EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02018R0842-20230516
Regulation (EU) 2018/842 of the European Parliament and of the Council of 30 May 2018 on binding annual greenhouse gas emission reductions by Member States from 2021 to 2030 contributing to climate action to meet commitments under the Paris Agreement and amending Regulation (EU) No 525/2013 (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
In force
- Date of document:
- 16/05/2023
- Date of effect:
- 16/05/2023
- Author:
- Not available
- Form:
- Konsolideret tekst
- Link
- Link
- Link
- Select all documents mentioning this document
- Consolidation: basic act:
- 32018R0842
02018R0842 — DA — 16.05.2023 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/857 af 19. april 2023 |
L 111 |
1 |
26.4.2023 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/842
af 30. maj 2018
om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastsætter forpligtelser for medlemsstaterne med hensyn til deres mindstebidrag for perioden fra 2021 til 2030 med henblik på opfyldelse af Unionens mål om i 2030 at reducere sine drivhusgasemissioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordnings artikel 2, med 40 % i forhold til niveauet i 2005. Den bidrager til det langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 med henblik på at opnå negative emissioner derefter. Den bidrager derved til at nå målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 ( 1 ) (»den europæiske klimalov«) og Parisaftalen. Nærværende forordning fastsætter også regler om fastsættelse af årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til opnåelsen af deres minimumsbidrag.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»drivhusgasemissioner« : emissioner i ton CO2-ækvivalenter af kuldioxid (CO2), metan (CH4), dinitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC'er), perfluorcarboner (PFC'er), nitrogentrifluorid (NF3) og svovlhexafluorid (SF6) i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, og som er omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde |
|
2) |
»årlige emissionstildelinger« : de maksimalt tilladte drivhusgasemissioner for hvert år mellem 2021 og 2030 i henhold til artikel 4, stk. 3, og artikel 10 |
|
3) |
»EU ETS-kvote« : en »kvote« som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF. |
Artikel 4
Årlige emissionsniveauer for perioden fra 2021 til 2030
Med forbehold af de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i denne forordnings artikel 5, 6 og 7, og af tilpasningen i henhold til denne forordnings artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner:
i årene 2021 og 2022 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i gennemsnittet af denne medlemsstats drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 1 i bilag I til denne forordning; en medlemsstats lineære forløb begynder enten fem tolvtedele inde i tidsrummet fra 2019 til 2020 eller i 2020, alt efter hvad der resulterer i en lavere årlig emissionstildeling til den pågældende medlemsstat
i årene 2023, 2024 og 2025 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i 2022 ved den årlige emissionstildeling for den pågældende medlemsstat som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 for det pågældende år og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 2 i bilag I til denne forordning
i årene 2026 til 2030 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i gennemsnittet af denne medlemsstats drivhusgasemissioner i 2021, 2022 og 2023, som den pågældende medlemsstat har forelagt i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999 og i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 2 i bilag I til nærværende forordning; en medlemsstats lineære forløb begynder ni tolvtedele inde i tidsrummet fra 2023 til 2024.
For årene 2021 og 2022 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelser for årene 2005, 2016, 2017 og 2018, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 525/2013, og angiver værdien for hver enkelt medlemsstats drivhusgasemissioner i 2005, der anvendes til at fastsætte disse årlige emissionstildelinger.
For årene 2023, 2024 og 2025 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af værdien for hver enkelt medlemsstats drivhusgasemissioner i 2005 som angivet i medfør af dette stykkes andet afsnit og af de reviderede værdier af de nationale opgørelser for årene 2016, 2017 og 2018, jf. nævnte andet afsnit.
For årene 2026 til 2030 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af værdien for hver enkelt medlemsstats drivhusgasemissioner i 2005 som angivet i medfør af dette stykkes andet afsnit og af en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelser for årene 2021, 2022 og 2023, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999.
