This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02017R2107-20240408
Regulation (EU) 2017/2107 of the European Parliament and of the Council of 15 November 2017 laying down management, conservation and control measures applicable in the Convention area of the International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas (ICCAT), and amending Council Regulations (EC) No 1936/2001, (EC) No 1984/2003 and (EC) No 520/2007
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007
02017R2107 — DA — 08.04.2024 — 003.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1154 af 20. juni 2019 |
L 188 |
1 |
12.7.2019 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2053 af 13. september 2023 |
L 238 |
1 |
27.9.2023 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/897 af 13. marts 2024 |
L 897 |
1 |
19.3.2024 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2107
af 15. november 2017
om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om forvaltning, bevarelse og kontrol af fiskeriet efter stærkt vandrende arter, som forvaltes af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på:
EU-fiskerfartøjer og EU-fartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, der opererer i ICCAT-konventionsområdet og i tilfælde af omladninger også uden for ICCAT-konventionsområdet, hvis der omlades arter, der er fanget i nævnte område
tredjelandsfartøjer, som inspiceres i medlemsstaternes havne, og som om bord opbevarer ICCAT-arter eller fiskerivarer, der stammer fra sådanne arter, og som ikke tidligere er blevet landet eller omladet i en havn
tredjelandsfiskerfartøjer og tredjelandsfartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, der opererer i EU-farvande.
Artikel 3
Forholdet til andre EU-retsakter
Denne forordning finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i en forordning fra Europa-Parlamentets og Rådet om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder ( 1 ) og i forordning (EU) 2016/1627.
Foranstaltningerne fastsat i denne forordning finder anvendelse som supplement til dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1005/2008 og (EF) nr. 1224/2009.
Artikel 4
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»ICCAT-arter« : de arter, der er opført i bilag I |
2) |
»tropisk tun« : storøjet tun, gulfinnet tun og bugstribet bonit |
2a) |
»sejlfisk« : arter i Istiophoridae-familien, som forvaltes af ICCAT |
3) |
»fiskerfartøj« : et fartøj, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, eller et forankret tunfiskenet |
4) |
»fangstfartøj« : et fiskerfartøj, der anvendes til fangst af havets biologiske ressourcer |
5) |
»EU-fiskerfartøj« : et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen |
6) |
»fiskeritilladelse« : en tilladelse udstedt til et EU-fiskerfartøj, der giver det ret til at udøve et specifikt fiskeri i en nærmere angivet periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på bestemte betingelser |
7) |
»særlig fiskeritilladelse« : en tilladelse udstedt til et EU-fiskerfartøj, der giver det ret til at udøve et bestemt fiskeri med bestemte redskaber i en nærmere angivet periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på bestemte betingelser |
8) |
»omladning« : overførsel af alle eller nogle af de fiskerivarer, der er om bord på et fartøj, til et andet fartøj |
9) |
»rekreativt fiskeri« : ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til rekreation, turisme eller sport |
10) |
»opgave I-data« : data defineret som Task I af ICCAT i »Field manual for statistics and sampling Atlantic tunas and tuna-like fish« |
11) |
»opgave II-data« : data defineret som Task II af ICCAT i »Field manual for statistics and sampling Atlantic tunas and tuna-like fish« |
12) |
»CPC« : kontraherende parter i ICCAT-konventionen og samarbejdende ikkekontraherende parter, enheder eller fiskerienheder |
13) |
»ICCAT-konventionsområdet« : alle farvande i Atlanterhavet og tilstødende have |
14) |
»bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale« : en international aftale som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i forordning (EU) nr. 1380/2013 |
15) |
»fartøjslængde« : afstanden målt i en lige linje fra forstævnens forreste punkt til agterstævnens bageste punkt |
16) |
»stort pelagisk langlinefartøj« : et pelagisk langlinefartøj med en længde overalt på over 24 m |
17) |
»stort fiskerfartøj« : et fiskerfartøj med en længde overalt på over 20 m |
18) |
»stort fangstfartøj« : et fangstfartøj med en længde overalt på over 20 m |
19) |
»ICCAT's register over store fiskerfartøjer« : den liste, som ICCAT's sekretariat fører over store fiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter ICCAT-arter i ICCAT-konventionsområdet |
20) |
»hjælpefartøj« : et fartøj, bortset fra et fartøj, som medføres om bord, der ikke er rigget med driftsklare fiskeredskaber, og som letter, bistår med eller forbereder fiskeriet, herunder ved at forsyne et fangstfartøj og ved at udsætte, efterse og opsamle en anordning til tiltrækning af fisk |
21) |
»transportfartøj« : et hjælpefartøj, der deltager i omladning og modtager ICCAT-arter fra et stort pelagisk langlinefartøj |
22) |
»ICCAT's register over transportfartøjer« : den liste, som ICCAT's sekretariat fører over fartøjer, der har tilladelse til at modtage en omladning på havet i ICCAT-konventionsområdet fra store pelagiske langlinefartøjer |
23) |
»ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at fiske efter tropisk tun« : den liste, som ICCAT's sekretariat fører over store fiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, forarbejde eller lande tropisk tun i ICCAT-konventionsområdet |
23a) |
»flydende genstand« eller »FOB« : enhver naturlig eller kunstig (i eller under vandoverfladen) flydende genstand, som ikke kan bevæge sig af sig selv; anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) er FOB'er, der er menneskeskabte og bevidst udsættes og/eller spores; log'er er FOB'er, der ved et uheld river sig løs fra menneskeskabte og naturlige kilder |
24) |
»anordning til tiltrækning af fisk« eller »FAD« : en permanent, halvpermanent eller midlertidig genstand, konstruktion eller anordning fremstillet af et hvilket som helst menneskeskabt eller naturligt materiale, der udsættes og/eller spores og anvendes til at tiltrække fisk med henblik på efterfølgende fangst. FAD'er kan enten være forankrede (aFAD'er) eller drivende (dFAD'er) |
24a) |
»FAD-sæt« : udsætning af fiskeredskaber rundt om en tunstime i tilknytning til en FAD |
25) |
»IUU-fiskeri« : fiskeri som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EF) nr. 1005/2008 |
26) |
»ICCAT's IUU-liste« : en liste over fartøjer, som ICCAT anser for at have udøvet IUU-fiskeri |
27) |
»langliner« : et fiskeredskab bestående af en hovedline, hvorpå der er monteret talrige tavser (forfang), hver forsynet med en krog, af forskellig længde og med forskellig afstand imellem alt efter målart |
27a) |
»langliner på lavt vand« : langliner, hvor størstedelen af krogene, når de er sat ud, er på en dybde på under 100 meter |
28) |
»not« : omkredsende net, som trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs undertællen og således gør det muligt at trække nettet sammen og lukke det |
29) |
»krog« : et fiskeredskab af bukket ståltråd, tilspidset. |
30) |
»cirkelkrog« : en krog, hvor spidsen peger vinkelret tilbage mod skaftet, så krogen mere eller mindre danner en cirkel eller oval; cirkelkroge bør have en forskydning på højst ti grader |
31) |
»bøje i drift« : enhver instrumentbøje, der på forhånd er aktiveret, tændt og sat ud på havet, og som sender position og andre tilgængelige oplysninger såsom ekkolodsestimater. |
AFSNIT II
FORVALTNINGS-, BEVARELSES- OG KONTROLFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE VISSE ARTER
KAPITEL I
Tropisk tun
Artikel 5
Begrænsning af antallet af store EU-fangstfartøjer, der fisker efter storøjet tun
Antallet af store EU-fangstfartøjer, der fisker efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet, og deres samlede kapacitet udtrykt i bruttotonnage (GT) fastsættes:
som det gennemsnitlige antal EU-fangstfartøjer, der fiskede efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet i perioden 1991-1992, og deres gennemsnitlige kapacitet udtrykt i GT og
på basis af begrænsningen af det antal EU-fangstfartøjer, der fiskede efter storøjet tun i 2005 som meddelt ICCAT den 30. juni 2005.
Artikel 5a
Kapacitetsbegrænsning for tropisk tun
Artikel 6
Særlige tilladelser til store fangstfartøjer, der fisker efter tropisk tun, og til hjælpefartøjer
Artikel 6a
Forbud mod udsmid af tropisk tunfisk fanget af EU-notfartøjer
Uanset stk. 1 er det tilladt at smide tropiske tun ud i følgende tilfælde:
hvis føreren konstaterer, at de tropiske tun, der er fanget, er viklet ind i eller mast i notfartøjet, er beskadiget som følge af ødelæggelse eller er døde og gået i opløsning i nettet som følge af et redskabssvigt, der har forhindret normal bjærgning af nettet, fiskeri og genudsætning af fiskene i live
hvis føreren fastslår, at de tropiske tun er fanget under det sidste sæt på en fangstrejse, og der ikke er tilstrækkelig oplagringskapacitet til at oplagre de tun, der er fanget under dette sæt; disse fisk må kun smides ud, hvis:
føreren eller besætningsmedlemmerne forsøger at genudsætte tunene i live så hurtigt som muligt, og
der ikke udøves andet fiskeri efter udsmidet, før tunene om bord på fartøjet er landet eller omladet.
Artikel 7
ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at fiske efter tropisk tun
Artikel 8
Liste over fartøjer, der fisker efter tropisk tun i et givet år
Medlemsstaterne sender senest den 30. juni hvert år Kommissionen listen over godkendte fartøjer, der fører deres flag, og som har fisket efter tropisk tun i ICCAT-konventionsområdet eller (for hjælpefartøjer) tilbudt al slags støtte til fiskeriet i det foregående kalenderår. For notfartøjer omfatter denne liste også hjælpefartøjer, som har støttet fiskeriet, uanset hvilket flag de fører. Kommissionen sender senest den 31. juli hvert år ICCAT's sekretariat meddelelse om de lister, den har modtaget fra medlemsstaterne.
Artikel 8a
Underfiskning eller overfiskning af storøjet tun
Artikel 9
Forvaltningsplaner for anordninger til tiltrækning af fisk
Forvaltningsplanerne omhandlet i stk. 1 skal tage sigte på at:
øge kendskabet til FAD-karakteristika, bøjekarakteristika, FAD-fiskeri, herunder fiskeriindsats, og dermed forbundne indvirkninger på målarter og ikkemålarter
forvalte udsættelse og ombordtagning af FAD'er og sømærker effektivt, herunder eventuelle tab af sådanne
mindske og begrænse FAD'ernes og FAD-fiskeriets indvirkning på økosystemet, herunder, hvor det er relevant, justere de forskellige komponenter, der indvirker på fiskeridødeligheden (f.eks. antal FAD'er, der sættes ud, herunder antal FAD-træk foretaget af notfartøjer, fiskerikapacitet og antal hjælpefartøjer).
Artikel 10
Krav til FAD'er
FAD'er skal opfylde nedenstående krav.
FAD'ens overflade skal enten ikke være dækket af noget materiale eller være dækket udelukkende af materiale, der indebærer mindst mulig risiko for indfiltring af ikkemålarter, og
delene under overfladen må kun bestå af materialer, som ikke medfører indfiltring af ikkemålarter.
Når medlemsstaterne anvender eller udformer FAD'er, skal de:
sørge for, at alle FAD'er, der udsættes, er ikkeindfiltrende, i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag X
tilstræbe at sørge for, at alle FAD'er er konstrueret af bionedbrydelige materialer såsom ikkeplastmaterialer, med undtagelse af materialer, der anvendes til konstruktionen af bøjer til sporing af FAD'er.
