2009R0302 — DA — 23.06.2012 — 001.001

---

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (EFT L 096, 15.4.2009, p.1)

Ændret ved:

		Tidende
		No	page	date
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 500/2012 af 13. juni 2012	L 157	1	16.6.2012

---

▼B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 302/2009

af 6. april 2009

om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne, anvendelsesområde og formål

Ved denne forordning fastsættes der generelle regler for ►M1  Unionens ◄ anvendelse af en flerårig genopretningsplan for almindelig tun (Thunnus thynnus), der er anbefalet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

Denne forordning gælder for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

▼M1

Formålet med genopretningsplanen, der er gældende fra 2007 til udgangen af 2022, er med en sandsynlighed på mindst 60 % at tilvejebringe en biomasse svarende til det makimalt bæredygtige udbytte.

▼B

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)	»CPC'er« : kontraherende parter i konventionen og samarbejdende ikke-kontraherende parter eller organisationer, herunder fiskeriorganisationer

b)

»fiskerfartøj« : ethvert fartøj, der anvendes til eller er beregnet til erhvervsmæssig udnyttelse af ressourcer af almindelig tun, herunder fangstfartøjer, fabriksskibe, støttefartøjer, slæbe- og bugserbåde, fartøjer, der deltager i omladning, transportskibe, der er udstyret til transport af tunprodukter, samt hjælpefartøjer, bortset fra containerskibe

c)	»fangstfartøj« : fartøj, der anvendes til erhvervsfiskeri efter ressourcer af almindelig tun

▼M1

d)	»hjælpefartøj« : ethvert fartøj, der anvendes til transport af død almindelig tun (uforarbejdet) fra et bur eller et faststående tunfiskenet til en udpeget havn eller et fabriksskib

▼B

e)	»fabriksskib« : et fartøj, om bord på hvilket fiskevarer underkastes én eller flere af følgende behandlinger inden pakning: filetering eller udskæring i skiver, frysning og/eller forarbejdning

f)	»at fiske aktivt« : det, at et fangstfartøj fisker målrettet efter almindelig tun i en given fangstperiode

g)	»fælles fiskeri« : ethvert fiskeri, der udøves i fællesskab af to eller flere fangstfartøjer, som fører forskellige CPC’ers eller medlemsstaters flag eller samme medlemsstats flag, og hvor ét fangstfartøjs fangst tildeles ét eller flere andre fartøjer efter en fordelingsnøgle

▼M1

h)

»overførsel« : i) enhver overførsel af levende almindelig tun fra et fangstfartøjs net til et transportbur ii) enhver overførsel af levende almindelig tun fra ét transportbur til et andet iii) enhver overførsel af et transportbur med almindelig tun fra én bugserbåd til en anden iv) enhver overførsel af levende almindelig tun fra et transportbur til et hjælpefartøj v) enhver overførsel fra et akvakulturbrug for almindelig tun eller fra et faststående tunfiskenet til et fabriksskib eller et transportskib eller enhver overførsel af et bur med almindelig tun fra ét akvakulturbrug til et andet vi) enhver overførsel af levende almindelig tun fra et faststående tunfiskenet til et transportbur

▼B

i)	»faststående tunfiskenet« : et faststående tunfiskeredskab, der er forankret til bunden, og som normalt er forsynet med et ledegarn, der leder fiskene ind i et aflukke

j)	»anbringelse i bur« : overførsel af almindelig tun fra et transportbur til opfednings- og opdrætsbure

k)	»opfedning« : anbringelse af almindelig tun i bur i et kort tidsrum (normalt 2-6 måneder) primært for at øge fiskenes fedtindhold

▼M1

l)	»opdræt« : anbringelse af almindelig tun i bur i over seks måneder for at øge biomassen

▼B

m)	»omladning« : overførsel af hele eller en del af fangsten af almindelig tun om bord på et fiskerfartøj til et andet fiskerfartøj

n)	»sportsfiskeri« : ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller har et nationalt sportsfiskertegn

o)	»fritidsfiskeri« : ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende ikke er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller ikke har et nationalt sportsfiskertegn

p)	»opgave II« : opgave II som defineret af ICCAT i »Field manual for statistics and sampling Atlantic tunas and tuna-like fish« (tredje udgave, ICCAT, 1990).

▼M1

q)

»ansvarlig medlemsstat« : og »medlemsstat, der er ansvarlig«: den flagmedlemsstat eller medlemsstat, i hvis jurisdiktionsområde det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget befinder sig, eller, hvis akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet er på åbent hav, den medlemsstat, hvor operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren er etableret.

▼B

Artikel 3

Fartøjslængde

Ved fartøjslængde forstås i denne forordning længde overalt.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER

Artikel 4

Betingelser i forbindelse med fiskerimuligheder

1.  Hver medlemsstat træffer fornødne foranstaltninger til at sikre, at dens fangstfartøjers og faststående tunfiskenets fiskeriindsats svarer til de fiskerimuligheder for almindelig tun, som medlemsstaten har til rådighed i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

2.  Hver medlemsstat udarbejder en årlig fiskeriplan for de fangstfartøjer og faststående net, der anvendes til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

3.  Af den årlige fiskeriplan skal navnlig fremgå følgende:

▼M1

4.  Medlemsstaterne sender hvert år senest den 30. september Kommissionen den foreløbige årlige fiskeriplan for det følgende år. Kommissionen indsamler de foreløbige årlige nationale fiskeriplaner og indføjer dem i EU-fiskeriplanen, som skal fremsendes til ICCAT’s sekretariat med henblik på ICCAT's godkendelse.

Medlemsstaterne sender hvert år senest den 31. januar Kommissionen den endelige årlige fiskeriplan. Kommissionen indsamler de endelige årlige nationale fiskeriplaner og indføjer dem i EU-fiskeriplanen, som skal fremsendes til ICCAT’s sekretariat hvert år senest den 1. marts.

▼B

5.  Enhver ændring af den årlige fiskeriplan eller af den særlige kvoteforvaltningsmetode sendes til Kommissionen senest 13 dage før udøvelsen af den aktivitet, som den pågældende ændring vedrører. Kommissionen meddeler sådanne ændringer til ICCAT's sekretariat mindst ti dage før udøvelsen af den aktivitet, som den pågældende ændring vedrører.

6.  Flagmedlemsstaten træffer foranstaltninger i henhold til dette stykke, hvis et fartøj, der fører dens flag:

Flagmedlemsstaten sørger for, at der under dens myndighed foretages fysisk inspektion i dens havne, eller at en anden person udpeget af flagmedlemsstaten foretager sådan fysisk inspektion, når fartøjet ikke befinder sig i en af dens havne.

Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til fiskeri af almindelig tun og kan kræve, at fartøjet øjeblikkeligt skal sejle til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote skønnes opbrugt.

