmodet om, at retten skulle erstatte Aleksej Navalnyjs betingede dom med en fængselsdom. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol pålagde den 17. februar 2021 Ruslands regering at løslade Aleksej Navalnyj.

    2. marts 2021

    2.

    Alexander (Alexandr) Ivanovich BASTRYKIN

    Алексaндр Ивaнович БАСТРЫКИН

    Stilling(er): formand for Den Russiske Føderations undersøgelseskomité

    Fødselsdato: den 27.8.1953

    Fødested: Pskov, Russiske SFSR (nu Den Russiske Føderation)

    Nationalitet: russisk

    Køn: mand

    Alexander Bastrykin har været formand for Den Russiske Føderations undersøgelseskomité (»komitéen«) siden januar 2011 (og fungerende formand fra oktober til december 2010). I dette hverv fører han tilsyn med alle komitéens aktiviteter. Officielt ledes komitéen af den russiske præsident. I sin egenskab af formand for komitéen er Alexander Bastrykin ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser.

    Alexander Bastrykin er ansvarlig for komitéens udbredte og systematiske undertrykkelseskampagner mod den russiske opposition, som har oppositionens medlemmer som mål og efterforsker disse. Den 29. december 2020 iværksatte komitéen en efterforskning af oppositionslederen, Aleksej Navalnyj og sigtede ham for omfattende svig. Aleksej Navalnyj m.fl. offentliggjorde artikler om Alexander Bastrykins ejerskab af det tjekkiske ejendomsselskab LAW Bohemia i årene efter 2000.

    2. marts 2021

    3.

    Igor Viktorovich KRASNOV

    Игорь Викторович КРАСНОВ

    Stilling(er): Den Russiske Føderations rigsadvokat

    Fødselsdato: den 24.12.1975

    Fødested: Arkhangelsk, Russiske SFSR (nu Den Russiske Føderation)

    Nationalitet: russisk

    Køn: mand

    Igor Krasnov har været Den Russiske Føderations rigsadvokat siden den 22. januar 2020 og er tidligere næstformand for Den Russiske Føderations undersøgelseskomité. I sin stilling som rigsadvokat fører han tilsyn med anklagemyndigheden i Den Russiske Føderation, den særlige anklagemyndighed og den militære anklagemyndighed. I sin egenskab af rigsadvokat er han ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder vilkårlige tilbageholdelser af demonstranter, og for udbredt og systematisk undertrykkelse af forsamlings- og foreningsfriheden og menings- og ytringsfriheden.

    Forud for protesterne den 23. januar 2021 advarede Rigsadvokaturen om, at deltagerne ville blive holdt ansvarlige. Endvidere forlangte Rigsadvokaturen, at forbundstjenesten for tilsyn på området kommunikation, informationsteknologi og massekommunikation (Roskomnadzor) begrænser adgangen til oppositionens websteder og sociale netværkskonti, der indeholdt oplysninger om planlagte samlinger for Aleksej Navalnyjs tilhængere. Den 29. januar 2021 forlangte Rigsadvokaturen igen, at Roskomnadzor begrænser adgangen til oppositionens websteder og sociale netværkskonti, denne gang forud for pro-Navalnyj protesterne den 30. og 31. januar 2021. Der blev fremsendt advarsler til internetselskaber (Facebook, TikTok, Twitter, Google, Mail.ru Group). Rigsadvokaturen bekendtgjorde også, at de, der deltog i demonstrationerne, ville blive retsforfulgt.

    Rigsadvokaturen støttede anmodningen fra det russiske føderale fængselsvæsen (FSIN) om at ændre Aleksej Navalnyjs betingede dom i en sag om påstået svig til en fængselsdom. Selv om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2018 fandt, at hans dom i denne sag var vilkårlig og uretfærdig, blev Aleksej Navalnyj arresteret ved sin ankomst i Moskvas lufthavn den 17. januar 2021.

    2. marts 2021

    4.

    Viktor Vasilievich (Vasilyevich) ZOLOTOV

    Виктор Васильевич ЗОЛОТОВ

    Stilling(er): direktør for Den Russiske Føderations forbundstjeneste for den nationale garde (Rosgvardia)

    Fødselsdato: den 27.1.1954

    Fødested: Sasovo, Russiske SFSR (nu Den Russiske Føderation)

    Nationalitet: russisk

    Køn: mand

    Viktor Zolotov har været direktør for Den Russiske Føderations forbundstjeneste for den nationale garde (Rosgvardia) siden den 5. april 2016 og dermed øverstkommanderende for Den Russiske Føderations nationale garde samt øverstbefalende for OMON – den særlige mobile enhed, der indgår i Rosgvardia. I denne stilling fører han tilsyn med alle Rosgvardias og OMON-styrkernes aktiviteter. I egenskab af direktør for Rosgvardia er han ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser og udbredte og systematiske krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, navnlig ved voldelig undertrykkelse af protester og demonstrationer.

    Rosgvardia blev engageret til at slå pro-Navalnyj demonstrationerne ned den 23. januar 2021, og der var meldinger om, at mange officerer i OMON og den nationale garde brugte brutalitet og vold mod demonstranterne. Snesevis af journalister var mål for sikkerhedsstyrkernes aggression, herunder Meduzas korrespondent, Kristina Safronova, som blev slået af en OMON-officer, og Novaya Gazetas journalist, Yelizaveta Kirpanova, som blev slået i hovedet med en knippel, som efterlod hende blødende. Sikkerhedsstyrkerne tilbageholdt vilkårligt over 300 mindreårige.

    2. marts 2021

    ▼B

    B. 

    Juridiske personer, enheder og organer



    ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

    Top