Artikel 11
Fartøjers indgivelse af oplysninger om FAD'er
For hver FAD, der udsættes, indsamler EU-notfartøjer, -stangfartøjer og -hjælpefartøjer følgende oplysninger og data og rapporterer dem:
FAD'ens position
dato for udsættelsen af FAD'en
FAD-type (forankret FAD, flydende kunstig FAD)
FAD-identifikator (dvs. FAD-mærkning eller sømærke-ID, bøjetype — f.eks. simpel bøje eller bøje med ekkolod) eller andre oplysninger, der muliggør identifikation af ejeren
FAD'ens konstruktionskarakteristika (dimensioner og materiale af flydedelen og den struktur, der hænger under vandoverfladen, samt indfiltringsegenskaberne af den struktur, der hænger under vandoverfladen).
Hver gang en FAD tilses, hvad enten dette efterfølges af et træk eller ej, indsamler EU-notfartøjer, -stangfartøjer og -hjælpefartøjer følgende oplysninger og rapporterer dem:
årsagen til, at FAD'en tilses (indhaling, opsamling, indgreb på elektronisk udstyr)
FAD'ens position
dato for tilsynet
FAD-type (forankret FAD, flydende naturlig FAD, flydende kunstig FAD)
logbeskrivelse eller FAD-identifikator (dvs. FAD-mærkning og bøje-ID eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere ejeren)
hvis der foretages et træk efter tilsynet, gives oplysninger om resultatet af trækket hvad angår fangst og bifangst, hvad enten fangsten er beholdt om bord eller smidt ud, død eller levende, eller, hvis der ikke foretages et træk efter tilsynet, anføres årsagen til en sådan beslutning (f.eks. for få eller for små fisk).
bøje-ID.
For hver FAD, der mistes, indsamler EU-notfartøjer, -stangfartøjer og -hjælpefartøjer følgende oplysninger og rapporterer dem:
den senest registrerede position
datoen for den senest registrerede position
FAD-identifikator (dvs. FAD-mærkning og bøje-ID).
Artikel 12
Medlemsstaternes indgivelse af oplysninger om FAD'er
Medlemsstaterne skal hvert år 15 dage før den frist, som ICCAT har fastsat for det pågældende år, indgive følgende oplysninger til Kommissionen med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige for ICCAT's sekretariat:
det antal FAD'er, der faktisk er udsat hvert kvartal, opdelt efter FAD-type, idet det angives, om FAD'en er udstyret eller ej med sømærke/bøje eller med et ekkolod
det antal og den type sømærker/bøjer (f.eks. udstyret med radio, kun sonar eller sonar med ekkolod), der er udsat, for hver måned i overensstemmelse med kravene til opgave II-data
det gennemsnitlige antal sømærker/bøjer, der er blevet aktiveret og deaktiveret, og som hvert fartøj har fulgt, for hver måned
det gennemsnitlige månedlige antal mistede FAD'er med aktive bøjer
for hvert hjælpefartøj antal dage på havet, pr. strata af 1°, måned og flagmedlemsstat.
notfartøjers og stangfartøjers fangster, fiskeriindsats og antal sæt (for notfartøjer) opdelt efter fiskemetode (fisk i stimer i tilknytning til FOB'er og fiskeri efter fritsvømmende stimer) i overensstemmelse med kravene til opgave II-data
når notfartøjers aktiviteter udføres i tilknytning til stangfartøjer, rapporter om fangster og fiskeriindsats for notfartøjer med tilknytning til stangfartøjer i overensstemmelse med kravene til opgave I- og opgave II-data.
Artikel 13
Logbøger
Medlemsstaterne sørger for, at:
papirlogbøger, elektroniske logbøger og FAD-logbøger, alt efter hvad der er relevant, straks indsamles og stilles til rådighed for EU-videnskabsfolk
de opgave II-data, der sendes til Kommissionen i henhold til artikel 50, indeholder de oplysninger, der er indsamlet på grundlag af fiskeri- eller FAD-logbøgerne, hvor det er relevant.
Artikel 14
Observatørdækning og forbud mod udsætning af FAD'er i forbindelse med beskyttelsen af ungfisk
Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, og som har tilladelse til at fiske efter tropisk tun, fastsætter en minimumsobservatørdækning som følger:
for deres langlinefartøjer med en længde overalt på 20 m eller derover, senest i 2022 sikre en observatørdækning af fiskeriindsatsen på mindst 10 % gennem tilstedeværelsen af en observatør om bord i overensstemmelse med bilag IV eller gennem et godkendt elektronisk overvågningssystem
for deres notfartøjer, en observatørdækning af fiskeriindsatsen på 100 % gennem tilstedeværelsen af en observatør om bord i overensstemmelse med bilag IV eller gennem et godkendt elektronisk overvågningssystem.
Medlemsstaterne rapporterer senest den 30. april de oplysninger, som er indsamlet af observatørerne, eller de godkendte elektroniske overvågningssystemer det foregående år til ICCAT's sekretariat og til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik under hensyntagen til fortrolighedskravene omhandlet i artikel 72.
Artikel 15
Fiskeri efter tropisk tun i visse portugisiske farvande
Det er uanset mængden forbudt at beholde tropisk tun, der er fanget med not i farvande henhørende under Portugals højhedsområde eller jurisdiktion i ICES-underområde X nord for 36°30′ N eller i CECAF-områder nord for 31° N og øst for 17°30′ V, om bord eller at fiske efter sådanne arter i disse områder med disse redskaber. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.
Artikel 16
Identifikation af IUU-fiskeri
Hvis ICCAT's eksekutivsekretær underretter Kommissionen om EU-fiskerfartøjers mulige overtrædelse af artikel 7, stk. 2, eller artikel 14, stk. 1 eller 2, underretter Kommissionen straks den berørte flagmedlemsstat herom. Denne medlemsstat undersøger straks situationen, og hvis fartøjet fisker i tilknytning til genstande, der kunne have en indvirkning på koncentrationen af fisk, herunder FAD'er, i løbet af lukningsperioden, anmoder den fartøjet om at indstille fiskeriet og, om nødvendigt, straks at forlade området. Den berørte flagmedlemsstat informerer straks Kommissionen om resultaterne af sine undersøgelser og om, hvilke foranstaltninger den har truffet i forbindelse hermed. Kommissionen videreformidler disse oplysninger til kyststaten og ICCAT's eksekutivsekretær.
KAPITEL II
Hvid tun
Nord- og sydatlantisk hvid tun
Artikel 17
Begrænsning af antallet af fartøjer
Det maksimale antal EU-fangstfartøjer, der må fiske efter nordatlantisk hvid tun i ICCAT-konventionsområdet, fastsættes til det gennemsnitlige antal EU-fangstfartøjer, der fiskede efter nordatlantisk hvid tun som målart i perioden 1993-1995.
Artikel 17a
Særlige tilladelser til store fangstfartøjer, der fisker efter nord- og sydatlantisk hvid tun
Artikel 17b
Underfiskning eller overfiskning af nord- og sydatlantisk hvid tun
Artikel 17c
Fangstopgørelse for sydatlantisk hvid tun
Medlemsstater, hvis fartøjer fisker efter sydatlantisk hvid tun, rapporterer deres korrekte og attesterede fangster af sydatlantisk hvid tun til ICCAT's sekretariat som en del af de opgave I- og II-data, der er omhandlet i artikel 50.
Artikel 17d
Rekreativt fiskeri efter hvid tun i Middelhavet
KAPITEL III
Sværdfisk
Artikel 18
Forvaltningsplaner for nordatlantisk sværdfisk
Medlemsstater, der har fået tildelt en kvote til fangst af, og hvis fartøjer fisker efter, nordatlantisk sværdfisk, sender Kommissionen deres forvaltningsplaner senest den 15. august hvert år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 15. september hvert år.
Artikel 18a
Særlige tilladelser til store fangstfartøjer, der fisker efter nord- og sydatlantisk sværdfisk
Artikel 18b
Underfiskning af nord- og sydatlantisk sværdfisk
Artikel 19
Mindstemål for nordatlantisk sværdfisk
KAPITEL IV
Sejlfiskarter, atlantisk sejlfisk, blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk
Artikel 27
Genudsætning af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, der fanges levende
Artikel 28
Landing af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk ud over fiskerimulighederne
Når en medlemsstat har opbrugt sin kvote, sørger medlemsstaten for, at landinger af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, der er døde, når de hales ind til fartøjet, ikke sælges eller bringes i handel. Sådanne landinger modregnes ikke i den pågældende medlemsstats fangstbegrænsninger som fastsat på basis af Unionens landingsbegrænsning i punkt 2 i ICCAT's henstilling 19-05, forudsat at et sådant forbud er tydeligt forklaret i den årsrapport, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 71.
Artikel 29
Rekreativt fiskeri efter blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk
Artikel 29a
Indsamling af data om sejlfisk
Medlemsstaterne indsamler data om fangster af sejlfisk, herunder udsmid af levende og døde fisk, og rapporterer årligt disse data som led i deres indgivelse af opgave I- og II-data for at støtte bestandsvurderingsprocessen.
Artikel 29b
Dataindsamling og -rapportering for sejlfiskarter, blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk
KAPITEL V
Hajer
Artikel 30
Almindelige bestemmelser
Artikel 31
Sildehaj (Lamna nasus)
Artikel 32
Storøjet rævehaj (Alopias superciliosus)
Artikel 33
Nordatlantiske kortfinnede makohajer (Isurus oxyrinchus)
Artikel 33a
Sydatlantiske kortfinnede makohajer (Isurus oxyrinchus)
Artikel 34
Hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus)
Artikel 35
Hammerhaj
Artikel 36
Silkehaj (Carcharhinus falciformis)
Artikel 36a
Indsamling af data om hajer
Artikel 37
Videnskabelige observatørers og andre bemyndigede enkeltpersoners udtagning af prøver af hajarter
Uanset forbuddet i artikel 31, 32, 34, 35 og 36 mod at beholde sildehaj, storøjet rævehaj, hvidtippet haj, hammerhaj (af familien Sphyrnidae, undtagen Sphyrna tiburo) og silkehaj om bord må videnskabelige observatører eller enkeltpersoner, der af CPC'en er bemyndiget hertil, indsamle biologiske prøver under det kommercielle fiskeri på følgende betingelser:
de biologiske prøver indsamles kun fra dyr, der er døde, når de hales ind til fartøjet
de biologiske prøver indsamles inden for rammerne af et forskningsprojekt, der er meddelt ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, og som er udformet under hensyntagen til dette udvalgs anbefalede forskningsprioriteringer. Forskningsprojektet bør indeholde et detaljeret dokument med en beskrivelse af målet med projektet, hvilke metoder der skal anvendes, hvor mange og hvilken type prøver der skal indsamles, samt tidspunkt og område for indsamling af prøver
de biologiske prøver beholdes om bord indtil anløb af landings- eller omladningshavn og
alle prøver, der er indsamlet i overensstemmelse med nærværende artikel, skal indtil anløb af den endelige landingshavn ledsages af tilladelsen fra flagmedlemsstaten eller, hvis der er tale om et chartret fartøj, tilladelsen fra den chartrende CPC og flagmedlemsstaten. Sådanne prøver og de øvrige dele af de hajer, der er taget prøver af, må ikke markedsføres eller sælges.