7.  Medlemsstaterne sender hvert år senest den 15. september Kommissionen en rapport om gennemførelsen af deres årlige fiskeriplaner for det pågældende år. Af sådanne rapporter skal fremgå følgende:

Kommissionen videresender rapporterne til ICCAT's sekretariat hvert år senest den 15. oktober.

Eftersom fangstperioderne lukker for visse redskaber den 15. oktober, kan medlemsstaterne sende Kommissionen supplerende oplysninger om disse fiskerier på et senere tidspunkt.

8.  Private handelsaftaler mellem en medlemsstats borgere og en CPC om at anvende et fiskerfartøj, der fører den pågældende medlemsstats flag, til fiskeri inden for grænserne af en CPC's tunkvote, kan kun indgås, hvis der gives tilladelse til det af pågældende medlemsstat, som underretter Kommissionen herom, og af ICCAT-Kommissionen.

9.  Medlemsstaterne sender hvert år senest den 1. marts Kommissionen oplysninger om eventuelle private handelsaftaler mellem deres borgere og en CPC.

10.  Af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 9, skal fremgå følgende:

11.  Kommissionen sender straks ICCAT’s sekretariat de oplysninger, der er omhandlet i stk. 9.

▼M1 —————

▼B

13.  Befragtning af ►M1  EU ◄ -fiskerfartøjer til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet vil være forbudt fra 2010.

▼M1 —————

▼B

15.  Hver medlemsstat tildeler en særlig kvote til fritids- og sportsfiskeri og underretter Kommissionen herom, inden fangstperioden omhandlet i artikel 7, stk. 5, begynder.

KAPITEL III

KAPACITETSFORANSTALTNINGER

Artikel 5

Fiskerikapacitetsforanstaltninger

1.  Hver medlemsstat sørger for, at dens fiskerikapacitet svarer til dens kvote.

2.  Antallet af fiskerfartøjer, og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der fører en medlemsstats flag, og som må fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun, begrænses til det antal fiskerfartøjer, og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der fører den pågældende medlemsstats flag, og som fiskede efter, beholdt om bord, omladede, transporterede eller landede almindelig tun i perioden 1. januar 2007-1. juli 2008. Begrænsningen gælder pr. redskabstype for fangstfartøjer og pr. fartøjstype for andre fiskerfartøjer.

3.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2 fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 hvor mange fiskerfartøjer fra hver medlemsstat, og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der fiskede efter, beholdt om bord, omladede, transporterede eller landede almindelig tun i perioden 1. januar 2007-1. juli 2008. Begrænsningen gælder pr. redskabstype for fangstfartøjer og pr. fartøjstype for andre fiskerfartøjer.

4.  Antallet af faststående tunfiskenet, som en medlemsstat, der fisker efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, må anvende, begrænses til antallet af faststående tunfiskenet, som den pågældende medlemsstat tillod inden den 1. juli 2008.

5.  Med henblik på anvendelsen af stk. 4 fastslår Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange faststående tunfiskenet hver medlemsstat tillod inden den 1. juli 2008.

6.  Begrænsningen af fiskerikapacitet, jf. stk. 2 og 4, gælder ikke for en medlemsstat, der godtgør, at den er nødt til at udvide sin fiskerikapacitet for at udnytte sin kvote fuldt ud.

▼M1

7.  Uden at det i øvrigt berører stk. 6, reduceres den fiskerikapacitet, der er omhandlet i stk. 2 og 4 og i artikel 9, så:

Beregningen af fiskerikapacitetsreduktionen baseres på fangstmængderne pr. fartøjskategori i overensstemmelse med den metode, der blev vedtaget på ICCAT's årsmøde i 2009.

Kravet om reduktion gælder ikke for medlemsstater, der godtgør, at deres fiskerikapacitet svarer til deres kvote.

▼B

8.  Med henblik på anvendelsen af stk. 7 fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange fiskerfartøjer fra hver medlemsstat, og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der må fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun.

▼M1

9.  Hver medlemsstat opstiller en forvaltningsplan for fiskerikapaciteten for perioden 2010-2013. Planen sendes til Kommissionen senest den 15. august 2009 og skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, 4, 6 og 7. Planen skal desuden indeholde nærmere oplysninger om, hvilke metoder medlemsstaterne ud over ophugning anvender til at fjerne overkapacitet. Planen revideres om nødvendigt og sendes hvert år senest den 15. august til Kommissionen.

Kommissionen indsamler de nationale forvaltningsplaner og indføjer dem i EU-fiskerikapacitetsforvaltningsplanen, som skal fremsendes til ICCAT til drøftelse og godkendelse.

▼B

Artikel 6

Foranstaltninger vedrørende opdræts- og opfedningskapacitet

1.  En medlemsstats tunopdræts- og opfedningskapacitet begrænses til tunopdræts- og opfedningskapaciteten for de akvakulturbrug i den pågældende medlemsstat, der var registreret i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter eller godkendt og anmeldt til ICCAT pr. 1. juli 2008.

2.  Det maksimale input af fanget vild almindelig tun til en medlemsstats akvakulturbrug begrænses for 2010 til det input, som den pågældende medlemsstats akvakulturbrug har anmeldt til ICCAT i 2005, 2006, 2007 eller 2008.

3.  Medlemsstaterne tildeler sine akvakulturbrug input under overholdelse af det maksimale input af fanget vild almindelig tun omhandlet i stk. 2.

4.  Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 hver enkelt medlemsstats tunopdræts- og opfedningskapacitet og det maksimale input af fanget vild almindelig tun, som hver medlemsstat må tildele sine akvakulturbrug.

5.  Hver medlemsstat, hvori der foregår opdræt eller opfedning, opstiller en forvaltningsplan for opdræts- og opfedningskapacitet for perioden 2010-2013. Planen sendes til Kommissionen senest den 15. august 2009 og skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-3. Kommissionen sender ICCAT EF's forvaltningsplan for opdræts- og opfedningskapaciteten for perioden 2010-2013 senest den 15. september 2009.

KAPITEL IV

TEKNISKE FORANSTALTNINGER

Artikel 7

Fiskeriforbudsperioder

1.  Fiskeri efter almindelig tun med store pelagiske langlinefartøjer på over 24 m er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 1. juni-31. december, undtagen i området vest for 10° V og nord for 42° N, hvor sådant fiskeri er forbudt i perioden 1. februar-31. juli.

▼M1

2.  Notfiskeri efter almindelig tun er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 15. juni – 15. maj.

▼B

3.  Fiskeri efter almindelig tun med stangfartøjer og dørgefartøjer er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 15. oktober-15. juni.

4.  Fiskeri efter almindelig tun med pelagiske trawlere er forbudt i det østlige Atlanterhav i perioden 15. oktober-15. juni.

5.  Fritids- og sportsfiskeri efter almindelig tun er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 15. oktober-15. juni.

▼M1 —————

▼B

Artikel 8

Anvendelse af luftfartøjer

Det er forbudt at anvende fly og helikoptere til sporing af almindelig tun.

