Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02012D0389-20130709

    Consolidated text: Rådets afgørelse 2012/389/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/389/2013-07-09

    2012D0389 — DA — 09.07.2013 — 001.001


    Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

    ►B

    RÅDETS AFGØRELSE 2012/389/FUSP

    af 16. juli 2012

    om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR)

    (EFT L 187, 17.7.2012, p.40)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      No

    page

    date

    ►M1

    RÅDETS AFGØRELSE 2013/367/FUSP af 9. juli 2013

      L 189

    12

    10.7.2013




    ▼B

    RÅDETS AFGØRELSE 2012/389/FUSP

    af 16. juli 2012

    om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR)



    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 14. november 2011 vedtog Rådet en strategiramme for Afrikas Horn med retningslinjer for EU's engagement i regionen.

    (2)

    Den 8. december 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/819/FUSP ( 1 ) om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afrikas Horn.

    (3)

    Den 16. december 2011 nåede Rådet til enighed om krisestyringskonceptet for missionen vedrørende den regionale flådekapacitetsopbygning.

    (4)

    Den 23. marts 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/173/FUSP ( 2 ) om aktivering af EU-operationscentret til missionerne og operationerne under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik på Afrikas Horn.

    (5)

    Regeringerne i Djibouti, Kenya og Seychellerne og Somalias føderale overgangsregering har bifaldt deployeringen af missionen i deres lande.

    (6)

    Den 18. juni 2007 godkendte Rådet retningslinjerne for kommando- og kontrolstrukturen for EU's civile krisestyringsoperationer.

    (7)

    Vagtkapaciteten bør aktiveres med henblik på den mission, der oprettes ved denne afgørelse.

    (8)

    Missionen vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:



    Artikel 1

    Mission

    Unionen opretter en mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (»EUCAP NESTOR«).

    Artikel 2

    Missionsbeskrivelse

    Formålet med EUCAP NESTOR er at bistå udviklingen på Afrikas Horn og i staterne i det vestlige Indiske Ocean af en selvbærende kapacitet for den videre udvikling af deres søfartssikkerhed, herunder piratvirksomhedsbekæmpelse og forvaltning af havene. EUCAP NESTOR har indledningsvis geografisk fokus på Djibouti, Kenya, Seychellerne og Somalia. Ved Unionens modtagelse af en invitation fra Tanzanias myndigheder vil EUCAP NESTOR også blive deployeret i Tanzania.

    Artikel 3

    Opgaver

    1.  For at nå målet i artikel 2 skal EUCAP NESTOR have til opgave at:

    a) bistå myndigheder i regionen med at realisere en effektiv tilrettelæggelse af de søfartssikkerhedsagenturer, som udøver en kystvagtfunktion

    b) levere kurser og uddannelsesekspertise for at styrke flådekapaciteten i regionens stater, indledningsvis Djibouti, Kenya og Seychellerne, så de med tiden selv kan stå for uddannelsen

    c) bistå Somalia med at udvikle sin egen landbaserede kystpolitikapacitet understøttet af en omfattende lov- og reguleringsramme

    d) identificere de vigtigste mangler, hvad angår udstyrskapacitet, og yde bistand med at afhjælpe disse, hvor det er relevant, med henblik på at nå EUCAP NESTOR's mål

    e) yde bistand med at styrke den nationale lovgivning og retsstatsprincippet gennem et regionalt juridisk rådgivningsprogram og yde juridisk ekspertise for at støtte udarbejdelsen af søfartssikkerhedslovgivning og hermed beslægtet national lovgivning

    f) fremme det regionale samarbejde mellem nationale myndigheder, der er ansvarlige for søfartssikkerheden

    g) styrke den regionale koordination inden for flådekapacitetsopbygning

    h) yde strategisk rådgivning ved at udpege eksperter til centrale administrationer

    i) gennemføre missionsprojekter og koordinere donationer

    j) udvikle og gennemføre en regional oplysnings- og kommunikationsstrategi.

    2.  EUCAP NESTOR har ingen udøvende funktioner.

    Artikel 4

    Kommandovej og struktur

    1.  EUCAP NESTOR skal have en fælles kommandovej som en krisestyringsoperation.

    2.  EUCAP NESTOR skal have følgende struktur:

    a) et missionshovedkvarter i Djibouti

    b) landekontorer hvor nødvendigt.