KAPITEL VI
Havfugle
Artikel 38
Afbødende foranstaltninger vedrørende havfugle i området mellem 20° syd og 25° syd
Langlinefartøjer, der fisker efter sværdfisk med langliner af monofilament, er undtaget fra kravene i stk. 1, 2 og 3 på følgende betingelser:
langlinerne sættes om natten, idet nat defineres som tidsrummet mellem nautisk aftentusmørke og nautisk morgentusmørke som beskrevet i den nautiske almanak vedrørende tusmørke på den geografiske position, hvor der fiskes, og
der anvendes en minimumssvirvelvægt på 60 g anbragt højst 3 m fra krogen til at opnå størst mulig synkehastighed.
De flagmedlemsstater, hvis fartøjer er omfattet af undtagelsen omhandlet i første afsnit, underretter Kommissionen om de videnskabelige resultater af deres observatørdækning af disse fartøjer.
Artikel 39
Afbødende foranstaltninger vedrørende havfugle i området syd for 25° syd
Langlinefartøjer anvender mindst to af følgende afbødende foranstaltninger i overensstemmelse med kravene og den supplerende vejledning i bilag V:
nattræk med et minimum af dæklys
skræmmeliner (toriliner)
synk.
Artikel 40
Rapporteringsforpligtelser vedrørende havfugle
KAPITEL VII
Havskildpadder
Artikel 41
Almindelige bestemmelser vedrørende havskildpadder
Medlemsstaterne kræver, at fartøjer, der fører deres flag, og som fisker med langliner på lavt vand:
kun bruger store cirkelkroge
som madding kun bruger finnefisk, eller
anvender andre foranstaltninger, der er blevet gennemgået og anses for at være effektive og godkendt af ICCAT til at være i stand til at reducere omfanget af interaktion med havskildpadder i fiskeri med langliner på lavt vand.
Medlemsstaterne skal:
sikre, at interaktioner med havskildpadder reduceres og elimineres i det omfang, det er praktisk muligt, hvor møder med havskildpadder er blevet dokumenteret og indberettet til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, gennem anvendelse eller fortsat anvendelse af mindst en af følgende afbødende foranstaltninger til undgåelse af bifangst:
alternative eller nye redskabstyper og redskabsændringer
tids- og områdemæssige fiskerirestriktioner og -lukninger i tilfælde, hvor der er en højere risiko for interaktion med havskildpadder
effektiv mærkning af statiske netredskaber, der gør det muligt for havskildpadder at opdage dem, såsom brug af netfarver, lette passive reflektorer, tykkere tråddiameter, propper eller andre materialer i nettet
ændringer i fiskeriadfærd og -strategi (f.eks. reduceret sættetid osv.)
kræve, at notfartøjer, der fører deres flag:
undgår at indeslutte havskildpadder, så vidt det er praktisk muligt
genudsætter indesluttede eller indfiltrede havskildpadder, herunder på FAD'er, hvis det er muligt, og
sikrer, at de udsatte FAD'er er konstrueret i henhold til bilag X for effektivt at eliminere indfiltringsrisici for havskildpadder
tager alle rimelige skridt til at sørge for en sikker genudsætning af havskildpadder på en måde, der maksimerer sandsynligheden for deres overlevelse ved at kræve, at:
notfartøjer og langlinefartøjer og andre typer fartøjer, der fører deres flag, og som anvender redskaber, som havskildpadder kan blive indfiltret i, medfører krogfjernere, tænger til at kappe linen og kurve eller ketsjere om bord, alt efter hvad der er relevant for hver redskabstype og i overensstemmelse med bedste praksis for håndtering og genudsætning af havskildpadder i FAO's retningslinjer til reduktion af havskildpaddedødelighed i fiskeriet (2009) (»FAO's retningslinjer«)
de i nr. i) omhandlede fartøjers ejere, operatører og besætningsmedlemmer samt eventuelle observatører om bord anvender det i nævnte nummer omhandlede udstyr i overensstemmelse med sikker praksis for håndtering og genudsætning af havskildpadder i bilag VI og i henhold til FAO's retningslinjer
de i nr. i) omhandlede fartøjers ejere, operatører og besætningsmedlemmer tilskyndes til at blive oplært i brugen af det i nævnte nummer omhandlede udstyr
kræve, at deres fiskere på fartøjer, der fisker efter arter, som er omfattet af ICCAT-konventionen, hvis det er praktisk muligt, så hurtigt som muligt bringer en bevidstløs eller inaktiv havskildpadde, der er blevet fanget, om bord og hjælper den til at komme sig, herunder giver den genoplivning i henhold til bilag VI, afsnit C, før den sættes sikkert ud i havet igen
sikre, at fiskere er bekendt med og anvender passende afbødnings- og håndteringsteknikker, jf. bilag VI.
Uanset første afsnit kan en medlemsstat for fartøjer med en længde overalt på under 15 meter, hvis det som følge af ekstraordinære sikkerhedsmæssige betænkeligheder ikke er muligt at udsende en observatør til at være om bord, anvende en alternativ metode til videnskabelig overvågning til at indsamle data svarende til dem, der er beskrevet i denne forordning, på en måde, der sikrer en sammenlignelig dækning. Alternative metoder, der gennemføres i henhold til dette afsnit, skal godkendes af ICCAT på årsmødet inden deres gennemførelse.
I Middelhavet:
finder stk. 2a ikke anvendelse
finder artikel 4 og 5 anvendelse fra den 1. januar 2026.
Artikel 42
Rapporteringsforpligtelser vedrørende havskildpadder
Medlemsstaterne indsamler oplysninger om deres fartøjers interaktioner med havskildpadder i forbindelse med ICCAT-fiskeri for hver redskabstype og sender disse oplysninger til Kommissionen senest den 30. juni hvert år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 31. juli hvert år. Disse oplysninger skal omfatte:
fangstrater, redskabskarakteristika, tidspunkter og positioner, målarter og status (dvs. hvorvidt de enkelte dyr er smidt over bord døde eller genudsat levende)
en opgørelse over interaktioner angivet for hver havskildpaddeart og
hvilken type krog eller indfiltringsanordning (herunder i forbindelse med FAD'er), der er anvendt, maddingstype, krogstørrelse og -type og dyrets størrelse.
AFSNIT III
FÆLLES KONTROLFORANSTALTNINGER
KAPITEL I
Tilladelser
Artikel 44
ICCAT's register over store fiskerfartøjer
Artikel 44a
Fartøjsovervågningssystem
Hvis fiskerfartøjer har installeret sporingsanordninger i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, sikrer medlemsstaterne, at sporingsanordningerne på fiskerfartøjer, der fører deres flag, altid er fuldt funktionsdygtige, og at oplysningerne indsamles og overføres til medlemsstatens kompetente myndigheder mindst én gang i timen for notfartøjer og mindst én gang hver anden time for alle andre fartøjer, der fisker efter ICCAT-arter.
I tilfælde af tekniske fejl på eller manglende funktion af sporingsanordningen om bord på et EU-fiskerfartøj skal anordningen repareres eller udskiftes hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for én måned efter hændelsen, medmindre fartøjet ikke længere opererer i ICCAT-konventionsområdet. EU-fiskerfartøjer må ikke påbegynde en fangstrejse, uden at sporingsanordningen er blevet repareret eller udskiftet.
KAPITEL II
Chartring
Artikel 45
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på charteraftaler, bortset fra bareboatchartring, mellem EU-fangstfartøjer og CPC'ers fartøjer, hvor de berørte EU-fangstfartøjer ikke skifter flag.
Artikel 46
Almindelige bestemmelser
EU-fangstfartøjer må kun på følgende betingelser tillades chartret som led i charteraftaler, der indgås med CPC'er:
det chartrede fartøj skal være i besiddelse af en fiskeritilladelse udstedt af den chartrende CPC og må ikke være opført på ICCAT's IUU-liste
det chartrede fartøj må ikke fiske i henhold til mere end én charteraftale ad gangen
det chartrede fartøjs fangster må udelukkende losses i en havn tilhørende den chartrende CPC, medmindre andet er fastsat i charteraftalen, og
chartervirksomheden skal være lovligt etableret i den chartrende CPC.
Artikel 47
Underretning
KAPITEL III
Kontrol af fangster
Artikel 48
Overholdelse af kvoter og krav om mindstemål
Artikel 49
Udtagning af stikprøver af fangster
Artikel 50
Meddelelse af fangster og fiskeriindsats
Medmindre andet fastsættes af Kommissionen for at overholde ICCAT's årlige frister, sender medlemsstaterne senest den 30. juni hvert år Kommissionen følgende data (opgave I-data):
oplysninger om karakteristikken af deres flåde for det foregående år
skøn over de årlige nominelle fangstdata (herunder data om bifangster og udsmid) for ICCAT-arter i det foregående år.
Medmindre andet fastsættes af Kommissionen for at overholde ICCAT's årlige frister, sender medlemsstaterne senest den 30. juni hvert år Kommissionen følgende data (opgave II-data) for ICCAT-arterne:
fangst- og fiskeriindsatsdata for det foregående år angivet i detaljerede område- og tidsmæssige strata; dataene skal inkludere skøn over udsmid og genudsætninger med angivelse af fiskenes status (døde eller levende)
alle data, de har om fangster ved rekreativt fiskeri i det foregående år.
KAPITEL IV
Omladning
Artikel 51
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på følgende typer omladninger:
omladninger, der udføres i ICCAT-konventionsområdet, af ICCAT-arter og andre arter, der er fanget sammen med disse arter, og
omladninger, der udføres uden for ICCAT-konventionsområdet, af ICCAT-arter og andre arter, som er fanget sammen med disse arter, når fangsten fandt sted i ICCAT-området.
Artikel 52
Omladning i havn
Artikel 53
Omladning til havs
Omladning til havs fra store pelagiske langlinefartøjer skal foregå i overensstemmelse med artikel 54-60.
Artikel 54
ICCAT's register over transportfartøjer
Underretningen omhandlet i stk. 2 og 3 skal overholde det format og layout, som ICCAT's eksekutivsekretær har fastlagt, og skal indeholde følgende oplysninger:
Artikel 55
Tilladelse til store pelagiske langlinefartøjer til at omlade i ICCAT-konventionsområdet
Underretningen omhandlet i stk. 2 og 3 skal overholde det format og layout, som ICCAT's sekretariat har fastlagt, og indeholde følgende oplysninger.
Artikel 56
Forhåndstilladelse til omladning til havs
For at opnå de forhåndstilladelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal det store pelagiske langlinefartøjs fører eller ejer mindst 24 timer forud for den planlagte omladning meddele flagmedlemsstatens myndigheder og kyst-CPC'en følgende oplysninger:
det store pelagiske langlinefartøjs navn og nummer i ICCAT's register over store pelagiske langlinefartøjer med tilladelse til omladning til havs
transportfartøjets navn og nummer i ICCAT's register over transportfartøjer
de varer, der skal omlades, angivet for hver art, hvis dette vides, og om muligt på bestandsniveau
mængder ICCAT-arter, der skal omlades, om muligt angivet på bestandsniveau
mængder af andre arter fanget i forbindelse med ICCAT-arter, der skal omlades, angivet for hver art, hvis dette vides
omladningsdato og -position
den geografiske position, hvor fangsterne er foretaget i overensstemmelse med ICCAT's statistiske områder, angivet for hver art og, hvis dette er relevant, på bestandsniveau.