Artikel 9

Mindstemål og særlige foranstaltninger for visse fiskerier

1.  Mindstemålet for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet er 30 kg eller 115 cm.

2.  Uanset stk. 1 er mindstemålet for almindelig tun 8 kg eller 75 cm i følgende tilfælde, jf. dog artikel 11:

3.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra a), fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 det maksimale antal stangfartøjer og dørgefartøjer, der må fiske aktivt efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav. Uanset artikel 5, stk. 2, fastsættes antallet af stangfartøjer og dørgefartøjer til det antal ►M1  EU ◄ -fartøjer, der fiskede målrettet efter almindelig tun i 2006.

4.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra b), fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 det maksimale antal fangstfartøjer, der må fiske aktivt efter almindelig tun i Adriaterhavet til opdræt. Uanset artikel 5, stk. 2, fastsættes antallet af fangstfartøjer til det antal ►M1  EU ◄ -fangstfartøjer, der fiskede målrettet efter almindelig tun i 2008.

5.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 det maksimale antal stangfartøjer, langlinefartøjer og håndlinefartøjer, der må fiske aktivt efter almindelig tun i Middelhavet. Uanset artikel 5, stk. 2, fastsættes antallet af fangstfartøjer til det antal ►M1  EU ◄ -fangstfartøjer, der fiskede målrettet efter almindelig tun i 2008.

6.  Kommissionen meddeler antallet af fangstfartøjer, jf. stk. 3, 4 og 5, til ICCAT's sekretariat hvert år senest den 30. januar.

7.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra a), b) og c), fordeler Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 det antal fangstfartøjer, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5, mellem medlemsstaterne.

8.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra a), fordeles højst 7 % af ►M1  EU's ◄ kvote for almindelig tun på mellem 8 kg eller 75 cm og 30 kg eller 115 cm mellem de godkendte fangstfartøjer omhandlet i stk. 3, idet dog højst 100 tons almindelig tun af en størrelse på mindst 6,4 kg eller 70 cm, uanset stk. 2, må være fanget af stangfartøjer på under 17 m. Rådet beslutter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvordan ►M1  EU ◄ -kvoten skal fordeles mellem medlemsstaterne.

9.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra b), beslutter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor stor en del af ►M1  EU ◄ -kvoten der maksimalt skal fordeles mellem medlemsstaterne.

10.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), skal højst 2 % af ►M1  EU ◄ -kvoten for almindelig tun på mellem 8 kg eller 75 cm og 30 kg eller 115 cm fordeles mellem de godkendte fangstfartøjer omhandlet i stk. 5. Rådet beslutter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvordan ►M1  EU ◄ -kvoten skal fordeles mellem medlemsstaterne.

11.  Bilag I indeholder supplerende særlige betingelser for almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav af stangfartøjer og dørgefartøjer, almindelig tun fanget i Adriaterhavet til opdræt og almindelig tun fanget i Middelhavet af stangfartøjer, langlinefartøjer og håndlinefartøjer, der udøver kystnært, ikke-industrialiseret fiskeri efter fersk fisk.

12.  For alle fangstfartøjer, der fisker aktivt efter almindelig tun, må bifangsten af almindelig tun på mellem 10 kg eller 80 cm og 30 kg højst udgøre 5 %.

13.  Procenten i stk. 12 beregnes enten på basis af det samlede antal bifangstfisk i hver landing af fangstfartøjernes samlede fangster af almindelig tun eller på basis af bifangstens vægtækvivalent i procent.

14.  Bifangster trækkes fra flagmedlemsstatens kvote. Døde fisk fra bifangsterne omhandlet i stk. 12 må ikke smides ud igen, og de trækkes fra flagmedlemsstatens kvote.

15.  For bifangster af almindelig tun gælder artikel 17, 18, 21 og 23.

Artikel 10

Prøveudtagningsplan for levende almindelig tun

1.  Hver medlemsstat opstiller et prøveudtagningsprogram for vurdering af antal fangede almindelig tun pr. størrelsesklasse.

2.  Størrelsesbestemmelse af fiskene i burene sker ved, at der udtages en stikprøve på 100 individer pr. 100 tons levende fisk eller på 10 % af det samlede antal fisk anbragt i bur. Prøven til størrelsesbestemmelse, der er baseret på længde og vægt, udtages under høsten på akvakulturbruget og på de døde fisk under transporten efter den metode, som ICCAT har vedtaget for datarapportering under opgave II.

3.  Der skal udvikles yderligere metoder og foretages yderligere prøveudtagninger for fisk, der opdrættes i over ét år.

4.  Prøverne udtages under en tilfældigt udvalgt høst og skal omfatte alle bure. Dataene for hvert års prøveudtagning meddeles Kommissionen senest den 31. maj det følgende år.

Artikel 11

Bifangst

1.  Af den samlede fangst om bord på ►M1  EU ◄ -fangstfartøjer, der ikke fisker aktivt efter almindelig tun, må højst 5 % i vægt og/eller antal være almindelig tun.

2.  Bifangsten trækkes fra flagmedlemsstatens kvote. Døde fisk fra den bifangst, der er omhandlet i stk. 1, må ikke smides ud igen, så længe fiskeriet efter almindelig tun er åbent, og skal trækkes fra flagmedlemsstatens kvote.

3.  For bifangster af almindelig tun gælder artikel 17, 18, 21, 23 og 34.

Artikel 12

Fritidsfiskeri

1.  Hver medlemsstat udsteder fiskeritilladelser til fartøjer med henblik på fritidsfiskeri.

2.  Ved fritidsfiskeri er det forbudt at fange, beholde om bord, omlade eller lande mere end én almindelig tun pr. fangstrejse.

3.  Afsætning af almindelig tun fanget ved fritidsfiskeri er forbudt, undtagen til velgørende formål.

4.  Hver medlemsstat skal registrere fangstdata for fritidsfiskeri og meddele Kommissionen dataene for det foregående år senest den 30. juni hvert år. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.

5.  Hver medlemsstat træffer fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved fritidsfiskeri, slippes fri igen.

Artikel 13

Sportsfiskeri

1.  Hver medlemsstat skal regulere sportsfiskeriet, især ved udstedelse af fiskeritilladelser til fartøjer med henblik på sportsfiskeri.

2.  Afsætning af almindelig tun fanget i sportsfiskerikonkurrencer er forbudt, undtagen til velgørende formål.

3.  Hver medlemsstat skal registrere fangstdata for sportsfiskeri og meddele Kommissionen dataene for det foregående år senest den 30. juni hvert år. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.

4.  Hver medlemsstat træffer fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved sportsfiskeri, slippes fri igen.

KAPITEL V

KONTROLFORANSTALTNINGER

Artikel 14

Fartøjsregistre

1.  Hver medlemsstat sender elektronisk i det format, der er fastsat i Guidelines for submitting data and information required by ICCAT (retningslinjer for indsendelse af data og information til ICCAT), mindst 45 dage før begyndelsen af den fangstperiode, der er omhandlet i artikel 7, Kommissionen følgende:

Et fiskerfartøj kan i samme kalenderår kun være opført på én af de lister, der er omhandlet i dette stykke.

