Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02015R0949-20170717

    Consolidated text: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/949 af 19. juni 2015 om godkendelse af den kontrol forud for eksport, som visse tredjelande foretager af visse fødevarer vedrørende forekomst af visse mykotoksiner (EØS-relevant tekst)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/949/2017-07-17

    02015R0949 — DA — 17.07.2017 — 001.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/949

    af 19. juni 2015

    om godkendelse af den kontrol forud for eksport, som visse tredjelande foretager af visse fødevarer vedrørende forekomst af visse mykotoksiner

    (EØS-relevant tekst)

    (EUT L 156 af 20.6.2015, s. 2)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1269 af 13. juli 2017

      L 183

    9

    14.7.2017




    ▼B

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/949

    af 19. juni 2015

    om godkendelse af den kontrol forud for eksport, som visse tredjelande foretager af visse fødevarer vedrørende forekomst af visse mykotoksiner

    (EØS-relevant tekst)



    Artikel 1

    Godkendelse af kontrol forud for eksport

    1.  Den kontrol, som Canadian Grain Commission i sin egenskab af kompetent myndighed foretager forud for eksport til Unionen vedrørende ochratoksin A i hvede og hvedemel, som er produceret i Canada, jf. bilag I, godkendes.

    2.  Følgende kontrol, som USA's landbrugsministerium (USDA) i sin egenskab af kompetent myndighed foretager forud for eksport til Unionen, godkendes:

    a) kontrol forud for eksport vedrørende aflatoksiner i jordnødder, som er produceret i USA, jf. bilag I

    b) kontrol forud for eksport vedrørende aflatoksiner i mandler, som er produceret i USA, jf. bilag I.

    Artikel 2

    Ledsagedokumenter og identifikation af sendingerne

    1.  Hver sending af de i artikel 1 omhandlede produkter ledsages af:

    a) en rapport om resultaterne af prøveudtagning og analyser, der er foretaget i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 ( 1 ) eller tilsvarende krav af et laboratorium godkendt til formålet af den kompetente myndighed

    b) et certifikat, jf. modellen i bilag II, som er udfyldt, verificeret og underskrevet af en repræsentant for den kompetente myndighed; certifikatet er gyldigt i fire måneder fra udstedelsesdatoen.

    2.  Hver sending af de i artikel 1 omhandlede produkter identificeres ved hjælp af en kode, som svarer til koden på rapporten og på certifikatet, jf. stk. 1. Hver enkelt sæk eller anden emballagetype eller emballage, der indeholder flere enkeltpakninger, i sendingen identificeres med den samme kode.

    Artikel 3

    Opdeling af sendinger

    Hvis en sending opdeles, ledsages alle dele af den opdelte sending, indtil den overgår til fri omsætning, af kopier af det certifikat, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som er attesteret af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor opdelingen har fundet sted.

    Artikel 4

    Offentlig kontrol

    I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, og artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004 nedsættes hyppigheden af den fysiske kontrol af sendinger af produkter omhandlet i artikel 1 og frembudt i henhold til artikel 2, som medlemsstaterne foretager, til den i bilag I fastsatte maksimumsprocentdel af antallet af frembudte sendinger.

    Artikel 5

    Ophævelse

    Beslutning 2008/47/EF og gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2011 ophæves.

    Henvisninger til den ophævede beslutning og gennemførelsesforordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

    Artikel 6

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




    BILAG I

    Produkter omhandlet i artikel 1 og hyppighed af den fysiske kontrol omhandlet i artikel 4:



    Fødevare

    KN-kode

    Taric-underopdeling

    Oprindelsesland

    Mykotoksin

    Hyppighed af fysisk kontrol (i %) ved import

    —  Hvede

    —  1001

     

    Canada

    Ochratoksin A

    < 1

    —  Hvedemel

    —  1101 00

    ▼M1 —————

    ▼B

    —  Mandler, med skal

    —  0802 11

     

    USA

    Aflatoksiner

    < 1

    —  Mandler, afskallede

    —  0802 12




    BILAG II

    image

    image

    image



    ( 1 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 12).

    Top