Artikel 57
ICCAT-omladningsopgørelse
Artikel 58
ICCAT's regionale observatørprogram vedrørende omladninger til havs
Artikel 58a
Sundhed og sikkerhed for observatører i ICCAT's regionale observatørprogram for omladning til havs
Medlemsstaterne sikrer, at hvert fartøj, der fører deres flag, som har en regional ICCAT-observatør om bord, er udstyret med passende sikkerhedsudstyr under hele sejladsen, herunder:
en redningsflåde med tilstrækkelig kapacitet til alle personer om bord og med et inspektionscertifikat, der er gyldigt under hele observatørens udsendelse
et tilstrækkeligt antal redningsveste eller overlevelsesdragter, der opfylder de relevante internationale standarder, til alle personer om bord, og
et korrekt registreret nødpositionsvisende radiofyr (EPIRB) og en transponder til eftersøgning og redning (SART), som først udløber efter observatørens udsendelse er afsluttet.
Artikel 59
Rapporteringsforpligtelser
Flagmedlemsstaten for store pelagiske langlinefartøjer, der har foretaget omladning, og flagmedlemsstaten for transportfartøjer, der har modtaget omladninger i det foregående år, skal hvert år senest den 15. august sende Kommissionen:
oplysninger om de mængder af ICCAT-arter, der er omladet i det foregående år, angivet for hver art og, hvis det er muligt, på bestandsniveau
oplysninger om de mængder af andre arter, der er fanget i forbindelse med ICCAT-arter, og som er omladet i det foregående år, angivet for hver art, hvis dette vides
listen over store pelagiske langlinefartøjer, som har foretaget omladning i det foregående år
en samlet rapport med en vurdering af indholdet af og konklusionerne i de rapporter, der er udfærdiget af de regionale ICCAT-observatører, som er udpeget til at observere de transportfartøjer, der har modtaget omladninger fra store pelagiske langlinefartøjer.
Artikel 60
Overensstemmelse mellem de rapporterede data
Flagmedlemsstaten for det store pelagiske langlinefartøj, der deltager i omladning til havs, gennemgår, om nødvendigt i samarbejde med landingsstaten, de oplysninger, der er modtaget i henhold til denne forordning, med henblik på at undersøge, om der er overensstemmelse mellem de fangster, omladninger og landinger, der er rapporteret for hvert fartøj. Denne kontrol foretages således, at den er til mindst mulig gene og ulejlighed for fartøjet, og således at det ikke går ud over fiskens kvalitet.
KAPITEL V
Videnskabelige observatørprogrammer
Artikel 61
Etablering af nationale videnskabelige observatørprogrammer
Medlemsstaterne skal etablere nationale videnskabelige observatørprogrammer, som sikrer:
en minimumsobservatørdækning på 5 % af fiskeriindsatsen i hvert pelagisk langlinefiskeri, notfiskeri og stangfartøjsfiskeri, net-, garn- og trawlfiskeri, der fisker efter ICCAT-arter
uanset litra a) en minimumsobservatørdækning på 10 % af fiskeriindsatsen i hvert pelagisk langlinefiskeri, notfiskeri og stangfartøjsfiskeri, når der er tale om chartrede fartøjer
en repræsentativ område- og tidsmæssig dækning af flådens aktiviteter, således at det sikres, at der indsamles fyldestgørende og relevante data under hensyntagen til flådernes og fiskeriets karakteristika
indsamling af data om alle aspekter af fiskeriet, herunder fangst, jf. artikel 63, stk. 1.
Procentdelen af observatørdækningen omhandlet i stk. 1, litra a) og b), beregnes som følger:
i antal sæt eller fangstrejser for notfiskeri
i fiskedage, antal sæt eller fangstrejser for pelagisk langlinefiskeri
i fiskedage for stangfartøjs- og netfiskeri
i fisketimer eller -dage for garnfiskeri, og
i antal fisketræk eller -dage for trawlfiskeri.
Artikel 62
De videnskabelige observatørers kvalifikationer
Medlemsstaterne sikrer sig, at observatørerne har fulgt den krævede uddannelse, er tilstrækkeligt kvalificerede og er godkendt, før de sendes ud som observatører. Observatørerne skal have følgende kvalifikationer:
have tilstrækkeligt kendskab og tilstrækkelig erfaring til at kunne identificere arter og indsamle oplysninger om forskellige fiskeredskabskonfigurationer
have et tilfredsstillende kendskab til ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger
være i stand til at observere og registrere de data, der skal indsamles inden for rammerne af programmet, korrekt
være i stand til at indsamle biologiske prøver
må ikke være medlem af besætningen om bord på det fiskerfartøj, der observeres, og
må ikke være ansat i en fiskerfartøjsvirksomhed, som er involveret i det observerede fiskeri.
Artikel 63
De videnskabelige observatørers ansvarsområder
Hver medlemsstat kræver, at observatørerne udfører navnlig følgende opgaver:
registrerer og rapporterer om fiskeriet på det observerede fartøj, hvilket som minimum omfatter følgende:
dataindsamling, herunder kvantificering af samlet fangst af målarter, bifangst og udsmid (herunder hajer, havskildpadder, havpattedyr og havfugle), et skøn eller en måling af størrelsessammensætning, alt efter hvad der er praktisk muligt, status (dvs. beholdt om bord, smidt over bord døde eller genudsat levende) og udtagning af biologiske prøver med henblik på livscyklusundersøgelser (f.eks. kønskirtler, øresten, hvirvelsøjler, skæl)
oplysninger om alle fundne mærker
oplysninger om fiskeriet, herunder fangststed angivet som bredde- og længdegrad, oplysninger om fiskeriindsatsen (f.eks. antal sæt, antal kroge), datoen for hvert fiskeri, herunder, hvis det er relevant, tidspunktet for påbegyndelse og afslutning af fiskeriet, anvendelse af genstande til tiltrækning af fisk, herunder FAD'er, og den generelle tilstand af genudsatte dyr i tilknytning til overlevelsesrater (dvs. døde eller levende, sårede)
observerer og registrerer anvendelsen af afbødende foranstaltninger til undgåelse af utilsigtede fangster og andre relevante oplysninger
observerer og rapporterer om miljøforhold (f.eks. havets tilstand, klima og hydrologiske parametre), i det omfang det er muligt
observerer og rapporterer om FAD'er i overensstemmelse med ICCAT's regionale observatørprogram vedtaget i henhold til det flerårige bevarelses- og forvaltningsprogram for tropisk tun, og
udfører enhver anden videnskabelig opgave som anbefalet af ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik og godkendt af Kommissionen.
Medlemsstaterne sikrer, at observatører:
ikke forstyrrer fartøjets elektroniske udstyr
er bekendt med nødprocedurerne om bord på fartøjet, herunder placering af redningsflåder, ildslukkere og førstehjælpsudstyr
efter behov kommunikerer med føreren om relevante observatøranliggender og -opgaver
ikke hindrer eller forstyrrer fiskeriet og fartøjets normale drift
deltager i debriefinger med relevante repræsentanter for det videnskabelige institut eller den nationale myndighed, der har ansvaret for at gennemføre observatørprogrammet.
Føreren af det fartøj, som observatøren er udpeget til at observere:
muliggør passende adgang til fartøjet og dets aktiviteter
gør det muligt for observatøren at udføre observatøropgaverne på en effektiv måde, herunder ved:
at give passende adgang til fartøjets redskaber, dokumentation (herunder elektroniske logbøger og papirlogbøger) og fangster
til hver en tid at kommunikere med relevante repræsentanter for det videnskabelige institut eller den nationale myndighed
at sikre passende adgang til elektronik og andet udstyr, der er vigtigt for fiskeriet, herunder:
at sikre, at ingen om bord på det observerede fartøj manipulerer med eller ødelægger observatørudstyret eller -dokumentationen, hindrer, forstyrrer eller på anden vis handler på en måde, som unødigt kan forhindre observatøren i at udføre observatøropgaver
sikrer indkvartering til observatørerne, herunder køjeplads, kost og tilstrækkelige sanitære og medicinske faciliteter, idet standarden skal være den samme som for officerer
giver observatøren tilstrækkelig plads på broen eller i styrehuset til udførelse af observatøropgaver og en plads på dækket, der gør det muligt for dem at udføre observatøropgaver.
Hver medlemsstat:
forpligter fartøjer, der fører dets flag, til ved fiskeri efter ICCAT-arter at have en videnskabelig observatør om bord i overensstemmelse med denne forordning
fører tilsyn med observatørernes sikkerhed
opfordrer, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt, sit videnskabelige institut eller sin nationale myndighed til at indgå aftaler med andre medlemsstaters/CPC'ers videnskabelige institutter eller nationale myndigheder om udveksling af observatørrapporter og observatørdata
fremlægger i sin årsrapport specifikke oplysninger om gennemførelsen af ICCAT-henstilling 16-14 til brug for Kommissionen og ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, herunder:
nærmere oplysninger om strukturen og udformningen af deres videnskabelige observatørprogrammer, herunder blandt andet:
det overvågede antal fartøjer, det opnåede dækningsniveau efter fiskeri og redskabstype, og oplysninger om, hvordan disse dækningsniveauer er beregnet
meddeler i sine årsrapporter efter den første indsendelse af de oplysninger, der kræves i henhold til litra d), nr. i), kun ændringer af strukturen og udformningen af sine observatørprogrammer, når sådanne ændringer sker, og fortsætter med årligt at rapportere de oplysninger, der kræves i henhold til litra d), nr. ii), til Kommissionen
fremlægger hvert år for ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, ved hjælp af udpegede elektroniske formater udarbejdet af dette udvalg, oplysninger indsamlet via nationale observatørprogrammer til brug for Kommissionen, navnlig med henblik på bestandsvurderinger og andre videnskabelige formål, i overensstemmelse med de eksisterende procedurer for andre datarapporteringskrav og med nationale fortrolighedskrav
sikrer, at dens observatører gennemfører robuste dataindsamlingsprotokoller i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som omhandlet i stk 1 og 2, herunder ved hjælp af fotografi, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
Artikel 64
Fremsendelse af de indsamlede oplysninger
Hver medlemsstat sender senest den 30. juni hvert år Kommissionen de oplysninger, der er indsamlet inden for rammerne af deres nationale videnskabelige observatørprogrammer. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 31. juli hvert år.
KAPITEL VI
Kontrol af tredjelandsfiskerfartøjer i medlemsstaternes havne
Artikel 65
Rapporteringsforpligtelser i forbindelse med udpegede havne og kontaktpunkter
Medlemsstater, der ønsker at give tredjelandsfiskerfartøjer, der har ICCAT-arter eller fiskerivarer fremstillet af sådanne arter om bord, som ikke tidligere er landet eller omladet i havn, adgang til deres havne, skal udpege:
de af deres havne, som tredjelandsfiskerfartøjer kan anmode om tilladelse til at anløbe, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1005/2008
et kontaktpunkt med henblik på modtagelse af den forhåndsmeddelelse, der skal gives i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1005/2008
et kontaktpunkt med henblik på fremsendelse af havneinspektionsrapporter i henhold til nærværende forordnings artikel 66.