▼M1

2.  Indsendelser foretaget efter fristen afvises. Senere ændringer i løbet af et kalenderår af de lister, der er omhandlet i stk. 1, godkendes kun, såfremt et anmeldt fartøj af legitime driftsmæssige årsager eller på grund af force majeure er forhindret i at deltage i fiskeriet. I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom og fremsender:

▼B

3.  Kommissionen sender de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til ICCAT's sekretariat, så de pågældende fartøjer kan indføres i ICCAT's register over fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun eller i ICCAT's register over andre fiskerfartøjer (ekskl. fangstfartøjer) med tilladelse til at fiske efter almindelig tun.

4.   ►M1  EU ◄ -fiskerfartøjer, der ikke er indført i ICCAT's registre, må ikke fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, jf. dog artikel 11.

5.  Artikel 8a, stk. 2, 6, 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1936/2001 anvendes tilsvarende.

Artikel 15

Register over faststående tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun

1.  Hver medlemsstat sender hvert år senest den 15. februar elektronisk Kommissionen en liste over alle faststående tunfiskenet, for hvilke der er udstedt særlig fiskeritilladelse til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Listen skal indeholde de faststående tunfiskenets navn og registernummer.

2.  Kommissionen sender listen til ICCAT’s sekretariat, så sådanne faststående tunfiskenet kan indføres i ICCAT’s register over faststående tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun.

3.   ►M1  EU ◄ -tunfiskenet, der ikke er indført i ICCAT’s register, må ikke fiske efter, beholde i nettet, omlade eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

4.  Artikel 8a, stk. 2, 4, 6, 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1936/2001 anvendes tilsvarende.

Artikel 16

Oplysninger om fiskeriaktiviteter

1.  Hver medlemsstat meddeler hvert år senest den 15. februar Kommissionen listen over de fangstfartøjer, der er indført i ICCAT's register, jf. artikel 14, og som har fisket efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i det foregående fangstår.

2.  Hver medlemsstat meddeler Kommissionen alle oplysninger om fartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, men som vides eller formodes at have fisket efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

3.  Kommissionen sender hvert år senest den 1. marts de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til ICCAT's sekretariat.

Artikel 17

Udpegede havne

1.  Medlemsstaterne udpeger et landings- eller omladningssted eller et sted tæt på kysten (udpegede havne), hvor landing eller omladning af almindelig tun er tilladt.

For at en havn kan få status af udpeget havn, skal havnemedlemsstaten angive, i hvilke tidsrum og hvor landing og omladning er tilladt. Havnemedlemsstaten skal sørge for fuld inspektionsdækning i alle landings- og omladningstidsrum og på alle landings- og omladningssteder.

2.  Medlemsstaterne sender hvert år senest den 15. februar Kommissionen en liste over udpegede havne. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT’s sekretariat inden den 1. marts hvert år.

3.  Fiskerfartøjer må hverken lande eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, uanset mængde, andre steder end i de havne, der er udpeget af CPC'erne og medlemsstaterne, jf. stk. 1 og 2.

Artikel 18

Registreringskrav

▼M1

1.  Ud over at overholde artikel 14, 15, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik ( 7 ) skal føreren af et EU-fangstfartøj i givet fald indføre de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings bilag II, i logbogen.

▼B

2.  Føreren af et ►M1  EU ◄ -fangstfartøj, der deltager i fælles fiskeri, skal indføre følgende supplerende oplysninger i logbogen:

Artikel 19

Fælles fiskeri

1.  Fælles fiskeri efter almindelig tun må kun udøves med tilladelse fra den eller de berørte flagstater. For at få tilladelse skal hvert fiskerfartøj være udstyret til fiskeri efter almindelig tun og have en individuel kvote.

▼M1

Fælles fiskeri med andre CPC'er er ikke tilladt.

▼B

2.  Når der ansøges om tilladelse, træffer hver medlemsstat fornødne foranstaltninger til fra de fiskerfartøjer fra den pågældende medlemsstat, der deltager i det fælles fiskeri, at indhente oplysninger om:

3.  Hver medlemsstat sender Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, mindst 15 dage, før fiskeriet påbegyndes, i det format, der er fastsat i bilag V. Kommissionen sender ICCAT's sekretariat og flagstaten disse oplysninger for andre fiskerfartøjer, der deltager i det fælles fiskeri, mindst ti dage, før fiskeriet påbegyndes.

Artikel 20

Fangstopgørelser

1.  Føreren af et notfangstfartøj eller et andet fangstfartøj på over 24 m, der fisker aktivt efter almindelig tun, sender elektronisk eller på anden måde de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten en daglig fangstopgørelse, der mindst skal indeholde oplysninger om ICCAT-registernummeret, fartøjets navn, periodens påbegyndelse og afslutning, fangstmængde (herunder vægt og antal), herunder nulfangst, fangstdato og fangstposition (længde/bredde) i det format, der er fastsat i bilag IV, eller i et tilsvarende format.

2.  Føreren af et fangstfartøj, der ikke er omhandlet i stk. 1, sender de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten en ugentlig fangstopgørelse, der mindst skal indeholde oplysninger om ICCAT-registernummeret, fartøjets navn, periodens påbegyndelse og afslutning, fangstmængde (herunder vægt og antal), herunder nulfangst, fangstdato og fangstposition (længde/bredde) i det format, der er fastsat i bilag IV, eller i et tilsvarende format. Fangstopgørelsen sendes senest mandag middag for fangsterne i den foregående uge, der slutter søndag ved midnat (GMT). Opgørelsen skal indeholde oplysninger om antallet af havdage i det østlige Atlanterhav og Middelhavet siden fiskeriets påbegyndelse eller siden sidste ugentlige opgørelse.

3.  Hver medlemsstat videresender efter modtagelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede fangstopgørelser straks disse til Kommissionen i elektronisk form og sørger for, at Kommissionen straks modtager de ugentlige fangstopgørelser for alle fangstfartøjer i elektronisk form, i det format, der er fastsat i bilag IV. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat hver uge i det format, der er fastsat i bilag IV.

4.  Medlemsstaterne meddeler inden den 15. i hver måned Kommissionen, hvor store mængder almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet fiskerfartøjer, der fører deres flag, i den foregående måned har landet, omladet, fanget med faststående tunfiskenet eller anbragt i bur. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

Artikel 21

Landing

1.  Uanset artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2847/93 meddeler føreren af et ►M1  EU ◄ -fiskerfartøj, jf. artikel 14 i denne forordning, eller dennes repræsentant mindst fire timer før forventet ankomst i havn de kompetente myndigheder i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter fartøjet ønsker at benytte, oplysninger om:

2.  Myndighederne i havnemedlemsstaten fører et register over alle tidligere meddelelser for det pågældende år.

3.  Myndighederne i havnemedlemsstaten sender senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til myndighederne i fiskerfartøjets flagstat.