Artikel 5
Fleksibilitetsmuligheder i form af lån, henlæggelse og overførsel
En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år under hensyntagen til anvendelsen af fleksibilitetsmulighederne i henhold til denne artikel og artikel 6 ligger under medlemsstatens årlige emissionstildeling for det pågældende år, kan:
for året 2021 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 75 % af sin årlige emissionstildeling for 2021 til de efterfølgende år frem til 2030, og
for årene 2022-2029 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 25 % af sine årlige emissionstildelinger frem til det pågældende år til de efterfølgende år frem til 2030.
Artikel 6
Fleksibilitetsmulighed for visse medlemsstater som følge af reduktion af EU ETS-kvoter
Kommissionen overvejer i sin første evaluering efter nævnte afgørelses artikel 3, om opgørelsesmetoden fastsat i nærværende artikels første afsnit skal bibeholdes.
De medlemsstater, der er opført i bilag II, kan beslutte at revidere den procentdel, der er givet underretning om, én gang i 2024 og én gang i 2027. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom senest den 31. december 2024 henholdsvis senest den 31. december 2027.
Artikel 7
Yderligere anvendelse af nettooptag fra LULUCF
I det omfang en medlemsstats drivhusgasemissioner overstiger dens årlige emissionstildelinger for et givet år, herunder eventuelle henlagte årlige emissionstildelinger, jf. denne forordnings artikel 5, stk. 3, kan en mængde op til summen af de samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede arealopgørelseskategorier, der er omfattet af forordning (EU) 2018/841, tages i betragtning med henblik på overholdelse i henhold til nærværende forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:
den kumulative mængde, der tages i betragtning for den pågældende medlemsstat for årene 2021 til 2025, ikke overstiger halvdelen af den maksimale mængde samlede nettooptag, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i nærværende forordnings bilag III
den kumulative mængde, der tages i betragtning for den pågældende medlemsstat for årene 2026 til 2030, ikke overstiger halvdelen af den maksimale mængde samlede nettooptag, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i nærværende forordnings bilag III
denne mængde overstiger kravene for den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2018/841
medlemsstaten ikke fra andre medlemsstater har modtaget flere nettooptag i henhold til forordning (EU) 2018/841, end den har overført
medlemsstaten har overholdt forordning (EU) 2018/841, og
medlemsstaten har forelagt en beskrivelse af den påtænkte anvendelse af fleksibilitetsmuligheden i nærværende stykke i henhold til artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 525/2013.
▼M1 —————
Artikel 8
Korrigerende foranstaltninger
Hvis Kommissionen i sin årlige vurdering i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2018/1999 og under hensyntagen til den påtænkte anvendelse af de fleksibilitetsmuligheder, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, finder, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde forpligtelserne i nærværende forordnings artikel 4, skal den pågældende medlemsstat inden for tre måneder forelægge Kommissionen en korrigerende handlingsplan, der omfatter:
en detaljeret redegørelse for, hvorfor den pågældende medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde disse forpligtelser
en vurdering af, hvordan EU-finansiering har støttet den pågældende medlemsstats bestræbelser på at opfylde disse forpligtelser, og af, hvordan den agter at anvende en sådan finansiering til at gøre fremskridt med at opfylde dem
yderligere foranstaltninger, der supplerer den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi– og klimaplan i henhold til forordning (EU) 2018/1999 eller styrker dens gennemførelse, og som den skal gennemføre for at opfylde disse forpligtelser gennem nationale politikker og foranstaltninger og gennemførelse af Unionens tiltag, ledsaget af en udførlig vurdering, der underbygges af kvantitative data, hvis sådanne foreligger, af de planlagte reduktioner af drivhusgasemissionerne som følge af disse foranstaltninger
en stram tidsplan for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, som gør det muligt at foretage en vurdering af de årlige fremskridt med gennemførelsen.
Hvis en medlemsstat har oprettet et nationalt klimarådgivningsorgan, kan den søge rådgivning hos dette for at identificere de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, litra c).