    3.  EUCAP NESTOR skal have en projektcelle med henblik på at identificere og gennemføre projekter. EUCAP NESTOR kan i fornødent omfang koordinere, fremme og rådgive vedrørende projekter, der gennemføres af medlemsstater og tredjelande under deres eget ansvar på områder, der berører EUCAP NESTOR og støtter dens mål.

    Artikel 5

    Den øverstbefalende for den civile operation

    1.  Direktøren for den civile kapacitet til planlægning og gennemførelse (CPCC) er den øverstbefalende for den civile operation for EUCAP NESTOR.

    2.  Den øverstbefalende for den civile operation udøver under politisk kontrol og strategisk ledelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og under overordnet myndighed af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) kommandoen og kontrollen på strategisk niveau i forbindelse med EUCAP NESTOR.

    3.  Med hensyn til gennemførelsen af operationerne sikrer den øverstbefalende for den civile operation korrekt og effektiv gennemførelse af Rådets afgørelser samt PSC's afgørelser, herunder ved om nødvendigt at give missionschefen instrukser på strategisk niveau og yde vedkommende rådgivning og teknisk støtte.

    4.  EU-operationscenteret, der er aktiveret ved afgørelse 2012/173/FUSP, yder direkte støtte til den civile øverstbefalende for operationen i forbindelse med den operative planlægning og gennemførelse af EUCAP NESTOR.

    5.  Den øverstbefalende for den civile operation aflægger rapport til Rådet via HR.

    6.  Alt udstationeret personale forbliver fuldt ud underlagt den udstationerende stats nationale myndigheders kommando i overensstemmelse med de nationale regler, den pågældende EU-institutions kommando eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtils (EU-Udenrigstjenestens) kommando. Nationale myndigheder overfører den operative kontrol (OPCON) med deres personale, hold og enheder til den øverstbefalende for den civile operation.

    7.  Den øverstbefalende for den civile operation bærer det samlede ansvar for at sikre, at Unionen opfylder sin pligt til at tage vare på personalet.

    8.  Den øverstbefalende for den civile operation, EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn (EUSR) og cheferne for EU-delegationerne i regionen konsulterer om nødvendigt hinanden.

    Artikel 6

    Missionschefen

    1.  Missionschefen har ansvaret for, kommando over og kontrol med EUCAP NESTOR i indsatsområdet og er direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation.

    2.  Missionschefen har kommando over og kontrol med personale, hold og enheder fra de bidragende stater, som udpeget af den øverstbefalende for den civile operation, tillige med det administrative og logistiske ansvar, herunder for aktiver, ressourcer og oplysninger, som EUCAP NESTOR har til rådighed.

    3.  Missionschefen giver instrukser til hele EUCAP NESTOR's personale med henblik på en effektiv gennemførelse af EUCAP NESTOR i indsatsområdet, idet vedkommende varetager koordinationen og den daglige ledelse i overensstemmelse med instrukserne på strategisk niveau fra den øverstbefalende for den civile operation.

    4.  Missionschefen har ansvaret for gennemførelsen af EUCAP NESTOR's budget. Missionschefen undertegner med henblik herpå en kontrakt med Kommissionen.

    5.  Missionschefen har ansvaret for den disciplinære kontrol med personalet. For udstationeret personale iværksættes disciplinære sanktioner af den berørte nationale myndighed i overensstemmelse med de nationale regler af den berørte EU-institution eller af EU-Udenrigstjenesten.

    6.  Missionschefen repræsenterer EUCAP NESTOR i indsatsområdet og sikrer, at EUCAP NESTOR er tilstrækkelig synlig.

    7.  Missionschefen koordinerer om nødvendigt med andre EU-aktører på stedet. Missionschefen får med forbehold af kommandovejen lokal politisk vejledning fra EUSR i nøje koordinering med de relevante chefer for EU-delegationerne i regionen.

    8.  Inden for rammerne af projektcellen bemyndiges missionschefen til at bruge finansielle bidrag fra medlemsstaterne eller tredjelande til gennemførelse af identificerede projekter, som på en sammenhængende måde supplerer EUCAP NESTOR's øvrige aktioner, såfremt projektet er:

    a) medtaget i den budgetmæssige konsekvensanalyse for denne afgørelse, eller

    b) inkluderet i den budgetmæssige konsekvensanalyse i løbet af EUCAP NESTOR efter anmodning fra missionschefen.

    I sådanne tilfælde skal missionschefen indgå en aftale med de berørte stater, der navnlig fastsætter de nærmere procedurer for, hvordan man behandler klager fra tredjeparter over skader, der er påført som følge af handlinger eller undladelser, som missionschefen har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af de bidragydende stater.