4.  Efter hver fangstrejse og senest 48 timer efter landing sender ►M1  EU ◄ -fangstfartøjer en landingsopgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller CPC, hvor landing finder sted, og til sin flagmedlemsstat. Føreren af det fangstfartøj med fiskeritilladelse er ansvarlig for nøjagtigheden af opgørelsen, som mindst skal indeholde oplysninger om, hvor store mængder almindelig tun der er landet, og i hvilket område fangsten blev taget. Alle landede fangster skal vejes og ikke anslås.

▼M1

Artikel 22

Overførsel

1.  Inden enhver overførsel sender føreren af et fangstfartøj eller en bugserbåd eller akvakulturbrugeren eller operatøren af det faststående tunfiskenet de kompetente myndigheder i den pågældende ansvarlige medlemsstat en forhåndsmeddelelse om overførsel med oplysninger om:

2.  Den ansvarlige medlemsstats myndigheder afgør for hver overførsel, om der skal udstedes en tilladelse. Med henblik herpå tildeles og meddeles der for hver overførsel et unikt identifikationsnummer til føreren af fiskerfartøjet, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren alt efter tilfældet. Hvis tilladelse gives skal dette nummer indeholde de tre bogstaver i CPC-koden, de fire tal, der angiver året, og de tre bogstaver »AUT« (tilladelse) efterfulgt af et løbenummer. Hvis tilladelse nægtes, skal dette nummer indeholde de tre bogstaver i CPC-koden, de fire tal, der angiver året, og de tre bogstaver »NEG« (tilladelse nægtet) efterfulgt af et løbenummer. Overførsler må ikke påbegyndes uden forudgående tilladelse.

Tilladelse til overførslen gives eller nægtes af den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, bugserbåden, akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet, senest 48 timer efter fremsendelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel. Medlemsstaten giver ikke tilladelse til overførsel, hvis den efter modtagelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel vurderer:

3.  Hvis der ikke gives tilladelse til overførsel:

4.  Fangstfartøjets eller bugserbådens fører, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren udfylder ved afslutning af overførslen en ICCAT-overførselsopgørelse og sender den til den ansvarlige medlemsstats kompetente myndigheder i det format, der er fastsat i bilag VIIIa.

Overførselsopgørelsen nummereres af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for det fartøj, det akvakulturbrug eller det faststående tunfiskenet, som overførslen stammer fra. Nummersystemet består af CPC-koden på tre bogstaver efterfulgt af de fire tal, der angiver året, og et trecifret løbenummer efterfulgt af de tre bogstaver ITD (CPC-20**/xxx/ITD).

Den originale overførselsopgørelse skal ledsage overførslen af fiskene. Føreren af fangstfartøjet, operatøren af det faststående tunfiskenet, føreren af bugserbåden eller akvakulturbrugeren opbevarer en kopi af opgørelsen.

5.  Førere af fartøjer, der foretager overførsel (inkl. bugserbåde), registrerer dagligt i deres logbog både vægt og antal for så vidt angår den overførte mængde fisk samt fangstfartøjets navn, flag og ICCAT-registernummer, eventuelle øvrige involverede fartøjers navn og ICCAT-registernummer, dato og position for overførslen samt bestemmelsesakvakulturbruget. Logbogen skal indeholde nærmere oplysninger om alle overførsler foretaget i fangstperioden. Den skal medføres om bord og altid være til rådighed for kontrol.

6.  Tilladelsen fra den ansvarlige medlemsstat til overførsel berører ikke tilladelsen til anbringelse i bur.

7.  Førere af fangstfartøjer, akvakulturbrugere eller operatører af faststående tunfiskenet, der overfører almindelig tun, sørger for, at overførsler overvåges med videokamera i vandet.

Der skal fremstilles to kopier af hver videooptagelse af overførsler. Den ene kopi sendes til den regionale observatør og den anden alt efter tilfældet til CPC-observatøren eller den nationale operatør om bord på bugserbåden. Den kopi, der sendes til CPC-observatøren eller den nationale observatør skal ledsage overførselsopgørelsen og den fangst, som den vedrører. ICCAT-overførselsopgørelsens nummer skal være vist i begyndelsen eller slutningen af hver videooptagelse, og tid og dato skal hele tiden fremgå af optagelsen. Medlemsstaterne skal på anmodning af Kommissionen stille kopier af videooptagelser til rådighed for ICCAT's videnskabelige komité.

8.  Den regionale ICCAT-observatør om bord på fangstfartøjet, jf. ICCAT's regionale observatørprogram fastsat i bilag VII, skal registrere og rapportere om de foretagne overførsler, verificere fangstfartøjets position, når det deltager i overførsler, observere og anslå de overførte fangster og kontrollere de oplysninger, der er registreret i den forudgående tilladelse til overførsel, jf. stk. 2, og i ICCAT-overførselsopgørelsen, jf. stk. 4.

Hvis den regionale observatørs fangstskøn er mindst 10 % højere med hensyn til antal og/eller gennemsnitsvægt end opgivet af fangstfartøjets fører, iværksætter den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en undersøgelse, som skal være afsluttet inden anbringelse i bur på akvakulturbruget. Så længe resultatet af en sådan undersøgelse ikke foreligger, kan der ikke gives tilladelse til anbringelse i bur, ligesom afsnittet om fangst i skemaet vedrørende fangst af almindelig tun ikke kan valideres.

9.  De regionale ICCAT-observatører underskriver ICCAT-overførselsopgørelsen med tydelig angivelse af deres navn og ICCAT-nummer. De kontrollerer, at ICCAT-overførselsopgørelsen er blevet korrekt udfyldt overdraget til slæbebådens fører.

Operatøren af det faststående tunfiskenet udfylder ICCAT-overførselsopgørelsen og sender den til medlemsstatens ansvarlige myndigheder ved afslutningen af overførslen til fiskerfartøjet i det format, der er fastsat i bilag IV.

10.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger detaljerede regler for de overførsler, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 7. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38a.

▼B

Artikel 23

Omladning

1.  Uanset artikel 11 i forordning (EØF) nr. 2847/93 er omladning på havet af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet forbudt.

2.  Føreren af det modtagende fartøj eller dennes repræsentant meddeler mindst 48 timer før forventet ankomst i havn de kompetente myndigheder i den stat, hvis havn han ønsker at benytte, følgende:

3.  Fangstfartøjer må ikke omlade, medmindre de fra deres flagstat har indhentet en forudgående tilladelse til omladning.

4.  Før omladning påbegyndes, meddeler føreren af det omladende fiskerfartøj flagstaten følgende:

5.  De kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvis havn omladningen foregår:

6.  Førerne af ►M1  EU ◄ -fiskerfartøjer udfylder og sender en ICCAT-omladningsopgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis flag fiskerfartøjerne fører. Opgørelsen sendes senest 48 timer efter datoen for omladning i havn i det format, der er fastsat i bilag III.