Artikel 66
Rapporteringsforpligtelser i forbindelse med havneinspektioner
KAPITEL VII
Håndhævelse
Artikel 66a
Observation af fartøjer
Når et fartøj observeres i henhold til stk. 1, giver den berørte medlemsstat (»den medlemsstat, der har foretaget observationen«) uden unødigt ophold meddelelse og sender alle optagne billeder af fartøjet til de passende myndigheder i det observerede fartøjs flagmedlemsstat/-CPC eller flag-ikke-CPC, og:
hvis det observerede fartøj fører en medlemsstats flag, træffer medlemsstaten uden unødigt ophold passende foranstaltninger over for det berørte fartøj; både den medlemsstat, der har foretaget observationen, og det observerede fartøjs flagmedlemsstat, forelægger Kommissionen og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) oplysninger om observationen, herunder nærmere oplysninger om en eventuel opfølgende foranstaltning, der er truffet
hvis det observerede fartøj fører en anden CPC's flag, en ikke-CPC's flag, eller det ikke kan fastslås, hvilket flag fartøjet fører, eller fartøjet er uden nationalitet, forelægger den medlemsstat, der har foretaget observationen, uden unødigt ophold Kommissionen og EFCA alle relevante oplysninger om observationen. Kommissionen sender, hvis det er relevant, oplysningerne vedrørende observationen til ICCAT's sekretariat.
Artikel 67
Påståede overtrædelser, som rapporteres af medlemsstater
Artikel 68
Udkast til ICCAT's IUU-liste
Medlemsstaterne overvåger nøje de fartøjer, der er opført på det udkast til ICCAT's IUU-liste, som ICCAT's eksekutivsekretær udsender, med henblik på at fastslå, hvilke aktiviteter fartøjerne udøver, og om fartøjerne eventuelt skifter navn, flag eller registreret ejer.
Artikel 69
Påstået manglende overholdelse, som rapporteres af ICCAT's eksekutivsekretær
Artikel 69a
IUU-fartøjer
Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der er medtaget på ICCAT's IUU-liste, ikke har tilladelse til at lande, omlade, genfylde brændstof, genforsyne eller deltage i andre handelstransaktioner.
Artikel 70
Påstået manglende overholdelse, som rapporteres af en CPC
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 71
Årsrapport
Artikel 72
Fortrolighed
Data, der indsamles og udveksles i henhold til nærværende forordning, behandles i overensstemmelse med de relevante regler om fortrolighed i henhold til artikel 112 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
Artikel 73
Procedure for ændringer
Hvis det er nødvendigt med henblik på gennemførelse i EU-retten af ændringer af de gældende ICCAT-henstillinger, som bliver bindende for Unionen, og for så vidt som ændringer af EU-retten ikke går videre end ICCAT-henstillingerne, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 74 med henblik på at ændre:
bilag I-X
kapacitetsbegrænsningerne for tropisk tun i henhold til artikel 5a i tilknytning til rapporteringen om de årlige fiskeri- og kapacitetsforvaltningsplaner, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2, samt antallet støttefartøjer, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 3
fristerne i artikel 7, stk. 1, artikel 8, artikel 9, stk. 1, artikel 14, stk. 1, artikel 18, artikel 20, stk. 2, 3 og 4, artikel 22, stk. 2, artikel 23, stk. 1 og 2, artikel 26, stk. 1 og 3, artikel 40, stk. 1, artikel 42, stk. 1, artikel 44, stk. 3, artikel 47, stk. 2, artikel 48, stk. 1 og 2, artikel 50, stk. 1 og 2, artikel 56, stk. 3, artikel 57, stk. 1, 2 og 3, artikel 59, stk. 1 og 2, artikel 64, artikel 65, stk. 2, artikel 66, stk. 1 og 2, artikel 67, stk. 1 og 2, artikel 69, stk. 2, artikel 70, stk. 2, 3 og 5, og artikel 71, stk. 1
den årlige overførsel for storøjet tun i henhold til artikel 8a
kravene til FAD'er i henhold til artikel 10, stk. 1 og 2
henvisningerne til ICCAT's henstillinger som omhandlet i artikel 10, stk. 2, artikel 28, artikel 27, stk. 3, artikel 29b, stk. 2 og 3, artikel 36a, stk. 2, artikel 58a, stk. 2 og 4, artikel 63, stk. 4, litra d), og artikel 66a, stk. 2
minimumsobservatørdækningen i henhold til artikel 14, stk. 2
begrænsningerne af antallet af EU-fangstfartøjer, der fisker efter nordatlantisk hvid tun, i henhold til artikel 17
den årlige overførsel af nord- og sydatlantisk hvid tun i henhold til artikel 17b
forvaltningsplaner for nordatlantisk sværdfisk i henhold til artikel 18
den årlige overførsel af nord- og sydatlantisk sværdfisk i henhold til artikel 18b
de mindstemål, der er fastsat i artikel 19, stk. 1 og 2, artikel 24, stk. 2, og artikel 29, stk. 2 og 3
de tolerancer, der er fastsat i artikel 19, stk. 2 og 3, artikel 21 og artikel 24, stk. 3
de tekniske specifikationer for kroge og langliner, der er fastsat i artikel 25 og artikel 38, stk. 5, litra b)
den videnskabelige observatørdækning, der er fastsat i artikel 29, stk. 1, og artikel 61, stk. 1, litra a) og b)
den type oplysninger og data, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, 2 og 3, artikel 12, artikel 20, stk. 2, artikel 26, stk. 1, og artikel 42, stk. 1, artikel 50, stk. 1 og 2, og artikel 54, stk. 4, artikel 55, stk. 4, artikel 56, stk. 3, og artikel 59, stk. 1
det maksimale antal instrumentbøjer, der er fastsat i artikel 9, stk. 4.
kravene, som har til formål at maksimere havskildpadders overlevelse, i henhold til artikel 41
beregningen af den procentvise dækning i henhold til artikel 61, stk. 2.
Artikel 74
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 75
Udvalgsprocedure
Artikel 76
Ændringer af forordning (EF) nr. 1936/2001
I forordning (EF) nr. 1936/2001 udgår artikel 4, 5, 6, 6a, 7, 8a, 8b, 8c, 9, 9a og 10-19.
Artikel 77
Ændringer af forordning (EF) nr. 1984/2003
I forordning (EF) nr. 1984/2003 foretages følgende ændringer:
I artikel 3 tilføjes følgende litra:
»g) |
»store fiskerfartøjer« : fiskerfartøjer med en længde overalt på 20 m eller derover |
h) |
»store pelagiske langlinefartøjer« : pelagiske langlinefartøjer med en længde overalt på 24 m eller derover.« |
I artikel 4, stk. 2, tilføjes følgende litra:
»c) hvis fiskeriet er udøvet af et stort fiskerfartøj, accepteres det kun, hvis fartøjet er opført i ICCAT's fartøjsregister.«
I artikel 5, stk. 2, tilføjes følgende litra:
»c) hvis fiskeriet er udøvet af et stort fiskerfartøj, attesteres det kun, hvis fartøjet er opført i ICCAT's fartøjsregister.«
I kapitel 2 tilføjes følgende del:
Krav til medlemsstaterne for så vidt angår varer, der er omladet i ICCAT-konventionsområdet
Artikel 7a
Statistiske dokumenter og rapportering
Artikel 78
Ændringer af forordning (EF) nr. 520/2007
I forordning (EF) nr. 520/2007 udgår artikel 4, nr. 1), afsnit II og bilag II, III og IV.
Artikel 79
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
ICCAT-arter
Familie |
Latinsk navn |
Dansk navn |
Scombridae |
Acanthocybium solandri |
Wahoo-makrel |
Allothunnus fallai |
Slank tun |
|
Auxis rochei |
Fregatmakrel |
|
Auxis thazard |
Auxide |
|
Euthynnus alletteratus |
Thunnin |
|
Gasterochisma melampus |
Sommerfugletun |
|
Katsuwonus pelamis |
Bugstribet bonit |
|
Orcynopsis unicolor |
Ustribet pelamide |
|
Sarda sarda |
Rygstribet pelamide |
|
Scomberomorus brasiliensis |
Brasiliansk kongemakrel |
|
Scomberomorus cavalla |
Atlantisk kongemakrel |
|
Scomberomorus maculatus |
Plettet kongemakrel |
|
Scomberomorus regalis |
Prægtig kongemakrel |
|
Scomberomorus tritor |
Vestafrikansk kongemakrel |
|
Thunnus alalunga |
Hvid tun |
|
Thunnus albacares |
Gulfinnet tun |
|
Thunnus atlanticus |
Sortfinnet tun |
|
Thunnus maccoyii |
Sydlig tun |
|
Thunnus obesus |
Storøjet tun |
|
Thunnus thynnus |
Almindelig tun |
|
Istiophoridae |
Istiophorus albicans |
Atlantisk sejlfisk |
Makaira indica |
Sort marlin |
|
Makaira nigricans |
Atlantisk blå marlin |
|
Tetrapturus albidus |
Atlantisk hvid marlin |
|
Tetrapturus belone |
Middelhavsspydfisk |
|
Tetrapturus georgii |
Rundskællet spydfisk |
|
Tetrapturus pfluegeri |
Langnæbbet spydfisk |
|
Xiphiidae |
Xiphias gladius |
Sværdfisk |
Alopiidae |
Alopias superciliosus |
Storøjet rævehaj |
Alopias vulpinus |
Almindelig rævehaj |
|
Carcharhinidae |
Carcharhinus falciformis |
Silkehaj |
Carcharhinus galapagensis |
Galapagoshaj |
|
Carcharhinus longimanus |
Hvidtippet haj |
|
Prionace glauca |
Blåhaj |
|
Lamnidae |
Carcharodon carcharias |
Stor hvid haj |
Isurus oxyrinchus |
Kortfinnet makohaj |
|
Isurus paucus |
Langfinnet makohaj |
|
Lamna nasus |
Sildehaj |
|
Sphyrnidae |
Sphyrna lewini |
Indopacifisk hammerhaj |
Sphyrna mokarran |
Stor hammerhaj |
|
Sphyrna zygaena |
Almindelig hammerhaj |
|
Rhincodontidae |
Rhincodon typus |
Hvalhaj |
Pseudocarchariidae |
Pseudocarcharias kamoharai |
Krokodillehaj |
Cetorhinidae |
Cetorhinus maximus |
Brugde |
Dasyatidae |
Pteroplatytrygon violacea |
Pelagisk pilrokke |
Mobulidae |
Manta alfredi |
Ikke relevant (1) |
Manta birostris |
Almindelig djævlerokke |
|
Mobula hypostoma |
Vestatlantisk djævlerokke |
|
Mobula japonica |
Ikke relevant (1) |
|
Mobula mobular |
Lille djævlerokke |
|
Mobula tarapacana |
Chilensk djævlerokke |
|
Mobula thurstoni |
Glathalet djævlerokke |
|
(1)
Dansk navn er ikke tilgængeligt. |
BILAG II
RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSEN AF FORVALTNINGSPLANER FOR ANORDNINGER TIL TILTRÆKNING AF FISK (FAD'ER)
FAD-forvaltningsplanen for CPC'ers not- og stangfartøjsflåder skal omfatte følgende:
Beskrivelse
FAD-typer: AFAD = forankret; DFAD = drivende
Type sømærke/bøje
Maksimalt antal FAD'er, der må anvendes pr. notfartøj og pr. FAD-type
Minimumsafstand mellem AFAD'er
Foranstaltninger til reduktion og anvendelse af utilsigtede bifangster
Overvejelser vedrørende samspillet med andre redskabstyper
Erklæring om eller politik for »FAD-ejerskab«
Institutionelle ordninger
Institutionelt ansvar for FAD-forvaltningsplanen
Procedure for ansøgning om tilladelse til anvendelsen af FAD'er
Fartøjsejerens og -førerens ansvar i forbindelse med udsætning og anvendelse af FAD'er
Politik for udskiftning af FAD'er
Supplerende rapporteringsforpligtelser i tillæg til dem, der er fastsat i denne forordning
Politik for løsning af konflikter i forbindelse med FAD'er
Detaljerede oplysninger om område- eller periodelukninger, f.eks. territorialfarvande, sejlruter, områder i nærheden af ikkeindustrielt fiskeri osv.