Hver medlemsstat offentliggør sin korrigerende handlingsplan, jf. stk. 1, og enhver begrundelse, jf. stk. 3. Kommissionen offentliggør sin udtalelse, jf. stk. 3.
Artikel 9
Kontrol af overholdelsen
Hvis en medlemsstats evaluerede drivhusgasemissioner i 2027 og 2032, når der tages hensyn til nærværende artikels stk. 2 og de fleksibilitetsmuligheder, der er anvendt i henhold til artikel 5, 6 og 7, overstiger medlemsstatens årlige emissionstildeling for et hvilket som helst givet år i perioden, finder følgende foranstaltninger anvendelse:
til medlemsstatens drivhusgasemissionstal for det efterfølgende år lægges en mængde svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasemissioner ganget med en faktor på 1,08 i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 12, og
medlemsstaten forbydes midlertidigt at overføre en del af sin årlige emissionstildeling til en anden medlemsstat, indtil den overholder artikel 4.
Den centrale administrator indfører det i første afsnit, litra b), omhandlede forbud i EU-registeret.
Artikel 10
Tilpasninger
Kommissionen tilpasser de årlige emissionstildelinger for hver medlemsstat i henhold til artikel 4, så de tager hensyn til:
tilpasninger af antallet af EU ETS-kvoter, der er udstedt i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF, som følge af en ændring i de kilder, der er omfattet i henhold til nævnte direktiv, i overensstemmelse med Kommissionens afgørelser vedtaget i medfør af nævnte direktiv om den endelige godkendelse af de nationale tildelingsplaner for perioden fra 2008 til 2012
tilpasninger af antallet af EU ETS-kvoter eller -kreditter, der er udstedt i henhold til henholdsvis artikel 24 og 24a i direktiv 2003/87/EF for reduktioner af drivhusgasemissioner i en medlemsstat, og
tilpasninger af antallet af EU ETS-kvoter for drivhusgasemissioner fra anlæg, der er udelukket fra EU ETS i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2003/87/EF, for det tidsrum, hvori de er udelukket.
Artikel 11
Sikkerhedsreserve
En medlemsstat kan drage fordel af sikkerhedsreserven, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
dens BNP pr. indbygger i markedspriser i 2013 som offentliggjort af Eurostat i april 2016 lå under EU-gennemsnittet
dens kumulative drivhusgasemissioner for årene fra 2013 til 2020 i de sektorer, der er omfattet af denne forordning, er lavere end dens kumulative årlige emissionstildelinger for årene fra 2013 til 2020, og
dens drivhusgasemissioner overstiger dens årlige emissionstildelinger i perioden fra 2026 til 2030, selv om
den har opbrugt fleksibilitetsmulighederne i artikel 5, stk. 2 og 3,
den har gjort størst mulig brug af nettooptag i henhold til artikel 7, selv om denne mængde ikke når op på det niveau, der er fastsat i bilag III, og
den ikke har foretaget nogen nettooverførsler til andre medlemsstater i henhold til artikel 5.
Hvis den deraf følgende fælles mængde, der skal modtages af alle de medlemsstater, som opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2, overstiger det samlede loft, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, nedsættes den mængden, der skal modtages af hver af disse medlemsstater pro rata.
Artikel 12
Register
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 til supplering af denne forordning for at sikre en korrekt opgørelse i henhold til denne forordning via EU-registeret med hensyn til:
årlige emissionstildelinger
fleksibilitetsmuligheder udøvet i henhold til artikel 5, 6 og 7
kontrol af overholdelsen i henhold til artikel 9
tilpasninger i henhold til artikel 10, og
sikkerhedsreserven i henhold til artikel 11.
Artikel 13
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 14
Udvalgsprocedure
Artikel 15
Revision
Den i første afsnit omhandlede rapport skal tage hensyn til medlemsstaternes langsigtede strategier, som er udarbejdet og forelagt i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999, og den vurdering heraf, som Kommissionen har foretaget i henhold til nævnte forordnings artikel 15, stk. 9.