    De bidragydende stater kan under ingen omstændigheder drage hverken Unionen eller HR til ansvar som følge af handlinger eller undladelser, som missionschefen har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af de bidragydende stater.

    Artikel 7

    Personale

    1.  EUCAP NESTOR skal primært bestå af personale udsendt af medlemsstaterne, EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten. Den enkelte medlemsstat eller EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten afholder omkostningerne i forbindelse med det personale, de har udstationeret, herunder rejseudgifter til og fra deployeringsstedet, løn, sygesikring og tillæg, bortset fra dagpenge.

    2.  Den stat eller EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten, der har udstationeret personale, har ansvaret for at behandle klager i forbindelse med udstationeringen, enten fra eller vedrørende personalet, og for eventuelt at anlægge sag mod den udstationerede.

    3.  Internationalt og lokalt personale kan også kontraktansættes af EUCAP NESTOR, for så vidt de funktioner, der er behov for, ikke stilles til rådighed af det personale, der er udstationeret af medlemsstaterne. Undtagelsesvis kan statsborgere fra deltagende tredjelande i særligt begrundede tilfælde, hvor der ikke er kvalificerede ansøgninger fra medlemsstaterne, ansættes på kontrakt, hvis det er hensigtsmæssigt.

    4.  Ansættelsesvilkårene og det internationale og det civile personales rettigheder og pligter fastlægges i kontrakterne mellem missionschefen og de berørte medarbejdere.

    Artikel 8

    Status for EUCAP NESTOR og dets personale

    Status for EUCAP NESTOR og dets personale, herunder i givet fald privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for en smidig gennemførelse af EUCAP NESTOR, fastlægges i en aftale, der indgås i henhold til artikel 37 i TEU og i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

    Artikel 9

    Politisk kontrol og strategisk styring

    1.  PSC varetager under Rådets og HR's ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUCAP NESTOR. Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser med henblik herpå i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, i TEU. Denne bemyndigelse omfatter kompetencen til efter forslag fra HR at udnævne en missionschef og at ændre operationskonceptet (CONOPS) og operationsplanen (OPLAN). Beslutningskompetencen med hensyn til EUCAP NESTORS mål og afslutning forbliver hos Rådet.

    2.  PSC aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet.

    3.  PSC får regelmæssigt, og i det omfang det er nødvendigt, rapporter fra den øverstbefalende for den civile operation og missionschefen om spørgsmål inden for deres ansvarsområder.

    Artikel 10

    Tredjelandes deltagelse

    1.  Med forbehold af Unionens selvstændige beslutningstagning og fælles institutionelle ramme kan tredjelande opfordres til at bidrage til EUCAP NESTOR, forudsat at de selv afholder udgifterne til det personale, de udstationerer, inkl. lønninger, all-risk-forsikringer, dagpenge og rejseudgifter til og fra deployeringsstedet, og bidrager til EUCAP NESTOR's løbende udgifter i passende omfang.

    2.  Tredjelande, der yder bidrag til EUCAP NESTOR, skal have samme rettigheder og forpligtelser i forbindelse med EUCAP NESTOR's daglige ledelse som de deltagende medlemsstater.

    3.  Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag og til at nedsætte en bidragyderkomité.

    4.  De detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i aftaler, som indgås i overensstemmelse med artikel 37 i TEU, og eventuelt yderligere tekniske ordninger. Indgår Unionen og et tredjeland en aftale om rammerne for det pågældende tredjelands deltagelse i Unionens krisestyringsoperationer, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med EUCAP NESTOR.

    Artikel 11

    Sikkerhed

    1.  Den øverstbefalende for den civile operation udstikker retningslinjer for missionschefens planlægning af sikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at de i forbindelse med EUCAP NESTOR gennemføres korrekt og effektivt i overensstemmelse med artikel 5.

    2.  Missionschefen er ansvarlig for EUCAP NESTOR's sikkerhed og for at sikre overholdelse af de minimumssikkerhedskrav, der gælder for EUCAP NESTOR, i overensstemmelse med Unionens politik for sikkerhed for personale, der er udstationeret uden for Unionen i en operativ funktion i medfør af afsnit V i TEU og instrumenter i tilknytning hertil.

    3.  Missionschefen bistås af en overordnet ansvarlig for missionens sikkerhed (SMSO), der refererer til missionschefen, og som også har et tæt praktisk samarbejde med EU-Udenrigstjenesten.