▼M1

Artikel 24

Anbringelse i bur

1.  Senest en uge efter at have afsluttet anbringelsen i bur sender den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, en rapport om anbringelsen i bur, der er valideret af en observatør, til den medlemsstat eller CPC, hvis flag de fartøjer, der har fanget tunen, fører, og til Kommissionen. Kommissionen videresender straks oplysningerne til ICCAT’s sekretariat. Rapporten skal indeholde oplysningerne fra meddelelsen om anbringelse i bur, jf. ICCAT's henstilling 06-07 om opdræt af almindelig tun.

2.  De kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, oplyser over for den ansvarlige medlemsstat eller fangstfartøjets flag-CPC, om anbringelse i bur af de mængder fanget af fangstfartøjer, der fører dens flag.

3.  Den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, anmoder den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, om at beslaglægge fangsterne og slippe fiskene fri i havet efter fremgangsmåden i artikel 22, stk. 3, hvis den ved modtagelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, vurderer:

4.  Anbringelse i bur må ikke påbegyndes uden forudgående tilladelse fra den flag-CPC eller medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet.

Almindelig tun skal anbringes i bur inden den 31. juli, medmindre den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for det akvakulturbrug, der modtager fiskene, fremfører gyldige grunde, herunder force majeure. Disse grunde meddeles sammen med rapporten om anbringelse i bur.

5.  Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, træffer de fornødne foranstaltninger til at forbyde enhver anbringelse i bur af almindelig tun til opdræt eller opfedning, der ikke er ledsaget af den dokumentation, som kræves af ICCAT, herunder den dokumentation, som kræves i henhold til denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 640/2010 af 7. juli 2010 om et dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus thynnus) ( 8 ). Denne dokumentation skal være nøjagtig, fuldstændig og valideret.

6.  Tilladelsen til anbringelse i bur gives eller nægtes af den ansvarlige medlemsstat eller i givet fald den ansvarlige CPC senest 48 timer efter indgivelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis der ikke gives tilladelse til anbringelse i bur, udsteder den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet, til den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for bugserbåden og/eller til den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, hvis dette er relevant en ordre om, at fiskene skal slippes fri, jf. artikel 22, stk. 3.

7.  Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, sørger for, at anbringelsen i bur overvåges ved hjælp af et videokamera i vandet.

Der optages video af hver anbringelse i bur. ICCAT-overførselsopgørelsens nummer skal være vist i begyndelsen eller slutningen af hver videooptagelse, og tid og dato skal hele tiden fremgå af optagelsen.

8.  Er der en forskel på over 10 % mellem den regionale observatørs og akvakulturbrugerens skøn med hensyn til gennemsnitsvægt eller antal, iværksætter den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, en undersøgelse i samarbejde med fangstfartøjets flagstat. Så længe resultatet af en sådan undersøgelse ikke foreligger, må der ikke høstes, ligesom afsnittet om opdræt i skemaet vedrørende fangst af almindelig tun ikke kan valideres.

Hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden 10 arbejdsdage, eller hvis resultatet af undersøgelsen viser, at antallet eller gennemsnitsvægten af almindelig tun er mere end 10 % højere end opgivet af akvakulturbrugeren, udsteder den flag-CPC eller medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en ordre om, at det overskydende antal eller den overskydende vægt skal slippes fri.

Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, sørger for, at akvakulturbrugeren efterkommer ordren om, at fiskene skal slippes fri, senest 48 timer efter den regionale observatørs ankomst. Fiskene slippes fri i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3.

Er det endelige skøn på det tidspunkt, hvor fiskene anbringes i bur på akvakulturbruget, højere end det endelige skøn på tidspunktet for første overførsel fra fangstfartøjet, fastsætter den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet, den endelige kvoteudnyttelse, som skal valideres i det eller de relevante fangstdokument(er) for almindelig tun.

9.  Medlemsstaterne iværksætter pilotundersøgelser om, hvordan skøn foretaget på tidspunktet for fangst og anbringelse i bur over både antal og vægt af almindelig tun kan forbedres bl.a. gennem anvendelse af stereoskopiske systemer, og meddeler resultaterne heraf til ICCAT's videnskabelige komité. Der opstilles et prøveudtagningsprogram og/eller et alternativt program på tidspunktet for anbringelse i bur for at forbedre optællingen af de i bur anbragte fisk og skønnene over deres vægt.

10.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger detaljerede regler for den anbringelse i bur, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, 7, 8 og 9. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38a.

▼B

Artikel 25

Fartøjsovervågningssystem

1.  Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer ( 9 ) gælder for fiskerfartøjer som omhandlet i artikel 2, litra b), i nærværende forordning. Medlemsstaterne skal sørge for, at alle slæbe- og bugserbåde, uanset længde, der fører deres flag, er udstyret med en operationel satellitsporings- og overvågningsanordning i overensstemmelse med artikel 3 og 16 i forordning (EF) nr. 2244/2003.

▼M1

Fiskerfartøjer, der er opført i ICCAT’s register over fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, jf. artikel 14, stk. 3, skal begynde at sende FOS-data fra til ICCAT mindst 15 dage før fangstperiodens begyndelse og fortsætte med at sende disse data til mindst 15 dage efter fangstperiodens afslutning, medmindre der i forvejen sendes en anmodning til Kommissionen for det fartøj, som skal fjernes fra ICCAT-fartøjsregisteret.

Af kontrolhensyn må transmissionen af FOS-data fra fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, ikke afbrydes, når fartøjerne er i havn, medmindre der findes et aktivt meldingssystem for indsejling i og udsejling af havn.

Fiskerfartøjer, der er opført i ICCAT's register over andre fartøjer (ekskl. fangstfartøjer) med tilladelse til at fiske efter almindelig tun, jf. artikel 14, stk. 3, skal sende FOS-data til ICCAT i hele tilladelsesperioden.

▼B

2.  Medlemsstaterne skal sørge for, at deres fiskeriovervågningscentre tidstro og i formatet »https data feed« sender Kommissionen og et organ, den har udpeget, de FOS-meddelelser, som de har modtaget fra de fiskerfartøjer, der fører deres flag. Kommissionen sender disse meddelelser elektronisk til ICCAT’s sekretariat.

3.  Medlemsstaterne sørger for:

4.  Medlemsstaterne træffer fornødne foranstaltninger til at sikre, at alle meddelelser, der stilles til rådighed for deres inspektionsfartøjer, behandles fortroligt og udelukkende anvendes i forbindelse med inspektion på havet.

▼M1

Artikel 26

Registrering og rapportering af aktiviteter i forbindelse med faststående tunfiskenet

1.  Senest 48 timer efter afslutningen af hvert fiskeri med anvendelse af faststående tunfiskenet registreres fangsterne, og oplysningerne sendes elektronisk eller på anden måde til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for det pågældende faststående tunfiskenet. Denne registrering omfatter et detaljeret skøn over den tilbageværende mængde i det faststående tunfiskenet.