Artikel 15a
Videnskabelig rådgivning
Det Europæiske Videnskabelige Rådgivende Organ om Klimaændringer, der er oprettet i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 ( 3 ), (»det rådgivende organ«) kan på eget initiativ yde videnskabelig rådgivning eller udsende rapporter om Unionens foranstaltninger, klimamål, årlige emissionsniveauer og fleksibilitetsmuligheder i henhold til nærværende forordning. Kommissionen tager hensyn til det rådgivende organs relevante rådgivning og rapporter, navnlig for så vidt angår fremtidige foranstaltninger, som tager sigte på yderligere reduktioner af drivhusgasemissionerne i de sektorer, der er omfattet af nærværende forordning.
Artikel 16
Ændring af forordning (EU) nr. 525/2013
I forordning (EU) nr. 525/2013 foretages følgende ændringer:
i artikel 7, stk. 1, foretages følgende ændringer:
følgende litra indsættes:
fra 2023 deres menneskeskabte drivhusgasemissioner som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 ( *1 ) for året X-2 i overensstemmelse med UNFCCC's rapporteringskrav
andet afsnit affattes således:
»Medlemsstaterne underretter i deres rapporter årligt Kommissionen om deres intentioner om at gøre brug af fleksibilitetsmulighederne fastsat i artikel 5, stk. 4 og 5, og artikel 7 i forordning (EU) 2018/842 samt om anvendelsen af indtægterne i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 6. Senest tre måneder efter modtagelsen af sådanne oplysninger fra medlemsstaterne stiller Kommissionen oplysningerne til rådighed for det udvalg, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 26.«
i artikel 13, stk. 1, litra c), indsættes følgende nummer:
fra 2023 oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger, der er gennemført for at overholde forpligtelserne i forordning (EU) 2018/842, og oplysninger om planlagte supplerende nationale politikker og foranstaltninger, der påtænkes med henblik på at begrænse drivhusgasemissionerne ud over forpligtelserne i nævnte forordning«
i artikel 14, stk. 1, indsættes følgende litra:
fra 2023 fremskrivninger over de samlede drivhusgasemissioner og separate estimater for de formodede drivhusgasemissioner for de emissionskilder, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842 og af direktiv 2003/87/EF.«
i artikel 21, stk. 1, tilføjes følgende litra:
forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2018/842. I vurderingen tages der hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger fra medlemsstaterne. Hvert andet år omfatter vurderingen også Unionens forventede fremskridt i retning af at gennemføre sit nationalt bestemte bidrag til Parisaftalen, som indeholder Unionens forpligtelse til reduktioner af drivhusemissioner for hele økonomien, samt medlemsstaternes forventede fremskridt i retning af at opfylde deres forpligtelser i henhold til nævnte forordning.«
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
MEDLEMSSTATERNES REDUKTIONER AF DRIVHUSGASEMISSIONER I HENHOLD TIL ARTIKEL 4, STK. 1