    4.  EUCAP NESTOR's personale skal gennemgå obligatorisk sikkerhedstræning, inden de tiltræder deres stilling, i overensstemmelse med OPLAN. De skal også jævnligt have genopfriskningskurser i indsatsområdet, som organiseres af SMSO.

    5.  Missionschefen sikrer beskyttelsen af EU-klassificerede informationer i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/292/EU af 31. marts 2011 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer ( 3 ).

    Artikel 12

    Vagtkapacitet

    Vagtkapaciteten aktiveres i forbindelse med EUCAP NESTOR.

    Artikel 13

    Finansielle ordninger

    ▼M1

    1.  Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP NESTOR i de første 16 måneder efter denne afgørelses ikrafttræden udgør 22 880 000 EUR. Det finansielle referencegrundlag for den efterfølgende periode fastsættes af Rådet.

    ▼B

    2.  Alle udgifter forvaltes efter de regler og procedurer, der gælder for Unionens almindelige budget.

    3.  Missionschefen kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende levering af udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUCAP NESTOR.

    4.  I de finansielle ordninger skal der tages hensyn til EUCAP NESTOR's operative behov, herunder udstyrets kompatibilitet og interoperabiliteten mellem missionens forskellige hold.

    5.  Missionschefen refererer fuldt og helt til Kommissionen og er under dennes tilsyn for så vidt angår det arbejde, der udføres inden for rammerne af vedkommendes kontrakt.

    6.  De udgifter, der opstår fra og med den dato, hvor denne afgørelse træder i kraft, er støtteberettigede.

    Artikel 14

    Konsekvens i Unionens reaktion og koordinering

    1.  HR sikrer, at der er konsekvens mellem denne afgørelses gennemførelse og Unionens optræden udadtil som helhed, herunder Unionens udviklingsprogrammer.

    2.  Med forbehold af kommandovejen handler missionschefen i nøje koordinering med Unionens delegationer i regionen for at sikre konsekvens i Unionens indsats i regionen Afrikas Horn.

    3.  Missionschefen koordinerer nøje med Unionen og medlemsstaternes missionschefer i regionen.

    4.  Missionschefen samarbejder med de andre internationale aktører i regionen, navnlig De Forenede Nationers (FN's) Politiske Kontor for Somalia, FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet, FN's udviklingsprogram og Den Internationale Søfartsorganisation.

    5.  Missionschefen koordinerer nøje med EUNAVFOR Atalanta, Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia), projektet for søfartssikkerhed og programmet for vigtige sejlruter.

    Artikel 15

    Videregivelse af informationer og dokumenter

    1.  HR har bemyndigelse til om nødvendigt i overensstemmelse med EUCAP NESTOR's behov og under iagttagelse af afgørelse 2011/292/EU at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL«, udarbejdet med henblik på EUCAP NESTOR, til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.

    2.  HR har også bemyndigelse til i overensstemmelse med EUCAP NESTOR's operative behov og under iagttagelse af afgørelse 2011/292/EU at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, udarbejdet med henblik på EUCAP NESTOR, til FN og Den Afrikanske Union (AU). Med henblik herpå skal der etableres ordninger mellem HR og de kompetente myndigheder i FN og AU.

    3.  HR har, hvis der er et konkret og umiddelbart operativt behov og under iagttagelse af afgørelse 2011/292/EU, også bemyndigelse til at videregive EU-klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, udarbejdet med henblik på EUCAP NESTOR, til værtsstaten. Med henblik herpå skal der etableres ordninger mellem HR og de kompetente myndigheder i værtsstaten.

    4.  HR har bemyndigelse til at videregive EU's ikkeklassificerede dokumenter, der vedrører Rådets forhandlinger om EUCAP NESTOR, og som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden ( 4 ), til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.

    5.  HR kan uddelegere beføjelserne omhandlet i stk. 1-4 foruden muligheden for at indgå de i stk. 2 og 3 omhandlede ordninger til personer under hans/hendes myndighed, til den øverstbefalende for den civile operation og/eller missionschefen.

    Artikel 16

    Ikrafttrædelse og varighed

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Den finder anvendelse i en periode på 24 måneder.



    ( 1 ) EUT L 327 af 9.12.2011, s. 62.

    ( 2 ) EUT L 89 af 27.3.2012, s. 66.

    ( 3 ) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17.

    ( 4 ) Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1.12.2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).

    Top