Specifikationer for og krav til konstruktionen af FAD'er
Konstruktionskarakteristika for FAD'er (en beskrivelse)
Krav til belysning
Radarreflektorer
Synlighedsafstand
Mærkning og identifikation af FAD'er
Mærkning og identifikation af sømærker (krav om serienummer)
Mærkning og identifikation af ekkolodsbøjer (krav om serienummer)
Satellit-transceivere
Undersøgelser af bionedbrydelige FAD'er
Forebyggelse af tab eller manglende bjergning af FAD'er
Forvaltning af FAD-bjergning
FAD-forvaltningsplanens gyldighedsperiode
Midler til overvågning og gennemgang af FAD-forvaltningsplanens gennemførelse
BILAG III
LISTE OVER FAD'ER, DER ER SAT UD, PR. KVARTAL
FAD-identifikator |
Type FAD og elektronisk udstyr |
FAD'ens konstruktionskarakteristika |
Observation |
|||||
FAD-mærkning |
Tilknyttet sømærke-ID |
FAD-type |
Det tilknyttede sømærkes og/eller elektroniske udstyrs type |
FAD'ens flydedel |
Den del af FAD'en, der hænger under vandet |
|||
Dimensioner |
Materialer |
Dimensioner |
Materialer |
|||||
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
(1)
Hvis FAD'ens eller det tilknyttede sømærkes mærkning eller ID mangler eller er ulæselig, skal dette nævnes sammen med samtlige foreliggende oplysninger, som kan bidrage til at identificere FAD'ens ejer.
(2)
Forankret FAD, drivende naturlig FAD eller drivende konstrueret FAD.
(3)
F.eks. GPS, ekkolod osv. Hvis der ikke er knyttet elektronisk udstyr til FAD'en, skal dette angives.
(4)
F.eks. bredde, længde, højde, dybde, maskestørrelse osv.
(5)
Angiv, hvilket materiale FAD'en og dækmaterialet er fremstillet af, og om det er bionedbrydeligt.
(6)
F.eks. net, reb, palmeblade osv. samt angiv, hvilket indfiltringsmateriale der er anvendt, og om det er bionedbrydeligt.
(7)
I denne rubrik angives oplysninger om belysningsspecifikationer, radarreflektorer og synlighedsafstand. |
BILAG IV
KRAV TIL OBSERVATØRER PÅ FARTØJER, DER FISKER EFTER TROPISK TUN I DE GEOGRAFISKE OMRÅDER, HVOR DER ER INDFØRT PERIODE- OG OMRÅDELUKNING
1. Observatørerne skal have følgende kvalifikationer for at kunne udføre deres opgaver:
2. Observatørerne må ikke være besætningsmedlemmer på det observerede fiskerfartøj, og de:
skal være statsborgere i en af CPC'erne
skal være i stand til at udføre de opgaver, der er angivet i punkt 3
må ikke have aktuelle finansielle eller andre gunstige interesser i fiskeriet efter tropisk tun.
Observatørernes opgaver
3. Observatørerne har navnlig til opgave at:
overvåge fiskerfartøjets overholdelse af de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af ICCAT-Kommissionen.
Observatørerne skal navnlig:
registrere og rapportere om det udførte fiskeri
observere og anslå fangsterne og kontrollere oplysningerne i logbogen
spotte og registrere fartøjer, der ser ud til at fiske i strid med ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger
kontrollere fartøjets position, når det fisker
på ICCAT's anmodning og på grundlag af instrukser fra ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik udføre videnskabeligt arbejde, såsom indsamling af opgave II-data
under behørig hensyntagen til deres egen sikkerhed straks rapportere om ethvert fiskeri knyttet til FAD'er, som udøves af fartøjet i det område og den periode, der er omhandlet i artikel 11
udfærdige almindelige rapporter med de oplysninger, der er indsamlet i henhold til dette punkt 3, og give fartøjsføreren mulighed for at indføre enhver relevant oplysning deri.
4. Observatørerne skal behandle alle oplysninger om fiskerfartøjernes fiskeri og omladning fortroligt og acceptere dette krav skriftligt som betingelse for at blive udpeget som observatør.
5. Observatørerne skal overholde kravene i de love og forskrifter, der gælder i den flagmedlemsstat, under hvis jurisdiktion det fartøj, som observatøren er udpeget til at observere, hører.
6. Observatørerne skal respektere hierarkiet og de generelle adfærdsregler, der gælder for fartøjets samlede besætning, forudsat at sådanne regler hverken griber ind i observatørernes forpligtelser i henhold til dette program eller de forpligtelser, der er angivet i punkt 7.
Flagmedlemsstatens forpligtelser
7. Flagmedlemsstaterne og fiskerfartøjsførerne har navnlig følgende forpligtelser over for observatørerne:
Observatørerne skal have adgang til fartøjets besætning og til redskaber og udstyr
Efter anmodning skal observatørerne også gives adgang til følgende udstyr, hvis det findes på det fartøj, de er udpeget til at observere, således at de lettere kan udføre de opgaver, der er angivet i punkt 3:
satellitnavigationsudstyr
radarbilledskærme, når de er i brug
elektroniske kommunikationsmidler.
Observatørerne skal have kost og logi og adgang til passende sanitære faciliteter, idet standarden skal være den samme som for officerer
Observatørerne skal have tilstrækkelig plads på broen eller i styrehuset til kontorarbejde samt en plads på dækket, der gør det muligt for dem at udføre deres observationsopgaver, og
Flagmedlemsstaten sikrer, at fartøjsførere, besætning og fartøjsejere ikke hindrer, truer, forstyrrer, påvirker, bestikker eller forsøger at bestikke observatørerne under deres opgaveudførelse.
BILAG V
TEKNISKE MINIMUMSNORMER FOR AFBØDENDE FORANSTALTNINGER
Afbødende foranstaltning |
Beskrivelse |
Specifikation |
Nattræk med et minimum af dæklys |
Intet træk mellem nautisk morgentusmørke og nautisk aftentusmørke. Dæklys holdes til et minimum. |
Nautisk aftentusmørke og nautisk morgentusmørke defineres som i den nautiske almanak for den relevante breddegrad, lokaltid og dato. Dæklyset skal overholde minimumsstandarderne for sikkerhed og navigation. |
Skræmmeliner (toriliner) |
Skræmmeliner anvendes til at skræmme fugle væk under sætning af langliner, således at de ikke kommer for nær tavserne. |
For fartøjer med en længde på 35 m eller derover: — anvendes mindst én skræmmeline. Der opfordres til, at fartøjer, hvis det er praktisk muligt, anvender endnu en toristang og en skræmmeline, hvis der er mange eller meget aktive fugle; begge toriliner bør anvendes samtidig, idet der anbringes én på hver side af den langline, der sættes — den del af skræmmelinerne, der befinder sig i luften, skal have en længde på 100 m eller derover — der skal anvendes skræmmebånd, der er så lange, at de når havets overflade under stille vejrforhold — de lange skræmmebånd skal anbringes med højst 5 meters afstand. For fartøjer med en længde på under 35 m: — anvendes mindst én skræmmeline — den del af skræmmelinen, der befinder sig i luften, skal have en længde på 75 m eller derover — der skal anvendes lange og/eller korte skræmmebånd (med en længde på over 1 m), som anbringes med følgende afstande: — — korte skræmmebånd: anbringes med en afstand på højst 2 m. — lange skræmmebånd: anbringes med en afstand på højst 5 m på de første 55 m af skræmmelinen. Yderligere anvisninger findes i nedenstående supplerende vejledning i udformning og anvendelse af toriliner. |
Synk |
Synk sættes på forfangene, inden linen sættes. |
Et eller flere synk på over 45 g i alt inden for en afstand på 1 m fra krogen, eller Et eller flere synk på over 60 g i alt inden for en afstand på 3,5 m fra krogen, eller Et eller flere synk på over 98 g i alt inden for en afstand på 4 m fra krogen. |
SUPPLERENDE VEJLEDNING I UDFORMNING OG ANVENDELSE AF TORILINER
Indledning
De tekniske minimumsstandarder for anvendelse af toriliner findes i tabellen ovenfor. Denne vejledning er tænkt som hjælp til udarbejdelse og gennemførelse af regler vedrørende langlinefiskerfartøjers anvendelse af toriliner. Selv om vejledningen er ret udførlig, opfordres der til at forbedre torilinernes effektivitet ved at forsøge sig frem under overholdelse af kravene i ovenstående tabel. Vejledningen tager hensyn til forskellige miljø- og driftsforhold såsom vejret, sættehastighed og fartøjsstørrelse, som alle har indflydelse på torilinens funktion og udformning, når det gælder beskyttelse af madding mod fugle. Torilinernes udformning og brug kan ændres for at tage hensyn til disse forskellige forhold, forudsat at linens effektivitet ikke forringes. Det forventes, at udformningen af toriliner hele tiden videreudvikles, og denne vejledning bør derfor tages op til fornyet vurdering i fremtiden.
Udformning af toriline
1. Hvis der anbringes en hensigtsmæssig anordning på den del af torilinen, der befinder sig i vandet, og som kan trækkes efter linen, vil den del, der befinder sig over vandet, rettes bedre ud.
2. Det stykke af linen, der er over vandet, bør være tilstrækkelig let til, at dets bevægelser er uforudsigelige, for at undgå at fugle sætter sig på linen, og tilstrækkelig tungt til, at linen ikke forskubbes af vinden.
3. Linen fastgøres bedst til fartøjet med en solid tromle og svirvel for at begrænse sammenfiltring af linen.
4. Skræmmebåndene bør fremstilles af materiale, som er iøjnefaldende og giver livlige, uforudsigelige bevægelser (f.eks. en stærk tynd tråd i et rør af rød polyuretan), og som hænger ned fra torilinen, hvortil de er fastgjort med en trevejs-svirvel (igen for at begrænse sammenfiltring).
5. Hvert skræmmebånd bør bestå af to eller flere enkeltbånd.
6. Hvert båndpar bør være fastgjort med en holder, der kan tages af linen, så denne bliver nemmere at stuve.
Anvendelse af toriliner
1. Linen bør hænge ned fra en stang, der er fastgjort til fartøjet. Toristangen bør være så høj som muligt, så linen kan beskytte maddingen et godt stykke ud fra bådens agterende og ikke bliver filtret sammen med fiskeredskaber. Jo højere stangen er, jo bedre beskyttelse. F.eks. kan en højde på ca. 7 m over vandlinjen give ca. 100 meters beskyttelse af maddingen.
2. Hvis fartøjet kun anvender én toriline, bør den sættes på den side af den synkende madding, som vinden kommer fra. Hvis der sættes kroge med madding ud fra fartøjets side på den anden side af kølvandet, bør torilinen fastgøres til et punkt, der er flere meter ude fra den side af fartøjet, hvor maddingen sættes ud. Hvis fartøjet anvender to toriliner, bør krogene med maddingen sættes ud i området mellem de to toriliner.
3. Brug af flere toriliner opfordres for at opnå en endnu bedre beskyttelse af maddingen mod fugle.
4. Da linerne kan knække eller blive filtret sammen, bør der medføres ekstra toriliner til at erstatte dem, således at fiskeriet kan fortsættes uden afbrydelse. Der kan inkorporeres udløsningssystemer i torilinen for at minimere sikkerheds- og driftsproblemer i tilfælde af, at en langline ikke flyder korrekt eller filtres sammen med den del af torilinen, der er i vandet.