|
|
Medlemsstaternes reduktioner af drivhusgasemissioner i 2030 i forhold til niveauerne i 2005 som fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3 |
|
|
|
Kolonne 1 |
Kolonne 2 |
|
Belgien |
–35 % |
–47 % |
|
Bulgarien |
–0 % |
–10 % |
|
Tjekkiet |
–14 % |
–26 % |
|
Danmark |
–39 % |
–50 % |
|
Tyskland |
–38 % |
–50 % |
|
Estland |
–13 % |
–24 % |
|
Irland |
–30 % |
–42 % |
|
Grækenland |
–16 % |
-22,7 % |
|
Spanien |
–26 % |
-37,7 % |
|
Frankrig |
–37 % |
-47,5 % |
|
Kroatien |
–7 % |
-16,7 % |
|
Italien |
–33 % |
-43,7 % |
|
Cypern |
–24 % |
–32 % |
|
Letland |
–6 % |
–17 % |
|
Litauen |
–9 % |
–21 % |
|
Luxembourg |
–40 % |
–50 % |
|
Ungarn |
–7 % |
-18,7 % |
|
Malta |
–19 % |
–19 % |
|
Nederlandene |
–36 % |
–48 % |
|
Østrig |
–36 % |
–48 % |
|
Polen |
–7 % |
-17,7 % |
|
Portugal |
–17 % |
-28,7 % |
|
Rumænien |
–2 % |
-12,7 % |
|
Slovenien |
–15 % |
–27 % |
|
Slovakiet |
–12 % |
-22,7 % |
|
Finland |
–39 % |
–50 % |
|
Sverige |
–40 % |
–50 % |
BILAG II
MEDLEMSSTATER, SOM I HENHOLD TIL ARTIKEL 6 KAN FÅ EN BEGRÆNSET ANNULLERING AF EU ETS-KVOTER TAGET I BETRAGTNING MED HENBLIK PÅ OVERHOLDELSE
|
|
Maksimal procentdel af drivhusgasemissionerne i 2005 som fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3 |
|
Belgien |
2 % |
|
Danmark |
2 % |
|
Irland |
4 % |
|
Luxembourg |
4 % |
|
Malta |
7 % |
|
Nederlandene |
2 % |
|
Østrig |
2 % |
|
Finland |
2 % |
|
Sverige |
2 % |
BILAG III
SAMLET NETTOOPTAG FRA DE AREALKATEGORIER, SOM ER OMFATTET AF FORORDNING (EU) 2018/841, OG SOM MEDLEMSSTATERNE I HENHOLD TIL ARTIKEL 7, STK. 1, LITRA a) OG aa), I NÆRVÆRENDE FORORDNING KAN TAGE I BETRAGTNING MED HENBLIK PÅ OVERHOLDELSE I PERIODEN 2021 til 2030
|
|
Maksimal mængde udtrykt i mio. ton CO2-ækvivalenter |
|
Belgien |
3,8 |
|
Bulgarien |
4,1 |
|
Tjekkiet |
2,6 |
|
Danmark |
14,6 |
|
Tyskland |
22,3 |
|
Estland |
0,9 |
|
Irland |
26,8 |
|
Grækenland |
6,7 |
|
Spanien |
29,1 |
|
Frankrig |
58,2 |
|
Kroatien |
0,9 |
|
Italien |
11,5 |
|
Cypern |
0,6 |
|
Letland |
3,1 |
|
Litauen |
6,5 |
|
Luxembourg |
0,25 |
|
Ungarn |
2,1 |
|
Μalta |
0,03 |
|
Nederlandene |
13,4 |
|
Østrig |
2,5 |
|
Polen |
21,7 |
|
Portugal |
5,2 |
|
Rumænien |
13,2 |
|
Slovenien |
1,3 |
|
Slovakiet |
1,2 |
|
Finland |
4,5 |
|
Sverige |
4,9 |
|
▼M1 ————— |
|
|
Maksimal mængde i alt: |
►M1 262,2 ◄ |
BILAG IV
TILPASNINGSMÆNGDE I HENHOLD TIL ARTIKEL 10, STK. 2
|
|
Ton CO2-ækvivalenter |
|
Bulgarien |
1 602 912 |
|
Tjekkiet |
4 440 079 |
|
Estland |
145 944 |
|
Kroatien |
1 148 708 |
|
Letland |
1 698 061 |
|
Litauen |
2 165 895 |
|
Ungarn |
6 705 956 |
|
Μalta |
774 000 |
|
Polen |
7 456 340 |
|
Portugal |
1 655 253 |
|
Rumænien |
10 932 743 |
|
Slovenien |
178 809 |
|
Slovakiet |
2 160 210 |
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings– og Miljøovervågningsnet (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13).
( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).«