2.  Straks efter modtagelsen af den registrering, der omhandles i stk. 1, sender hver medlemsstat den elektronisk Kommissionen. Kommissionen sender herefter straks oplysningerne til ICCAT's sekretariat.

3.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger detaljerede regler for den registrering og rapportering af aktiviteter i forbindelse med faststående tunfiskenet, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38a.

▼B

Artikel 27

Kontrol i havn eller på akvakulturbrug

1.  Medlemsstaterne træffer fornødne foranstaltninger til at sikre, at alle fangstfartøjer i ICCAT’s register over fartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, der anløber en udpeget havn for at lande og/eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, kontrolleres i havn.

2.  Medlemsstaterne træffer fornødne foranstaltninger til at kontrollere hver anbringelse i bur på opfednings- eller opdrætsbrug, der henhører under deres jurisdiktion.

3.  Hvis opfednings- eller opdrætsbrugene ligger på åbent hav, anvendes stk. 2 tilsvarende for medlemsstater, hvor de fysiske eller juridiske personer med ansvar for opfednings- eller opdrætsbruget er etableret.

Artikel 28

Krydskontrol

1.  Medlemsstaterne kontrollerer, herunder på baggrund af inspektionsrapporter, observatørrapporter og FOS-data de indsendte logbøger og relevante oplysninger indført i deres fiskerfartøjers logbøger, i overførselsopgørelsen/omladningsopgørelsen og i fangstopgørelserne for almindelig tun.

2.  Medlemsstaterne foretager krydskontrol af alle landinger, omladninger og anbringelser i bur ved at sammenholde mængderne pr. art indført i fiskerfartøjets logbog eller mængderne pr. art anført i omladningsopgørelsen med mængderne anført i landingsopgørelsen eller meddelelsen om anbringelse i bur og alle andre relevante dokumenter såsom en faktura og/eller salgsnotaer.

Artikel 29

ICCAT-ordningen for fælles international inspektion

1.  ICCAT-ordningen for fælles international inspektion, der blev vedtaget på ICCAT's fjerde ordinære møde (Madrid, november 1975) og ændret af ICCAT på dets 16. ekstraordinære møde, findes i bilag VI til denne forordning og gælder i ►M1  Unionen ◄ .

2.  Medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, udpeger kontrollører og foretager inspektion på havet i henhold til ordningen.

▼M1

Hvis en medlemsstat på noget tidspunkt har over 15 fiskerfartøjer, der fisker efter almindelig tun i konventionsområdet, skal den pågældende medlemsstat udsende et inspektionsfartøj med henblik på inspektion og kontrol til søs i konventionsområdet, så længe de fartøjer befinder sig der. Denne forpligtelse betragtes som opfyldt, hvis medlemsstaterne samarbejder og udsender et inspektionsfartøj, eller hvis et EU-inspektionsfartøj udsendes til konventionsområdet.

▼B

3.  Kommissionen eller et organ udpeget af denne kan udpege ►M1  EU ◄ -kontrollører til ordningen.

4.  Kommissionen eller et organ udpeget af denne koordinerer overvågnings- og inspektionsarbejdet for ►M1  Unionen ◄ . Den kan i samråd med de berørte medlemsstater opstille fælles inspektionsprogrammer med henblik herpå, så ►M1  Unionen ◄ vil kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til ordningen. De medlemsstater, hvis fiskerfartøjer fisker efter almindelig tun, træffer fornødne foranstaltninger til at lette gennemførelsen af sådanne programmer, især med hensyn til, hvilke menneskelige og materielle ressourcer der er behov for, og i hvilke perioder og geografiske områder disse ressourcer skal indsættes.

5.  Medlemsstaterne meddeler hvert år senest den 1. april Kommissionen navnene på de kontrollører og inspektionsfartøjer, som de agter at lade indgå i ordningen i det følgende år. På grundlag af disse oplysninger opstiller Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne hvert år en foreløbig plan for ►M1  Unionens ◄ deltagelse i ordningen, som den sender til ICCAT’s sekretariat og medlemsstaterne.

Artikel 30

Nationalt observatørprogram

▼M1

1.  For så vidt angår fartøjer, som fisker efter almindelig tun, sørger hver medlemsstat som minimum for at sikre følgende niveauer af national observatørdækning:

▼B

2.  I afventning af ICCAT's faktiske gennemførelse af det regionale observatørprogram, jf. artikel 31, sørger hver medlemsstat for, at der er en national observatør til stede på:

3.  Observatøren har især til opgave:

Observatøren skal desuden udføre videnskabeligt arbejde såsom indsamling af opgave II-data som defineret af ICCAT, når ICCAT anmoder derom, efter vejledning fra ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.

4.  Ved gennemførelsen af denne observatørforpligtelse sørger medlemsstaterne for:

5.  I afventning af ICCAT's faktiske gennemførelse af det regionale observatørprogram, jf. artikel 31, sørger hver medlemsstat, under hvis jurisdiktion opfednings- eller opdrætsbruget for almindelig tun henhører, for, at der er en observatør til stede ved enhver anbringelse i bur og enhver høst af fisk fra bruget.

Artikel 31

ICCAT's regionale observatørprogram

▼M1

1.  Hver medlemsstat sørger for, at der er en regional ICCAT-observatør til stede:

Notfartøjer som omhandlet i litra a), b) og c), der ikke har en regional ICCAT-observatør om bord, må ikke fiske efter almindelig tun eller deltage i sådant fiskeri.

▼B

2.  Hver medlemsstat, under hvis jurisdiktion opfednings- eller opdrætsbruget for almindelig tun henhører, sørger for, at der er en ICCAT-observatør til stede ved enhver anbringelse i bur og enhver høst af fisk fra bruget.

ICCAT-observatører har især til opgave:

endvidere skal:

▼M1

Hvis der fra bure høstes almindelig tun, der sælges fersk, kan den regionale ICCAT-observatør, der overvåger høsten, være en statsborger fra den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget.

▼B

3.  Medlemsstaterne afholder alle udgifter til ICCAT-observatørordningen. Medlemsstaterne overvælter disse udgifter på akvakulturbrugerne og notfartøjsejerne.

4.  ICCAT's regionale observatørprogram som fastsat i bilag VII gælder i ►M1  Unionen ◄ .

▼M1

Artikel 32

Adgang til videooptagelser

1.  Hver medlemsstat sørger for, at videooptagelserne omhandlet i artikel 22, stk. 7, og artikel 24, stk. 7, stilles til rådighed for ICCAT-kontrollører og -observatører.

2.  Hver medlemsstat, der er ansvarlig for et akvakulturbrug, sørger for, at videooptagelserne omhandlet i artikel 22, stk. 7, og artikel 24, stk. 7, stilles til rådighed for EU-kontrollører og -observatører.