5. Når der fiskes med en maskine til udsmidning af madding, skal fiskerne koordinere maskinens og torilinens anvendelse ved at sikre, at maskinen smider maddingen ud direkte i et område, der er beskyttet af torilinen. Når der benyttes en eller flere maskiner, som gør det muligt at smide madding ud til både bagbord og styrbord, bør der anvendes to toriliner.
6. Hvis tavserne sættes ud ved håndkraft, bør fiskerne sørge for, at krogene med maddingen og de sammenrullede tavser sættes ud i det område, som er beskyttet af torilinen, idet det undgås at sætte dem ud i skruevandet, som kan reducere synkehastigheden.
7. Fiskere opfordres til at installere manuelle, elektriske eller hydrauliske spil for nemmere at kunne rulle torilinerne ud og hente dem ind igen.
BILAG VI
Sikker håndtering og genudsætning af havskildpadder
A. Sikker håndtering og genudsætning i forbindelse med notfiskeri
1. Når en havskildpadde observeres i nettet, skal der gøres alle rimelige bestræbelser på at redde havskildpadden, før den bliver indfiltret i nettet.
2. Havskildpadder må ikke hales op af vandet ved hjælp af en fiskeline, som sidder fast på eller er viklet om havskildpaddens krop.
3. Hvis en havskildpadde indfiltres under netoprulningen, indstilles netoprulningen, så snart havskildpadden kommer op fra havet. Skildpadden skal vikles ud uden at skade den, før netoprulningen genoptages.
4. Hvis en havskildpadde på trods af de trufne foranstaltninger ved et uheld bringes om bord på fartøjet og er i live og aktiv eller død, skal havskildpadden genudsættes så hurtigt, som det er praktisk muligt.
5. Hvis en havskildpadde bringes om bord på fartøjet og er bevidstløs eller inaktiv, skal genoplivning forsøges i overensstemmelse med afsnit C.
B. Sikker håndtering og genudsætning i forbindelse med langliner
1. Når det er praktisk muligt, og hvis operatøren eller besætningsmedlemmer om bord er tilstrækkeligt uddannet, skal bevidstløse havskildpadder straks bringes om bord.
2. Ved observation af en havskildpadde skal fartøjets og linehjulets hastighed sænkes, og fartøjets retning justeres til at bevæge sig mod havskildpadden, hvilket minimerer spændingen på linen.
3. Havskildpadder må ikke hales op af vandet ved hjælp af en fiskeline, som sidder fast på eller er viklet om havskildpaddens krop.
4. Hvis en havskildpadde er for stor eller sidder fast i en krog på en sådan måde, at den ikke kan hales om bord på en sikker måde, uden at der forårsages yderligere skade på havskildpadden, skal lineklippere bruges til at klippe linen og fjerne så meget line som muligt, før havskildpadden genudsættes.
5. Hvis det observeres, at en havskildpadde sidder fast i en krog eller er indfiltret i udstyr til langliner under indhaling, skal fartøjsoperatøren straks indstille indhalingen, indtil havskildpadden er blevet fjernet fra udstyret til langliner eller bragt om bord på fartøjet.
6. Hvis en havskildpadde sidder fast i en krog, der er er hægtet udvendigt, eller krogen er fuldt synlig, skal krogen fjernes fra havskildpadden så hurtigt og omhyggeligt som muligt. Hvis en krog ikke kan fjernes fra havskildpadden (f.eks. nedsvælget eller i munden), skal linen kappes så tæt på krogen som muligt.
7. Levende havskildpadder genudsættes i havet efter håndtering på følgende måde:
fartøjets motor sættes i neutralt gear, så skruen frakobles, og fartøjet standses, og havskildpadden genudsættes væk fra de anvendte redskaber, og
det observeres, at havskildpadden er på sikker afstand af fartøjet, før skruen startes, og fiskeriet fortsættes.
8. Hvis havskildpadden, der bringes om bord på fartøjet, er bevidstløs eller inaktiv, skal genoplivning forsøges i overensstemmelse med afsnit C.
C. Genoplivning af en havskildpadde om bord
1. Ved håndtering af en havskildpadde skal der gøres forsøg på at holde dyret i skjoldet, idet man undgår hoved- og nakkeområdet og lufferne.
2. Det skal tilstræbes at fjerne og/eller vikle eventuelle fremmedlegemer ud af havskildpadden såsom plastikgenstande, net eller indlejrede kroge osv.
3. Havskildpadden skal placeres på sit bugskjold (plastron), så havskildpadden vender den rigtige side opad, er sikkert isoleret og ikke kan bevæge sig på en polstret overflade såsom et bildæk uden fælg, en bådpude eller en rulle reb. Det primære formål med den polstrede overflade er at hæve havskildpadden fra dækket som hjælp til at fastholde den. Løft bagpartiet mindst 6 tommer (15 cm) i en periode på 4 til 24 timer. Løftets højde afhænger af skildpaddens størrelse; store havskildpadder skal løftes højere. Bevæg med jævne mellemrum havskildpadden forsigtigt fra venstre mod højre og fra højre mod venstre ved at holde den ydre kant af skjoldet (rygskjoldet) og løfte den ene side omkring 3 tommer (8 cm) og skift derefter til den anden side. Rør forsigtigt ved øjet, og klem halen (reflekstest) med regelmæssige mellemrum for at se, om der er en reaktion.
4. Havskildpadder, der genoplives, skal holdes i skyggen og holdes vædede eller fugtige, men må under ingen omstændigheder placeres i en beholder med vand. Et drivvådt håndklæde placeret over hovedet, rygskjoldet og lufferne er den mest effektive metode til at holde en havskildpadde fugtig.
5. Havskildpadder, der genoplives og bliver aktive, må kun genudsættes over bådens agterstavn, når fiskeredskaberne ikke er i brug (dvs. ikke ved at blive aktivt sat indhalet), når motorens redskaber er i neutral position, og i områder, hvor det er usandsynligt, at de bliver fanget eller skadet af fartøjer.
6. Havskildpadder, der ikke reagerer på refleksprøven eller ikke bevæger sig inden for 4 timer (op til 24 timer, hvis det er muligt), skal genudsættes i vandet på samme måde som havskildpadder, der bevæger sig aktivt.
BILAG VII
OMLADNING I HAVN
1. |
Ved omladning i havn fra EU-fartøjer eller ved omladning i EU-havne af tun og beslægtede arter samt andre arter, der er fanget i forbindelse med disse arter i ICCAT-konventionsområdet, følges følgende procedurer: Meddelelsesforpligtelser 2. Fiskerfartøjet
3. Modtagerfartøj
Havne- og landingsstaters samarbejde
Rapportering
|
BILAG VIII
ICCAT'S REGIONALE OBSERVATØRPROGRAM VEDRØRENDE OMLADNINGER TIL HAVS
1. Medlemsstaterne pålægger transportfartøjer, der er opført i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at modtage omladninger i ICCAT-konventionsområdet, og som omlader til havs, at have en regional ICCAT-observatør om bord ved hver omladning i ICCAT-konventionsområdet.
2. Observatørerne udpeges af ICCAT til at observere om bord på transportfartøjer med tilladelse til at modtage omladninger i ICCAT-konventionsområdet fra store pelagiske langlinefartøjer, der fører flag fra CPC'er, som gennemfører ICCAT's regionale observatørprogram.
Udpegelse af observatører
3. De udpegede observatører skal have følgende kvalifikationer for at kunne udføre deres opgaver:
Observatørernes forpligtelser
4. Observatørerne:
skal have afsluttet den tekniske uddannelse, der kræves i henhold til ICCAT's retningslinjer
må ikke være statsborgere eller borgere i modtagertransportfartøjets flagstat
skal være i stand til at udføre de opgaver, der er angivet i punkt 5
skal være opført på den liste over observatører, som ICCAT holder ajour
må ikke være medlem af besætningen på det store pelagiske langlinefartøj eller transportfartøjet eller ansat i den virksomhed, der ejer langlinefartøjet eller transportfartøjet.
5. Observatøren skal overvåge, at det store pelagiske langlinefartøj og transportfartøjet overholder de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af ICCAT. Observatøren har navnlig til opgave at:
aflægge besøg på det store pelagiske langlinefartøj, som har til hensigt at omlade til et transportfartøj, idet der tages højde for de spørgsmål, der er omhandlet i punkt 9, og før omladningen finder sted at:
kontrollere, at fiskerfartøjet har en gyldig licens eller tilladelse til at fange tun og beslægtede arter og de øvrige arter, der fanges sammen med disse i ICCAT-konventionsområdet
kontrollere de forhåndstilladelser til at omlade på havet, som fiskerfartøjet har fået udstedt af flag-CPC'en og i givet fald kyststaten
kontrollere og registrere de samlede fangstmængder om bord for hver art og om muligt på bestandsniveau samt de mængder, der skal omlades til transportfartøjet
kontrollere, at fartøjsovervågningssystemet (FOS) fungerer, samt undersøge logbogen og kontrollere oplysningerne heri, hvis det er muligt
kontrollere, om der eventuelt er fangster om bord, som stammer fra overførsler fra andre fartøjer, og kontrollere de dokumenter, der vedrører sådanne overførsler
hvis der er noget, der tyder på, at fiskerfartøjet er involveret i overtrædelser, straks rapportere overtrædelserne til transportfartøjets fører (under behørig hensyntagen til sikkerheden) og til den virksomhed, som gennemfører observatørprogrammet, som straks videresender oplysningerne til myndighederne i fiskerfartøjets flag-CPC, og
registrere resultaterne af de undersøgelsesopgaver, vedkommende har udført om bord på fartøjet, i observationsrapporten.
Observere transportfartøjets aktiviteter og:
registrere og rapportere de omladningsaktiviteter, der er udført
kontrollere fartøjets position under omladning
observere og anslå mængderne af tun og beslægtede arter, der omlades, for hver art, hvis dette vides, og om muligt på bestandsniveau
observere og anslå mængderne af andre arter, der er fanget sammen med tun og beslægtede arter, for hver art, hvis dette vides
kontrollere og registrere navnet på det store pelagiske langlinefartøj samt dets ICCAT-registernummer
kontrollere oplysningerne i omladningsopgørelsen, herunder ved at sammenholde dem med det store pelagiske langlinefartøjs logbog, hvis dette er muligt
attestere oplysningerne i omladningsopgørelsen
underskrive omladningsopgørelsen og
observere og anslå mængden af varer for hver enkelt art, når de losses i den havn, hvor observatøren sættes i land, med henblik på at kontrollere, at de stemmer overens med de mængder, der er modtaget under omladning på havet.
Derudover skal observatøren:
udfærdige en daglig rapport over transportfartøjets omladningsaktiviteter
udfærdige almindelige rapporter med de oplysninger, der er indsamlet som led i observatørens opgaver, og give fartøjsføreren mulighed for at indføre enhver relevant oplysning deri
sende ICCAT's sekretariat den i punkt b) omhandlede almindelige rapport senest 20 dage efter observationsperiodens afslutning
udføre de øvrige opgaver, som ICCAT har fastlagt.
6. Observatørerne skal behandle alle oplysninger om de store pelagiske langlinefartøjers fiskeri og om disse fartøjers ejere fortroligt og acceptere dette krav skriftligt som betingelse for at blive udpeget som observatør.
7. Observatørerne skal overholde kravene i de love og forskrifter, der gælder i den flagmedlemsstat og, hvis det er relevant, den kyststat, under hvis jurisdiktion det fartøj, som observatøren er udpeget til at observere, hører.
8. Observatørerne skal respektere hierarkiet og de generelle adfærdsregler, som gælder for fartøjets samlede besætning, forudsat at disse regler ikke griber ind i observatørernes forpligtelser i henhold til dette program eller i de forpligtelser, der påhviler fartøjets besætning, jf. punkt 9.
Ansvar for transportfartøjers flagstater
9. I forbindelse med gennemførelsen af det regionale observatørprogram gælder der for transportfartøjernes flagstater og førerne af disse fartøjer navnlig følgende betingelser:
Observatørerne skal have adgang til fartøjets besætning, til relevante dokumenter og til redskaber og udstyr
Observatørerne skal også på anmodning gives adgang til følgende udstyr, hvis det findes på det fartøj, de er udpeget til at observere, således at de lettere kan udføre de opgaver, der er angivet i punkt 5:
satellitnavigationsudstyr
radarbilledskærme, når de er i brug
elektroniske kommunikationsmidler og
den vægt, der anvendes til vejning af omladte varer
Observatørerne skal have kost og logi og adgang til passende sanitære faciliteter, idet standarden skal være den samme som for officerer
Observatørerne skal have tilstrækkelig plads på broen eller i styrehuset til kontorarbejde og en plads på dækket, der gør det muligt for dem at udføre deres observationsopgaver
Det overlades til observatørerne at vælge det mest hensigtsmæssige sted og den mest hensigtsmæssige metode til at overvåge omladningsaktiviteterne og anslå, hvilke mængder af de forskellige arter/bestande der omlades. I den henseende tilgodeser transportfartøjets fører under behørig hensyntagen til sikkerheden og de praktiske omstændigheder observatørens behov, herunder placerer på anmodning varerne midlertidigt på transportfartøjets dæk, således at observatøren kan inspicere dem, og giver observatørerne tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver. Observationen skal foregå således, at den er til mindst mulig gene og ikke går ud over kvaliteten af de varer, der omlades
I lyset af bestemmelserne i punkt 10 sørger transportfartøjets fører for, at observatøren får al nødvendig assistance med henblik på sikker transport mellem transportfartøjet og fiskerfartøjet, når vejret og de øvrige forhold tillader en sådan transport, og
Flagmedlemsstaterne sikrer, at fartøjsførere, besætning og fartøjsejere ikke hindrer, truer, forstyrrer, påvirker, bestikker eller forsøger at bestikke observatørerne under deres arbejde.
De store pelagiske langlinefartøjers ansvar under omladning
10. Observatørerne skal have mulighed for at komme om bord på fiskerfartøjet, hvis vejret og de øvrige forhold tillader det, og skal have adgang til besætningen, de relevante dokumenter og de områder af fartøjet, der er nødvendige med henblik på udførelsen af de opgaver, der er angivet i punkt 5. Fiskerfartøjets fører sørger for, at observatøren får al nødvendig assistance med henblik på sikker transport mellem transportfartøjet og fiskerfartøjet. Hvis forholdene udgør en uacceptabel risiko for observatørens sikkerhed, således at det ikke er praktisk muligt for observatøren at komme om bord på det store pelagiske langlinefartøj, før omladningen påbegyndes, må omladningen alligevel gennemføres.
Observationsgebyrer
11. Udgifterne til gennemførelse af dette program finansieres af de CPC'er, hvis flag de store pelagiske langlinefartøjer, der har til hensigt at deltage i omladning, fører. Gebyret beregnes på grundlag af de samlede udgifter til programmet. Gebyret indbetales på en særlig konto oprettet af ICCAT's sekretariat, og ICCAT's sekretariat administrerer kontoen til gennemførelse af programmet.
12. Ingen store pelagiske langlinefartøjer må deltage i programmet for observation af omladning på havet, medmindre de i punkt 11 krævede gebyrer er betalt.
BILAG IX
Minimumsstandarder vedrørende sikker håndtering og procedurer for genudsætning i live af nord- og sydatlantiske kortfinnede makohajer
Dette bilag fastsætter minimumsstandarder for sikker håndtering af nord- og sydatlantiske kortfinnede makohajer og indeholder specifikke henstillinger til både langline- og notfiskeri.
Disse minimumsstandarder er passende for levende kortfinnede makohajer, når de genudsættes enten i henhold til en politik om ikke at beholde dem eller frivilligt. Disse minimumsstandarder erstatter ikke eventuelle strengere sikkerhedsregler, som måtte være fastsat i henhold til national ret.
Sikkerhed først: Disse minimumsstandarder skal betragtes i lyset af sikkerheden og gennemførligheden for besætningsmedlemmerne. Besætningsmedlemmernes sikkerhed kommer altid i første række. Besætningsmedlemmerne skal som minimum bære passende handsker og undgå at arbejde nær hajernes mund.
Uddannelse: Uddannelsesmateriale er til rådighed for medlemsstaterne på de tre officielle ICCAT-sprog.
Genudsætningsmetode: Alle hajer, der genudsættes, skal i videst muligt omfang og til enhver tid forblive i vandet, medmindre det er nødvendigt at løfte hajen for at identificere arten. Dette omfatter at kappe linen for at frigøre hajen, mens den stadig er i vandet, ved hjælp af boltsakse eller krogløsnere for at fjerne krogen, hvis det er muligt, eller kappe linen så tæt på krogen som muligt (og efterlade så kort en slæbeline som muligt).
Vær beredt: Værktøj skal forberedes på forhånd (f.eks. lærreds- eller netstropper, bårer til at bære eller løfte, stormasket net eller gitter til dækning af luger eller tragter i notfiskeri og boltsakse med langt håndtag og redskaber til at fjerne kroge i langlinefiskeri, der er anført i afsnit E).
A. Generelle henstillinger til alt fiskeri
1. Hvis det er driftsmæssigt sikkert, skal fartøjet stoppes, eller hastigheden skal sænkes væsentligt.
2. Når hajen er indfiltret (i net, fiskeline osv.), skal nettet eller linen, hvis det er sikkert at gøre det, forsigtigt klippes fri af hajen, og den genudsættes i havet så hurtigt som muligt uden sammenfiltringer.
3. Hvis det er muligt, og mens hajen holdes i vandet, skal det forsøges at måle hajens længde.
4. For at forhindre bid placeres en genstand såsom en fisk eller en stor pind eller træstok i kæben.
5. Hvis en haj af en eller anden grund skal tages op på dækket, skal den tid, det tager at genudsætte den i vandet, minimeres for at øge dens overlevelsesmulighed og reducere risikoen for besætningsmedlemmerne.
B. Sikker håndteringspraksis specifikt i langlinefiskeri
1. Bring hajen så tæt på fartøjet som muligt uden at lægge for meget spænding på tavserne for at undgå risikoen for, at en frigjort krog eller brækket tavse kan skyde kroge, vægte og andre dele mod fartøjerne og besætningsmedlemmer med høj hastighed.
2. Fastgør den anden side af langlinehovedlinen til båden, så udstyr, der stadig befinder sig i vandet, ikke trækker i linen og hajen.
3. Hvis den sidder fast i en krog, og krogen er synlig i kroppen eller munden, bruges et redskab til at fjerne krogen eller en boltsaks med langt håndtag til at fjerne spidsen af krogen og derefter fjerne krogen.
4. Hvis det ikke er muligt at fjerne krogen, eller krogen ikke kan ses, skal linen kappes af ledegarnet (eller forfanget) så tæt på krogen som muligt (helst skal der efterlades så lidt line og/eller forfang som muligt, og ingen vægte skal være fastgjort til hajen).
C. Sikker håndteringspraksis specifikt i notfiskeri
1. I not: Scan nettet så langt fremme som muligt for at få øje på eventuelle hajer tidligt for at reagere hurtigt. Undgå at løfte hajerne op i nettet mod kraftblokken. Sæt fartøjets hastighed ned for at løsne nettets spænding og give mulighed for, at den indfiltrede haj kan fjernes fra nettet. Anvend om nødvendigt sakse til at klippe nettet i stykker.
2. Under ophaling eller på dæk: Brug et specialbygget stormasket forsyningsnet eller en lærredsstrop eller lignende anordning. Hvis fartøjets indretning tillader det, kan hajerne også genudsættes ved at tømme nettet direkte ned i en tragt og frigøre rampen holdt op i en vinkel, der forbinder til en åbning på det øverste dæk, uden at det er nødvendigt for besætningsmedlemmerne at løfte eller håndtere dem.
D. Specifikke anbefalinger og sikker håndteringspraksis for alt fiskeri
1. Løft i videst muligt omfang ikke hajer fra vandet med tavsen, især hvis de sidder fast i en krog, medmindre det er nødvendigt at løfte hajer for at identificere arten.
2. Løft ikke hajer ved hjælp af tynde liner eller kabler eller ved halen alene.
3. Slå ikke en haj mod nogen overflade, f.eks. for at fjerne dyret fra linen.
4. Forsøg ikke at løsne en krog, der er dybt nedsvælget og ikke er synlig.
5. Forsøg ikke at fjerne en krog ved et hurtigt træk i tavsen.
6. Afskær ikke halen eller nogen anden kropsdel.
7. Undlad at skære eller stikke huller i hajen.
8. Undlad at ophale eller sparke en haj eller sætte hænder i gællespalterne.
9. Udsæt ikke hajen for sol i længere perioder.
10. Placér ikke fingrene, hænderne eller armene om linen, når en haj bringes til båden (kan resultere i alvorlige skader).
E. Nyttige værktøjer til sikker håndtering og genudsætning:
handsker (hajhud er grov; sikrer sikker håndtering af hajer og beskytter besætningsmedlemmernes hænder mod bid)
håndklæde eller klud (et håndklæde eller en klud gennemblødt i havvand kan placeres over hajens øjne for at berolige den)
afkrogningsværktøj (f.eks. grisehaleafkrogningsværktøj, boltsaks eller tænger)
hajsele eller -båre (om nødvendigt)
halereb (for at sikre en haj, der sidder fast i en krog, hvis den skal hales op af vandet)
saltvandsslange (hvis det forventes, at det kan tage mere end fem minutter at genudsætte en haj, skal en slange placeres i munden, så der flyder havvand ind i den med moderat strømhastighed; sørg for, at dækspumpen har kørt i flere minutter, før den placeres i hajens mund)
måleanordning eller -metode (f.eks. mærk en stok, et forfang og en flyder eller et målebånd)
datablad til registrering af al fangst
mærkningsudstyr (hvis relevant).
BILAG X
Retningslinjer for reduktion af FAD'ers miljøpåvirkning i ICCAT-fiskeri
1. FAD'ens overflade skal ikke være dækket eller, hvis den er dækket, skal kun være dækket af materiale, der indebærer mindst mulig risiko for indfiltring af bifangstarter.
2. FAD'ens komponenter under overfladen må udelukkende bestå af ikkeindfiltrende materiale (f.eks. reb eller lærred).
3. Ved udformning af FAD'er skal anvendelsen af bionedbrydelige materialer prioriteres.
( 1 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.
( 2 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).
( 4 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.
( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).
( 6 ) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1251 af 12. juli 2016 om vedtagelse af et flerårigt EU-program for indsamling, forvaltning og anvendelse af data inden for fiskeri og akvakultur for perioden 2017-2019 (EUT L 207 af 1.8.2016, s. 113).
( 7 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.
( 8 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.
( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007 (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 1).«