3.  Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at undgå, at de originale videooptagelser byttes ud, redigeres eller manipuleres.

▼B

Artikel 33

Håndhævelse

1.  Medlemsstaterne træffer håndhævelsesforanstaltninger over for et fiskerfartøj, der fører deres flag, hvis det efter deres lovgivning fastslås, at fartøjet ikke overholder bestemmelserne i artikel 4, 7, 8, 9, 17, 18, 19, 20, 21 og 23. Foranstaltningerne kan alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er, og efter de gældende bestemmelser i den nationale lovgivning bl.a. omfatte:

2.  Hver medlemsstat, under hvis jurisdiktion akvakulturbruget for almindelig tun henhører, træffer håndhævelsesforanstaltninger over for det pågældende brug, hvis det efter medlemsstatens lovgivning er fastslået, at bruget ikke overholder bestemmelserne i artikel 24 og artikel 31, stk. 2, i denne forordning og artikel 4a, 4b og 4c i forordning (EF) nr. 1936/2001. Foranstaltningerne kan alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er, og efter de gældende bestemmelser i den nationale lovgivning omfatte:

▼M1

Artikel 33a

Fremsendelse af inspektionsplaner

Medlemsstaterne sender hvert år senest den 30. september Kommissionen deres inspektionsplan for det følgende år. Kommissionen indsamler de nationale inspektionsplaner og indføjer dem i EU-fiskeriplanen, som skal fremsendes til ICCAT’s sekretariat med henblik på ICCAT's godkendelse.

▼B

Artikel 34

Markedsforanstaltninger

▼M1

1.  Handel, landing, import, eksport, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt, genudførsel og omladning i Fællesskabet er forbudt, for så vidt angår almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der ikke er ledsaget af nøjagtig, fuldstændig og valideret dokumentation som krævet i denne forordning og forordning (EU) nr. 640/2010.

▼B

2.  Handel med og import, landing, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt, forarbejdning, eksport, reeksport og omladning i ►M1  Unionen ◄ af almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der er fanget af flagstatsfiskerfartøjer, er forbudt, hvis disse fartøjer ikke har nogen kvote, fangstbegrænsning eller tildeling af fiskeriindsats for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i henhold til ICCAT’s forvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger, hvis flagstatens fiskerimuligheder er opbrugt, eller hvis de individuelle kvoter er opbrugt. På grundlag af de oplysninger, der modtages fra ICCAT’s sekretariat, underretter Kommissionen alle medlemsstater om, at en CPC's kvote er opbrugt.

3.  Handel med og import, landing, forarbejdning og eksport i ►M1  Unionen ◄ af almindelig tun fra opfednings- eller opdrætsbrug, der ikke er forenelig ICCAT’s henstilling 06-07 om opdræt af almindelig tun, er forbudt.

Artikel 35

Omregningskoefficienter

Ved beregning af forarbejdet almindelig tuns rundvægtsækvivalent anvendes de omregningskoefficienter, der er vedtaget af ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.

Artikel 36

Vækstfaktorer for opfedet eller opdrættet tun

Medlemsstaterne skal fastsætte de vækstfaktorer, der skal anvendes på almindelig tun opfedet eller opdrættet i deres bure, og meddele Kommissionen, hvilke faktorer og hvilken metode der anvendes, senest den 15. september 2009. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat og ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.

Artikel 37

Evaluering

Hver medlemsstat sender hvert år senest den 15. september Kommissionen en detaljeret rapport om forordningens gennemførelse. Kommissionen sender senest den 15. oktober hvert år ICCAT's sekretariat en detaljeret rapport om gennemførelsen af ICCAT-henstillingen 08-05.

Artikel 38

Finansiering

Den flerårige genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet anses for at være en genopretningsplan efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

▼M1

Artikel 38a

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, nedsat ved artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2371/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

▼B

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 39

Ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007

1.  Rådets forordning (EF) nr. 1559/2007 ophæves.

2.  Henvisninger til den ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IX.

Artikel 40

Ændringer af forordning (EF) nr. 43/2009 og forordning (EF) nr. 1936/2001

1.  Artikel 92 og 93 i forordning (EF) nr. 43/2009 udgår.

2.  Artikel 4a, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 1936/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 869/2004 ( 10 ), udgår.

Artikel 41

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

BILAG I

Supplerende særlige betingelser

Disse supplerende særlige betingelser gælder for stangfartøjer og dørgefartøjer i det østlige Atlanterhav, for fartøjer, der fisker efter almindelig tun i Adriaterhavet til opdræt, og for stangfartøjers, langlinefartøjers og håndlinefartøjers kystnære, ikke-industrialiserede fiskeri efter fersk fisk i Middelhavet

---

BILAG II

Logbogsspecifikationer

Minimumsspecifikationer for logbøger:

Minimumsstandardoplysninger i logbøger:

Minimumsoplysninger ved landing og omladning/overførsel:

▼M1

---

BILAG III

▼B

---

BILAG IV

---

BILAG V

Dato:

Flagstatsvalidering:

---

BILAG VI

ICCAT-ordningen for fælles international inspektion

ICCAT vedtog følgende på sit fjerde ordinære møde (Madrid, november 1975) og på sit årlige møde i Marrakesh i 2008:

I henhold til artikel IX, stk. 3, i konventionen anbefaler ICCAT-Kommissionen, at der vedtages følgende foranstaltninger for international kontrol uden for farvande under national jurisdiktion for at sikre anvendelsen af konventionen og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til den:

I.   ALVORLIGE OVERTRÆDELSER

▼M1

▼B

II.   GENNEMFØRELSE AF INSPEKTIONER

▼M1

▼B

---

BILAG VII

Regionalt observatørprogram

UDPEGNING AF OBSERVATØRER

▼M1 —————

▼B

OBSERVATØRERNES FORPLIGTELSER

OBSERVATØRERNES OPGAVER

---

BILAG VIII

Eksempel på meddelelse sendt via »Trackwell«-protokol i testsystemet (httpsgwt).

https://fides.ec.europa.eu/httpsgwt.index.php?application=CYP&method=send&message=//SR//AD/EEC//FR/CYP//SQ/28285//TM/POS//RC/ZWXS//TN/001//NA/LA GROSSE POULE//IR/CYP000000123//XR/ZZ-0604//LT/+47.612//LG/-47.528//CO/280//SP/23//MS/SWITCHING on VMS//DA/20080307//TI//ER//

▼M1

---

BILAG VIIIa

▼B

---

BILAG IX

---

( 1 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 12.3.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

( 2 ) EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33.

( 3 ) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

( 4 ) EUT L 340 af 22.12.2007, s. 8.

( 5 ) EUT L 22 af 26.1.2009, s. 1.

( 6 ) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25.

( 7 ) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

( 8 ) EUT L 194 af 24.7.2010, s. 1.

( 9 ) EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.

( 10 ) EUT L 162 af 30.4.2004, s. 8.